Trump kæmper for glødepærer

I 2007 vedtog Kongressen med støtte fra den republikanske præsident George W. Bush lovgivning, der reelt ville gøre glødepærer ulovlige i USA fra 2020.

Det er som bekendt allerede dagligdagen i EU, hvor Bruxelles-bureaukraterne forbød det bløde lys fra 2012.


Lad forbrugerne bestemme
Nu annullerer præsident Donald J. Trump de kommende regler for at give forbrugerne valget.

Fra Energiministeriet lyder det, at afblæsningen af reglerne "will ensure that the choice of how to light homes and businesses is left to the American people, not the federal government."

At overlade sagerne til markedet er en tilgang, der tilsyneladende fungerer. Elproducenterne i USA udtaler således, at "Americans are already buying the more efficient bulbs and the final rule will not impact the market’s continuing, rapid adoption of energy-saving lighting."

Billigere og samme lys
Producenterne forventer, at 84 % af alle lyskilder allerede fra i år er LED - helt frivilligt.

Det er da heller ikke et svært valg for forbrugerne. På grund af LED's lange levetid og lavere energiforbrug kan amerikanerne spare fra 50 til 100 dollars per pære over levetiden. Og lyset er takket være den teknologiske udvikling ved at være lige så blødt som glødepærers.

McCains begravelse gav smæk til Trump

Senator John McCain døde i sidste uge, og i denne uge var det så tid til begravelsen.

McCain benyttede lejligheden til at kritisere Trump, hans politik og overtagelse af Det Republikanske Parti en sidste gang ved ikke at invitere præsidenten til sin begravelse.

Imens var tidligere præsidenter fra  Bill Clinton over George W. Bush til Barack Obama til stede. Og de holdt sig ikke tilbage i talerne. 

Fra George W. Bush lød det: "He was honorable, always recognizing that his opponents were still patriots and human beings. He loved freedom with the passion of a man who knew its absence. He respected the dignity inherent in every life, a dignity that does not stop at borders and cannot be erased by dictators. Perhaps above all, John detested the abuse of power, could not abide bigots and swaggering despots."

Barack Obama erklærede: "So much of our politics, our public life, our public discourse, can seem small and mean and petty. Trafficking in bombast and insult and phony controversies and manufactured outrage, it's a politics that pretends to be brave and tough but in fact is born of fear. John called on us to be bigger than that. He called on us to be better than that."

Og den mest svidende lussing til Trump som person kom fra John McCains datter, Meghan McCain:

"We gather to mourn the passing of American greatness—the real thing, not cheap rhetoric from men who will never come near the sacrifice he gave so willingly, nor the opportunistic appropriation of those who live lives of comfort and privilege while he suffered and served. The America of John McCain has no need to be made great again because America was always great."

Dog er kritikken næppe noget, der ændrer det store ved, at Republikanerne er Donald Trumps parti, og de traditionalistiske McCain-republikanere har tabt kampen om partiets sjæl.

90 % af republikanerne bakker om om Trump. Imens viste den sidste meningsmåling af McCains popularitet, at kun 41 procent af Republikanerne så positivt på præsidentens største modstander fra egne rækker. Hos Demokraterne bakkede 60 procent op om McCain.

Maler-Bush folder sig ud

Adolf Hitler var glad for at male. Det samme var Winston Churchill.

Uden sammenligning i øvrigt har eks-præsident George W. Bush kastet sig over maleriernes verden. Senest har han udgivet en bog med malerier af krigsveteraner, som har fået ganske fornuftige anmeldelser af kunstkritikere.

Der er næppe tvivl om, at George W. Bush er den nulevende præsident, det ville være sjovest at dele en øl eller tre med. Se hygge-Bush folder sig ud i et interview om sine malerier:

Fem stater får hele kærligheden

VALGSYSTEM: Hvordan vil Jeb Bush vinde præsidentvalget?

Han vil udpege John Kasich fra Ohio til sin vicepræsidentkandidat. Den tidligere Ohio-guvernør sørger for, at Ohio stemmer republikansk. Samtidig sikrer Bushs fortid som Florida-guvernør, at valgmandsstemmerne i Miami-staten havner hos ham.

Hvordan vil Hillary Clinton vinde præsidentvalget? Ved at vinde det stærkt demokratiske Cuyahoga County i Ohio med 70 procent af stemmerne eller mere lige som Barack Obama i 2012. Så kan hun - lige som Barack Obama - sagtens tåle at tabe i resten af delstaten, for hun vinder samlet set.

Nårprimærvalgene er forbi, har kandidaterne kun blik for fem stater: Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. Alle andre stater er sikkert i favnen hos enten Demokraterne eller Republikanerne fra dag ét. Eksempelvis stemte 73 procent af indbyggerne i Utah på republikaneren Mitt Romney i 2012.

Sådan har det ikke altid været. I 1976 var der reel spænding i 20 stater, hvor valgene blev afgjort med mindre end fem procentpoints forskel. Stater som Californien, New York og Texas var iblandt dem.

Nu må rancherne i Texas og surferne i Californien kigge langt efter præsidentkandidaterne.

Fokus på fem
I 2012 brugte Obama og den republikanske kandidat Mitt Romney tre fjerdedele af deres valgbudget i Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. I 34 på forhånd afgjorte stater brugte kandidaterne mindre end en cent per vælger, på trods af at to tredjedele af alle vælgerne boede i de stater.

Dermed spiller millioner af amerikanerne reelt ingen rolle i præsidentvalgene. Det skaber politisk kynisme og graver grøfterne dybere mellem Republikanerne og Demokraterne, der sjældent møder hinanden i de mere og mere homogene stater, der "rent" tilhører et parti.

Tilmed nyder vælgerne i de stadigt færre svingstater godt af flere føderale dollars. Præsidenter med håb om en anden valgperiode hælder ifølge flere forskere uforholdsmæssigt mange penge i svingstaterne.

Nyt valgsystem 
Løsningen? Mange ønsker, at USA dropper valgmandskollegiet og kampen om de 270 valgmænd. I stedet skal præsidentvalgene afgøres ved simpelt flertal blandt alle landets vælgere.  Ti delstater og hovedstaden Washington D.C. har vedtaget lovgivning, der opfordrer til at indføre flertalsvalg. I alt bakker stater med 165 valgmandsstemmer op. Samler bevægelsen stater med sammenlagt 270 valgmænd, kan revolutionen af valgsystemet meget vel begynde.

I 2000 ville et sådant valgsystem have betydet, at Al Gore var blevet præsident i stedet for George W. Bush. Gore fik næsten 500.000 flere stemmer end Bush,

Bush giver Bush problemer

BRØDRE: Spørgsmålet måtte komme: Hvad mener den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush om sin storebror, George W. Bushs, krig i Irak?

Spørgsmålet kom. Og der blev også svaret - på tre forskellige måder.

Først lød svaret, at med den viden, vi har i dag, ville han også have invaderet Irak.

Senere på ugen efter massiv kritik ændrede Jeb Bush svaret i Sean Hannitys radioprogram. Nu "vidste han det ikke" og syntes i øvrigt, det var et "hypotetisk spørgsmål."

Det blev kritikken ikke mindre af.

Sidst på ugen blev svaret så, at i bagklogskabens lys ville han "ikke have invaderet Irak."

Jeb Bush og hans rådgivere kan umuligt have været i tvivl om, at spørgsmålet kom. Hvorfor blev det så håndteret så katastrofalt?

Svaret er ikke nødvendigvis en upopulær neokonservativ holdning, som Jeb Bush forsøger at holde skjult. Svaret kan vare noget så universalt som broderlig kærlighed,

Angiveligt har Bush-brødrene ikke noget tæt forhold. Men de er familie, og Jeb Bush er loyal.

- I love my brother. He is a man of integrity, courage, and honor, and during incredibly challenging times he kept us safe, lød det fra Jeb Bush ved republikanernes konvent i 2012.

Det varnoget nær eneste positive ord, der blev sagt om George W. Bush under det fire dage lange konvent.

Det tætteste Jeb Bush før er kommet på kritik af sin brors Irak-politik lød således:

- There were mistakes in Iraq for sure, yet his decision to surge troops to Iraq in 2007 is one of the most heroic acts of courage politically that any president’s done.

Ikke ligefrem sønderlemmende angreb. Ellers har kritikken højest været, at Jeb Bush er "yngre" og "ser bedre ud" end sin storebror.

Distance nødvendig 
Det er naturligvis prisværdigt at holde af familien. Men det er også Jeb Bushs største udfordring, at vælgerne frygter en "tredje valgperiode" for Bush-familien. Han har den absolut højeste andel vælgere, der på forhånd er negative over for ham - 48 procent.

Vil Jeb Bush have præsidentembedet, bliver han nødt til at distancere sig fra sin bror på nogle områder. Det gælder især Irak-krigen, hvis popularitet er nogenlunde på samme niveau som ebola. Men det skal gøres med finesse. Særligt de evangeliske vælgere er stadig glade for George W. Bush, og dem kan lillebroderen ikke undvære i primærvalgene.

2012 er 2004 om igen

PRÆSIDENTVALG 2012: Præsidentvalget i 2012 minder utroligt meget om valget i 2004 mellem George W. Bush og John Kerry - blot med omvendt fortegn.

Det gennemgående tema for begge valg er, at en siddende præsident med middelmådig opbakning bliver udfordret af en rigmand fra Massachussets, som er kendt for at ændre holdninger.

En række temaer går igen. Lige nu angriber Republikanerne Barack Obama for at bruge flyet Air Force One til at flyve til valgkampstaler. Republikanerne mener, at det er misbrug af skatteydernes penge. I 2004 var historien, at George W. Bush satte rekord i at bruge Air Force One under valgkampen.

I 2004 var Demokraterne afhængige af en række store donorer. Det angreb Republikanerne, og de demokrat-støttende milliardærer måtte i medierne og forsvare sig. I år er det så Republikanerne, som får store pengesummer via milliardærer, og nu skal de ud og forsvare sig.

Taler fransk
George W. Bush sagde i 2004, at folk skulle stemme på ham, selvom de var uenige i hans holdninger, simpelthen fordi han aldrig skiftede holdning. Kerrys vakkelvorne og ændrede holdninger var skidt. I år er det Romney, som bliver angrebet for at skifte holdninger, som andre skifter strømper.

Den republikanske strateg Karl Rove stod i 2004 for en række meget negative angreb på Kerry. I år græder Rove i medierne over, at Obama angriber Romneys person i stedet for at føre en positiv valgkamp.

Demokraterne rasede i 2004 over, at George W. Bush brugte 11. september og udenrigspolitik som spydspids i valgkampen. Nu bruger præsidenten Osama Bin Ladens død som en central del af sin valgkampsstrategi.

Obama og Demokraterne angriber implicit Romney for at være født med en sølvske i morgen og ikke forstå den jævne amerikaners hverdag. I 2004 var det Kerry og Demokraterne, som led under sådanne angreb.

Og nå ja - så taler både Mitt Romney og John Kerry fransk.

Obama viderefører Bushs politik

COPYCAT: Barack Obamas politik er en videreførelse af George W. Bushs - og dermed er de to politikere lige elendige.

Sådan lyder budskabet fra USA's libertarianske fløj, der følger op på påstanden med fem argumenter:

1. Både Bush og Obama er vilde med at bruge penge: Underskuddet på Obamas seneste budget er "kun" 500 milliarder dollars større end i Bushs sidste husholdningsregnskab.
2. Hverken hos Bush eller Obama er forsvaret den store magnet i jagten på skattepenge. Derimod er det særligt uddannelse, Medicare, Medicaid, regional udvikling og så videre, som skovler penge ind under begge præsidenter.
3. Såvel Bush som Obama brugte enorme summer på at stimulere økonomien i bedste keynesianske tradition.
4. Begge præsidente ynder at redde vaklende private virksomheder. Tilsammen har de holdt hånden under 600 virksomheder.
5. Bush elskede at lovgive. Der var 21 procent flere love i 2007 end i 2001. Obama fører arven videre, argumenteres der.

Det er Punditokraterne, der her har opsnappet budskabet fra siden Bankrupting America.

Savner I mig nu?

Længsel: Savner I mig nu?

Med neongrønne bogstaver pryder spørgsmålet en plakat sammen med et billede af eks-præsident George W. Bush i højt humør - og spørgsmålet finder forbipasserende kun et sted i USA: Midt ude på landet i Minnesota på en stor udendørsreklame.

På trods af denne ikke voldsomt fremtrædende placering i det amerikanske politiske landskab, blev den elektroniske motorvej fyldt med Twitter-beskeder, blog-udgydelser og internetaviser, der alle overvejede, hvad budskabet dog var. Og hvem stod mon bag?

Bagmændene er ifølge NPR en mindre gruppe forretningsfolk og individer, som føler, at det politiske etablissement i Washington er ude efter dem.

Reklamebranchen og mediekommentatorer er både begejstrede og forundrede over at se, hvordan et enkelt skilt på en landevejstrækning kan blive et af ugens meget varme emner på internettet.

Samtidig har skiltet sat gang i en hed debat om, hvorvidt amerikanerne egentlig savner Bush eller ej.

Jo, en god, gammeldaws udendørs-reklame kan stadig betyde noget i denne tidsalder af bits og bytes.

Se reklamen her.