Hjemmesiden 270towin.com har lanceret en herlig nørdet gennemgang af alle 50 amerikanske delstater ved valget, deres valghistorie og hvorfor staterne stemmer, som de gør. Der er vidunderlig baggrund og god paratviden at hente i hele gennemgangen, der begynder med de mest sikre valgmandsstemmer - Washington D.C, hvor Demokraterne altid vinder med Saddam Husseinske stemmetal på over 90 % af stemmerne.
Herfra går vi til Wyoming og West Virginia - hvor Republikanerne står stærkest - og så videre og så videre. Alle stater er ikke klar med beskrivelse endnu. Kortet bliver jævnlig opdateret med én stat mere hver uge frem til valget i november.
Hop med i dag og tag to stater hver uge - så burde du kunne nå det.
https://www.270towin.com/news/2019/11/18/the-road-to-270-washington-dc_900.html
Showing posts with label delstaterne. Show all posts
Showing posts with label delstaterne. Show all posts
22.7.13
Detroit haster mod konkursen
BANKEROT: I marts skrev bloggen om den vaklende storby Detroit, som var på vej ud over afgrunden.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
4.3.13
Detroit kører ud over afgrunden
RABUNDUS: Detroit - bilernes by - er på vej ud over den finansielle afgrund. Derfor vil guvernøren i delstaten Michigan, Rick Snyder, nu udpege en administrator, som skal sanere byens finanser.
Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.
En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Læs flere eksempler her.
Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.
Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.
- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.
Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.
Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.
Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.
Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.
En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Læs flere eksempler her.
Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.
Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.
- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.
Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.
Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.
Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.
25.2.13
USA's delstater marcherer fra hinanden
Forsøg: Texas går stærkt mod højre. Californien går stærkt til venstre.
Sådan kan situationen beskrives i USA lige nu, hvor det ikke er centralregeringen, der går forrest med de politiske eksperimenter. Det er derimod de enkelte delstater.
Eksperimenterne går både mod stærkt konservative løsninger som i Texas og stærkt venstreorienterede løsninger som i Californien. Nu skal virkeligheden altså vise, hvad der virker bedst.
Læs om de forskellige staters strategier og muligheden for at gennemføre dem her.
Her kan du læse generelt om staternes tilstand i 2013.
Eksperimenterne har nået Det Hvide Hus. I sin State of the Union-tale erklærede præsident Barack Obama, at han ville arbejde sammen med de stater, som kom med de "bedste idéer til at skabe job, begrænse udgifterne til energi og sikre bedre uddannelse i de offentlige skoler. "
11.3.11
Guvernør Walker forstærker skanserne
FAGLIG KAMP: Kampene mellem fagforeninger for statsansatte og republikanske guvernører i flere amerikanske stater bliver mere og mere forbitret og brutal, og skyttegravene bliver for hver dag gravet dybere.
I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.
Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.
I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.
Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.
21.2.11
Guvernør angriber fagforeninger
FAGLIG KAMP: I 1959 blev Wisconsin den første stat i USA, der tillod sine medarbejdere at samle sig i fagforeninger og forhandle kollektivt.
Siden har tre fjerdedele af alle stater tilladt kollektiv forhandling, og over halvdelen af de amerikanere, der er i en fagforening i dag, er ansat i det offentlige.
Lammende slag
Nu bliver Wisconsin måske stedet, hvor det begynder at gå i den modsatte retning. Statens nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har præsenteret et lovforslag, der ifølge fagforeningerne vil være "et lammende slag" mod dem og deres medlemmer.
Med loven bliver det forbudt for fagforeninger at forhandle andet end løn kollektivt. Sundhedspakker og pension skal forhandles personligt. Samtidig skal medarbejderne hvert år stemme om, hvorvidt de stadig vil være med i fagforeningen.
Guvernør Walker mener, at fagforeningerne er en af de afgørende grunde til, at de amerikanske delstater vakler under enorme budgetunderskud. Fagforeningerne har skævvredet forhandlingssituationerne og kostet skatteyderne dyrt ved at kræve alt for generøse sundhedspakker og pensionsplaner.
Tilhængere af loven påpeger, at Walkers krav til de offentligt ansatte er meget rimelige. Walker kræver, at medarbejderne skal betale 5,8 procent af deres løn til pension, hvor de i dag stort set ingenting betaler. Desuden skal de betale 200 dollars per måned for sundhedsforsikring, hvor de i dag betaler 79 dollars. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig ansat i den private sektor cirka 330 dollars for sundhedsforsikring.
Fra fagforeningerne lyder det, at hvis loven bliver vedtaget, venter der en mørk fremtid for amerikanske arbejdere – og den amerikanske økonomi. Lønnen vil falde, arbejderne får færre penge til biler og bowling, og økonomien bliver derfor kastet ud i en ny recession. Samtidig vil arbejdsforholdene bliver voldsomt forværret.
Demonstranter på gaden
Kampen raser nu i Wisconsins hovedstad Madison. Fagforeningerne har sendt op mod 10.000 mand på gaden, og deres politiske allierede Demokraterne forsøger af al magt at blokere lovgivningen i delstatens kongres, hvor Republikanerne dog har flertal. Demokraterne fik under forrige års valgkamp op mod 200 millioner dollars af fagforeningerne på landsplan, så partiet har interesse i at bevare stærke fagforeninger.
Det giver samtidig fagforeningerne det argument, at den republikanske guvernørs lovforslag kun går ud på at svække Demokraterne.
Wisconsin forventer et budgetunderskud i år på 137 millioner dollars, mens der mangler 3,6 milliarder dollars i kassen over de kommende to år. Lovforslaget forventes at kunne bidrage med 300 millioner dollars i øjeblikkelige besparelser.
Det demokratiske koryfæ Franklin D. Roosevelt er blevet bragt ind i kampen – men interessant nok ikke på fagforeningernes side. Læs mere her.
Siden har tre fjerdedele af alle stater tilladt kollektiv forhandling, og over halvdelen af de amerikanere, der er i en fagforening i dag, er ansat i det offentlige.
Lammende slag
Nu bliver Wisconsin måske stedet, hvor det begynder at gå i den modsatte retning. Statens nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har præsenteret et lovforslag, der ifølge fagforeningerne vil være "et lammende slag" mod dem og deres medlemmer.
Med loven bliver det forbudt for fagforeninger at forhandle andet end løn kollektivt. Sundhedspakker og pension skal forhandles personligt. Samtidig skal medarbejderne hvert år stemme om, hvorvidt de stadig vil være med i fagforeningen.
Guvernør Walker mener, at fagforeningerne er en af de afgørende grunde til, at de amerikanske delstater vakler under enorme budgetunderskud. Fagforeningerne har skævvredet forhandlingssituationerne og kostet skatteyderne dyrt ved at kræve alt for generøse sundhedspakker og pensionsplaner.
Tilhængere af loven påpeger, at Walkers krav til de offentligt ansatte er meget rimelige. Walker kræver, at medarbejderne skal betale 5,8 procent af deres løn til pension, hvor de i dag stort set ingenting betaler. Desuden skal de betale 200 dollars per måned for sundhedsforsikring, hvor de i dag betaler 79 dollars. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig ansat i den private sektor cirka 330 dollars for sundhedsforsikring.
Fra fagforeningerne lyder det, at hvis loven bliver vedtaget, venter der en mørk fremtid for amerikanske arbejdere – og den amerikanske økonomi. Lønnen vil falde, arbejderne får færre penge til biler og bowling, og økonomien bliver derfor kastet ud i en ny recession. Samtidig vil arbejdsforholdene bliver voldsomt forværret.
Demonstranter på gaden
Kampen raser nu i Wisconsins hovedstad Madison. Fagforeningerne har sendt op mod 10.000 mand på gaden, og deres politiske allierede Demokraterne forsøger af al magt at blokere lovgivningen i delstatens kongres, hvor Republikanerne dog har flertal. Demokraterne fik under forrige års valgkamp op mod 200 millioner dollars af fagforeningerne på landsplan, så partiet har interesse i at bevare stærke fagforeninger.
Det giver samtidig fagforeningerne det argument, at den republikanske guvernørs lovforslag kun går ud på at svække Demokraterne.
Wisconsin forventer et budgetunderskud i år på 137 millioner dollars, mens der mangler 3,6 milliarder dollars i kassen over de kommende to år. Lovforslaget forventes at kunne bidrage med 300 millioner dollars i øjeblikkelige besparelser.
Det demokratiske koryfæ Franklin D. Roosevelt er blevet bragt ind i kampen – men interessant nok ikke på fagforeningernes side. Læs mere her.
7.1.11
Skatter op, service ned - USA's delstater vakler
OVERFORBRUG: USA's delstater har brygget en giftig cocktail sammen, og flere vakler nu under et mismatch mellem udgifter og indtægter.
I de gode år frem til 2008 steg de offentlige udgifter betydeligt mere end indtægterne hos borgerne i mange stater.
Efter 2008 røg skatteindtægterne så ned, mens udgifterne steg yderligere - nu til arbejdsløshedsunderstøttelse. Stærke fagforeninger for de offentligt ansatte øger byrden, særligt i demokratiske stater - som tidligere omtalt her på bloggen.
Læs her en gennemgang af delstaternes truende fremtid, og hvordan de mørke skyer kan drives væk.
I de gode år frem til 2008 steg de offentlige udgifter betydeligt mere end indtægterne hos borgerne i mange stater.
Efter 2008 røg skatteindtægterne så ned, mens udgifterne steg yderligere - nu til arbejdsløshedsunderstøttelse. Stærke fagforeninger for de offentligt ansatte øger byrden, særligt i demokratiske stater - som tidligere omtalt her på bloggen.
Læs her en gennemgang af delstaternes truende fremtid, og hvordan de mørke skyer kan drives væk.
13.12.10
Stater med lav skat klarer sig bedst
ARBEJDSLØSHED: USA’s delstater er ved at knække over i to.
På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.
I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.
Hvor går det så bedst?
Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.
I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.
I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.
USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:
1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.
2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.
3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.
4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.
5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.
Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.
Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.
På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.
I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.
Hvor går det så bedst?
Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.
I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.
I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.
Guvernør Christie er gået i krig mod fagforeningerne i New Jersey.
USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:
1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.
2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.
3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.
4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.
5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.
Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.
Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.
27.1.10
Finanskrisen sparker delstaternes økonomier i sænk
Røde tal: At den amerikanske stat har et gigantunderskud, som kineserne – indtil videre – har valgt at finansiere er en kendt sag.
Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.
Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.
I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.
Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.
Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.
Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.
Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.
Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.
Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.
Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.
Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.
Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.
Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.
Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.
Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.
I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.
Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.
Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.
Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.
Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.
Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.
Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.
Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.
Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.
Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.
Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.
Subscribe to:
Posts (Atom)
