Ruth Bader Ginsburg er død - grimt slagsmål om ny dommer venter

Oktober-overraskelsen har længe været et begreb i amerikanske præsidentvalg. Her bliver alt kastet op i luften og nulstillet. FBI-chef James Comeys genåbning af email-sagen mod Hillary Clinton er det klare eksempel fra 2016, hvor en ellers sikker sejr gled Clinton af hænde. I 2000 blev George W. Bushs spirituskørsel afsløret få dage før valget.

September-overraskelse

I et vanvittigt 2020 skal der nok komme flere overraskelser før valget. Men vi har allerede fået en september-overraskelse - højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. 

En overraskelse er det egentlig ikke - bloggen her har mange gange skrevet om hendes helbredsproblemer. 

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet. Senere har Republikanerne tilføjet Brett Kavanaugh til det konservative flertal. 

Nu kan flertallet cementeres i årtier frem med en ny, ung og stærkt konservativ dommer i stedet for det venstreorienterede feministiske ikon. Mitch McConnell har i hvert fald ingen planer om at vente, selvom der kun er lidt over 40 dage til valget. 

Vil det lykkes?

Der er næppe tvivl om, at Republikanerne vil gøre forsøget. Spørgsmålet er, om det kan lykkes. Vil moderate senatorer som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins risikerer deres egen karriere ved at stemme for en kontroversiel dommerkandidat så tæt på et valg?

Utvivlsomt ærgrer mange demokrater sig over, Ginsburg ikke fulgte en opfordring fra Barack Obama til at trække sig tilbage engang i løbet af Obamas anden præsidentperiode - og mon ikke også Ginsburg selv ærgrede sig på valgaftenen i 2016? 

Udvide Højesteret?

Nogle demokrater håber nu, at partiet efter en præsidentvalgsejr og flertal i Senatet udvider Højesteret til 11 eller 13 dommere og således etablerer et nyt venstreorienteret flertal i domstolen med en håndfuld nyudnævnte dommere. Men ramaskriget vil være massivt, og domstolene bliver en lige så dysfunktionel og splittet del af amerikansk demokrati som Kongressen. 

Kan republikken overleve en politiseret dømmende magt?

Dom gør nærmest præsidenten enevældig

Mens coronakrisen ligger verden ned, skete en af de måske største politiske begivenheder i USA ubemærket for en måneds tid siden.

Stævninger duer ikke
Den amerikanske appeldomstol for D.C. afgjorde, at Det Hvide Hus' advokat Don McGahn ikke behøver at adlyde en stævning fra Kongressen. Demokraterne i Repræsentanternes Hus havde stævnet ham, fordi de gerne ville have at vide, hvad han fortalte undersøgeren Robert Mueller i sin tid.

Dommen, afsagt med stemmerne 2-1, siger, at det ikke er op til den dømmende magt at afgøre en kamp mellem den udøvende og den lovgivende magt. Det vil mange nok være uenig i, men dommen er afsagt.

I dommens præmisser står, at Kongressen i stedet for at tvinge et fremmøde frem via retssystemet kan forhandle med præsidenten om at få hans medarbejdere til at udtale sig. Eller også kan Kongressen fjerne finanser fra præsidenten, forhindre udnævnelser - eller lave rigsretssager.

Nuvel - men det tyder på, de veje er svære at gå, når præsidentens parti kontrollerer Senatet og gør alt, hvad præsidenten siger.

Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes
Retssagen er nu anket til Højesteret, hvor alt arbejde i øvrigt er gået i stå i coronakrisen.

Bakker Højesteret en eller anden gang dommen op, har Kongressen reelt mistet retten til at stævne folk for altid. Dermed kan Repræsentanternes Hus aldrig mere efterforske en præsident, selv ikke når Huset tror, præsidenten har begået en handling, der kræver rigsretssag.

Det er næppe, hvad skribenterne af forfatningen regnede med. De så klart Kongressen som den vigtigste del af den amerikanske regering. Det var kun her, retten til at vedtage love, udskrive skatter, fordele penge, indføre told og forhandle traktater med fremmede lande lå. Præsidentens opgave var udelukkende at udføre Kongressens valg.

Mister Kongressen retten til at kontrollere præsidenten, vil Kongressen fremover være en skygge af sig selv. Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes. 

Præsidentens navn på corona-kommunikation
I øvrigt skal I da ikke helt slippe for en coronakrise-nyhed. Den altid PR-orienterede præsident Donald J. Trump har fundet et stort fokusområde i krisen. Er det at sikre nok respiratorer? Er det at få skabt et "Manhattan Project" for vaccineforskning?

Nej.

Det er derimod at sikre, at det bliver Trumps underskrift, der står på de hundreder af millioner af checks, der er på vej til amerikanerne som helikopterpenge under coronakrisen. 

Og da det amerikanske svar på seruminstituttet, CDC, sendte et postkort ud med gode råd, var det under overskriften "President Trump's Coronavirus Guidelines For America."

Højesteretsdommer Ginsburg helbredt for kræft - for fjerde gang

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg er et ikon blandt feminister og venstreorienterede amerikanere. Siden hun blev højesteretsdommer i 1993 under Bill Clinton har hun været en venstreorienteret bastion i Højesteret, en fast del af de fire venstreorienterede dommere og afsagt utallige domme, der ændrer USA i en retning, Demokraterne kan lide.

Hendes popularitet på den fløj er så stor, at der i 2018 blev lavet en film om hende med den herlige titel "The Notorious RBG."

Men hun er også 86 år og har overlevet tarmkræft, lungekræft og kræft i bugspytkirtlen  (en kræftform med en overlevelsesprocent på under ti procent efter fem år - men det klarede Ginsburg).

Nu er hun så blevet opereret for kræft i bugspytkirtlen for anden gang - og er ifølge lægerne i fin stand. 

McConnell politiske fiksfakserier
Demokraterne er nervøse. Falder "The Notorious RBG" skal de forestille sig, at de konservative får et 6-3 flertal i Højesteret og vil dominere domstolen i årtier. De skal se venstrefløjens ikon Ginsburg erstattet med en 50-årig stærkt konservativ dommer, der kan sidde 30 eller 40 år og styre USA mod højre.

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

Cementere konservativt flertal
McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet.

Demokraterne kan på den baggrund sige, "nå, må den stakkels gamle dame ikke trække sig og få en stærkt velfortjent pension? Så venter vi til efter valget i 2020 med at udpege en ny dommer."

Men mon McConnell finder, at situationen er den samme? Onde og nok realistiske politiske strateger vil sige nej. McConnell ville fluks cementere Højesterets konservative flertal.

Ginsburg kunne have trukket sig for ti år siden
Ginsburg ønsker sandsynligvis, hun havde trukket sig i 2009, da Barack Obama var nyvalgt præsident, og Demokraterne havde masser af politisk kapital plus 60 stemmer i Senatet. Hun kunne reelt selv have valgt sin efterfølger.

Nu skal den aldrende og syge kvinde holde ud til 20. januar 2021 og håbe på en demokratisk sejr ved præsidentvalget i 2020. Ellers skal hun holde fire år til. Demokraterne er forståeligt nok nervøse over den udsigt.

Kongressen stækket - præsidenten styrket - demokratiet svækket?

Præsident Donald Trump jublede i fredags.

Wow! Big VICTORY on the Wall. The United States Supreme Court overturns lower court injunction, allows Southern Border Wall to proceed. Big WIN for Border Security and the Rule of Law!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) July 26, 2019

Således erklærede Højesteret - i en 4-5 afgørelse, hvor alle de konservativt udpegede dommere støttede den republikanske præsident - at Trump gerne må flytte 2,5 milliarder dollars rundt i forsvarsbudgettet efter at have erklæret nødretstilstand.

Pengene var afsat af Kongressen til rekruttering, indkøb af Minuteman III-missiler, opgraderinger af E3-fly og penge til træning af afghanske sikkerhedsstyrker.

De penge skal nu bruges til at bygge Trumps mur mod grænsen til Mexico.

Udover det faktum, at det åbenbart ikke som ellers lovet er Mexico, der betaler muren, er der tale om en domstolsbeslutning med vidtrækkende konsekvenser.

Kongressen er stækket
Erklærer en præsident nødretstilstand, kan han nu reelt flytte rundt på penge i det føderale budget, som han ønsker.

Tidligere har Kongressen altid været dem, der besluttede, hvor pengene skulle bruges. Og når Kongressen havde vedtaget noget, og præsidenten ikke havde opbakning nok til et veto, var Kongressens ord lov.

Det er nu fortid - omend der stadig verserer et par andre retssager om samme sag, før vi helt kan erklære, at en ny juridisk præcedens er etableret.

En stærkere præsident
Lige nu jubler Republikanerne over afgørelsen.

Men gør de mon også det, hvis Kongressen om seks år afsætter penge til nye semiautomatiske våben til amerikanske soldater, og en demokratisk præsident så vælger at erklærede nødretstilstand og bruge pengene til at indkøbe semiautomatiske våben fra borgerne for at få våben væk fra gaderne?

Eller hvad hvis Kongressen afsætter penge til sikkerhedstjenesterne, og Demokraterne i stedet fører pengene over til at støtte abortklinikker i USA og rundt om i verden?

Er demokratiet svækket? 
Reelt er Kongressen blevet stærkt svækket og præsidentembedet voldsomt styrket af beslutningen. Betydningen for det amerikanske demokrati og magtdelingen i Washington D.C. kan næppe overvurderes.

Gider højesteretsdommer Thomas ikke mere?

Mange mener, det er det liberale ikon Ruth Bader Ginsburg, der står næst for at skulle forlade Højesteret. Den 85-årige har kræft og skranter. Hendes død og en afløser af langt mere konservativt tilsnit vil cementere et solidt konservativt flertal i Højesteret i årtier.

Men måske er det faktisk en af de konservative dommere, der står næst for?

The New Yorker peger således på, at 70-årige Clarence Thomas kunne overveje at trække sig nu, så Republikanernes med Trump i Det Hvide Hus og et solidt flertal i Senatet i ro og mag kan udpege hans afløser. 

Thomas er ikke specielt engageret i sit job og ser det ikke som et kald, men som en pligt. Trækker han sig nu, kan han få nogle gode år som pensionist og sikre en lige så konservativ efterfølger.

Venter han, kan Demokraterne sætte sig på Det Hvide Hus i otte år ellere mere fra 2020. Og så sker der det samme for Thomas som for Ginsburg: Han må blive siddende trods aldring og skrantende helbred i håbet op, der kommer en ny præsident, der vil udpege en efterfølger i højesteretsdommerens billede.

Det er næppe en strategi, der begejstrer Thomas. Han har langt fra Ginsburgs seje drive, begejstring og virkelyst i en høj alder.

Dog mener nogle, han gerne vil bruge et par år på at trække Højesteret, dens domme og dermed USA i en konservativ retning, nu hvor muligheden virkelig er der. Samtidig er Thomas og konen særdeles gode venner med præsidentparret. Det gør det også sjovere at tilbringe tid i Washington D.C.

Notorious RBG har kræft - for tredje gang

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg er et ikon blandt feminister og venstreorienterede amerikanere. Siden hun blev højesteretsdommer i 1993 under Bill Clinton har hun været en venstreorienteret bastion i Højesteret, en fast del af de fire venstreorienterede dommere og har afsagt utallige domme, der har ændret USA i en retning, Demokraterne kan lide.

Hendes popularitet på den fløj er så stor, at der i 2018 blev lavet en film om hende med den herlige titel "The Notorious RBG."

Men hun er også 85 år og har overlevet tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen (i øvrigt en kræftform med en overlevelsesprocent på under ti procent efter fem år - men det klarede Ginsburg).

Nu er hun så blevet opereret for lungekræft. 

Præsident Donald Trump har i et af sine venligere tweets ønsket hende god bedring.

Wishing Supreme Court Justice Ruth Bader Ginsburg a full and speedy recovery!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 22. december 2018

Men mon ikke sandheden blandt mange konservative er, de er godt tilfredse med det nuværende 5-4 flertal i Højesteret. Men prøv at tænk at få et 6-3 flertal og venstrefløjens ikon Ginsburg erstattet med en 50-årig stærkt konservativ dommer, der kan sidde i fire årtier og styre USA med højre.

Ginsburg ville nok ønske, hun havde trukket sig i 2009, da Barack Obama var nyvalgt præsident og Demokraterne havde masser af politisk kapital plus 60 stemmer i Senatet. Hun kunne selv have valgt sin efterfølger. Nu skal den aldrende og syge kvinde holde ud til 20. januar 2021 og håbe på en demokratisk sejr ved præsidentvalget i 2020. Ellers skal hun lige holde ud fire år til. Demokraterne er forståeligt nok nervøse over den udsigt. 

Hvordan tæller man en person?

Hvad er en person egentlig i det amerikanske valgsystem? Er det alle mennesker, der bor i en stat - inklusiv illegale indvandrere, børn og kriminelle? Eller er det kun mennesker med ret til at stemme?

Den opgave skal Højesteret nu forsøge at løse i sagen Evenwel v. Abbott, også kendt under navnet "en person, en stemme."

Den politiske betydning i sagen er, at hvis børn, amerikanere i fængsel og illegale indvandrere ikke tæller med i befolkningstallet, så flytter det repræsentativ magt væk fra de store byer (hvor disse grupper som regel er) og ud på landet, hvor Republikanerne er.

Cementere flertal
Republikanerne kan altså bruge en sejr i sagen til at cementere partiets flertal i Repræsentanternes Hus og dermed fortsætte med at blokere de fleste tiltag fra en demokratisk præsident.

Højesteret er i vid udstrækning delt lige over med fire venstreorienterede dommere og fire højreorienterede. Den afgørende stemme bliver som så ofte før den moderate dommer Anthony Kennedy, som ifølge nogle kommentatorer hælder mod ikke at ville tælle børn, fængslede og illegale indvandrere med i folketallet. Det vil føre til republikansk jubel.

Dommen i sagen forventes i begyndelsen af 2016.

Læs en juridisk gennemgang af sagen her.

Obama farvede Det Hvide Hus regnbuefarvet

ÆGTESKABER: USA's Højesteret besluttede i denne uge, at ægteskaber mellem personer af samme køn skal være tilladt i alle amerikanske delstater. De 17 stater, der endnu ikke har tilladt det, skal altså rette ind.

Store dele af Det Republikanske Parti raser. En af samfundets søjler, ægteskabet mellem mand og kvinde, slår revner.

Den opbakning deles dog langtfra af alle amerikanere.

Ved valget i 2004 ville George W. Bush og hans kampagneleder Karl Rove trækker opmærksomheden væk fra den upopulære Irak-krig. Det gjorde de ved at slå på kampen mod abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber. De sørgede for, at en række vigtige svingstater holdt folkeafstemninger for eller imod ægteskaberne. De fleste steder blev der sagt nej, og de aktiverede nej-stemmer stemte samtidig for Republikanerne. George W. Bush blev genvalgt.

Holdningsskift
Siden har amerikanere rykket sig endog meget hurtigt. De nyeste meningsmålinger viser, at 63 procent af amerikanerne nu støtter ægteskab mellem homoseksuelle.

Republikanerne ved, at det er ved at være en tabt sag, men præsidentkandidaterne har stadig brug for de kristne stemmer ved primærvalgene. Deres salomoniske løsning bliver nok at erklære, de er imod ægteskaberne, men ikke vil pille ved Højesterets beslutning.

Tingene er lettere for Demokraterne. Præsident Barack Obama selv skiftede holdning i 2010 og blev en stærk forkæmper for homoseksuelle ægteskaber. Nu er der reel feststemning i partiet, og efter Højesterets afgørelse blev Det Hvide Hus derfor farvelagt:

Sundhedsreformen lever

DOM: Med dommerstemmerne fem mod fire afgjorde USA's Højesteret i går, at præsident Barack Obamas sundhedsreform ikke strider mod forfatningen.

Mange var ellers overbeviste om, at reformen ville falde, fordi den indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers vanker der en bøde.

Højesteret delte sig ideologisk. De fire venstreorienterede dommere stemte for, at reformen er juridisk i orden. De fire konservative stemte imod.

Dermed stod retspræsident John Roberts med den afgørende stemme. Han er klart konservativ, men stemte med den venstreorienterede del af retten i går.

Rigtige side af historien
Flere retseksperter mener, han ikke gjorde det af juridisk og personlig overbevisning. Derimod var det for at komme på den rigtige side af historien.

Roberts er overbevist om, at USA får universel sundhedsforsikring, og han ville ikke stå som manden, der blokerede vejen mod det.

Måske har han haft retspræsident Roger Taney i tankerne. Op mod den amerikanske borgerkrig afgjorde Taney, at slaver var privat ejendom. Dermed skulle myndighederne hjælpe med at fange dem igen, hvis de stak af fra deres ejere. Den afgørelse har ikke just givet Taney et glorværdigt eftermæle og statuer rundt omkring på juridiske fakulteter.

Roberts' tanker har sikkert også kredset om at sikre Højesterets omdømme og vise USA, at dommernes personlige ideologi ikke er afgørende.

Svært at dræbe reform 
Hvilke politiske betydninger er der så?

For Barack Obama er der naturligvis tale om en stor sejr. Sundhedsreformen er hans store indenrigspolitiske bedrift i sin første periode, og Demokraterne jublede da også.

For Republikanerne og Mitt Romney kan afgørelsen give energi og støtte fra den del af den republikanske højrefløj, som er lunken over for Romney.  Romney greb muligheden i går og sagde:

- What the court did not do on its last day in session, I will do on my first day if elected president of the United States. And that is, I will act to repeal Obamacare.

Djævlen ligger dog som altid i detaljen. Romney "will act," hvilket langtfra er nogen klar erklæring om, at reformen forsvinder på dag et med præsident Romney. Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre. Det er Kongressen, som vedtager lovene. Det eneste, Romney kan gøre, er at bede Kongressen om at ophæve loven.

Det gik mildest talt galt for tv-stationen CNN i går. I et minuts tid meldte mediet, at Højesteret fandt en afgørende del af sundhedsreformen ulovlig. Men det gjorde Højesteret altså ikke - tværtimod.

Har Demokraterne flertal i bare et kammer, vil det ikke ske. Og selv med et republikansk flertal, vil Demokraterne blokere et sådan tiltag med en "filibuster."  Republikanerne skal have over 60 pladser i Senatet for at undgå det, og det er meget usandsynligt.

Økonomi i centrum
Den mest sandsynlige udgang på det hele bliver, at Romney af og til angriber sundhedsreformen - men hovedfokus bliver på arbejdspladser og økonomi. Det er her, Obama er sårbar. I næste uge kommer de amerikanske myndigheder med jobopgørelsen for juni, og så vil dommen glide i baggrunden.

Højesteret skal afgøre skæbnen for Obamas sundhedsreform

DOM: Den amerikanske Højesteret er lige nu i gang med at afgøre skæbnen for præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Dommerne skal tage stilling til, om det er i strid med forfatningen at tvinge borgerne til at tegne en sundhedsforsikring. Det er en afgørende del af sundhedsreformen.

Mener domstolen, at det er i strid med forfatningen, kollapser sundhedsreformen reelt. Så vil mange raske ikke tegne en forsikring, kun de syge vil have interesse i at være forsikrede - og så stiger prisen eksorbitant, og hele systemet vælter.

Siger domstolen ok, vil Republikanerne få enorm energi til valgkampen og sige, at kun republikanere i Det Hvide Hus og med fuld kontrol over Kongressen vil kunne vippe sundhedsreformen ned i skraldespanden.

Her er en glimrende gennemgang af perspektiverne.

Republikanerne svømmer i penge

GULDMØNTER: Det er ikke penge, Republikanerne savner ved det kommende midtvejsvalg.

En højesteretsdom tillod tidligere i år, at virksomheder og organisationer må bruge lige så mange penge, de ønsker til at føre valgkamp for. Der må således ikke lægges bånd på ytringsfriheden, lød begrundelsen.

Fagforeninger lunkne
Det er i særlig grad Republikanerne, der nyder godt af denne pengestrøm. Virksomheder, der frygter højere skatter fra Demokraternes side, pumper penge ind i det republikanske parti. Samtidig svigter de traditionelle støtter Demokraterne: Fagforeningerne har i bedste fald været lunken med støtten til præsidentens parti.

Republikanerne og konservative grupper har således kunne bruge over 100.000 dollars i 77 forskellige kongresdistrikter. Et sådant beløb har Demokraterne kun magtet at bruge i 43 distrikter.

Det øger chancen for, at Republikanerne får sig et komfortabelt flertal i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget. Demokraterne er simpelthen nødt til at spille forsvar i en række distrikter, hvor de troede, de var sikre.

Udenlandske penge
Højesteretsdommen – som bloggen tidligere har skrevet om her – møder stigende kritik visse sider.

Således afslører denne artikel, at nogle af de mange penge kommer fra udenlandske firmaer, som kan være kontrolleret af fremmede regeringer. Gennemsigtigheden er ikke-eksisterende, lyder det, og den kritik vil sandsynligvis tiltage fra demokratisk side, hvis partiet får en lussing om tre uger.

Obama nominerer Elena Kagan som ny dommer

HØJESTERET: Ganske som forudsagt af USA-perspektiv har Barack Obama nomineret Elena Kagan som ny højesteretsdommer. Hun skal afløse John Paul Stevens, der i en alder af 89 år har besluttet sig for at gå på pension.

Kagan vil uden større problemer glide gennem Senatet. Ved en udnævnelse til posten som Solicotor General, staten USA's repræsentant ved Højesteret, stemte syv republikanere for hende. De får svært ved at ændre deres stemme.

Kagan er kun 50 år, og Obama har derfor sikret sig indflydelse i retten de kommende 30-40 år.

Udnævnelsen sikrer en på flere punkter historisk Højesteret: Aldrig før har der været tre kvindelige dommere. Aldrig før har der været tre jødiske dommere og aldrig før har der ikke været nogen protestantiske dommere. Endelig: Kagan er den første lesbiske højesteretsdommer nogensinde.

Læs en biografi fra The New York Times her.

Senatorer debatterer det ledige sæde i Højesteret

HØJESTERET: Som bekendt skal præsident Barack Obama udpege en ny højesteretsdommer, efter 89-årige John Paul Stevens besluttede sig for, at han vist godt kunne tillade sig at gå på pension.

Retsudvalget i Senatet har ikke overraskende stor indflydelse på processen, og i nedenstående video debatterer formand Patrick Leahy, demokrat fra Vermont, mod republikaneren Orrin Hatch fra Utah.

Hatch har siddet i dette udvalg længe og er tidligere formand, men går også meget ind for dommeres uafhængighed og ret til at fortolke lovene. Derfor er han altså ikke en frådende ideolog i udvælgelsen af en ny dommer, og Demokraterne kan til en vis grad samarbejde med manden.

Hillary Clinton i spil som højesteretsdommer

HØJESTERET: Elena Kagan og Harold Koh var i søndags denne blogs bedste bud på en ny højesteretsdommer efter John Paul Stevens' beslutning om at gå på pension.

Kilder hos Demokraterne har siden lækket Hillary Clinton som mulig ny højesteretsdommer. Det har Det Hvide Hus dog afvist, og det er da også meget usandsynligt, at det vil ske. Clinton drømmer stadig om præsidentembedet, som hun kan forsøge at gå efter i 2016.

TV-stationen ABC præsenterer, hvad deres kildenetværk fortæller er de bedste bud. Kagan er i blandt dem. Læs listen her.

Jurist med nordkoreanske aner kan blive USA’s næste højesteretsdommer

HØJESTERET: 20. april fylder højesteretsdommer John Paul Stevens 90 år.

Ikke overraskende mener han, at det nu er på tide at gå på pension – og afløseren kan måske have nordkoreanske aner!

Stevens blev i sin tid udpeget af den republikanske præsident Gerald Ford, men viste sig hurtigt at blive en af domstolens mest venstreorienterede dommere – til stor utilfredshed for de republikanere, der stemte for ham.

Balancen i Højesteret er i øjeblikket fire venstreorienterede, fire højreorienterede og en moderat, Anthony Kennedy. Balancen vil altså ikke ændre sig, med mindre Obama bliver lige så ”snydt” af en ny dommer, som Ford blev det af Stevens.

Stevens har timet sin tilbagetræden således, at Obama får størst mulighed for en efterfølger, han kan lide. Lige nu har Demokraterne pæne flertal i Senatet og Repræsentanternes Hus, men vil med stor sikkerhed tabe pladser til midtvejsvalget i november. Så vil det blive væsentligt sværere at presse en dommer, som Demokraterne kan lide, gennem Kongressen.

Vandrørene i Washington D.C. fortæller, at der er to favoritter til posten.

Den største er Elena Kagan. Hun er akademiker og ikke dommer, og derfor kan modstanderne ikke finde nogle kontroversielle domme og klistre på hende. Som venstreorienteret kvinde kan Demokraterne mobilisere kernevælgerne i november ved hjælp af hende, mens den republikanske senator Olympia Snowe fra Maine får svært ved at stemme imod en kvinde fra New England-staterne.

Præsident Barack Obama skal udpege en ny dommer til den amerikanske Højesteret. Foto: USA-perspektiv.

Harold Koh er en anden mulighed, og her er der det ganske interessante kuriosum, at hans forældre er født i Nordkorea. Kort efter den stalinistiske stat blev etableret, flygtede forældrene til Sydkorea. Faderen fik asyl i USA efter et militærkup i Sydkorea. Koh fik polio som seksårig, men efter flere operationer overlevede han.

Siden fik han sit eksamensbevis fra Havard og blev professor på Yale.

Harold Koh er i dag en juridisk stjerne hos Demokraterne. Hans personlige baggrund er en inkarnation af den amerikanske drøm, og det vil være svært for Republikanere at skyde ham ned.

Intet er dog sikkert i Washington. Udpegningen af højesteretsdommere er alene Obamas ansvar, så måske kommer der en overraskelse fra Det Hvide Hus i de næste par uger.

Politikere og lobbyister gør klar til negativ reklamelavine

Afgørelse: Ytringsfrihed til alle er højrefløjens reaktion på den amerikanske Højesterets beslutning fra januar om, at det nu står alle frit for at lancere store og dyre reklamekampagner om politiske emner på alle tidspunkter.

Store virksomheder vil tromle den politiske debat, lyder svaret fra venstre side af det politiske spektrum.

Højesterets begrundelse for afgørelsen er, at vælgerne skal have mulighed for at høre så mange stemmer og meninger som muligt, før de sætter deres kryds.

Et par eksempler på de noget polemiske reklamer, amerikanerne nu kan forvente at se endnu mere til. Disse er nogle af de mest grove om valg af dommere i 2008.

Dermed er det nu reelt muligt for en lobbyist at fortælle en politiker: Stemmer du ikke, som vi ønsker, smider vi fem millioner dollars i en reklamekampagne vendt mod dig til næste valg.

Afgørelsen vil få stor betydning ved valg til kongressen, men måske endnu mere afgørende betydning ved valg til de enkelte delstaters politiske organer.

Her kan en halv million dollars enten for eller imod en kandidat gøre en enorm forskel i en valgkamp, hvor politikere sjældent har mere end 50.000-100.000 dollars til rådighed under hele deres valgkamp.

Demokraterne raser og mener, at Republikanerne vil vinde stort på denne sag takket være partiets gode forhold til de store virksomhed.

Republikanerne svarer igen med, at Demokraterne sikkert uden problemer kan hive tilsvarende summer ud af fagforeningerne, Hollywoods berømtheder og firmaer, som leverer sundhedsydelser – sidstnævnte er i stor udstrækning blevet gode venner med Demokraterne under forhandlingerne om den så godt som kuldsejlede sundhedsreform.

USA har længe været kendt for hårde politiske tv-reklamer, men reklamerne altid skulle være tilknyttet til en politiker, og store virksomheder måtte ikke føre reklamekampagner tæt på valgdatoer.

Nu er der næppe tvivl om, at amerikanerne til oktober og november skal zappe rigtig mange gange på deres fjernsyn, hvis de vil undgå at se en lavine af politiske tv-reklame efter den retlige afgørelse.

Barack Obama er ikke tilfreds med afgørelsen.

Om ikke andet må de amerikanske medier, der vakler, efter at internettet har sparket fødderne væk under deres økonomiske model, glæde sig over, at her måske er en ny indtægtskilde.

Glæden for mediehusene kan dog vare kort – Demokraterne varsler i hvert fald nye regler, der vil forsøge at indføre en form for hastighedskontrol på den reklamevej, hvor hastigheden ellers lige er blevet fuldstændig fri.

Læs mere i denne artikel fra The New York Times.

2009 blev Obamas år

Obamas år: 2009 i amerikansk politik startede med den altid historiske indsættelse af en ny præsident.

Denne gang var det dog mere historisk end sædvanligt. 144 år efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig og frigivelsen af slaverne indtog en sort præsident Det Hvide Hus.

Først lykkedes det dog Højesteretspræsident John Roberts at klumre i indsættelseseden. Af frygt for højreorienterede konspirationsteorier og påstande om, at han aldrig rigtig blev indsat, tog præsident Barack Obama og John Roberts eden om i Det Hvide Hus et par dage senere.

Bemærk smilet om Obamas mund, da Roberts reciterer forkert. Som tidlige lærer i forfatningsret kan Obama sin ed, men bliver forvirret tilstrækkeligt til også at kludre rundt i ordene.

Næsten samtidig startede USA's 111. kongres sit arbejde. Også her var det historiske tider. Demokraterne kontrollerede igen begge kamre, og var snublende tæt på de 60 pladser i Senatet som umuliggør en filibuster.

28. april nåede Demokraterne reelt målet, da republikaneren Arlen Specter skiftede parti. Læs om afhopningen her.

Sidst på året lykkedes det - til almindelig overraskelse over hele verden til en særdeles overrasket hovedperson - Barack Obama at vinde Nobels Fredspris. Få uger efter offentliggør præsidenten, at han sender titusinder af soldater til Afghanistan. Kritikken hagler ned over uddelerne af prisen.

Republikanerne valgte den sorte Michael Steele som formand. Han ville gå efter hiphop-segmentet - som det kan ses her - men er indtil videre en gedigen fiasko og reelt er Republikanerne lederløse.

Situationen blev ikke bedre for partiet, da Mark Sanford - ærkekonservativ og anset som et godt bud på en præsidentkandidat i 2012 - pludselig forsvandt fra sit guvernørjob i South Carolina i flere uger.

Det viste sig til sidst, at han var blevet ramt af en argentisk Armors pil, og affæren endte hans politiske karriere. Læs om det her.

6. august fik USA sin første latino som højesteretsdommer. Sonia Sotomayor blev med stort flertal godkendt af Senatet.

Finanskrisen hærgede verden og USA. Californien - delstaten der sammen med New York symboliserer den amerikanske drøm - var nær ved at knække og dermed rive verdens ottendestørste økonomi med i faldet.

Efter to meget lange år fyldt med nederlag og konstant defensiv vandt Republikanerne valg i New Jersey og Virginia. Jublen var stor.

Juleaften vedtog Senatet en sundhedsreform, og Barack Obama var særdeles tilfreds - selvom den ikke løser de grundlæggende problemer.

Nu skal Repræsentanternes Hus og Senatet enes om den endelige reform.

For bloggens forfatter var højdepunktet i 2009 den første rejse til USA nogensinde i godt selskab med en også særdeles USA-interesseret ven. New York, Boston, Philadelphia og Washington D.C. blev nydt historisk, kulturelt, gastronomisk og musikalsk.

Retten afgør retten til skydevåben

Bevæbnet: Retten til at have våben er en central - og meget omdiskuteret - del af USA og den amerikanske selvforståelse.

Det er afgjort juridisk, at den føderale stat skal anerkende indbyggernes ret til at have våben.

Men hvad med delstaterne?

En retssag nærmer sig Højesteret, som skal afgøre, om delstaterne godt må begrænse amerikaneres våben-rettigheder.

Nikolaj Stenberg fra bloggen Verden fra min altan har som jura-studerende styr på det juridiske, og han giver en fin gennemgang af sagen i en række indlæg. De kan findes her.

Højesteret vil forblive delt over midten

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg fik i februar konstateret en farlig kræftsygdom, mens dommer John Paul Stevens er blevet 89 år gammel.

Alt tyder på, at det bliver disse to, der enten trækker sig eller dør i embedet, og dermed skal præsident Barack Obama udpege nye dommere, ligesom han for nylig gjorde med Sonia Sotomayor.

I den for kontroversielle politiske afgørelser meget vigtige Højesteret vil det imidlertid ikke ændre på magtbalancen, der stadig vil lyde på fire liberale, fire konservative og en moderat.

Såvel Ginsburg som Stevens tilhører nemlig domstolens liberale fløj, på trods af at Stevens blev udpeget af republikaneren Gerald Ford i 1975.

Unge konservative

Den konservative fløj bestående af højesteretspræsidenten John G. Roberts, Antonin Scalia, Clarence Thomas og Samuel Alito er væsentligt yngre end den nuværende liberale fløj. Scalia skiller sig ud med sine 73 år, men ellers er de alle fra midten af 50'erne til midt i 60'erne.

Dermed får Barack Obama - med mindre en uventet begivenhed sker - næppe mulighed for at skubbe domstolens politiske holdninger til venstre.

Tværtimod kan den konservative fløj sidde og håbe på, at en republikaner bliver præsident i 2012 eller 2016 og således roligt lade sig udskifte til den tid. Tre-syv år er ingen tid for en højesteretsdommer.

Souter overraskede
Dog skal Obama passe på ikke at lade sig overraske ved at udnævne en dommer, der så viser sig at tilhøre den politisk modsatte fløj i retssalen.

Det skete for præsident George H. W. Bush, som i 1990 udpegede den netop pensionerede David Souter som ny dommer.

Her regnede de fleste konservative med, at de nu fik styrket deres fløj i Højesteret, men Souter etablerede sig hurtigt som del af den liberale fløj - til ærkekonservatives store vrede.

En sådan "skjult dagsorden" hos en dommer er måske den eneste mulighed for reelt at skubbe til magtbalancen i Højesteret i dag - men det vil være svært at overraske for en dommer med den massive mediebevågenhed fra såvel aviser og tv som de tusindvis af ideologisk motiverede blogs, der gennemtrawler enhver dom og udtalelse fra en kandidat til USA's Højesteret.

Højesteret er stadig delt over midten

6. august fik Barack Obama sin kandidat til USA's Højesteret godkendt i Senatet med 68 stemmer for og 31 imod. Men den politiske sejr ændrer ikke på balancen i Højesteret.

Sonia Sotomayor erstatter nemlig dommer David Souter, der i en alder af 69 år går på pension for at nyde tilværelsen i New Hampshire. Udpegningen som højesteretsdommer er ellers på livstid, hvad mange dommere da også har benyttet sig af. Men Souter ville altså nyde de gyldne år i New Hampshires smukke natur.

Souter blev udpeget af republikaneren George H. W. Bush, men skuffede hurtigt de republikanere, der troede, de nu fik en konservativt medlem af Højesteret.

Souter blev en del af den liberale blok i Højesteret, og således var Højesteret i mange år delt med fire konservative, fire liberale og en moderat - nemlig Anthony Kennedy, som dermed afgør mange af sagerne. Kennedy blev udpeget af Ronald Reagan i 1988.

Sotomayor skaber dermed ingen politisk venstredrejning i Højesteret - lige nu.

Men på lang sigt kan det få stor betydning, idet Sotomayor med en alder på 55 har mange år foran sig i Højesteret - måske endda tre-fire årtier. Får Obama mulighed for at udpege flere Højesteretsdommere - hvad meget tyder på - kan den liberale blok i sidste ende sidde med flertallet.

Lige nu ligger feststemningen dog hos USA's latinoer, idet Sotomayor er landets første højesteretsdommer fra den etniske gruppe. Dermed har Obama også sikret sig taknemmelighed og dermed også fortsat stor opbakning fra en gruppe, der med 67 procent af stemmerne til den demokratiske kandidat var en vigtig del af Obamas vindende koalition i november sidste år.