Melania Trump spiser diamanter

Den amerikanske arbejderklasses angivelige forkæmper, Donald Trump, har en kone, der er eks-model og sætter pris på luksuslivet. Og i den nyudgivne mexicanske udgave af magasinet Vanity Fair spiser damen bogstaveligt diamanter!

No, esta no es una historia de adulación. Les invitamos a leer el adelanto de este reportaje sobre Melania Trump. https://t.co/xduTFkMyBl

— Vanity Fair México (@VanityFairMX) 26. januar 2017

Det er en mildest talt uheldig timing, i og med Trump netop har underskrevet et dekret om at bygge en mur med Mexico, krævet at mexicanerne skal betale, truet med 20 % told på mexicanske varer og i øvrigt fået den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto til at trække sig fra et møde mellem de to statsledere. De arbejdsløshed-truede mexicanske fabriksarbejdere bliver næppe venligere stemt over for USA med billedet af førstedamen og hendes skålfuld diamanter.

Til Melanias forsvar skal det siges, at fotoshootet fandt sted i foråret 2016, og der er tale om en artikel, der har kørt tidligere i et andet magasin fra udgiveren Condé Nasts side. Men timingen siger alt om et Det Hvide Hus, der ser ud til at kontrollere og forudsige meget lidt.

Venstresving og Kina i Mexico
Værre endnu kan Mexico-fronten blive i 2018. Kollapser Mexicos økonomi, står venstre-populisten Andres Manuel Lopez Obrador klar til at vinde valget. Han kan bedst beskrives som Mexicos svar på Venezuelas afdøde mini-diktator, socialistiske Hugo Chavez.

Obrador er glad for Kina og vil fluks sælge mexicansk olie til Kina i steder for til USA. Og han har  antydet, han er klar til at acceptere kinesiske militærbaser i Mexico. Det bliver en dyr regning for muren, hvis den fører til, at kinesiske panserdivisioner står få kilometer fra den amerikanske grænse i 2019.

Indrejsekrise
Trump kan dog vælge at glæde sig over, at diamantforside-skandalen hurtigt forsvandt ud af mediernes søgelys, da Trump i går valgte at forbyde indrejse til USA fra syv muslimske lande. Indrejseforbuddet gælder også for 500.000 personer med et amerikansk Green Card og dermed juridisk ret til at rejse ind i USA.

Hverken Det Hvide Hus' juridiske afdeling eller embedsmændene i Department of Homeland Security var taget med på råd, og her er vreden angiveligt stor. Domstolene er allerede på sagen, og Højesteret kan ende med at få sagen ganske hurtigt. Men hvad hvis Trump lytter lige så lidt til Højesteret som til sine rådgivere og embedsmænd, og Kongressen nægter at fjerne Trump på den baggrund? Det tager USA's forfatning ikke højde for. Nogle iagttagere mener, den amerikanske retsstat vakler efter sølle ti dage med Trump som præsident.

Trump og rådgivere delte om midten

Hvor langt ind mod midten skal Donald Trump bevæge sig?

Det er kandidaten selv og alle hans valgkampsrådgivere splittede omkring.

Den nye valgkampsledelse anført af Steven Bannon mener, Trump har brug for andre vælgere end blot de rasende, hvide arbejderklassemænd. Således brugte Trump lidt tid i sidste uge på et møde med latino-forretningsmænd i Las Vegas.

Mere betydningsfuldt har stilskiftet vist sig på indvandringsområdet, hvor Trump nærmest skifter mening flere gange hver dag. Det skyldes ifølge insidere, at han ofte har samme holdning, som den sidste person han har talt med. Dermed tæller den personlige adgang til Trump som meget værdifuld for rådgiverne.

I love this guy
Også den menige vælger kan påvirke. Ved et valgmøde i Texas, stillede en vælger sig op med budskabet om, at alle illegale indvandrere skulle ud. Det førte til følgende Trump-citat:

- Well, look, this is like a poll, this is like a poll. And I love the guy that stood up and said — where is that guy? I love this guy. That’s my guy. I mean, I get it. I get it. And I understand what you’re saying. But this is sort of like a poll. And this is what I’m getting all over the country.”

Og dermed var den hårde indvandringspolitik tilbage for en stund.

Torsdag blev den så mildnet, hvor Trump for første gang lovede en række muligheder for, at illegale indvandrere kunne få statsborgerskab. Det førte til voldsom vrede hos de klassisk konservative støtter. Og spørgsmålet er, om Trump ikke forlængst har brændt sine broer hos de latinovælgere og sorte, han nu forsøger at række ud efter. Balancegangen bliver ufatteligt svær.

I foråret var det abort, han skiftede holdning til flere gange dagligt. Det duer ikke i dagens polariserede politiske miljø. Han bliver nødt til at lægge sig fast på en politik snarest. Ellers mister han alle tilhængerne.

Cruz angriber indvandring i skarp reklame

Den republikanske præsidentkandidat Ted Cruz har leveret en politisk tv-reklame, der meget vel kan blive årets reklame i præsidentvalgkampen.

Reklamen fokuserer på en unavngiven flod – der nok skal symbolisere Rio Grande mellem Mexico og USA – hvor indvandrere er på vej over vandet.

Men der er ikke tale om forhutlede indvandrere.  Derimod er det kvinder i høje hæle og mænd med attachétasken under armen.



Målet er at fremstille den venstreorienterede elites hykleri. Hvis det var bankfolk, journalister og advokater, som krydsede grænsen og pressede lønningerne ned, ville de faggrupper bekæmpe indvandring med næb og kløer.

Men de har ikke noget imod de nuværende indvandrere, som tager ufaglærte amerikanske job. Og dermed er de også ligeglade med de ufaglærte amerikanere, som må gå arbejdsløse.

Budskabet er, at Cruz vil beskytte grænserne og den amerikanske arbejder. Samtidig udnytter Cruz muligheden for at lange ud efter det, Republikanerne opfatter som en venstreorienteret medieelite uden forbindelse til den jævne amerikaner. Mange fluer med et smæk: Set fra det perspektiv er reklamen genial.