Melania Trump spiser diamanter

Den amerikanske arbejderklasses angivelige forkæmper, Donald Trump, har en kone, der er eks-model og sætter pris på luksuslivet. Og i den nyudgivne mexicanske udgave af magasinet Vanity Fair spiser damen bogstaveligt diamanter!

No, esta no es una historia de adulación. Les invitamos a leer el adelanto de este reportaje sobre Melania Trump. https://t.co/xduTFkMyBl

— Vanity Fair México (@VanityFairMX) 26. januar 2017

Det er en mildest talt uheldig timing, i og med Trump netop har underskrevet et dekret om at bygge en mur med Mexico, krævet at mexicanerne skal betale, truet med 20 % told på mexicanske varer og i øvrigt fået den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto til at trække sig fra et møde mellem de to statsledere. De arbejdsløshed-truede mexicanske fabriksarbejdere bliver næppe venligere stemt over for USA med billedet af førstedamen og hendes skålfuld diamanter.

Til Melanias forsvar skal det siges, at fotoshootet fandt sted i foråret 2016, og der er tale om en artikel, der har kørt tidligere i et andet magasin fra udgiveren Condé Nasts side. Men timingen siger alt om et Det Hvide Hus, der ser ud til at kontrollere og forudsige meget lidt.

Venstresving og Kina i Mexico
Værre endnu kan Mexico-fronten blive i 2018. Kollapser Mexicos økonomi, står venstre-populisten Andres Manuel Lopez Obrador klar til at vinde valget. Han kan bedst beskrives som Mexicos svar på Venezuelas afdøde mini-diktator, socialistiske Hugo Chavez.

Obrador er glad for Kina og vil fluks sælge mexicansk olie til Kina i steder for til USA. Og han har  antydet, han er klar til at acceptere kinesiske militærbaser i Mexico. Det bliver en dyr regning for muren, hvis den fører til, at kinesiske panserdivisioner står få kilometer fra den amerikanske grænse i 2019.

Indrejsekrise
Trump kan dog vælge at glæde sig over, at diamantforside-skandalen hurtigt forsvandt ud af mediernes søgelys, da Trump i går valgte at forbyde indrejse til USA fra syv muslimske lande. Indrejseforbuddet gælder også for 500.000 personer med et amerikansk Green Card og dermed juridisk ret til at rejse ind i USA.

Hverken Det Hvide Hus' juridiske afdeling eller embedsmændene i Department of Homeland Security var taget med på råd, og her er vreden angiveligt stor. Domstolene er allerede på sagen, og Højesteret kan ende med at få sagen ganske hurtigt. Men hvad hvis Trump lytter lige så lidt til Højesteret som til sine rådgivere og embedsmænd, og Kongressen nægter at fjerne Trump på den baggrund? Det tager USA's forfatning ikke højde for. Nogle iagttagere mener, den amerikanske retsstat vakler efter sølle ti dage med Trump som præsident.

Trump og rådgivere delte om midten

Hvor langt ind mod midten skal Donald Trump bevæge sig?

Det er kandidaten selv og alle hans valgkampsrådgivere splittede omkring.

Den nye valgkampsledelse anført af Steven Bannon mener, Trump har brug for andre vælgere end blot de rasende, hvide arbejderklassemænd. Således brugte Trump lidt tid i sidste uge på et møde med latino-forretningsmænd i Las Vegas.

Mere betydningsfuldt har stilskiftet vist sig på indvandringsområdet, hvor Trump nærmest skifter mening flere gange hver dag. Det skyldes ifølge insidere, at han ofte har samme holdning, som den sidste person han har talt med. Dermed tæller den personlige adgang til Trump som meget værdifuld for rådgiverne.

I love this guy
Også den menige vælger kan påvirke. Ved et valgmøde i Texas, stillede en vælger sig op med budskabet om, at alle illegale indvandrere skulle ud. Det førte til følgende Trump-citat:

- Well, look, this is like a poll, this is like a poll. And I love the guy that stood up and said — where is that guy? I love this guy. That’s my guy. I mean, I get it. I get it. And I understand what you’re saying. But this is sort of like a poll. And this is what I’m getting all over the country.”

Og dermed var den hårde indvandringspolitik tilbage for en stund.

Torsdag blev den så mildnet, hvor Trump for første gang lovede en række muligheder for, at illegale indvandrere kunne få statsborgerskab. Det førte til voldsom vrede hos de klassisk konservative støtter. Og spørgsmålet er, om Trump ikke forlængst har brændt sine broer hos de latinovælgere og sorte, han nu forsøger at række ud efter. Balancegangen bliver ufatteligt svær.

I foråret var det abort, han skiftede holdning til flere gange dagligt. Det duer ikke i dagens polariserede politiske miljø. Han bliver nødt til at lægge sig fast på en politik snarest. Ellers mister han alle tilhængerne.

Boehner kan lade lovgivningen flyde

DØDVANDE: Det er snart mange år siden, amerikanske politikere for alvor har vedtaget lovgivning om landets ømme og kontroversielle punkter. I mellemtiden fortsætter gælden med at vokse, og indvandringen giver udfordringer.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, blev i sidste uge så træt af dødvandet, at han trak sig fra den ellers meget magtfulde post.

Han er dødtræt af det såkaldte "Freedom Caucus," cirka 30 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, som ser sig selv som teparti-aktivister og ikke vil indgå nogen kompromisser med Demokraterne.

Uden de 30 medlemmer kan Boehner ikke samle et republikansk flertal. Derfor strandede lovgivningen i Huset, mens Boehner og Freedom Caucus hadede hinanden mere og mere. De seneste måneder var der tale om at kuppe Boehner.

Penge og indvandring
Nu gik han selv, og måske tager han hævn ved rent faktisk at sætte gang i lovgivning, han og mange moderate Republikanere støtter.

Lige for ligger at sørge for, at den føderale regering rent faktisk har penge. Reelt løber den nemlig tør 1. oktober, hvis ikke Kongressen vedtager en ny enten kort- eller langvarig budgetlov. Måske vil Boehner og de moderate republikanere gå sammen med Demokraterne og vedtage den nødvendige lovgivning? Boehner ved, Republikanerne har mest at tabe ved at lade regeringen gå i stå 1. oktober, for skylden vil havne hos GOP.

Lige så afgørende er den indvandringsreform, som det foregående senat vedtog, men som aldrig kom igennem Repræsentanternes Hus. Boehner kan få den vedtaget med moderate republikanere og et samlet demokratisk parti. Dermed er Republikanerne pludselig med til at løse de store udfordringer med indvandring i USA frem for bare at sige nej. Valgmæssigt kan det sikre afgørende latinovælgere ved præsidentvalget i 2016.

Forræderi eller politik? 
Freedom Caucus vil dog gå amok, hvis Boehner drejer ad den vej, og Freedom Caucus vil sikkert forsøge at gennemtvinge en "Motion to Vacate the Chair", hvilket giver øjeblikkeligt nyvalg til posten som formand.  Men også her kan Boehner overleve med demokratisk støtte.

Alt afhænger af Boehner: Hvilken arv vil han efterlade og huskes for? Vil han gennemføre politik, men stå som forræder over for sit eget parti blandt mange republikanere? Eller vil han føre den ofte påtvungne rolle som hård oppositionsleder igennem helt til slut?

Immigrationsreform bevæger sig vaklende fremad

INDVANDRING: Skatteskandaler, Benghazi-sagen og diverse andre politiske ydmygelser og slåskampe optager meget af Kongressens og præsident Barack Obamas tid. Men der bliver også lavet substantiel politik - en immigrationsreform er på vej gennem Kongressen. Imidlertid kan politikerne stadig risikere at tabe en sag på gulvet, som lige nu ellers ser ud til at blive det eneste reelle politiske arbejde i Obamas anden præsidentperiode.

Begge Kongressens to kamre er ved at lave hvert deres udkast til reform. I Senatet har republikanere og demokrater sat sig sammen og nået et kompromis. Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.

Repræsentanternes Hus udgør den grænsebom, som kan lukke ned for reformen. Her mener konservative republikanere, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.

Repræsentanterhus Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.

Kompromis
Vedtager Repræsentanternes Hus deres forslag, skal Senatet og Repræsentanternes Hus mødes og nå et kompromis. Venstreorienterede demokratiske senatorer siger imidlertid, at de vil stemme nej til et forslag, som indeholder Husets skrappere regler.

En mulig løsning, som republikanere i Repræsentanternes Hus bakker op om, er at dele lovpakken op i flere små dele, som så kan lirkes igennem diverse udvalg med skiftende flertal. Men her siger Demokraterne nej. De ønsker en samlet pakke og sejr, som partiet kan gå til midtvejsvalg på i 2014.

Udfordringer er der rigeligt af. Før sommerferien ved vi, om der bliver lavet politik, eller om Obamas anden præsidentperiode forsumper i skandaler.

Bush: Fem veje ud af krisen for USA

AMBITIONER: Jeb Bush, søn af eks-præsident George H. W. Bush og lillebror til tidligere præsident George W. Bush, er en af kandidaterne i det republikanske felt af præsidentkandidater i 2016.

Derfor skal forbindelserne allerede nu plejes i tidlige primærvalgsstater som Iowa og New Hampshire. Men så tidligt i kampen gælder det også om at indtage politiske positioner og komme med sin vision for USA.

Barack Obama gjorde det før præsidentvalget i 2008 med bogen "The Audacity of Hope." Nu tager Jeb Bush tilløb med en klumme om USA's glorværdige fremtid, hvis landet vælger en konservativ vej.

USA's århundrede
Jeb Bush mener, USA har masser af muligheder for at gøre dette århundrede til USA's århundrede.

Nye boreteknologier vil give et energioverskud. Fremskridt inden for genteknologi og landbrug kan gøre USA til en sulten verdens kornkammer. 3D-printere, selvkørende biler og effektiv bekæmpelse af flere og flere sygdomme er ligeledes byggestene i fremtidens USA. Endelig vil USA i modsætning til Europa og Kina stadig have en ung befolkning i 2050, især hvis USA får styr på indvandringen.

Imidlertid kan underskuddet på statsbudgettet og vaklende offentlige skoler afspore Bushs drømme om en glorværdig fremtid. Konservative løsninger og republikanske sejre ved præsidentvalgene er påkrævede. For at kunne vinde skal Republikanerne kunne sige, hvad de står for - ikke kun for, hvad partiet er imod.

1-5
Bush ser fem veje, som USA skal køre ad:

1) USA skal have en regering, der tillader store virksomheder at gå fallit, og at iværksættere samtidig kan stige op fra gulvet. Regeringen skal ikke vælge vinderne og taberne på forhånd.

2) Kvalitetsuddannelse. USA skal lære af de steder i verden, hvor uddannelse fungerer og "benchmarke" efter det. Forældre skal have langt mere indflydelse i den lokale skole.

3) Det skal en gang for alle slås fast, at succes er en god ting. Rollemodeller skal fremhæves og vise, hvordan deres succes spreder velstand i hele samfundet.

4) Der skal styr på indvandringen. Indvandring skal komme USA's økonomi til gode. Legale indvandrere skal hurtigt nærme sig statsborgerskab. Jeb Bush åbner også for, at illegale indvandrere kan få statsborgerskab, men legale indvandrere skal prioriteres.

5) Endelig skal konservative vise vejen og aktivt engagere sig i lokalsamfundet som forældre, kirkegængere, rollemodeller og via velgørenhed. Det vil fungere bedre end tusinder af statslige velfærdsprogrammer, mener Bush.

Modigt
Især Bushs holdninger til indvandring er modige i et republikansk parti, der længe har talt for en hård linje i indvandringspolitikken. Men de kan åbne op for, at Republikanerne igen kan få fat i latinovælgere, og det er nødvendigt for at vinde valg i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvordan de ældre, hvide græsrødder og teparti-bevægelsen reagerer på Bushs politiske visioner.

Klummen har fundet vej til offentligheden via The Wall Street Journal. Læs den her.

Hvad vil Obama de næste fire år?

POLITIK: Den genvalgte præsident Barack Obama har fire centrale politiske målsætninger for hans anden valgperiode.

Underskud og job: USA's budgetunderskud skal ned, for de nuværende blodrøde tal er ikke holdbare. Først på dagsordenen er derfor reduktion af underskuddet. Grunden til, at det står i front, er den såkaldte "financial cliff", som USA når 1. januar 2013. Her træder en række automatiske besparelser og skattestigninger i kraft, fordi Kongressen ikke formåede at lave en aftale om at reducere underskuddet i 2011.

Den samlede effekt på USA's BNP er fem procent. Det er muligvis et så stort chok for den amerikanske økonomi, at der kommer en krise nummer to.

Obama vil afbøde chokket ved at beholde skattestigningerne for de rige - dvs. dem, der tjener over 250.000 dollars om året. For resten skal skattestigninger væk. Samtidig skal en række besparelser enten udskydes, begrænses eller helt væk.

Obama er i gang med forhandlinger med republikanere og demokrater i Kongressen. På valgdagen mente seks ud af ti vælgere, at der må skattestigninger til. Obama kan således påstå, at han har et politisk mandat.

Republikanerne er imidlertid i chok-tilstand efter valgnederlaget, og teparti-fløjen har så stor magt i det svækkede parti, at det næppe er muligt at få republikansk støtte til skattestigninger. Og den skal til - Republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus.

En mulighed er at lade skattestigningerne træde i kraft 1. januar som planlagt. Det har ingen større effekt, da skatten først skal betales senere.

Så kan Obama og Kongressen nemlig sige, at de har leveret en reel skattelettelse, når de eksempelvis 4. januar 2013 sænker skatten igen for alle under de 250.000 dollars. Republikanerne kan således påstå, de ikke har stemt for skattestigninger for dem, der tjener over 250.000 dollars - og begge partier kan mene, de har leveret skattelettelser.

Skattesystemet: USA's skattelovgivning er om muligt endnu mere kompliceret end den danske. Det vælter med ret høje skattesatser, men til gengæld en regnskov af fradragsmuligheder. Det betyder reelt, at kun større virksomheder og folk med råd til revisorer får en retfærdig behandling af skattevæsenet.

Skattelovene har ikke nydt godt af en regelforenkling siden Ronald Reagan i 1986. Her er det muligt at skabe en aftale på tværs af partierne.

Immigration: Indvandring bliver et hedt emne de kommende år. Latinoer stemte i stort tal på Obama i forventning om, at han giver amnesti til de 12 millioner illegale indvandrere, som har levet mange år i USA.

Det vil Obama også gerne, for det kan låse latinoerne fast som demokratiske vælgere. Da de er den hurtigst voksende vælgergruppe, er strategien forståelig.

Republikanerne vil stå i et dilemma. Teparti-fløjen vil ikke være med til at "legalisere illegal indvandring." Men blokerer Republikanerne, vil latinoerne blive hos Obama, og det bliver en næsten umulig opgave at få en republikaner i Det Hvide Hus fremover.

Republikanerne er dog ikke i kridthuset selv med en positiv indstilling. Det kræver blot nogle få uger med Obama, der flyver landet rundt og sætter dagsordenen på området, og så ejer præsidenten temaet. Bliver en reform vedtaget med republikanske stemmer, vil Obama alligevel få meget af æren.

Olie: Energipolitik og ikke mindst olie kommer til at stå i centrum for demokraten Obamas kommende fire år. USA's udvinding af olie og gas er ved at eksplodere takket være nye udvindingsmetoder og felter.  Alle amerikanske præsidenter siden Nixon har drømt om at være fri for olieimport fra lande som Venezuela, Irak, Saudi-Arabien osv. Måske kan det lykkes denne gang?

Derudover betyder den anden valgperiode, at hans vartegn sundhedsreformen overlever, og at han kan få afsluttet krigen i Afghanistan. Iran er en stor hovedpine, som kan ødelægge hele anden præsidentperiode. Hvordan bliver Iran stoppet i at få atomvåben. Skal der krig til? Er diplomati nok? Hvad sker der, hvis Iran pludselig står med atomvåben?

Også Kinas opblomstring og Europas hensygnen skal håndteres. Endelig er der alle de uventede begivenheder, som ligger og venter og tilbyder både gevinster og fælder.

Obama fanger Romney i knibtangsmanøvre

INDVANDRING: Præsident Barack Obama har fanget Romney i en for republikaneren grim knibtangsmanøvre, som Romney ikke kan redde sig ud af uden tab.

I fredags offentliggjorde Obama, at myndighederne ikke længere skal deportere illegale immigranters børn, som har været i hæren eller fået en studentereksamen.

Big trouble
Det giver Romney store problemer.

Obama får nu et gevaldigt rygstød fra den vigtige latino-vælgergruppe.

Angriber Romney præsidentens beslutning, mister han med stor sandsynlighed New Mexico, Nevada og Colorado.

Støtter Romney præsidenten, vil den højrekonservative fløj går amok og sige: "Se hvad vi sagde. Romney er ikke en ægte konservativ!"

Herefter vil flere af dem måske blive hjemme på valgdagen.

Indtil videre prøver Romney at tale uden om ved at sige, at det ikke er præsidenten, der bør tage den slags beslutninger. Det skal i stedet være Kongressen. Imidlertid bliver Romney snart nødt til at svare på, hvad han så mener, Kongressen skal gøre.

Ellers vil Obama gå til angreb og erklære, at USA har brug for en leder, som træffer klare og stærke valg. Det er Romney tilsyneladende ikke i stand til, vil den demokratiske offensiv lyde.

Erobre dagsordenen
Der er tale om en klar lose-lose sag for Romney, og sagen giver et godt indtryk af, hvorfor over to tredjedele af de siddende amerikanske præsidenter er blevet genvalgt siden 2. verdenskrig.

Præsidenterne har magten til at sætte dagsordenen og bestemme, hvad landet skal tale om. Dermed kan de tvinge modstanderne ind på ubehageligt territorium og undgå områder, som de selv ikke er interesserede i at diskutere.

I eksemplet her ændrer Obama lynhurtigt dagsordenen, får stærk støtte fra latinovælgerne og fanger Romney i en knibtangsmanøvre på en gang. Romneys strateger må sidde med en tung hovedpine.

Læs nyheden her.

Demokraterne opgiver immigrationsreform

IMMIGRATION: Demokraterne har smidt tankerne om en immigrationsreform i skraldespanden.

Ideen om en reform – og ikke mindst debatten om den – flammede ellers op, da delstaten Arizona for et par uger siden vedtog en ny restriktiv immigrationspolitik.

Demokratiske strateger så straks en mulighed for at dæmme op for den republikanske flodbølge, partiet frygter til midtvejsvalget i november.

Latino-vælgere stemte i stort tal på Demokrater i både 2006 og 2008. Det var en succes for partiet, for i 2004 var det George W. Bush og Republikanerne, som sikrede sig et flertal af latino-stemmerne.

Siden har Republikanerne valgt en mere hård linje i spørgsmålet om sikkerheden ved den amerikansk-mexicanske grænser og immigrationsspørgsmål i det hele taget.

Republikanerne splittet
Ved at sætte en debat i gang og stå for amnesti til de mange illegale latinoer i USA, ville Demokraterne utvivlsomt havde sikret sig mange latinovælgere til november.

Samtidig ville det have splittet Republikanerne i to fløje.

På den ene side ”Walmart-fløjen,” der er godt tilfreds med immigranter, der vil arbejde for en lav løn.

På den anden side ”Tancredo-fløjen,” opkaldt efter Tom tancredo, tidligere republikansk medlem af Repræsentanternes Hus fra Colorado.

Tancredo er bannerføren for en immigrationspolitik, der smækker USA’s døre i – særligt foran næsen på latinoer og muslimer.

Men nu har Barack Obama effektivt aflivet latinoers håb og strategernes planer for immigrationsreform.

Ingen appetit
Han udtaler, at kongresmedlemmer næppe ”har appetitten” til en immigrationsreform oven i den nuværende debat om klimalovgivning, samtidig med at politikerne forsøger at holde liv i det spæde lys, som har vist sig i den amerikanske økonomi. Der skal ikke mange vindpust til for at slukke flammen helt.

Strategerne i de demokratiske tænketankermå altså tilbage til skrivebordet og finde en anden strategi for at undgå et blodigt valgnederlag i november.