På valgnatten i går sneg jeg mig til valgfest hos Socialdemokraterne på Vega i København.
Stemningen var høj - det var Hillary-land blandt de 600-700 fremmødte.
Klokken 6 sad et par hundrede tilbage, tavse og rystende på hovedet, da delstaten Pennsylvania skiftede til Trump-land. Pennsylvania har ikke stemt republikansk siden George H. W. Bush i 1988.
Alle var klar over det: Donald J. Trump var USA's næste præsident.
Og han har grundigt ydmyget alle meningsmålingsinstitutter og mediers forudsigelser - for så vidt også denne lille blog, da jeg i går selvsikkert proklamerede en sikker Clinton-sejr.
Trump talte meget om sin strategi for at vinde de hvide vælgere i rustbæltet. Han besøgte Michigan og Wisconsin ofte de sidste par uger af valgkampen. Hillary Clinton følte presset og svarede igen et par gange i Michigan, men besøgte aldrig Wisconsin. Staterne var en del af Clinton "blå mur", og de nu afklædte analyseinstitutter erklærede, at hendes føring var mellem fem og ti procentpoint i delstaterne.
Fintællingen er endnu ikke helt forbi, men Trump vandt Wisconsin med 47,9 procent af stemmerne mod 46,9 til Clinton. I Michigan lød resultatet 47,6 mod 47,3. Sammenlagt er det kun lidt over 40.000 stemmer, der skiller de to kandidater i de to delstater. Av, hvor må det være bittert for Clinton.
Klart nederlag
Men hendes nederlag i valgmandsstemmer er klart, selvom et par stater stadig tæller. Hillary Clinton får 228 mod 306 til Trump - med det forbehold, at den lille delstat New Hampshire stadig svinger frem og tilbage. Der skal 270 til en sejr. Og Trump tog flotte sejre i svingstater som Florida, Ohio, Pennsylvania, North Carolina og New Hampshire. Kun Nevada, Colorado og Virginia sikrede Clinton sig.
Til gengæld er optællingen stadig i gang i den folkerige delstat Californien. Her vinder Clinton stort, og lige nu tyder meget på, at Clinton derfor får flest stemmer på landsplan trods nederlaget i valgmandskollegiet. Det er sket en håndfuld gange før, senest i 2000 med Al Gore mod George W. Bush.
Hvorfor?
Nu begynder de kloge at dissekere resultaterne og dele domme ud. Nogle mener, at Clinton var den helt forkerte kandidat i et anti-establishment-år. Demokraterne burde have nomineret Joe Biden eller Bernie Sanders.
Mange peger på, at Hillary Clinton manglede FORTÆLLINGEN. Hvorfor ville hun være præsident, og hvad ville hun gøre for landet andet end at skrue på lidt møtrikker?
Og så er der ros til Trump. Han fik flere latinostemmer end Mitt Romney gjorde i 2012, og han fik et flertal af hvide kvinders stemmer. Hvordan han gjorde det med hans udtalelser i baghovedet om begge grupper? Det får vi nok svar på de kommende uger.
Total republikansk dominans
Helt afgørende er det, at Republikanerne bevarer flertallet i begge Kongressens kamre. Og ved midtvejsvalget i 2018 er kortet rigtig skidt for Demokraterne, der har mange udsatte senatorer på valg. Resultatet er, at det konservative USA ledt af Donald Trump samler al magt hos sig de kommende fire år. Kombineret med i hvert fald én og sandsynligvis flere udnævnelser til Højesteret får Trump og Republikanerne sat massive fingeraftryk på USA årtier frem. Checks & balances er der ikke meget af.
I øvrigt har Hillary Clinton i skrivende stund endnu ikke holdt en nederlagstale. Det er meget usædvanligt. Grunden er ukendt.
No comments:
Post a Comment