Florida gør det næsten umuligt for tidligere straffede at stemme

 Ikke alle amerikanske delstater tillader tidligere straffede personer at stemme. En af dem er Florida. I 2018 stemte vælgerne dog for at give dem stemmeretten tilbage. 

Det kunne Republikanerne ikke lide, for folk fra fængsler er som regel minoriteter og dermed demokrater, mener partiet. 

Partiet fik vedtaget, at ja, tidligere straffede får stemmeret - men først når de har betalt alle bøder og retssagsomkostninger. Ikke let for personer, der lige er kommet ud af fængsel og sikkert ikke har et job. 

En føderal dommer sagde så, den lov ikke duede, for man må ikke kræve skatter af amerikanere, for at de kan stemme.

Politisering af retssystemet

Nu har har en appeldomstol med stemmerne 6-4 afgjort, at kravet ikke er en skat, så Floridas republikanere har fået deres lov og jubler. 775.000 mulige demokratiske vælgere er strøget af listerne, og det øger klart Donald Trumps muligheder for at vinde i delstaten.

I øvrigt er fem af de dommere, der støttede Republikanernes lov, udpeget af Trump. Den sjette er udpeget af George W. Bush. De fire, der stemte imod, er demokratisk udpegede. 

Hvad det betyder for domstolene og tilliden til dem, at de reelt er blevet partipolitiske instrumenter, er en helt anden og stadig større udfordring for det amerikanske demokrati. 

Biden og Trump skal kæmpe i syv stater

Medmindre de to kandidater bliver fældet af Covid-19, bliver årets præsidentvalg 2020 valget mellem Joe Biden for Demokraterne eller Donald J. Trump fra Republikanerne.

Men for de fleste amerikanere er valget afgjort. De bor nemlig i de 43 stater, hvor vi allerede kender vinderen.

Selv om Joe Biden dør og bliver erstattet af en kaktus, vil Californien, Vermont og New Jersey stemmer for denne kaktus, så længe der er et (D) for Demokraterne ud for dens navn.

Så længe der er et republikansk (R) ud for Donald Trump på stemmesedlerne, vil Utah, Mississippi og West Virginia stemme for Trump - og det er ligegyldigt, om han så hver dag op til valget stikker fingrene op i kvinders kønsdele.

Syv stater betyder noget
På nuværende tidspunkt er der reelt kun syv stater, hvor der er usikkerhed om udfaldet. Og dermed er det her, spændingen, pengene og dramaet samler sig.

Det er Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina, Georgia og Florida.

Florida og Wisconsin er gamle kendinge i svingstat-flokken. Særligt Florida har længe været og forbliver "The Mother of all Swing States" med 29 valgmandsstemmer.

"Den blå mur"
Pennsylvania og Michigan har siden 1992 været sikre demokratiske stater og blev set som Demokraternes "blå mur," der ville holde Republikanerne fra Det Hvide Hus. Men højest overraskende vandt Trump dem begge i 2016. Staterne er helt uundværlige for begge kandidater.

Derimod er Demokraterne på offensiven i North Carolina, Georgia og Arizona. De to sidstnævnte er ikke vundet af Demokraterne i umindelige tider, mens North Carolina blev vundet af Barack Obama i 2008. I Georgia vil en stor sort vælgerbefolkning bakke stærkt op om Biden, og med en sund økonomi og mange unge er Georgia i stigende grad ved at være en sydstat, der ikke er republikansk bastion. Bliver 2020 året, hvor Demokraterne  kan vinde den? Også North Carolina er med en stærk it-sektor i stigende grad  en stat, hvor venstreorienterede programmører og datanørder sætte dagsordenen.

Virginia er blå - Ohio er rød
Derimod er gamle svingstat-kendinge som Virginia, New Hampshire, Missouri og Ohio ude af gamet. De første to har de seneste år udviklet sig til sikre demokratiske stater. Det samme gør sig gældende med modsat fortegn for de to sidstnævnte. Virginia er især blevet demokratisk, fordi vældigt mange føderale ansatte fra Washington D.C. er flyttet til staten med deres venstreorienterede holdninger. I Ohio har de mange fabriksarbejdere og amerikanere uden længere uddannelse vendt sig fra det klassiske arbejderparti Demokraterne og er i vrede gået til Trump.

Med 18 valgmandsstemmer er Ohio en god fjer i hatten for Republikanerne. Virginia står for 13 valgmandsstemmer, Missouri 10 og New Hampshire leverer 4. Dermed vinder Republikanerne umiddelbart på den nye fastlåsning i de fire stater.

Senatsvalgene i Arizona, North Caroline og Georgia
Tre af de nævnte stater er der i øvrigt ligeledes usikre senatsvalg i, og de bliver dermed særligt vigtige. For kontrollerer Biden eller Trump ikke Senatet, får de meget lidt af deres politik gennemført, endsige udnævnt og godkendt ministre eller dommere. De tre stater er Arizona, North Carolina og Georgia.

Jeb Bush mod Marco Rubio - lærlingen går op imod mentoren

SYDSTATSDRAMA: Der er nærmest tale om nabokrig og lærlingens kamp mod sin mentor, når de republikanske præsidentkandidater Marco Rubio og Jeb Bush kæmper om hjemstatens og den hjemlige kreds' gunst.

Begge har Florida som hjemstat. De bor fem minutter fra hinanden i nabobyer. De har et langvarigt forhold som allierede og mentor/lærling. Og så kæmper de om at få opbakning  i den meget vigtige valgkreds Miami-Dade.

Nogle vælgere ser gerne, at ungdommen nu får som fortjent. De ønsker at skubbe Rubio, som mange af dem så køre rundt på cykel i kvarteret som barn, hele vejen til Det Hvide Hus. Andre mener, Rubio ikke har ventet på, at det  blev "hans tur." Turen burde gå til Jeb Bush, som byggede Det Republikanske Parti op fra grunden i Miami-Dade i 1980'erne.

Læs om rivaliseringen her. 

Isaac udsætter republikanernes konvent

REPUBLIKANERNE: Politik er en mægtig branche i USA og fyldt med magt og penge. Men mod tropiske orkaner må selv amerikansk politik give op.

Orkanen Isaac er på mod Florida og rammer byen Tampa i morgen og på tirsdag med kraftig vind og blæst.

Netop i morgen skulle det republikanske konvent ellers begynde i Tampa. Her skulle Republikanerne i en række nøje orkestrerede festligheder nominere Romney/Ryan under rigelig taletid til landet i medierne.

Nu udskyder partiet konventet til tirsdag efter et hurtigt formøde i morgen på grund af uvejret.

Mange betjente skal beskytte partikonventet, men dem er der brug for andre steder Floridas  under orkanen for at sikre menneskeliv, holde styr på infrastrukturen og så videre. Det accepterer Republikanerne, som ikke har lyst til at stå på en scene under stor politibeskyttelse, mens bølger og vind hamrer ind på byer, der skriger efter betjente.

Måske det også passer Republikanerne godt. De store tv-stationer havde nægtet at dække konventet mandag aften, men det kan partiet være ligeglad med nu. Særligt vigtigt er det, at der nu er tv-dækning af Ann Romneys  tale. Mitt Romneys kone skal vise humor og sin mands menneskelige side, og den tale vil partiet have ud til flest mulige.

Den tropiske storm Isaac er netop ved at forlade den hårdt ramte ø Haiti og er nu på vej mod Florida.

Også den store politiske tale er vigtig, og den står New Jerseys guvernør Chris Christie for. Christie er en kommende stjerne i partiet, og han vil sandsynligvis komme med en skarp ideologisk tale, der kan vække græsrødderne.

USA's vicepræsident Joe Biden havde - til Republikanernes rasen - besluttet at holde valgmøder i Tampa mandag og valgmøder i andre dele af Florida de følgende dage. Republikanerne skummede af vrede, for traditionen er, at partierne lader hinandens konventer i fred. Det problem har stormen Isaac også løst, for Biden har valgt ikke at dukke op.

Hans besøg ville også trække betjente væk fra at håndtere den kraftige vind.

Det er stadig ikke helt klart, hvor på kysten Isaac rammer.

Romney er tilbage på sporet

PRIMÆRVALG 2012: Det republikanske primærvalg har været en sand rutsjebanetur for kandidaterne.

Efter Newt Gingrichs overbevisende sejr i South Carolina, var flere medier ude og tale om, at Mitt Romney var i store problemer.

I morgen er det blevet tid til endnu et afgørende valg, primærvalget i Florida. Og her ser Mitt Romney nu ud til at være på vej op ad rutsjebanen igen, mens Newt Gingrich drøned nedad.

Et gennemsnit af de seneste meningsmålinger giver Mitt Romney 39 procent af stemmerne, mens Newt Gingrich står til 31 procent. De to andre tilbageværende kandidater, Rick Santorum og Ron Paul, placerer sig omkring de ti procent hver.

Mitt Romney har kæmpet sig tilbage i kampen takket være en glimrende indsats i en tv-debat op til primærvalget. Her var Newt Gingrich svag, især i modsætning til hans indsats i to debatter op mod valget i South Carolina, hvor han reelt sikrede sig sejren her takket være debatterne.

Samtidig begynder Romneys langt stærkere organisation og pengekiste at gøre sig gældende. I modsætning til Gingrich har Romney igennem lang tid opbygget en stærk valgmaskine i Florida, og det betaler sig nu.

Fordele for Romney
Vinder Romney i Florida, skal Gingrich finde en meget stærk trækkæde for at komme tilbage i toppen af rutsjebanen.

De næste primærvalg er i Nevada, Missouri, Michigan og Arizona.

I Arizona og særligt i Nevada er der en god portion mormoner, som i store mængder vil sætte kryds ved Romney. Samtidig har Romney stor opbakning i Arizona fra delstatens senator og tidligere præsidentkandiat John McCain.

I Missouri lykkedes det ikke Gingrich at komme på stemmesedlen, så her har Romney så godt som frit spil. Endelig kommer Michigan, hvor Romneys far i sin tid var guvernør, så der er næsten tale om hjemmebane for Romney.

Derefter kommer "Super Tuesday" 6. marts, hvor en hel bunke stater stemmer på samme dag. Det er en stor fordel for Romney, hvis pengekasse og stærke valgmaskine vil gøre det svært for de tilbageværende kandidater at konkurrere med ham i alle stater.

Derfor tyder meget nu igen på, at det bliver Romney og Obama, der skal tage den afgørende tur i rutsjebanen mod hinanden til november.

Bilernes land siger nej til tog

JERNBANER: I USA farer bilerne hen over de ikoniske 12-sporede motorveje, og i modsætning til Europa har tog aldrig været nogen større succes i landet – udover en lille strækning mellem Washington D.C. og Boston.

I EU foregår 83,3 procent af al persontrafik med bil, 9,4 procent med bus og 7,3 procent med tog.

I USA står bussen for 0,5 procent, togene for 0,7 procent og bilerne for 98,8 procent.

Der er ikke megen persontransport på de amerikanske skinner. Jernbanerne er gumpetunge og nedslidte. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com

Det ville Barack Obama gerne gøre noget ved, og i State of the Union-talen i 2010 proklamerede han, at USA nu skulle have flere højhastighedsstrækninger. Obama erklærede, at det var flovt, at USA som det eneste store industriland ikke havde højhastighedstog.

Det første tog skulle tordne frem ad skinnerne med 270 kilometer i timen mellem Tampa og Orlando i Florida fra 2015.

Nu er den plan blevet afsporet, og Obamas drømme om højhastighedstog er ved at blive sendt ud på et sidespor.

Floridas nye guvernør siger nej tak til de 2,4 milliarder dollars, den føderale regering ville give til bygningen af jernbanelinien. Delstaten selv skulle kun bidrage med 200 millioner dollars.

Den tidligere guvernør, republikaneren Charlie Crist, var begejstret for projektet. Men i 2010 blæste konservative vinde over USA, og det gjaldt om at finde spareobjekter. De mange penge til jernbaneprojekter blev pludselig upopulære, Crist tabte senatsvalget til en mere konservativ republikaner, og Floridas nye guvernør Rick Scott aflyste planerne.

Sænke flagskib
Linien skulle ellers have været flagskibet for Obamas togprojekt. Grunden til, at Orlando-Tampa blev valgt, skyldtes, at meget af projekteringsarbejdet var lavet i forvejen. Delstaten havde købt meget af den nødvendige jord, og derfor kostede byggeriet kun 2,6 milliarder dollars. Tilmed ville linien kunne stå færdig allerede i 2015.

Til sammenligning ville en anden planlagt højhastighedslinie, Los Angeles-San Francisco, koste 42 milliarder dollars og først stå færdig i 2020.

Obama taler om højhastighedstog i Florida, før idéen blev afsporet.

Imidlertid var det ikke kun Republikanernes spareplaner, der bremsede Florida-toget.

Ifølge trafikplanlæggere var linievalget elendigt. Der er kun lidt over 100 kilometer mellem de to byer, og det er for kort til et højhastighedstog. Bilister ville kun spare 30 minutter på turen, og både Orlando og Tampa er stort set umulige at komme rundt i uden en bil. Det ville holde mange fra toget. Den nye jernbane ville heller ikke have aflastet nogen lufthavn, da der ikke er flyvninger mellem de to byer.

Obama har dog tager de 2,4 milliarder dollars og svoret at bruge dem på andre togprojekter. Nu ser det ud til, at USA’s første højhastighedsstrækning bliver fra Fresno til Bakersfield i Californien – hvis altså ikke spareivrige politikere afsporer den idé.

Bush støtter skandaleramt kandidat

FLORIDA: Den republikanske kandidat til guvernørposten i Florida, teparti-aktivisten og milliardæren Rick Scott, er som omtalt sidste indlæg på bloggen en mand med en noget besværlig fortid - i hvert fald hvis man som ham gerne vil være guvernør i en af USA's største stater.

Nu har han dog fået opbakning fra Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush, der også er kendt som George W. Bushs lillebror.

Jeb Bushs støttetale til Rick Scott.

Jeb Bush er stadig en populær mand i Florida, så Rick Scott er utvivlsomt godt tilfreds med støtten.

Republikansk milliardær med lig i lasten guvernørkandidat i Florida

GUVERNØRVALG: Guvernørvalget i Florida så i sidste uge ud til at blive ganske ordinært.

Den demokratiske finansminister i delstaten, Alex Sink, skulle sandsynligvis slå justitsminister Bill McCollum.

Men så slog teparti-aktivisterne igen til ved et republikansk primærvalg.

Deres kandidat Rick Scott slog Bill McCollum med 46 procent mod 43 procent til justitsministeren ved primærvalget 25. august.

Bøde: 1,7 milliarder dollars
Rick Scott er milliardær, og en væsentlig del af grunden til den smalle sejr skal findes i, at han har brugt 40 millioner dollars af sin egen formue på tv-reklamer, der med negative budskaber skød Bill McCollum i sænk.

Teparti-aktivisterne fester løs, men som ved de andre valg kan det blive en Pyrrhussejr. Scott har nemlig op til flere lig i lasten.

Mest afgørende er det, at Rick Scotts firma Columbia/HCA har fået en bøde på 1,7 milliarder dollars for at snyde forbundsregeringen med Medicare-betalinger.

I et år hvor sundhedssektoren bliver et stort valgtema, er det næppe en fordel at være idømt en så krystalklar og sjældent høj bøde for fusk.

Iran og internetcensur
Samtidig har han været medlem af bestyrelsen i firmaet Secure Computing.

Problemet er, at blandt Secure Computings kunder er Iran og Saudi-Arabien.

Ordren fra de to lande: Software som kan bruges til at udøve censur på internettet.

Under valgkampen har Rick Scott støttet et kontroversielt forslag fra Arizona, som gør, at politiet kan kræve identifikation fra borgerne. Målet med den lov er, at politiet lettere kan identificere illegale indvandrere.

Latinoer har vendt sig stærkt mod loven. De argumenterer med, at lovens formål reelt er at stoppe latinoer på gaden, da politiet næppe vil stoppe en hvid familie og undersøge deres immigrant-status.

Florida har en betydelig latino-befolkning. En stor del af dem er eksilerede cubanere, som plejer at støtte Republikanerne på grund af partiets hårde kurs over for Castro-diktaturet på Cuba. Imidlertid kan Scotts holdning på immigrations-området skræmme dem væk.

Endelig har han som teparti-kandidat det generelle problem, at han ligger en del til højre i forhold til den gruppe af midtervælgere, der normalt afgør valgene.

Fordele for Demokraterne
For Demokraterne kan en Alex Sink-sejr give flere fordele de kommende år. Lige nu finder en folketælling sted i USA, og demografer regner med, at Florida får et ekstra sæde i Repræsentanternes Hus.

En folketælling betyder, at kongresdistrikterne skal tegnes om. Republikanerne har flertallet i delstatsforsamlingen, men en demokratisk guvernør i form af Sink kan blokere for en for republikanerne fordelagtig omstrukturering af kongresdistrikterne.

Samtidig vil en demokratisk guvernør i en afgørende svingstat være uvurdelig for præsident Barack Obama, når de demokratiske vælgere i Florida i 2012 skal skubbes hen til valgsstedet.

Analyseinstituttet Rasmussen har lavet en meningsmåling, efter kandidaterne blev kendt. Rick Scott står til 41 procent, Alex Sink til 36 procent, mens den uafhængige Bud Chiles får otte procent af stemmerne.



I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november. Første indlæg handlede om guvernørvalget i Texas og kan læses her.

Crist under angreb

FLORIDA: En konservativ gruppe har lanceret denne typiske angrebs-reklame mod Charlie Crist.

Læs nedenstående indlæg for et overblik over den lettere kaotiske situation i Florida.

Republikanerne er ved at tabe Florida på gulvet

UVENTET: Det så jo ellers lige så godt ud for Republikanerne i Florida. Den populære republikanske guvernør Charlie Crist, som nogle endda nævnte som mulig præsidentkandidat i 2012, stillede op til senatsvalget i november.

Dermed burde partiet uden problemer kunne beholde pladsen i Senatet, og Florida levere sin del af bidraget til den forventede republikanske bølge.

Det ville teparti-aktivisterne dog ikke leve med. De nominerede 39-årige Marco Rubio i det republikanske primærvalg.

Den unge latino begejstrede de republikanske kernevælgere, og pludselig var Crist langt bagud i meningsmålinger op til primærvalget, der afholdes 24. august.

Det ville Crist ikke finde sig i. Han meldte sig ud af partiet og lancerede en valgkamp som uafhængig.

Kun en ting står nu sikkert i det valg, der skal holdes til november. Den officielle demokratiske kandidat Kendrick Meek står til gedigne tæsk.

Al opmærksomhed samler sig nu om Rubio, der samler højrefløjen, og Crist, der mere og mere taler og agerer som en demokrat og samler midtervælgerne. Han nægter at tage officielt stilling, men rygterne vil vide, at han vil støtte Demokraterne i Senatet. Får Crist lokket nogle demokrater væk fra den slagne Meek, er vejen til Senatet åbent – og Republikanerne har mistet en sikker post i Senatet.

Rubio begejstrede de republikanske kernevælgere med denne tale.

Dermed er den allerede ret lille chance for, at partiet nupper flertallet i kammeret, så godt som forsvundet. Partiet vil få fremgang, men ikke flertal.

Crist fører i øjeblikket med mellem fem og ti procentpoints forspring til Rubio. Demokraten Kendrick Meek må nøjes med opbakning fra 15-20 procent af vælgerne.