Florida gør det næsten umuligt for tidligere straffede at stemme

 Ikke alle amerikanske delstater tillader tidligere straffede personer at stemme. En af dem er Florida. I 2018 stemte vælgerne dog for at give dem stemmeretten tilbage. 

Det kunne Republikanerne ikke lide, for folk fra fængsler er som regel minoriteter og dermed demokrater, mener partiet. 

Partiet fik vedtaget, at ja, tidligere straffede får stemmeret - men først når de har betalt alle bøder og retssagsomkostninger. Ikke let for personer, der lige er kommet ud af fængsel og sikkert ikke har et job. 

En føderal dommer sagde så, den lov ikke duede, for man må ikke kræve skatter af amerikanere, for at de kan stemme.

Politisering af retssystemet

Nu har har en appeldomstol med stemmerne 6-4 afgjort, at kravet ikke er en skat, så Floridas republikanere har fået deres lov og jubler. 775.000 mulige demokratiske vælgere er strøget af listerne, og det øger klart Donald Trumps muligheder for at vinde i delstaten.

I øvrigt er fem af de dommere, der støttede Republikanernes lov, udpeget af Trump. Den sjette er udpeget af George W. Bush. De fire, der stemte imod, er demokratisk udpegede. 

Hvad det betyder for domstolene og tilliden til dem, at de reelt er blevet partipolitiske instrumenter, er en helt anden og stadig større udfordring for det amerikanske demokrati. 

Det virker at fifle med valgkrav

Hvem er berettiget til at stemme i USA? Det er langt fra så entydigt som at sige alle over 18 med amerikansk statsborgerskab.

De seneste årtier har flere stater nemlig indskrænket valgretten ved at kræve, at du skal have bestemte former for identifikation med. Tilhængerne siger, det sikrer mod valgfusk. Modstanderne siger, det er en måde at forhindre den anden fløjs vælgere at stemme. Uanset hvad ser det ud til at virke efter sidstnævnte målestok.

En undersøgelse af vælgere i delstaten Wisconsin viser, at valgdeltagelsen i 2017 blev reduceret med mellem 0,9 og 1,8 procent. Årsagen var, at nogle vælgere blev afvist på grund af mangel på ID og medfølgende generel forvirring. Donald Trump vandt delstaten med 0,7 procent af stemmerne, så her kan reglerne have afgjort staten til Trumps fordel.

Rammer fattige og minoriteter 
Det er da netop også Republikanerne, som gør sig ud i de fleste forsøg med at kræve ID. Det er nemlig oftest fattige og minoriteter - og dermed demokratiske kernevælgere - der mangler de ønskede ID-kort. I undersøgelsen udgjorde hvide 8 % af de, der blev afskrækket fra at stemme. Sorte udgjorde 28 %. Blandt husholdninger med under 25.000 dollars i årsindtægt blev 21 procent afholdt fra at stemme. Det gjaldt kun 2,7 procent af husholdninger med over 100.000 dollars i årsindtægt.

I North Carolina afviste Højesteret at godkende et republikansk forslag til vælger-ID-lov, som med næsten kirurgisk præcision ramte sorte. 

Staterne siger, de er fair, for det er gratis at få ID-kortene. Men det er kun officielt. Et kort kræver typisk en fødselsattest, og de koster penge og er bøvlede at få. Og for at gøre det endnu mere besværligt at få ID-kortene, har flere stater indført regler om, at det kun er muligt at få de krævede kort eksempelvis en onsdag mellem 11 og 13. Her arbejder de fleste fattige i job, de ikke lige kan få fri fra.

Der bliver ført utallige retssager om emnet, og i de enkelte delstaters kongresser fortsætter kampen ligeledes - især efter Wisconsin-undersøgelsen der viser, hvor stor gennemslagskraft reglerne kan have.