Biden vandt valget - men identitetspolitikken faldt

Det gik bedre i mine forudsigelser i år end i 2016 - se dem fra 2020 her.  Kun Florida og North Carolina - samt en enkelt valgmandsstemme i Maine - gik skævt for undertegnede. 

North Carolina blev som ventet meget tæt, og kun den overraskende sikre sejr til Trump i Florida overraskede mig betydeligt.

Ganske sikker sejr

Joe Biden er valgt som præsident i USA med i øvrigt stort set omvendt fortegn i valgmandsstemmer som i 2016. Og derfor er det også helt forkert, når mange nu siger, at valget var tæt, og Demokraterne skal selvransage. Nej, de skal ej. Det er meget, meget svært at vælte en siddende præsident. Kun fire præsidenter har oplevet det de seneste hundrede år, den seneste George H. W. Bush i 1992. 

Indrømmet - marginalerne i staterne er ikke store. Georgia, som Joe Biden ser ud til at vinde med 10.000 stemmer som den første demokrat siden 1992, og Arizona og Wisconsin med 20.000 stemmer, er tætte. Men igen - i 2000 vandt George W. Bush Florida med 537 stemmer, og Al Gore vandt samme år New Mexico med 366 stemmer. Det kan ske. Men når man ser i den nationale stemmeafgivning er sejren klar med 50,6 % af stemmerne til Joe Biden og 47,7 % til Trump. Behageligt nok for tilhængere af demokrati var fremmødet det højeste i procentandel af vælgere siden 1900.

Republikansk senat

Men nej, jordskredssejr er det heller ikke. Særligt at Republikanerne ser ud til at bevare flertallet i Senatet - vi skal godt nok lige igennem to vanvittige senatsvalg i Georgia til januar for at være elt sikker på det - er en bét for Demokraterner. Forbliver republikaneren Mitch McConnell formand, og vil han blokere alt lige fra ministre over dommere til lovforslag fra Biden?

Trump fik mange minoritetsstemmer

Samtidig er mange demokrater i chok over minoriteters stemmeafgivning.

26 % af Trumps stemmer kommer fra en eller anden for for hudfarvemæssig minoritet. Det er den højeste andel for en republikaner siden 1960. Trumps støtte hos sorte kvinde steg fra 4 % til 8 % og blandt sorte mænd fra 13 % til 18 %. Hos homoseksuelle steg støtten fra 14 til 28 %. Og hvide kvinder, der måske ellers skal frygte at blive grebet i fissen, gav 55 % af deres stemmer til Trump. 

Valget beviser, at ja, amerikanerne er trætte af Trumps barnlige bølleadfærd. Men tallene herover viser, amerikanerne ikke er klar til at omfavne identitetspolitikken. For mange vælgere er det altså ikke hudfarve eller køn, der er afgørende i livet. Det er økonomien, privatlivet og måske ens grundlæggende livsfilosofi og ideologi. 

Økonomi frem for identitetspolitik

Josh Hawley, ung republikansk senator fra Missouri, bliver bredt set som af partiets kommende stjerner og mulig præsidentkandidat i 2024. Hans tyggen på tallene gav en klar konklusion:

We are a working class party now. That’s the future

— Josh Hawley (@HawleyMO) November 4, 2020

Demokraterne skal passe på de kommende år. Formår de ikke at tale ind i de økonomiske bekymringer hos mindretallene, kan de altså ikke føle sig sikker på sorte arbejderstemmer eller kvindelige latinoer. Wokeness, konstante anklager om racisme og sexisme samt cancel culture fungerer ikke uden for New York og San Francisco. 

Det - indrømmet særdeles - højreorienterede medie Free Beacon morer sig i alt fald meget over identitetspolitikeres rasen over det, de anser som svigt fra folk, der stemmer forkert, fordi de ikke stemmer efter deres hudfarve eller køn. 

Republikanerne kommer dog heller ikke sovende til fremtidige sejre. Hvis de vil bevare og udbygge stemmetallene blandt arbejderklassen af alle farver, så skal politikken tilpasses, så det ikke bare er McConnells virksomhedsdonorer, der får deres dagsorden igennem. Hvordan sikrer Republikanerne den balance? 

Trumps tid er nu forbi, omend de kommende måneder før 20. januar godt kan blive både slidsomme og hårde for det amerikanske demokrati. Og det er muligt at tage væddemål på, om Trump mon stikker af til Rusland eller Saudi-Arabien med Air Force One om formiddagen. 

Men Republikanerne og Trumps politik om økonomisk nationalisme er bestemt ikke et uddøende politisk dyr, og Demokraterne er ikke sikre på demografisk dominans i USA, simpelthen fordi der bliver færre hvide. 

Joe Bidens føring er støbt i beton

For en uge siden stod der ifølge electoral-vote.com  356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde. For to uger siden var resultatet 356-164. 

Dags dato viser optællingen 378-144 til Joe Biden. 16 valgmandsstemmer står som uafgjorte.

Kort og godt: Joe Bidens betydelige forspring er cementeret og rykker sig ikke rigtigt - faktisk kun lidt yderligere fremad. 

Den blå mur er genopbygget

Vigtigst af alt for Biden er, at Den Blå Mur, som faldt i 2016, er blevet genopbygget og er stærk - sandsynligvis endda stærkere end såvel The Wall i Game of Thrones og Den Kinesiske Mur, der begge blev gennembrudt.

I Wisconsin fører Biden med syv procentpoint. I Michigan med ni procentpoint. I Pennsylvania med syv procentpoint. Og i Minnesota - den eneste blå mur-stat, Clinton formåede at fastholde i 2016 med et procentpoints forspring - fører Biden ligeledes med ni procentpoint. Alle delstater er reelt uden for statistisk usikkerhed, og de stater alene vil sikre Biden sejren.

Samtidig er han endda i så god stand, at han fører med nogenlunde stabile tre procentpoint i Florida. I North Carolina, Arizona og Iowa er der svag, men statistisk usikker føring til demokraten. Og så fører Biden endda i Iowa og...Texas! Begge steder går meningsmålingerne dog til først den ene, så den anden kandidat. Det samme gælder dog træls nok for præsident Trump også i Ohio. Han kan ikke undvære nogen af de stater. 

Meget høj stemmeprocent 

57,4 millioner stemmer er allerede afgivet og kan altså ikke ændres, uanset hvad der sker. Så hvis de er afgivet på basis af, hvordan meningsmålingerne lige nu ser ud, er det en klar Biden-fordel.

Allerede nu er der afgivet så mange stemmer, at det svarer til 41,7 % af det samlede antal kryds, der blev sat i 2016. Alt tyder på, at valgdeltagelsen i USA bliver rekordhøj. Det er noget af et sundhedstegn for et demokrati, som flere og flere ellers stiller spørgsmålstegn ved. 

Hvilket parti skal Republikanerne være efter Trump?

En uge er gået, og meget lidt har rykket sig i antal valgmandsstemmer og meningsmålingerne. Imens afgives millioner af stemmer hver dag, så sker der overraskelser, får de mindre og mindre betydning. Donald Trumps problemer er overvældende. 

Ifølge den velrenommerende side electoral-vote.com står der lige nu 356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde.  I sidste uge var resultatet 356-164. Den eneste forskel er, at Ohio er kommet usikkert tilbage i folden hos Trump. 

Den blå mur er genopstået. Delstaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin ser ud til at være sikkert tilbage hos Demokraterne. Arizona ser ud til at være 11 nye sikre valgmandsstemmer for Demokraterne. I Iowa, North Carolina, Georgia og Florida fører Biden svagt. Trump fører i ingen - ingen -af svingstaterne.

Republikanerne efter Trump?

I krogene er Republikanerne i gang med at diskutere, hvad der skal ske med partiet efter Trump-æraen. Skal Donald Trump Jr. eller Ivanka Trump overtage og føre kulten videre? Eller skal partiet med ledere som John Kasich tilbage til Bush- og Reagan-æraen med klassisk konservatisme og vilje til kompromis?

Krass Sasse-kritik

Senator Ben Sasse - også en mulig republikansk præsidentkandidat i 2024 - er i hvert fald ikke i tvivl.

Senatoren, der er på valg i år for Nebraska, har taget bladet fra munden og skarpt kritiseret præsidenten i et digitalt town hall med 14.000 deltagere. 

Sasse beskylder Trump for at støtte diktatorer og white supremacists, ødelægge forholdet til allierede, smadre det føderale budget, behandle kvinder elendigt og håndtere pandemien som en PR-sag - blandt megen anden kritik. 

Præsidenten er ikke overraskende meget lidt begejstret.

The least effective of our 53 Republican Senators, and a person who truly doesn’t have what it takes to be great, is Little Ben Sasse of Nebraska, a State which I have gladly done so much to help. @SenSasse was as nice as a RINO can be until he recently won the Republican....

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) October 17, 2020

Genvalgt skal Sasse nok blive i den stærkt republikanske delstat. Men at en siddende senator, der er på valg, nu tør kritisere den kultlignende anfører for partiet viser, at meget få efterhånden tror på en Trump-sejr. Nu gælder det om at vinde kampen om, hvilket republikansk parti der skal genopbygges på den anden side.

Florida gør det næsten umuligt for tidligere straffede at stemme

 Ikke alle amerikanske delstater tillader tidligere straffede personer at stemme. En af dem er Florida. I 2018 stemte vælgerne dog for at give dem stemmeretten tilbage. 

Det kunne Republikanerne ikke lide, for folk fra fængsler er som regel minoriteter og dermed demokrater, mener partiet. 

Partiet fik vedtaget, at ja, tidligere straffede får stemmeret - men først når de har betalt alle bøder og retssagsomkostninger. Ikke let for personer, der lige er kommet ud af fængsel og sikkert ikke har et job. 

En føderal dommer sagde så, den lov ikke duede, for man må ikke kræve skatter af amerikanere, for at de kan stemme.

Politisering af retssystemet

Nu har har en appeldomstol med stemmerne 6-4 afgjort, at kravet ikke er en skat, så Floridas republikanere har fået deres lov og jubler. 775.000 mulige demokratiske vælgere er strøget af listerne, og det øger klart Donald Trumps muligheder for at vinde i delstaten.

I øvrigt er fem af de dommere, der støttede Republikanernes lov, udpeget af Trump. Den sjette er udpeget af George W. Bush. De fire, der stemte imod, er demokratisk udpegede. 

Hvad det betyder for domstolene og tilliden til dem, at de reelt er blevet partipolitiske instrumenter, er en helt anden og stadig større udfordring for det amerikanske demokrati. 

Trump fik også sin konvent-kroning

I modsætning til Joe Biden - og i modsætning til gængs god stil og tradition i USA - benyttede præsident Donald Trump de officielle præsidentielle imposante omgivelser til at modtage nomineringen som Republikanernes præsidentkandidat. Han stod foran Det Hvide Hus med over 1.000 - i øvrigt tætsiddende og umaskerede - støtter, der tiljublede ham. Ikke helt som han havde ønsket det med 30.000+ loyale fans, men lidt må række under en pandemi.

Lov og orden

Det helt store tema var lov og orden. Trump tror og håber, de nye raceuroligheder i USA ikke længere er til fordel for Demokraterne, men derimod for ham og Republikanerne, fordi folk begynder at frygte plyndringer og vilkårlig vold. Det lykkedes for Richard Nixon i 1968. Nu ser vi snart, om det også fungerer i 2020.

Biden-angreb

Derudover var der naturligvis masser af angreb på Joe Biden. Hverken anklager om ukrainsk korruption, Sleepy Joe eller demens har virket særligt godt. Nu forsøger partiet at fremstille Biden som en trojansk hest for radikale socialister. Den vej har Republikanerne gået stort set siden Franklin D. Roosevelt, så lad os se, om det fungerer i 2020.

Vaccine og covid?

Endelig var der også masser af tale om en vaccine, der nærmer sig. Selvom de 180.000 døde amerikanere dårligt blev nævnt under konventet, og det underliggende budskab var, at Trump har besejret virussen, skulle det positive vaccine-budskab frem. Lad os se, om det fungerer i 2020. Kræver i hvert fald, der kommer en vaccine. 

Nu er konventerne forbi og dermed er præsidentvalget efter fire års tilløb (!) rigtigt i gang. Allerede om 18 dage kan de første vælgere begynde at brevstemme. Uha, det bliver spændende. 

Sørge-succes og dødsstjerne-død

For nogle går det godt i den virale SoMe-verden. For andre skidt.

The Lincoln Project er en gruppe republikanere, der er godt trætte af Donald J. Trump og drømmer om partiet, som det var under Eisenhower og Ford. De lavede reklamen "Mourning in America," som klarede sig ganske fint på YouTube.




Den klarede sig dog endnu bedre, da præsidenten valgte at gå amok over den. Det førte til voldsomt mange pengedonationer til gruppen, der nu har fået råd til at lave reklamer vendt mod nogle af Trumps udsatte allierede i Senatet.



Efter disse omgange må sejren siges at gå til The Lincoln Project, omend retorikken i ovenstående reklame næppe ville gøre sig i en dansk kontekst.

Men Trump-kampagnen vil ikke stå tilbage - Dødsstjernen vil snart ramme Joe Biden, lød det fra Trumps kampagneleder Brad Parscale.

For nearly three years we have been building a juggernaut campaign (Death Star). It is firing on all cylinders. Data, Digital, TV, Political, Surrogates, Coalitions, etc.

In a few days we start pressing FIRE for the first time. pic.twitter.com/aJgCNfx1m0

— Brad Parscale - Download our Trump 2020 App today! (@parscale) May 7, 2020

Som det ses i kommentarfeltet, undrer mange sig over, om Trumps folk overhovedet har set Star Wars. Dødsstjernen er et imponerende våben, men det bliver ødelagt af  heltemodige oprørere, og imperiet kollapser. Det er vel næppe det budskab, Trump vil ud med? Her må vi sige, dødsstjerne-dramaet tabte i SoMe-land.

Trump-modstander giver op: Partiet er en kult

Joe Walsh er en klassisk konservativ republikaner fra Illinois. I to år var han medlem af Repræsentanternes Hus, før han i 2013 blev slået af den senere stjerne-senator fra Demokraterne, Tammy Duckworth. Og nå ja - så var Walsh en af de få modkandidater i det republikanske primærvalg i år.

Det var han, fordi han beskriver sig selv som mand, for hvem anstændighed, ærlighed og medfølelse betyder noget. Den slags har Trump intet af, mener Walsh.


Masser af tilråb
Men Walsh blev negativt overrasket under valgkampen i Iowa. Det beskriver han i en kronik i The Washington Post. 

"I hate to say it, but the GOP now resembles a cult", skriver han ærligt.

Beskrivelsen af et valgmøde i Iowa giver belæg for påstanden.

"I got booed for saying that our party needed to do some soul-searching. I said the party is going to be a party of old white men unless we become more inclusive. More boos. I said we shouldn’t be okay with a president who lies all the time. I said we need a president who’s decent, not cruel. I said, you might enjoy Trump’s mean tweets, but most people don’t. I said we must be better than a president who makes every day about himself. Boos. And more boos. One woman yelled that she loves the president’s tweets. The crowd cheered her."

Tror på løgne
Han fortæller videre, at de republikanske vælgere han mødte var overbeviste om herligheder som:

• At der er bygget hundredevis af kilometer mur mod Mexico
• At Mexico betaler for muren (omend vælgerne ikke kunne forklare hvordan)
• At Trump aldrig har løjet over for det amerikanske folk
• At Trump aldrig har spillet golf under sin præsidenttid i modsætning til Obama.

Lad os bare konstatere, ingen af ovenstående påstande holder i nogen som helst grad.

97,1 % til Trump

Men Walsh gav op efter at have fået 348 stemmer i Iowa - 1,1 % af de afgivne. Trump fik 31.464 eller 97,1 % af stemmerne.

Trums eneste reelle modkandidat er nu Massachussets' tidligere guvernør William Weld. Han fik 426 stemmer, der svarer til 1,3 % af stemmerne.

Trump henter 39 delegerede i Iowa. Weld henter én delegeret.

Primærvalgkampen mod Trump bliver i øvrigt ikke nemmere af, at Republikanernes aflyser primærvalgene i mange stater. Hvorfor stemme, når Trump selvfølgelig skal genvælges, lyder det.

Mediebobler og mediefejltrin skaber Trump-kulten

Da Dansk Folkeparti i 2015 voksede til hidtil uset størrelse, tog i særlig grad Politiken-journalister på rejse til den mørke jungle med eksotiske indbyggere, nogle af os kender som Jylland. Hvordan kunne jyder dog være så sære og intolerante? Det skulle storbyjournalisterne finde ud af i de måske tre dage, de brugte i Bramming og Vejen. Derefter var de tilbage i sikkerhed øst for Valby Bakke.

Efter det amerikanske præsidentvalg i 2016 var det så elitemedier som The New York Times og The Washington Post, der sendte journalister ind i det amerikanske hjerteland. Hvor god dækningen er, når journalister, der ikke forstår livet her, interviewer indbyggere, der afskyer journalisten og det sted han kommer fra, er nok en debat værdig. I hvert fald er det svært at få gode reportager fra Trumpland, der ikke bare gør grin med bonderøvene i de røde MAGA-hatte.

Fra accept over jubel til kult
John Ziegler, en tidligere konservativ radiovært og never-Trumper, gør dog et forsøg. Takket være hans baggrund har han lettere adgang til at tale med  Trump-fans, der ikke fra første sekund afskyer ham. Det har affødt denne artikel, hvor han opdeler Trumps tilhængere i fire grupper:

Gruppe et er konservative, der egentlig ikke kan lide Trump. Men de ser ikke andre alternativer, fordi Demokraterne er så skøre. Nogle af dem bliver måske hjemme i 2020. Ellers er Joe Biden den eneste demokrat, de kunne så meget som overveje at stemme for.

Gruppe to er begejstrede følgere af Fox News. Økonomien går godt, og terrorister bliver slået ihjel. Trump gør det godt.

Gruppe tre ser ikke alene Fox News, men også One America News Network (der er Fox News x 10) og følger fansider af Trump på Facebook. Trump er ved at redde USA fra socialisterne, og muligvis spillede Jesus en rolle i, at Trump blev valgt.

Gruppe fire er den rene "Kult 45" efter USA's 45. præsident. Trump er ikke alene placeret som præsident af Gud. Han er muligvis Gud. Demokrater er forrædere mod USA. 

Boble-medierne
I juleferien talte John Ziegler med flere familiemedlemmer, han placerer i gruppe 3. De er sådan set gode og fornuftige mennesker. Men på grund af deres medievalg har de aldrig hørt at Trump havde interesser i Rusland før 2016, og at flere af hans samarbejdspartnere er dømt for forbrydelser relateret hertil. De har ikke hørt, at Mueller-rapporten reelt skriver, præsidenten har forhindret opklaring af forbrydelser, men bare ikke anbefalede retsforfølgelse, så længe har var præsident. Kort og godt: De hører aldrig negative historier om præsidenten. Og hvis de hører dem, er det fra medier, de ikke stoler på, så her lytter de ikke længe.

Storbymediernes ansvar
Men ansvaret ligger nu ikke alene hos de nye højreorienterede boble-medier og uoplyste konservative vælgere, understreger Ziegler i en vigtig pointe. Mediernes jubel over Barack Obama i særdeleshed og venstreorienterede kandidater i almindelighed samt deres foragt for anden livsstil end elitelivsstilen i storbyer har været afgørende i at underminere de klassiske mediers troværdighed. Ziegler afslutter:

"And this unpleasant reality was brought into full focus when she asked me which outlets she should have confidence in to get her news and I didn’t have a good answer for her.

Trump’s total takeover of the GOP was made possible by a combination of the traditional media throwing away what was left of their credibility with conservatives by waiving their pom-poms for Barack Obama and the conservative media becoming a house organ for the president.

Now Trump has the base safely ensconced in a protective bubble that cannot be pierced, except on the rare occasion when an oddity like me is allowed into their midst."

I 48 timer overvejede Republikanerne at sparke præsidentkandidat Trump ud

Donald Trumps kritik af en militærfamilie med Golden Star-medalje, hans omtale af journalist Megyn Kellys menstruation eller den fysiske mobning af en handicappet reporter udgjorde af årsager, historikere vil debattere i årtier, ingen livsfare for præsidentkandidat Trump i 2016.

Men da den famøse "pussy grabbing-"video kom ud var der panik. Og i 48 timer overvejede partiet seriøst at smide Trump ud som kanddidat.

Politicos reporter Tim Alberta har fået adgang til førstehåndskilder i Det Republikanske Parti fra de 48 hektiske timer.

“Either you’ll lose in the biggest landslide in history, or you can get out of the race and let somebody else run who can win," lød det fra den republikanske partileder Reince Priebus, da det stod værst til.

Som bekendt lyttede The Donald ikke til det råd. Som det - naturligvis i et tweet - lød fra Trump:

"The media and establishment want me out of the race so badly. I WILL NEVER DROP OUT OF THE RACE, WILL NEVER LET MY SUPPORTERS DOWN! #MAGA.”

Og MAGA blev det.

Læs et kapitel fra bogen om det højspændte politiske drama her. 

Republikanerne sidder tungt på magten

Ah - det må være dejligt være republikaner i USA. Aldrig før har partiet været så magtfuldt, og det er måske kun i de første to år af Franklin D. Roosevelts tid som præsident, et parti har haft kontrol over så meget af USA's politiske liv.

Republikanerne kontrollerer Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen. Med indsættelsen af Brett Kavanuagh som højesteretsdommer styrer de konservative Højesteret. Partiet har 33 ud af 50 guvernørposter. I 25 delstater har partiet både guvernørposten og flertal i delstaternes kongresser. 4.104 ud af 7.183 pladser i delstaternes kongresser tilhører The Grand Old Party. 

Meget tyder dog på, at festen slutter ved midtvejsvalget om to uger. Demokraterne vil nok generobre Repræsentanternes Hus, sikre sig op mod ti yderligere guvernørposter og en del pladser i delstaternes kongresser. Så det er nu, Republikanerne skal nyde magten.

Har partiet så fået meget ud af det? Det er en overvejelse værd. En skattereform er eneste reelle lovmæssige sejr. Til gengæld kan en konservativ Højesteret i årtier præge USA. Og i delstaterne er der gennemført mange, konservative eksperimenter med skattelettelser og mindre offentlig sektor. I Kansas er det gået helt galt med massive underskud, lukkede skoler og nu en modreaktion, hvor skatterne faktisk sættes op igen. Men i andre stater som Texas og Georgia lever den republikanske politiske succes godt.

Trump kræver køb af kul

Præsident Donald J. Trump taler meget om "rent og smukt kul."

Hvad det helt nøjagtigt er, ved næppe en gang kulminearbejderne i West Virginia.

Men kulindustrien skal reddes. Og hvad gør en republikansk præsident så, når markedsøkonomi og teknologisk udvikling er begyndt at gøre vind- og solenergi billigere end kulkraft?

Han beslutter sig da for, at staten skal gribe ind.

Trump og Co. har fundet en obskur lov tilbage fra præsident Harry S. Trumans tid. Loven giver præsidenten mulighed for at nationalisere private virksomheder i tilfælde af krig eller kriser. Med loven i hånden vil præsidenten kræve, at energiselskaber skal købe energi skabt af kul eller atomkraft, selvom der er billigere alternativer. 

Hvilken krig eller krise der er tale om, står ikke klart. Ej heller, om det virkelig er republikansk økonomisk politik via staten at tvinge private virksomheder til at købe dyrere alternativer frem for at lade markedet bestemme.

Afgående republikansk senator Bob Corker er i hvert fald ikke imponeret og opfatter Trumps politik som "venezualansk socialisme."

These two stories feel like something I could have read in a local Caracas newspaper last week, not in America. Venezuela, here WE come! https://t.co/dma8ZdqbrI https://t.co/J3h74DswmM

— Senator Bob Corker (@SenBobCorker) 2. juni 2018

Senatoren har som snart forhenværende ikke meget at miste, og han har erklæret, han nu vil forsøge at fratage Trump politisk råderum. 

Såvel handelspolitik og dermed meget lidt frihandelsvenlige toldkrige mod EU, Canada og Mexico skal væk fra præsidentens bord. Det samme skal retten til at kræve, at private kraftværker skal købe bestemte former for energikilder. Om det så lykkes i et parti, der i vid udstrækning følger Trump blindt, er det store spørgsmål. 

Få byer vil have det republikanske konvent i 2020

Mange byer vil gerne holde Demokraternes partikonvent i 2020. Bud tæller Atlanta, Birmingham i Alabama, Denver, Houston, Miami Beach,  Milwaukee, New York og San Francisco.

Republinerne har fået tre bud, men kun et er offentligt: Charlotte, North Carolina.

Republikanerne mener, det skyldes, at mange byer ikke vil påtage sig det enorme sikkerhedsopbud, et konvent kræver.  De frygter terrorangreb eller en gentagelse af de 1968-uroligheder, som Demokraternes partikonvent og byen Chicago led under. 

Det er naturligvis en rigtig overvejelse. Men passede historien perfekt, skulle Demokraterne vel have lignende udfordringer, og det tyder listen ikke på.

En uudtalt udfordring for Republikanerne er, at partikonventer nødvendigvis skal holdes i en storby. Og i storbyer er der per definition et flertal eller i hvert fald et meget stort mindretal af demokrater. Derfor er bystyrer ikke voldsomt interesserede i at gøre Trump og Co. tilfredse.

I det mindste betyder Republikanernes jagt på en by, at Keith Schiller snart kan begynde at arbejde for sin løn. 

Costello gider ikke mere

Ryan Costello er en 41-årig republikaner, der af to omgange har repræsenteret delstaten Pennsylvania i Repræsentanternes hus. Han er populær og burde sagtens kunne få en lang karriere som politiker.

Men det vil han ikke.

Til mediet Slate fortæller han, at han er dødtræt af, hvordan Donald Trump og hans tweets ødelægger hans drøm om rent faktisk at lave politisk arbejde.

- I wish more of my days were spent at press conferences talking about health care policy rather than talking about Stormy Daniels or whatever Trump said or tweeted. It’s the latter stuff that just wears on you.

Costello forklarer dilemmaet: Du kan ikke gøre alle glade i det skarpt politisk adskilte USA. Demokraterne hader Trump og dermed alle republikanere. Enhver kritik af præsidenten ophidser derimod Trumps mange støtter blandt republikanerne.

Du kan ikke gå på en moderat balancebom, for den findes ikke. Og dermed forsvinder moderate som Costello, og Demokraterne og Republikanerne graver hver deres skyttegrav dybere og dybere. Det brede politiske samarbejde er end ikke at ane i horisonten.

Romney stiller op til Senatet

Med en introvideo fyldt med smukke naturbilleder af bjergstaten Utah er Mitt Romney, Republikanernes præsidentkandidat i 2012, nu officielt kandidat til Senatet i Utah.


Der er brugt en del stock-video af Utah til videoen.

I videoen fokuserer han på alt det, Utah gør bedre end Washington D.C. Delstaten har overskud, eksporterer mere end den importerer, befolkningen tager gerne mod legale indvandrere, og der er masser af innovation og opfindsomhed.  Og ikke mindst - der er respekt mellem politikerne i Utahs delstatskongres.

Tvivl er der ikke - Romney vinder. Utah er kernerepublikansk område, og Romney er mormon ligesom 55 % af delstatens indbyggere. Han kommer til at afløse Orrin Hatch, der som 83-årig går på pension efter at  have været senator siden 1977.

Hatch har massiv magt, for i Senatet giver anciennitet de indflydelsesrige poster. Dem kan Romney næppe nå at få, for som 70-årig vil Romney ikke komme til at sidde så lange som Hatch.

Hvorfor vil eks-præsidentkandidaten så have posten?

Nogle ser Romney som en stor modstander af præsident Donald Trump. Romney afskyer Trumps populisme og vil have Republikanernes tilbage til at være et ærværdigt, samarbejdende centrum-højre parti. Romney vil benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, mener flere kommentatorer.

Da Romney blev udspurgt af den lokale avis Deseret News, lyder det dog ikke til at være hans strategi:

- I'm with his domestic policy agenda that he has put in place so far—lower taxes, lower regulation, lower bureaucracy, sagde Romney til avisen om Trump, samtidig med han erklærede Trumps regering for "ret effektiv."

Andre mener, Romney vil bruge posten som udstillingsvindue for endnu en præsidentkampagne - sandsynligvis allerede i 2020 ved at udfordre Trump i de republikanske primærvalg. Her vil han markere sig som en samlende centrumpolitiker, der igen vil få de to amerikanske partier til at samarbejde til fordel for det amerikanske folk. 

Republikanerne vil af med filibusteren

De amerikanske politikere har ikke formået at lande et budget, og i fredags løb den føderale regering tør for penge - et såkaldt shutdown. 

Det gensidige blamegame kører i højeste gear, og Politico har indsamlet holdninger fra højre til venstre. 

I mellemtiden kræver flere republikanske politikere, at Senatet afskaffer den såkaldte filibuster-regel. 

Reglen betyder, at det ikke er nok med et simpelt flertal på 50 stemmer for at vedtage budgetter. Der skal et superflertal på 60 stemmer til. Det giver større magt til mindretalspartiet - lige nu Demokraterne - og derfor faldt Republikanernes budgetforslag i fredags. Demokraterne mener på deres side, Republikanerne ikke har gjort nok for at indgå de nødvendige kompromisser, især på indvandringsområdet.

Miseren har fået flere Republikanere til at efterlyse en afskaffelse af filibusteren, som minimum på budgetområdet. 

- There are really two ways that you can end this shutdown very, very quickly. Number one, the Democrats come to their senses. Number two, the Senate just says, ‘We’re going to change the rules, and we’re going to make the rules constitutional so that every American gets the representation of their senator that they thought they were getting.’ That is to say, each senator’s vote has the same value, as opposed to this rule, which dilutes the value of some votes, erklærer Andy Biggs fra Repræsenternes Hus.

Mark Sanford, ligeledes republikansk hardliner fra Repræsentanternes Hus, siger:

- Everybody pulls out their wish lists at these times. That would certainly be on the wish lists of many House Republicans.

Også moderate republikanere vil af med reglen. Luke Messer siger:

- It wasn’t in the Constitution. It’s a product of the last 100 years. Maybe sometime in the past it used to promote bipartisanship, but I think it’s become a tool of partisan gamesmanship and it puts the minority party in charge.

Chris Collins supplerer:

- My message to Mitch McConnell is very simple: get rid of the filibuster — on all legislation, absolutely. Let’s be done with that archaic nonsense rule once and for all.

Nej til ændringer 

Det er formanden for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, der skal tage initiativ til lovændringen. Men han er imod:

- There’s no sentiment to change the legislative filibuster, sagde han i april sidste år. 

Hvorfor vil han ikke det? McConnell har været i Senatet i godt og vel 30 år med Republikanerne i både flertal og mindretal. Han ved, at en dag vil Republikanerne igen være  i mindretal. Og så vil det være rart med den mindretalsbeskyttelse, filibusteren giver partiet med færrest pladser i Senatet.

Dog er det ikke så stensikkert som Gibraltars klippe, at han holder fast i den holdning. Således fjernede han filibuster-muligheden ved juridiske udnævnelse for at presse den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch igennem. Om McConnell holder fast i sin modstand mod ændringer er usikkert, hvis hele det republikanske parti inklusiv præsidenten og lederne i Repræsentanternes Hus presser på.  

Vejen er åben for senator Romney

Mitt Romney, den republikanske præsidentkandidat i 2012, og præsident Donald Trump er ikke gode venner. Utallige spydigheder er sendt af sted og returneret. Trump opfatter Romney som en elitær establishment-republikaner, mens Romney ser Trump som en mand, der forråder den klassiske konservatisme og opfører sig umoralsk.

Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance. 

Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.

Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.

Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op.  For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.

Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.

Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.

Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.

PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.

Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet. 

Skattereformen bliver vedtaget

Første udgave af den republikanske skattereform er vedtaget i begge Kongressens kamre. Nu skal et kompromis mellem hvert kammers udspil landes, og så skal Kongressen endeligt vedtage reformen. Republikanerne har travlt: Med demokraten Doug Jones' sejr i Alabama snævrer Republikanernes flertal i Senatet ind til en stemme fra januar. Det er næppe nok til at bære reformen igennem.

Men lige nu er der nok stemmer. Tvivlere som Bob Corker fra Tennessee og Marco Rubio fra Florida melder sig på ja-siden. Reformen bliver vedtaget, sandsynligvis inden jul. 

Hvad er det politiske indhold? Det har CNN sammenfattet på bedste vis her. 

På kort sigt afhænger meget af, hvad vælgerne mener. Hos Republikanerne støtter et lille flertal af vælgerne reformen. To tredjedele af de uafhængige er imod, mens kun en ud af 19 demokrater støtter op om planen. Langt de fleste er enige om, at reformen primært kommer velhavende til gode.

På lang sigt afhænger meget af, hvordan det kommer til at gå med økonomien. Går den stærkt fremad det kommende år? Så vil Trump og Republikanerne tage æren på baggrund af reformen.

Viser der sig masser af smuthuller i lovgivningen - som er skrevet meget hurtigt, i hemmelighed og endog med kuglepens-rettelser i margenen hist og her - vil Republikanerne få smæk.

Og på meget lang sigt vil reformen give USA et større statsunderskud på op imod 1.000 milliarder dollars. Nogle argumenterer for, at det svækker USA's mulighed for investering i infrastruktur og for at omstille samfundet til den digitale fremtid.  Andre mener, at USA's nationale sikkerhed er truet på langt sigt, fordi der ikke bliver penge til forsvar og efterretningstjenester.

På højrefløjen argumenterer man derimod for, at skattelettelserne giver virksomhederne penge til at investere i job, forskning og udvikling, som vil sikre landets fremtid.

Hvem der har de rette svar, ved vi først om årtier. Men en ting ved vi: Donald Trump kan snart skrive under på sin første store og substantielle lovgivningsmæssige reform. Mon ikke det giver et jublende tweet eller to? 

Forbes går imod Republikanernes skatteplan

Mediet Forbes er ikke just en venstrefløjsbastion. Bedst kan det nok beskrives som USA's svar på danske Børsen.

Derfor skulle man mene, at skattelettelser ville blive taget imod med kyshånd. Men nej - mediet mener, det republikanske forslag til skattereform vil være en katastrofe for USA. 

Forbes skriver, det går rigtig godt i amerikansk økonomi. Der er bestemt ikke brug for yderligere stimulering af privatforbruget i form af skattelettelser. Derimod vil reformen øge USA's gældsætning så meget, at regeringen intet har at sætte ind, når næste økonomiske nedtur kommer. Det er opskriften på økonomisk katastrofe.

Generelt stiger modstanden mod reformen. Et stort flertal af vælgere - 50 % - er imod. 34 procent støtter. Og i medierne er vinklerne som regel, at reformen giver de velhavende store skattelettelser, som middelklassen og fremtidens amerikanere skal betale for. Det sælger ikke.

Hvorfor presser Republikanerne så på? Det gør de, fordi donorerne vil have reformen. Det siger republikanske politikere åbent:

- My donors are basically saying, 'Get it done or don't ever call me again, siger kongresmedlem Chris Collins fra New York.

Fra South Carolina-senator Lindsey Graham lyder det:

- Financial contributions will stop if the GOP fails to deliver corporate tax cuts.

Vil det så lykkes? Det er bestemt ikke sikkert. Modstanden fra lobbyister, medier og vælgerne vokser dag for dag. Nu holder Kongressen Thanksgiving-ferie en hel uge. Bagefter har de kun cirka tre arbejdsuger tilbage inden juleferien. Lykkes det ikke, har Republikanerne ingen lovgivningsmæssige sejre at vise til midtvejsvalget i 2018. Hvem skulle vide, det var så hårdt at have det totale politiske flertal?

Fradrag er slagmarken i skattereform

Præsident Donald Trumps og Republikanernes forslag til skattereform indeholder masser af godbidder til erhvervslivet og de velhavende amerikanere. 

Men Republikanerne ønsker, at ændringerne skal være permanente, og på grund af diverse procedureregler i Kongressen kræver det en udgiftsneutral skattereform. Det betyder, at Republikanerne foruden en del nedskæringer på det føderale budget vil fjerne flere fradrag for at finansiere reformen. Det fører til kraftig modstand fra de interessegrupper, der nyder godt af de fradrag. Og vi taler ikke om småpenge. Over de kommende ti år skal Republikanerne finder 1.500 milliarder dollars.

Et umiddelbart smart træk af Republikanerne er at fjerne fradraget for delstatsskatter. Det går især ud over indbyggerne i demokratiske stater med høje indkomstskatter. som New York, Illinois, New Jersey og Californien. De stater vil aldrig stemme på en republikansk præsident, så det er rent win-win for Republikanerne, ikke? Nej, viser det sig. Alene de fire nævnte stater har 35 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. Stemmer de ja til reformen, skal de forklare deres vælgere, hvorfor de har givet dem en skatteforhøjelse. Stemmer de nej, skal de forklare deres vælgere, hvorfor Republikanerne med flertal overalt intet kan få gennemført. Lose-lose!

Fradrag for sundhedsudgifter og boligudgifter ud over 500.000 dollars forsvinder. Det har fået USA's udgave af Ældresagen og Dansk Byggeri til at erklære krig mod skattereformen.

Reformen ændrer også i børnefradrag, således at par uden børn står til skattelettelser, par med to børn skal af med mere i skat og par med fem eller flere børn skal af med meget mere i skat. Demokraterne er gået i offensiven her: Er det ellers erklærede traditionelle familieparti Republikanerne virkelig for, at børnerige familier skal betale mere i skat?

Fradraget for skilsmissebidrag, fradraget for studielån og fradraget for velgørenhed forsvinder også. Dermed har kirker, velgørenhedsorganisationer og uddannelssektoren også grund til at blokere skattereformen. Og så er det alle de skilte personer, der næppe er glade for at miste fradraget. De tæller utvivlsomt også kongresmedlemmer.

Tre nej-stemmer i Senatet
Vil det alligevel lykkes at få vedtaget reformen trods pres fra alle stakeholderne? Her er det værd at rette blikket mod Senatet. Republikanerne kan kun tåle at miste tre stemmer. Rand Paul fra Kentucky, den libertarianske fundamentalist, har allerede sagt, han stemmer nej.

De efterhånden åbne Trump-fjender John McCain fra Arizona, Bob Corker fra Tennessee og Jeff Flake fra Arizona vil ikke øge underskuddet. Og ingen af dem stiller op til midtvejsvalget i 2018, og de kan derfor ikke presses af partiet. Deres holdning bliver afgørende.

Moderate som Alaskas Lisa Murkowski og Maines Susan Collins vil ikke skære for meget i de føderale budgetter, mens teparti-fløjen som Ted Cruz fra Texas, Mike Lee fra Utah og Tom Cotton fra Arkansas går den modsatte vej. Det kan blive op ad bakke at sikre sig, der kun bliver tre nej-sigere.

Republikanerne nærmer sig skattereform

En ny sundhedsreform mislykkedes. Alle andre lovgivningsmæssige tiltag er mislykkedes. En række præsidentielle dekreter - og så en særdeles substantiel udnævnelse af en konservativ højesteretsdommer - er det eneste udbytte for Republikanerne af valget i november 2016, der gav partiet flertal i Kongressen og Det Hvide Hus.

Men nu nærmer første sejr sig måske. Der er bevægelse i partiet. Teparti-fløjen, der ellers konsekvent nægter at gå på kompromis, er villig til kompromis om en skattereform. 

Formanden for finansudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren Diane Black fra Tennessee, har valgt at støtte Senatets udkast til finanslov og dermed opgive kampen for nedskæringer i statsbudgettet på 203 milliarder dollars, som teparti-fløjen ellers har ønsket at knytte til skattereformen. Hun siger:

- The budget process is not easy, but I am pleased that the final version included some changes that reflect many ideas offered in our plan and also has the support of President Trump. In the House, I look forward to swift passage and to working with the president on tax reform, to provide relief to all Americans.

Hun får opbakning fra den indflydelsesrige tepartis-republikaner Dave Brat fra Virginia:

- I will vote for the Senate budget and while I applaud the work that Chairman Black did in our budget committee to begin the process of mandatory spending reforms, at this point, achieving economic growth is the first priority and so I want to keep that train moving, siger han til mediet The Hill.  

Selskabsskat på 20 %

Vedtager Kongressen et budget, får Republikanerne på grund af diverse procedure-muligheder i Kongressen chancen for at vedtage partiets plan for skattelettelser, uden at Demokraterne kan blokere for beslutningen. Præsident Donald Trumps og Republikanernes plan er blandt andet at sænke selskabsskatten til 20 % fra 35 % og fjerne arveskatten. På indkomstskatterne er der store og i øvrigt ufinansierede skattelettelser til de rigeste 1 %, mens dele af middelklassen kan se frem til højere skatter på grund af ændrede fradrag. 

Vedtager Republikanerne skattereformen, får partiet en hårdt tiltrængt sejr, der viser, at partiet med næsten total kontrol over USA rent faktisk kan vedtage lovgivning.