Med en introvideo fyldt med smukke naturbilleder af bjergstaten Utah er Mitt Romney, Republikanernes præsidentkandidat i 2012, nu officielt kandidat til Senatet i Utah.
Der er brugt en del stock-video af Utah til videoen.
I videoen fokuserer han på alt det, Utah gør bedre end Washington D.C. Delstaten har overskud, eksporterer mere end den importerer, befolkningen tager gerne mod legale indvandrere, og der er masser af innovation og opfindsomhed. Og ikke mindst - der er respekt mellem politikerne i Utahs delstatskongres.
Tvivl er der ikke - Romney vinder. Utah er kernerepublikansk område, og Romney er mormon ligesom 55 % af delstatens indbyggere. Han kommer til at afløse Orrin Hatch, der som 83-årig går på pension efter at have været senator siden 1977.
Hatch har massiv magt, for i Senatet giver anciennitet de indflydelsesrige poster. Dem kan Romney næppe nå at få, for som 70-årig vil Romney ikke komme til at sidde så lange som Hatch.
Hvorfor vil eks-præsidentkandidaten så have posten?
Nogle ser Romney som en stor modstander af præsident Donald Trump. Romney afskyer Trumps populisme og vil have Republikanernes tilbage til at være et ærværdigt, samarbejdende centrum-højre parti. Romney vil benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, mener flere kommentatorer.
Da Romney blev udspurgt af den lokale avis Deseret News, lyder det dog ikke til at være hans strategi:
- I'm with his domestic policy agenda that he has put in place so far—lower taxes, lower regulation, lower bureaucracy, sagde Romney til avisen om Trump, samtidig med han erklærede Trumps regering for "ret effektiv."
Andre mener, Romney vil bruge posten som udstillingsvindue for endnu en præsidentkampagne - sandsynligvis allerede i 2020 ved at udfordre Trump i de republikanske primærvalg. Her vil han markere sig som en samlende centrumpolitiker, der igen vil få de to amerikanske partier til at samarbejde til fordel for det amerikanske folk.
Showing posts with label Mitt Romney. Show all posts
Showing posts with label Mitt Romney. Show all posts
8.1.18
Vejen er åben for senator Romney
Mitt Romney, den republikanske præsidentkandidat i 2012, og præsident Donald Trump er ikke gode venner. Utallige spydigheder er sendt af sted og returneret. Trump opfatter Romney som en elitær establishment-republikaner, mens Romney ser Trump som en mand, der forråder den klassiske konservatisme og opfører sig umoralsk.
Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance.
Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.
Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.
Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op. For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.
Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.
Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.
Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.
PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.
Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet.
Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance.
Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.
Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.
Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op. For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.
Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.
Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.
Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.
PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.
Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet.
12.11.12
Romney og Republikanerne levede på fantasi-målinger
PRÆSIDENTVALG 2012: Granatchok.
Det var ifølge insidere den stemning, der var i det republikanske valghovedkvarter i Boston på valgnatten.
Stemningen var ellers høj i begyndelsen. Republikanerne troede nemlig på de meningsmålinger, de selv havde udviklet. De offentligt tilgængelige meningsmålinger var ifølge republikanerne bøjet i Demokraternes favør.
Samtidig havde fremmøderne til de sidste ugers valgmøder været store og entusiastiske. De troede intensitet og begejstring var på deres side. Det ville give udbytte i valgdagens fremmøde.
Republikanerne forventede, at North Carolina hurtigt ville falde i Romneys turban. Det gjorde den ikke. Partiet forventede også et tæt løb i Pennsylvania. Det kom aldrig.
Gråd
Nervøsiteten begyndte at sprede sig, mens krydserne blev sat. Republikanske aktivitster på gaden rapporterede om stort fremmøde i stærke demokratiske områder som det nordøstlige Ohio, det nordlige Virginia og Miami-Dade i Florida.
Så lukkede valgstederne. Exit-polls pegede i Obamas retning. Colorado så blå ud. Og selv i Florida, som Romney var bombesikker på at tage, var det kun få tusinde stemmer, der skilte kandidaterne.
Da Obama førte med nogle titusinde stemmer i Florida sagde Romney kort: "It's over."
Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, kunne ikke viske sit chokerede ansigtsudtryk væk resten af aftenen. Da Romney ringede til Obama for at ønske ham tillykke med sejren, holdt han en stoisk ro. Imens smågræd både Ann Romney og Paul Ryans kone, Janna Ryan.
Hvorfor levede Republikanerne i dette fantasiland?
Flere republikanske strateger og statistik-eksperter erkender, de ikke forventede, at der var seks procentpoint flere vælgere, der anså sig for demokrater i forhold til republikanere på valgdagen. Samtidig overraskede det, at sorte og unge stemte i så høj grad. I Ohio, Virginia, North Carolina og Florida var der flere sorte vælgere i 2012 end ved Obamas jordskredssejr i 2008.
Republikanske vælgere var mere entusiastiske end de demokratiske, men demokraterne mødte op alligevel. Det overraskede Romneys valgstab.
Partiet forventede, at der ville være to procentpoint flere demokratiske vælgere ved valgstederne i 2012 i forhold til republikanere. Det endte med at blive seks. I 2008 var tallet otte.
Fantasier
Også de uafhængige vælgere snød Romney. Meningsmålingerne viste, han ville vinde dem stort. Det gjorde han sådan set også. Men ak - mange af de uafhængige vælgere var ved tidligere valg republikanere. Nu identificerer de sig imidlertid som uafhængige. Der var ganske simpelt ikke så mange republikanske vælgere ved dette valg, fordi en god portion nu anser sig for uafhængige. Det tog de republikanske målinger ikke højde for.
Strategisk førte det til, at Romney brugte kostbar tid i den håbløse stat Pennsylvania. To-tre besøg i Florida og Virginia i stedet kunne måske have vendt de stater til Republikanernes favør.
Det gik det ikke kun skævt for Romney. Mange republikanske kongres-kandidater blev overraskede over at stå i taberrollen, fordi de interne republikanske målinger også her havde givet en falsk følelse af tryghed.
Republikanske statistikere og analyseinstitutter har en masser arbejde at gøre før midtvejsvalget i 2014. Fantasi-meningsmålinger er ikke meget værd i nutidens nærmest videnskabelige tilgang til valg.
Det var ifølge insidere den stemning, der var i det republikanske valghovedkvarter i Boston på valgnatten.
Stemningen var ellers høj i begyndelsen. Republikanerne troede nemlig på de meningsmålinger, de selv havde udviklet. De offentligt tilgængelige meningsmålinger var ifølge republikanerne bøjet i Demokraternes favør.
Samtidig havde fremmøderne til de sidste ugers valgmøder været store og entusiastiske. De troede intensitet og begejstring var på deres side. Det ville give udbytte i valgdagens fremmøde.
Republikanerne forventede, at North Carolina hurtigt ville falde i Romneys turban. Det gjorde den ikke. Partiet forventede også et tæt løb i Pennsylvania. Det kom aldrig.
Gråd
Nervøsiteten begyndte at sprede sig, mens krydserne blev sat. Republikanske aktivitster på gaden rapporterede om stort fremmøde i stærke demokratiske områder som det nordøstlige Ohio, det nordlige Virginia og Miami-Dade i Florida.
Så lukkede valgstederne. Exit-polls pegede i Obamas retning. Colorado så blå ud. Og selv i Florida, som Romney var bombesikker på at tage, var det kun få tusinde stemmer, der skilte kandidaterne.
Da Obama førte med nogle titusinde stemmer i Florida sagde Romney kort: "It's over."
Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, kunne ikke viske sit chokerede ansigtsudtryk væk resten af aftenen. Da Romney ringede til Obama for at ønske ham tillykke med sejren, holdt han en stoisk ro. Imens smågræd både Ann Romney og Paul Ryans kone, Janna Ryan.
Hvorfor levede Republikanerne i dette fantasiland?
Flere republikanske strateger og statistik-eksperter erkender, de ikke forventede, at der var seks procentpoint flere vælgere, der anså sig for demokrater i forhold til republikanere på valgdagen. Samtidig overraskede det, at sorte og unge stemte i så høj grad. I Ohio, Virginia, North Carolina og Florida var der flere sorte vælgere i 2012 end ved Obamas jordskredssejr i 2008.
Republikanske vælgere var mere entusiastiske end de demokratiske, men demokraterne mødte op alligevel. Det overraskede Romneys valgstab.
Partiet forventede, at der ville være to procentpoint flere demokratiske vælgere ved valgstederne i 2012 i forhold til republikanere. Det endte med at blive seks. I 2008 var tallet otte.
Fantasier
Også de uafhængige vælgere snød Romney. Meningsmålingerne viste, han ville vinde dem stort. Det gjorde han sådan set også. Men ak - mange af de uafhængige vælgere var ved tidligere valg republikanere. Nu identificerer de sig imidlertid som uafhængige. Der var ganske simpelt ikke så mange republikanske vælgere ved dette valg, fordi en god portion nu anser sig for uafhængige. Det tog de republikanske målinger ikke højde for.
Strategisk førte det til, at Romney brugte kostbar tid i den håbløse stat Pennsylvania. To-tre besøg i Florida og Virginia i stedet kunne måske have vendt de stater til Republikanernes favør.
Det gik det ikke kun skævt for Romney. Mange republikanske kongres-kandidater blev overraskede over at stå i taberrollen, fordi de interne republikanske målinger også her havde givet en falsk følelse af tryghed.
Republikanske statistikere og analyseinstitutter har en masser arbejde at gøre før midtvejsvalget i 2014. Fantasi-meningsmålinger er ikke meget værd i nutidens nærmest videnskabelige tilgang til valg.
6.11.12
Barack Obama får fire år til
PRÆSIDENTVALG: Valgdag! Og dermed er det tid til at kaste sig ud i den evigt populære disciplin: Forudsig valgresultatet.
Herfra er meldingen, at Barack Obama bliver genvalgt med en snæver føring i antal stemmer, men ret sikker føring i antal valgmandsstemmer.
Hvad baserer jeg spåkone-visdommen på?
Barack Obama førte sikkert indtil første debat. Her rykkede Romney, og snart havde han en svag føring i de nationale meningsmålinger.
Imidlertid har Romney ikke på noget tidspunkt haft en føring i antal valgmandsstemmer. Det kræver 270 til en sejr. Obama er aldrig røget under 280, og Romney kun sjældent over 250.
De seneste dage er Barack Obama også gået frem i de nationale meningsmålinger igen. Obama har enten en svag føring eller står helt lige med Romney. Orkanen Sandy var et "Commander-in-Chief-"øjeblik for Obama, og han bestod.
Ohio afgørende
Hvordan med de afgørende svingstater?
Romney vil sikre sig Florida og North Carolina.
Derimod tager Obama Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Iowa og Nevada.
Det er umuligt at sige, hvilken side Virginia, New Hampshire og Colorado tipper til.
Imidlertid er det med stor sandsynlighed også ligegyldigt. Ganske vist tager Romney Indiana, North Carolina og Florida fra Obama i forhold til 2008. Men det er ikke nok. Romney skal have Ohio. Får han ikke Ohio, skal der sejre hjem i stort set alle andre svingstater. En reel umulighed.
Og Ohio er Obamas. Under hele valgkampen har Obama haft en føring på alt fra ti procentpoint til en-to lige efter den katastrofale første debat. Nu er føringen på to-fire procentpoint.
Det kan dog godt blive tæt i Ohio, og så skal der efter loven en omtælling til. Den omtælling vil først være færdig 27. november. Det bliver ikke nødvendigvis i nat, afgørelsen falder.
I Kongressen vil Republikanerne sandsynligvis beholde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne beholder flertallet i Senatet.
Status quo
Alt i alt kan det meget vel være, at der er brugt utallige milliarder dollars, råbt og skreget en masse - og i morgen ser det politiske landskab i USA ud nøjagtig som i dag. Resultatet vil være et fastlåst system, der ikke kan tage sig af USA's store udfordringer med vækst, arbejdsløshed, gæld og udenrigspolitik
Nu drejer det sig dog om krydserne: Nyd verdens mest mediedækkede valg og se demokratiet rulle i nat. Det bliver stort.
Herfra er meldingen, at Barack Obama bliver genvalgt med en snæver føring i antal stemmer, men ret sikker føring i antal valgmandsstemmer.
Hvad baserer jeg spåkone-visdommen på?
Barack Obama førte sikkert indtil første debat. Her rykkede Romney, og snart havde han en svag føring i de nationale meningsmålinger.
Imidlertid har Romney ikke på noget tidspunkt haft en føring i antal valgmandsstemmer. Det kræver 270 til en sejr. Obama er aldrig røget under 280, og Romney kun sjældent over 250.
De seneste dage er Barack Obama også gået frem i de nationale meningsmålinger igen. Obama har enten en svag føring eller står helt lige med Romney. Orkanen Sandy var et "Commander-in-Chief-"øjeblik for Obama, og han bestod.
Ohio afgørende
Hvordan med de afgørende svingstater?
Romney vil sikre sig Florida og North Carolina.
Derimod tager Obama Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Iowa og Nevada.
Det er umuligt at sige, hvilken side Virginia, New Hampshire og Colorado tipper til.
Imidlertid er det med stor sandsynlighed også ligegyldigt. Ganske vist tager Romney Indiana, North Carolina og Florida fra Obama i forhold til 2008. Men det er ikke nok. Romney skal have Ohio. Får han ikke Ohio, skal der sejre hjem i stort set alle andre svingstater. En reel umulighed.
Og Ohio er Obamas. Under hele valgkampen har Obama haft en føring på alt fra ti procentpoint til en-to lige efter den katastrofale første debat. Nu er føringen på to-fire procentpoint.
Det kan dog godt blive tæt i Ohio, og så skal der efter loven en omtælling til. Den omtælling vil først være færdig 27. november. Det bliver ikke nødvendigvis i nat, afgørelsen falder.
I Kongressen vil Republikanerne sandsynligvis beholde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne beholder flertallet i Senatet.
Status quo
Alt i alt kan det meget vel være, at der er brugt utallige milliarder dollars, råbt og skreget en masse - og i morgen ser det politiske landskab i USA ud nøjagtig som i dag. Resultatet vil være et fastlåst system, der ikke kan tage sig af USA's store udfordringer med vækst, arbejdsløshed, gæld og udenrigspolitik
Nu drejer det sig dog om krydserne: Nyd verdens mest mediedækkede valg og se demokratiet rulle i nat. Det bliver stort.
15.10.12
Romney haler ind på Obama
FØRING: Præsidentdebatten 3. oktober ændrede billedet i det amerikanske præsidentvalg. Republikaneren Mitt Romney fører nu svagt i de nationale meningsmålinger, og endnu mere afgørende har han taget føringen i flere vigtige delstater.
Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.
Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.
Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.
Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.
Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.
Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.
Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.
Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.
I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.
Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.
Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.
Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.
Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.
Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident. Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen.
Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.
Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.
Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.
Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.
Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.
Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.
Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.
Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.
I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.
Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.
Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.
En aggressiv og entusiastisk Biden spillede lige op med Paul Ryan og bremsede måske den republikanske bølge.
Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.
Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.
Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident. Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen.
17.9.12
Obama fører i otte ud af ni svingstater
PRÆSIDENTVALG 2012: Seks uger er der tilbage, inden amerikanerne vælger præsident for de næste fire år - og Obama ligger lunt i svinget. Han fører nemlig i otte ud af året ni svingstater.
Svingstaterne ved præsidentvalget 2012 ser lige nu ud til at blive Colorado, Florida, Iowa, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Virginia og Wisconsin. Her følger status lige nu i staterne.
Iowa: Obama - 47 procent. Romney - 45 procent.
Iowa har kun seks valgmandsstemmer, men Obama har givet delstaten stor opmærksomhed. Hans strateger har regnet ud, at præsidenten er sikker på 242 valgmandsstemmer fra blå delstater. Sejre i Colorado, New Mexico og Nevada giver præsidenten 262 valgmandsstemmer. Vinder Obama også Iowa og New Hampshire, kan han tåle at tabe Virginia, North Carolina, Florida og Ohio og alligevel vinde. Ingen kandidat har i længere tid haft en sikker føring i Iowa, som i år er en ægte svingstat. Romne satser på de religiøse stemmer. Hans vanlige budskab om dårlig økonomi virker nemlig næppe i Iowa, som har en i forhold til resten af landet lav arbejdsløshed på 5,3 procent.
Nevada: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I modsætning til Iowa har Nevada landets højeste arbejdsløshed. Nevada har både en stor portion latinoer, som er demokrater, og en stor portion mormoner, der er begejstrede for Romney. Valget her bliver afgjort af, hvem der er bedst til at holde gang i kernevælgerne. Samtidig kan det libertarianske partis kandidat måske trække en-to procent afgørende stemmer væk fra Romney.
New Hampshire: Obama - 45 procent. Romney - 40 procent.
I 2008 vandt Obama New Hampshire med ti procentpoint. Imidlertid var Romney guvernør i nabostaten Massachussets i fire år, og Romney er kendt og populær i New Hampshire. "Kønsgabet" vil dog være en udfordring for Romney. De demokratiske kandidater til guvernørposten og to af pladserne i Repræsentanternes Hus er kvinder. Det kan trække kvinder til valgstederne, og de feminine vælgere hælder i år stærkt mod Obama.
Colorado: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I 2008 var Colorado meget tæt indtil slutningen, hvor Obama trak fra. Romney har store håb til delstatens evangelisk kristne, men Obamas koalition af kvinder og latinoer ser stærkere ud. Obama har hele året haft en lille, men sikker føring.
Florida: Obama - 48 procent. Romney - 45 procent.
Romney skal vinde Florida. Han kan ikke nå over de magiske 270 valgmandsstemmer uden, men det kan Obama. Imidlertid har Obama ført i delstaten det meste af året trods Republikanernes beslutning om at holde konventet i Tampa. Obama håber på, at den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan skræmmer mange pensionister med hans planer om at privatisere sygesikringen for ældre, Medicare. Det afgørende bliver, hvor god hver side er til at få kernevælgerne af sted til valgstederne. Der er ikke mange tvivlende vælgere tilbage.
North Carolina: Romney - 50 procent. Obama - 47 procent.
North Carolina er den eneste af svingstaterne, hvor Romney er favorit. Obama vandt delstaten med sølle 14.000 stemmer i 2008. I år holdt Demokraterne deres konvent her, men alligevel fører Romney svagt. Det kan han især takke delstatens vestlige del for. Den er landlig, religiøs og stærkt konservativ. Obama satser på den såkaldte "forskningstrekant." Her har delstatsregeringen de seneste år lokket mange højtuddannede forskere og studerende til takket være skattefordele og andre politiske tiltag. Et stort flertal af dem er demokrater.
Ohio: Obama - 49 procent. Romney - 45 procent.
Titusinder af vælgere arbejder for underleverandører til de store bilfabrikker i nabostaten Michigan. Obama vil ikke lade dem glemme, hvem det var, der holdt liv i General Motors. Romney satser på kulminearbejdere og de landlige vælgere. Delstatens relativt stærke fagforeninger kan give Obama god støtte med frivillige kampagnemedarbejdere. Ingen republikaner er nogensinde blevet præsident uden en sejr i Ohio, så delstaten kan forvente mange besøg fra Romney/Ryan-kampagnen.
Virginia: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
Virginia bliver mere og mere demokratisk, for hvert år der går. Offentligt ansatte fra Washington D.C. strømmer ind i Virginias nordlige del, og den ellers sikre republikanske bastion ser også i år ud til at falde til Obamas valgmaskine. Samtidig lider Romney under, at Virginia-politikeren Virgil Goode stiller op for Forfatningspartiet. Han kan trække nogle procent meget tiltrængte vælgere væk fra Romney.
Wisconsin: Obama - 48 procent. Romney - 47 procent.
Wisconsin har ikke stemt republikansk siden Ronald Reagans jordskredssejr i 1984, men med den lokale politiker Paul Ryan som vicepræsidentkandidat satser Republikanerne på at hive Wisconsins ti valgmandsstemmer over på Romneys side. Obama regner Wisconsin med i sine "sikre" 242 valgmandsstemmer, så falder Wisconsin, skal Obama og strategerne i gang med lommeregneren igen for finde alternative veje til de 270 valgmandsstemmer.
Alt i alt ligger Obama vældig lunt i svinget. Store sejrer i de kommende debatter er helt afgørende for Romney, hvis han skal vende billedet.
I øvrigt er det værd at lægge mærke til, at traditionelle svingstater som New Mexico og Missouri ikke er med på listen. I år har Obama ført stort i New Mexico hele tiden, og det samme gør sig gældende for Romney i Missouri. De to stater har mistet deres status som svingstater.
Svingstaterne ved præsidentvalget 2012 ser lige nu ud til at blive Colorado, Florida, Iowa, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Virginia og Wisconsin. Her følger status lige nu i staterne.
Iowa: Obama - 47 procent. Romney - 45 procent.
Iowa har kun seks valgmandsstemmer, men Obama har givet delstaten stor opmærksomhed. Hans strateger har regnet ud, at præsidenten er sikker på 242 valgmandsstemmer fra blå delstater. Sejre i Colorado, New Mexico og Nevada giver præsidenten 262 valgmandsstemmer. Vinder Obama også Iowa og New Hampshire, kan han tåle at tabe Virginia, North Carolina, Florida og Ohio og alligevel vinde. Ingen kandidat har i længere tid haft en sikker føring i Iowa, som i år er en ægte svingstat. Romne satser på de religiøse stemmer. Hans vanlige budskab om dårlig økonomi virker nemlig næppe i Iowa, som har en i forhold til resten af landet lav arbejdsløshed på 5,3 procent.
Nevada: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I modsætning til Iowa har Nevada landets højeste arbejdsløshed. Nevada har både en stor portion latinoer, som er demokrater, og en stor portion mormoner, der er begejstrede for Romney. Valget her bliver afgjort af, hvem der er bedst til at holde gang i kernevælgerne. Samtidig kan det libertarianske partis kandidat måske trække en-to procent afgørende stemmer væk fra Romney.
New Hampshire: Obama - 45 procent. Romney - 40 procent.
I 2008 vandt Obama New Hampshire med ti procentpoint. Imidlertid var Romney guvernør i nabostaten Massachussets i fire år, og Romney er kendt og populær i New Hampshire. "Kønsgabet" vil dog være en udfordring for Romney. De demokratiske kandidater til guvernørposten og to af pladserne i Repræsentanternes Hus er kvinder. Det kan trække kvinder til valgstederne, og de feminine vælgere hælder i år stærkt mod Obama.
Colorado: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I 2008 var Colorado meget tæt indtil slutningen, hvor Obama trak fra. Romney har store håb til delstatens evangelisk kristne, men Obamas koalition af kvinder og latinoer ser stærkere ud. Obama har hele året haft en lille, men sikker føring.
Florida: Obama - 48 procent. Romney - 45 procent.
Romney skal vinde Florida. Han kan ikke nå over de magiske 270 valgmandsstemmer uden, men det kan Obama. Imidlertid har Obama ført i delstaten det meste af året trods Republikanernes beslutning om at holde konventet i Tampa. Obama håber på, at den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan skræmmer mange pensionister med hans planer om at privatisere sygesikringen for ældre, Medicare. Det afgørende bliver, hvor god hver side er til at få kernevælgerne af sted til valgstederne. Der er ikke mange tvivlende vælgere tilbage.
North Carolina: Romney - 50 procent. Obama - 47 procent.
North Carolina er den eneste af svingstaterne, hvor Romney er favorit. Obama vandt delstaten med sølle 14.000 stemmer i 2008. I år holdt Demokraterne deres konvent her, men alligevel fører Romney svagt. Det kan han især takke delstatens vestlige del for. Den er landlig, religiøs og stærkt konservativ. Obama satser på den såkaldte "forskningstrekant." Her har delstatsregeringen de seneste år lokket mange højtuddannede forskere og studerende til takket være skattefordele og andre politiske tiltag. Et stort flertal af dem er demokrater.
Ohio: Obama - 49 procent. Romney - 45 procent.
Titusinder af vælgere arbejder for underleverandører til de store bilfabrikker i nabostaten Michigan. Obama vil ikke lade dem glemme, hvem det var, der holdt liv i General Motors. Romney satser på kulminearbejdere og de landlige vælgere. Delstatens relativt stærke fagforeninger kan give Obama god støtte med frivillige kampagnemedarbejdere. Ingen republikaner er nogensinde blevet præsident uden en sejr i Ohio, så delstaten kan forvente mange besøg fra Romney/Ryan-kampagnen.
Virginia: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
Virginia bliver mere og mere demokratisk, for hvert år der går. Offentligt ansatte fra Washington D.C. strømmer ind i Virginias nordlige del, og den ellers sikre republikanske bastion ser også i år ud til at falde til Obamas valgmaskine. Samtidig lider Romney under, at Virginia-politikeren Virgil Goode stiller op for Forfatningspartiet. Han kan trække nogle procent meget tiltrængte vælgere væk fra Romney.
Wisconsin: Obama - 48 procent. Romney - 47 procent.
Wisconsin har ikke stemt republikansk siden Ronald Reagans jordskredssejr i 1984, men med den lokale politiker Paul Ryan som vicepræsidentkandidat satser Republikanerne på at hive Wisconsins ti valgmandsstemmer over på Romneys side. Obama regner Wisconsin med i sine "sikre" 242 valgmandsstemmer, så falder Wisconsin, skal Obama og strategerne i gang med lommeregneren igen for finde alternative veje til de 270 valgmandsstemmer.
Alt i alt ligger Obama vældig lunt i svinget. Store sejrer i de kommende debatter er helt afgørende for Romney, hvis han skal vende billedet.
I øvrigt er det værd at lægge mærke til, at traditionelle svingstater som New Mexico og Missouri ikke er med på listen. I år har Obama ført stort i New Mexico hele tiden, og det samme gør sig gældende for Romney i Missouri. De to stater har mistet deres status som svingstater.
10.9.12
Elendig økonomi gør Obama nervøs
ARBEJDSLØSHED: 96.000 nye arbejdspladser blev skabt i USA i august. Arbejdsløsheden faldt fra 8,3 til 8,1 procent, og det var 30. måned i træk med flere nye job.
Det er de positive budskaber, som Obama-kampagnen prøver at få ud efter en rapport om tilstanden på arbejdsmarkedet blev offentliggjort i fredags.
Under overfladen gemmer der sig imidlertid grimme tal. De tal gør Obama nervøs, skaber kampgejst hos Romney - og skaber fortvivlelse og desperation hos arbejdsløse amerikanere.
Faldet i arbejdsløshedsprocenten skyldes primært, at hundredetusinder har opgivet jagten på et job og ikke har søgt noget i en måned. Så falder de ud af statistikken.
Endnu mere skjult er det antal amerikanere, som arbejder deltid to eller tre dage om ugen, men som gerne vil arbejde fuldtid. De udgør måske op mod 15 procent af arbejdsstyrken.
19 procent arbejdsløse
Ifølge flere statistikere er arbejdsløsheden nærmere 19 procent end 8,1 procent.
Reelt arbejder færre amerikanere i dag end i april 2000, selvom befolkningen siden dengang er steget med 31 millioner indbyggere.
Samtidig stiger lønningerne kun med 1,6 procent om året, og dermed falder reallønnen.
Alt det betyder, at Romney fortsætter sin strategi med at hamre løs på økonomien, mens Obama forsøger at rette opmærksomheden andre steder hen.
1980 eller 2004
Romney er bagud i øjeblikket, men satser på, at valget går, som det gjorde i 1980.
Her var den siddende præsident Jimmy Carter lige så upopulær, som Obama er i dag. Alligevel førte Carter svagt, indtil debatterne i oktober. Så rykkede Ronald Reagan og vandt en storsejr. Romney håber på samme udvikling i 2012.
Demokraterne mener, der er ønsketænkning. Landet var ikke så polariseret i 1980, og det var langt lettere for Reagan at flytte stemmer.
Demokraterne tror mere, at årets valg vil ligne det i 2004. Obama følger nu den strategi, som George W. Bush vandt med dengang. At tiltrække nye vælgere er ikke afgørende. Derimod er målet at få kernevælgerne op fra sofaerne og hen til stemmeurnerne. Kvinder, sorte og latinoer skal give Obama valgsejren.
Debatterne i oktober og den økonomiske udvikling er derfor de næste afgørende punkter i præsidentvalget efter konventerne. Romney skal vinde stort over Obama i debatterne for at rykke frem, mens Obama skal forsøge at få opmærksomheden væk fra det vaklende arbejdsmarked. Intet er afgjort endnu.
Det er de positive budskaber, som Obama-kampagnen prøver at få ud efter en rapport om tilstanden på arbejdsmarkedet blev offentliggjort i fredags.
Under overfladen gemmer der sig imidlertid grimme tal. De tal gør Obama nervøs, skaber kampgejst hos Romney - og skaber fortvivlelse og desperation hos arbejdsløse amerikanere.
Faldet i arbejdsløshedsprocenten skyldes primært, at hundredetusinder har opgivet jagten på et job og ikke har søgt noget i en måned. Så falder de ud af statistikken.
Endnu mere skjult er det antal amerikanere, som arbejder deltid to eller tre dage om ugen, men som gerne vil arbejde fuldtid. De udgør måske op mod 15 procent af arbejdsstyrken.
19 procent arbejdsløse
Ifølge flere statistikere er arbejdsløsheden nærmere 19 procent end 8,1 procent.
Reelt arbejder færre amerikanere i dag end i april 2000, selvom befolkningen siden dengang er steget med 31 millioner indbyggere.
Samtidig stiger lønningerne kun med 1,6 procent om året, og dermed falder reallønnen.
Alt det betyder, at Romney fortsætter sin strategi med at hamre løs på økonomien, mens Obama forsøger at rette opmærksomheden andre steder hen.
1980 eller 2004
Romney er bagud i øjeblikket, men satser på, at valget går, som det gjorde i 1980.
Her var den siddende præsident Jimmy Carter lige så upopulær, som Obama er i dag. Alligevel førte Carter svagt, indtil debatterne i oktober. Så rykkede Ronald Reagan og vandt en storsejr. Romney håber på samme udvikling i 2012.
Demokraterne mener, der er ønsketænkning. Landet var ikke så polariseret i 1980, og det var langt lettere for Reagan at flytte stemmer.
Demokraterne tror mere, at årets valg vil ligne det i 2004. Obama følger nu den strategi, som George W. Bush vandt med dengang. At tiltrække nye vælgere er ikke afgørende. Derimod er målet at få kernevælgerne op fra sofaerne og hen til stemmeurnerne. Kvinder, sorte og latinoer skal give Obama valgsejren.
Debatterne i oktober og den økonomiske udvikling er derfor de næste afgørende punkter i præsidentvalget efter konventerne. Romney skal vinde stort over Obama i debatterne for at rykke frem, mens Obama skal forsøge at få opmærksomheden væk fra det vaklende arbejdsmarked. Intet er afgjort endnu.
11.8.12
Ryan rykker for Romney
VICEPRÆSIDENT: Paul Ryan er Mitt Romneys vicepræsidentkandidat.
Det står klart, efter at Romney i dag klokken kvart i ni lokal tid præsenterede Ryan ved et valgmøde i Norfolk, Virginia.
Langt de fleste havde regnet med, at Romney ville vælge Tim Pawlenty eller Rob Portman. Begge ville være sikre valg, der ikke ville bidrage med meget på valgdagen, men heller ikke ville kunne koste noget.
Paul Ryan er derimod et sats - et "Hail Mary-pass" som amerikanerne siger med henvisning til deres nationalsport. Romney kan se, at han er faretruende langt bagud i flere afgørende stater, og han er nødt til at satse.
Konservativ stjerne
42-årige Paul Ryan er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Wisconsin.
Han er i de seneste år blevet en stjerne for den konservative fløj af partiet. Han har fremlagt et meget detaljeret budget, som viser, hvordan USA kan få styr på finanserne. Budgettet indebærer meget store besparelser og ingen skattestigninger. Det har gjort ham populær på højrefløjen, men et hadeobjekt på venstrefløjen.
Med valget får Romney nogle fordele. Ryan er ung, og Republikanerne kommer dermed ikke til at stå med et team bestående af to ældre, hvide mænd. Romney galvaniserer opbakningen fra den konservative fløj hos Republikanerne, som ellers har taget lunkent imod Romney. Muligvis bliver Ryans hjemstat Wisconsin bragt i spil.
Samtidig har Ryan fået respekt fra flere sider for rent faktisk at vise verden en detaljeret politisk plan for at bringe underskuddet under kontrol i stedet for blot at sige "vi skal skære ned" uden at blive konkret.
Det er dog ikke til at komme uden om, at netop den konkrete plan giver Demokraterne rige muligheder for at gå i offensiven mod Romney/Ryan. Konkrete planer er nu engang lette at angribe for modstanderne.
Særligt Ryans plan om at privatisere Medicare kan koste Romney stemmer.
Medicare er USA's sundhedsforsikring for ældre og er et helt igennem offentligt program. Det vil Ryan erstatte med en række checks - vouchers - til alle ældre, som så selv kan købe en forsikring.
Den idé kan fungere, når alle amerikanere er tvunget til at købe en sundhedsforsikring. Det er de lige nu efter præsident Barack Obamas sundhedsreform. Men Republikanerne vil ændre det.
For forsikringsselskaberne bliver spørgsmålet så, hvorfor de skulle give en god og dækkende forsikring for en fast, statslig pris til ældre og dermed ofte mere syge kunder . De ældre risikerer at blive spist af med discount-forsikringer. Det vil Demokraterne angribe hårdt, og det vil koste Romney dyrt i den afgørende stat Florida. Her myldrer det med pensionister, som nyder godt af Medicare.
Demokraterne vil sikkert finde flere ubehageligheder i Ryans budgetforslag. Men der er også andre problemer.
Protestantiske protester?
Paul Ryan er en ledende skikkelse i den Kongres, som alle amerikanere hader. Han er en professionel politiker og har aldrig haft et arbejde i den private sektor. Det harmonerer dårligt med Romneys tidligere angreb på modstandere for manglende erfaring fra private arbejdspladser.
Endelig er der som altid i USA en udfordring på den religiøse front: Det er første gang i USA's historie, et parti stiller op til præsidentvalget uden en protestant på holdet. Romney er mormon, og Ryan er katolik. Det kan koste stemmer blandt de evangelisk kristne, som ikke var begejstrede for Romney til at begynde med.
Romney satser og kan vinde stort. Det kan også ende i en fiasko af McCain-Palin-agtige dimensioner. De næste uger vil vise, i hvilken retning pilen peger. I hvert fald har vælgerne nu et klart politisk valg at træffe mellem to ideologisk meget forskellige hold i november, når krydset skal placeres ved Obama/Biden eller Romney/Ryan.
Det står klart, efter at Romney i dag klokken kvart i ni lokal tid præsenterede Ryan ved et valgmøde i Norfolk, Virginia.
Langt de fleste havde regnet med, at Romney ville vælge Tim Pawlenty eller Rob Portman. Begge ville være sikre valg, der ikke ville bidrage med meget på valgdagen, men heller ikke ville kunne koste noget.
Paul Ryan er derimod et sats - et "Hail Mary-pass" som amerikanerne siger med henvisning til deres nationalsport. Romney kan se, at han er faretruende langt bagud i flere afgørende stater, og han er nødt til at satse.
Konservativ stjerne
42-årige Paul Ryan er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Wisconsin.
Paul Ryan er fra Wisconsin og hans kandidatur blev meget passende og utvivlsomt meget gennemtænkt præsenteret, efter at Romney havde set på slagskibet U.S.S. Wisconsin . Knap så gennemtænkt var det, at Romney kom til at introducere Ryan som "USA's næste præsident."
Han er i de seneste år blevet en stjerne for den konservative fløj af partiet. Han har fremlagt et meget detaljeret budget, som viser, hvordan USA kan få styr på finanserne. Budgettet indebærer meget store besparelser og ingen skattestigninger. Det har gjort ham populær på højrefløjen, men et hadeobjekt på venstrefløjen.
Med valget får Romney nogle fordele. Ryan er ung, og Republikanerne kommer dermed ikke til at stå med et team bestående af to ældre, hvide mænd. Romney galvaniserer opbakningen fra den konservative fløj hos Republikanerne, som ellers har taget lunkent imod Romney. Muligvis bliver Ryans hjemstat Wisconsin bragt i spil.
Samtidig har Ryan fået respekt fra flere sider for rent faktisk at vise verden en detaljeret politisk plan for at bringe underskuddet under kontrol i stedet for blot at sige "vi skal skære ned" uden at blive konkret.
Det er dog ikke til at komme uden om, at netop den konkrete plan giver Demokraterne rige muligheder for at gå i offensiven mod Romney/Ryan. Konkrete planer er nu engang lette at angribe for modstanderne.
Særligt Ryans plan om at privatisere Medicare kan koste Romney stemmer.
Medicare er USA's sundhedsforsikring for ældre og er et helt igennem offentligt program. Det vil Ryan erstatte med en række checks - vouchers - til alle ældre, som så selv kan købe en forsikring.
Den idé kan fungere, når alle amerikanere er tvunget til at købe en sundhedsforsikring. Det er de lige nu efter præsident Barack Obamas sundhedsreform. Men Republikanerne vil ændre det.
For forsikringsselskaberne bliver spørgsmålet så, hvorfor de skulle give en god og dækkende forsikring for en fast, statslig pris til ældre og dermed ofte mere syge kunder . De ældre risikerer at blive spist af med discount-forsikringer. Det vil Demokraterne angribe hårdt, og det vil koste Romney dyrt i den afgørende stat Florida. Her myldrer det med pensionister, som nyder godt af Medicare.
Demokraterne vil sikkert finde flere ubehageligheder i Ryans budgetforslag. Men der er også andre problemer.
Protestantiske protester?
Paul Ryan er en ledende skikkelse i den Kongres, som alle amerikanere hader. Han er en professionel politiker og har aldrig haft et arbejde i den private sektor. Det harmonerer dårligt med Romneys tidligere angreb på modstandere for manglende erfaring fra private arbejdspladser.
Endelig er der som altid i USA en udfordring på den religiøse front: Det er første gang i USA's historie, et parti stiller op til præsidentvalget uden en protestant på holdet. Romney er mormon, og Ryan er katolik. Det kan koste stemmer blandt de evangelisk kristne, som ikke var begejstrede for Romney til at begynde med.
Romney satser og kan vinde stort. Det kan også ende i en fiasko af McCain-Palin-agtige dimensioner. De næste uger vil vise, i hvilken retning pilen peger. I hvert fald har vælgerne nu et klart politisk valg at træffe mellem to ideologisk meget forskellige hold i november, når krydset skal placeres ved Obama/Biden eller Romney/Ryan.
23.7.12
Romney rejser til udlandet
PRÆSIDENTVALG 2012: Traditionen byder, at præsidentkandidaten fra det udfordrende parti skal på en udlandsrejse og mødes med verdensledere for at slå sin store indsigt og betydelige netværk på den internationale scene fast.
Den tradition holder Mitt Romney i hævd. I denne uge besøger han Storbritannien, Israel og Polen.
Besøget i London bliver kombineret med en fundraiser, og i Polen besøger han skibsværftet i Gdansk sammen med Lech Walesa, der i 1980'erne spillede en afgørende rolle i at få fundamentet under det kommunistiske styre i Polen til at vakle.
Besøgene i Polen og Israel er valgt på grund af store vælgergruppe i USA. Romney har brug for et flertal af de katolske vælgere, og der er også mange med polske aner i USA. At turnere rundt i Polen vil måske kunne vække interesse hos disse vælgergrupper. Det samme gælder for jødiske vælgere med besøget i Israel.
Udenrigspolitisk kurs
Politisk skal Romney forsøge at markere en anden vej end Barack Obamas. I Israel vil han blive afkrævet svar på, om han kan støtte et israelsk luftangreb på iranske atomanlæg, og om Romney vil gå mere aktivt ind i den syriske borgerkrig.
Romney har leveret få konkrete svar i det udenrigspolitiske, så hans reaktioner bliver studeret nøje både i USA og rundt om i verden.
I modsætning til præsident Barack Obamas rundrejse før valget i 2008 besøger Romney ikke Afghanistan. Her har Romney ellers kritiseret Obamas beslutning om, at de amerikanske stridskræfter skal ud af Afghanistan senest i 2014. Romney afviser ikke en tilbagetrækning, men vil ikke lægge sig fast på en dato.
Imidlertid har Romney og kompagni vurderet, at krigen i Afghanistan er så upopulær i USA, at der ikke er noget at vinde ved at få bragt emnet i spil nu. Derfor får Kabul ikke besøg af den republikanske præsidentkandidat.
Begrænset effekt
Romneys rejse vil give nogle fine billeder og et par taler vil blive afspillet på amerikanske nyhedskanaler. Det er dog tvivlsomt, om det vil have nogen effekt på valgdagen i november.
I 2008 holdt Barack Obama tale for 200.000 jublende tyskere, og det gav en glimrende video til Youtube. Et par uger efter blev der dog ikke talt meget mere om det.
Romney får ikke hundredetusinder jublende europæere som kulisse, og han skal desuden konkurrere mod de Olympiske Lege om tv-tid. Traditionen med en udlandsrejse bliver holdt, men afgørende for valget er turen langtfra.
Den tradition holder Mitt Romney i hævd. I denne uge besøger han Storbritannien, Israel og Polen.
Besøget i London bliver kombineret med en fundraiser, og i Polen besøger han skibsværftet i Gdansk sammen med Lech Walesa, der i 1980'erne spillede en afgørende rolle i at få fundamentet under det kommunistiske styre i Polen til at vakle.
Besøgene i Polen og Israel er valgt på grund af store vælgergruppe i USA. Romney har brug for et flertal af de katolske vælgere, og der er også mange med polske aner i USA. At turnere rundt i Polen vil måske kunne vække interesse hos disse vælgergrupper. Det samme gælder for jødiske vælgere med besøget i Israel.
Udenrigspolitisk kurs
Politisk skal Romney forsøge at markere en anden vej end Barack Obamas. I Israel vil han blive afkrævet svar på, om han kan støtte et israelsk luftangreb på iranske atomanlæg, og om Romney vil gå mere aktivt ind i den syriske borgerkrig.
Romney har leveret få konkrete svar i det udenrigspolitiske, så hans reaktioner bliver studeret nøje både i USA og rundt om i verden.
I modsætning til præsident Barack Obamas rundrejse før valget i 2008 besøger Romney ikke Afghanistan. Her har Romney ellers kritiseret Obamas beslutning om, at de amerikanske stridskræfter skal ud af Afghanistan senest i 2014. Romney afviser ikke en tilbagetrækning, men vil ikke lægge sig fast på en dato.
Imidlertid har Romney og kompagni vurderet, at krigen i Afghanistan er så upopulær i USA, at der ikke er noget at vinde ved at få bragt emnet i spil nu. Derfor får Kabul ikke besøg af den republikanske præsidentkandidat.
Begrænset effekt
Romneys rejse vil give nogle fine billeder og et par taler vil blive afspillet på amerikanske nyhedskanaler. Det er dog tvivlsomt, om det vil have nogen effekt på valgdagen i november.
Obama blev tiljublet i Berlin i 2008, men afgørende for udfaldet af kampen mod John McCain var udlandsrejsen ikke.
I 2008 holdt Barack Obama tale for 200.000 jublende tyskere, og det gav en glimrende video til Youtube. Et par uger efter blev der dog ikke talt meget mere om det.
Romney får ikke hundredetusinder jublende europæere som kulisse, og han skal desuden konkurrere mod de Olympiske Lege om tv-tid. Traditionen med en udlandsrejse bliver holdt, men afgørende for valget er turen langtfra.
16.7.12
Spekulationer om Condoleezza Rice som Romneys vicepræsident fortsætter
PRÆSIDENTVALG 2012: Amerikanske medier bobler i øjeblikket med historier om, at den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney vil vælge Condoleezza Rice som sin kandidat til posten som vicepræsident.
Rice var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister under George W. Bush. Som kvinde, sort og fra sydstaterne vil hun balancere den republikanske stemmeseddel fint - men spekulationerne vil næppe udmønte sig i et Romney-Rice-parløb.
For det første vil hun overskygge Romney og straks begynde en debat om, at Rice var med til at sparke gang i krigen i Irak. Den debat kan republikanerne ikke vinde.
Endelig, og mest afgørende, går Rice ind for fri abort. Det gjorde Romney også i sin tid, men han har nu ændret holdning. Romney har imidlertid svært ved at kapre de konservative stemmer, og at tage en aborttilhænger ind på den næsthøjeste stilling vil ikke være en vindersag for Romney. Rice kunne være en mulighed, hvis hun var imod abort, men på grund af sin holdning her får hun ikke nomineringen.
Rice var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister under George W. Bush. Som kvinde, sort og fra sydstaterne vil hun balancere den republikanske stemmeseddel fint - men spekulationerne vil næppe udmønte sig i et Romney-Rice-parløb.
For det første vil hun overskygge Romney og straks begynde en debat om, at Rice var med til at sparke gang i krigen i Irak. Den debat kan republikanerne ikke vinde.
Endelig, og mest afgørende, går Rice ind for fri abort. Det gjorde Romney også i sin tid, men han har nu ændret holdning. Romney har imidlertid svært ved at kapre de konservative stemmer, og at tage en aborttilhænger ind på den næsthøjeste stilling vil ikke være en vindersag for Romney. Rice kunne være en mulighed, hvis hun var imod abort, men på grund af sin holdning her får hun ikke nomineringen.
25.6.12
Højesteret afgør sundhedsreformens fremtid
SUNDHED: I denne uge afgør USA's Højesteret, om præsident Barack Obamas sundhedsreform strider mod forfatningen.
Sundhedsreformen blev vedtaget i 2009 og er Obamas største politiske sejr.
Millioner af amerikanere får sundhedsforsikring, men loven indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring.
Kravet har fået flere libertarianske og republikanske politikere og borgere til at gå til domstolene. Argumentet er, at sådan et krav går imod den personlige frihed.
Forberedelse
I øjeblikket er Barack Obama og Det Hvide Hus ved at forberede sig på afgørelsen.
Falder hele sundhedsreformen i Højesteret, vil det være et stort slag for præsidenten uden nogen positive sider. Romney vil juble, og Republikanerne vil gå styrket ind i valgkampen.
Går hele loven igennem uden problemer, har Obama vundet en stor sejr. Det vil dog også kunne give energi til Romneys valgkamp.
Han kan sige, at nu kan retten ikke længere stoppe sundhedsreformen. Det kan kun et republikansk flertal i Kongressen og ham som præsident. De republikanske fodfolk kan få fornyet energi.
Endelig kan store dele af loven bliver accepteret, mens kravet om at tegne sundhedsforsikring kan blive afvist.
Løsninger
I så fald kommer sundhedsreformen helt frem i valgkampen.
Reformen vil betyde, at forsikringsselskaberne skal dække næsten alle - men med kravet om at tegne forsikring væk, vil mange vente med at tegne forsikring, indtil de bliver syge. Dermed vil forsikringsselskaberne reelt kollapse, fordi kun syge (og dermed dyre) kunder vil være tilbage.
Så er både Obama og Romney nødt til at komme med løsninger. Umiddelbart er den største fordel for Obama. Han kan dreje valgkampen væk fra økonomi og over til sundhed.
Romney vil måske sige, at han så vil holde fast i det nuværende system. Men det vil koste ham stemmerne fra mange af de 30 millioner amerikanere, der står til at få sygesikring med Obamas reform.
Læs mere her.
Sundhedsreformen blev vedtaget i 2009 og er Obamas største politiske sejr.
Millioner af amerikanere får sundhedsforsikring, men loven indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring.
Kravet har fået flere libertarianske og republikanske politikere og borgere til at gå til domstolene. Argumentet er, at sådan et krav går imod den personlige frihed.
Forberedelse
I øjeblikket er Barack Obama og Det Hvide Hus ved at forberede sig på afgørelsen.
Falder hele sundhedsreformen i Højesteret, vil det være et stort slag for præsidenten uden nogen positive sider. Romney vil juble, og Republikanerne vil gå styrket ind i valgkampen.
Går hele loven igennem uden problemer, har Obama vundet en stor sejr. Det vil dog også kunne give energi til Romneys valgkamp.
Han kan sige, at nu kan retten ikke længere stoppe sundhedsreformen. Det kan kun et republikansk flertal i Kongressen og ham som præsident. De republikanske fodfolk kan få fornyet energi.
Endelig kan store dele af loven bliver accepteret, mens kravet om at tegne sundhedsforsikring kan blive afvist.
Løsninger
I så fald kommer sundhedsreformen helt frem i valgkampen.
Reformen vil betyde, at forsikringsselskaberne skal dække næsten alle - men med kravet om at tegne forsikring væk, vil mange vente med at tegne forsikring, indtil de bliver syge. Dermed vil forsikringsselskaberne reelt kollapse, fordi kun syge (og dermed dyre) kunder vil være tilbage.
Så er både Obama og Romney nødt til at komme med løsninger. Umiddelbart er den største fordel for Obama. Han kan dreje valgkampen væk fra økonomi og over til sundhed.
Romney vil måske sige, at han så vil holde fast i det nuværende system. Men det vil koste ham stemmerne fra mange af de 30 millioner amerikanere, der står til at få sygesikring med Obamas reform.
Læs mere her.
17.6.12
Obama fanger Romney i knibtangsmanøvre
INDVANDRING: Præsident Barack Obama har fanget Romney i en for republikaneren grim knibtangsmanøvre, som Romney ikke kan redde sig ud af uden tab.
I fredags offentliggjorde Obama, at myndighederne ikke længere skal deportere illegale immigranters børn, som har været i hæren eller fået en studentereksamen.
Big trouble
Det giver Romney store problemer.
Obama får nu et gevaldigt rygstød fra den vigtige latino-vælgergruppe.
Angriber Romney præsidentens beslutning, mister han med stor sandsynlighed New Mexico, Nevada og Colorado.
Støtter Romney præsidenten, vil den højrekonservative fløj går amok og sige: "Se hvad vi sagde. Romney er ikke en ægte konservativ!"
Herefter vil flere af dem måske blive hjemme på valgdagen.
Indtil videre prøver Romney at tale uden om ved at sige, at det ikke er præsidenten, der bør tage den slags beslutninger. Det skal i stedet være Kongressen. Imidlertid bliver Romney snart nødt til at svare på, hvad han så mener, Kongressen skal gøre.
Ellers vil Obama gå til angreb og erklære, at USA har brug for en leder, som træffer klare og stærke valg. Det er Romney tilsyneladende ikke i stand til, vil den demokratiske offensiv lyde.
Erobre dagsordenen
Der er tale om en klar lose-lose sag for Romney, og sagen giver et godt indtryk af, hvorfor over to tredjedele af de siddende amerikanske præsidenter er blevet genvalgt siden 2. verdenskrig.
Præsidenterne har magten til at sætte dagsordenen og bestemme, hvad landet skal tale om. Dermed kan de tvinge modstanderne ind på ubehageligt territorium og undgå områder, som de selv ikke er interesserede i at diskutere.
I eksemplet her ændrer Obama lynhurtigt dagsordenen, får stærk støtte fra latinovælgerne og fanger Romney i en knibtangsmanøvre på en gang. Romneys strateger må sidde med en tung hovedpine.
Læs nyheden her.
I fredags offentliggjorde Obama, at myndighederne ikke længere skal deportere illegale immigranters børn, som har været i hæren eller fået en studentereksamen.
Big trouble
Det giver Romney store problemer.
Obama får nu et gevaldigt rygstød fra den vigtige latino-vælgergruppe.
Angriber Romney præsidentens beslutning, mister han med stor sandsynlighed New Mexico, Nevada og Colorado.
Støtter Romney præsidenten, vil den højrekonservative fløj går amok og sige: "Se hvad vi sagde. Romney er ikke en ægte konservativ!"
Herefter vil flere af dem måske blive hjemme på valgdagen.
Indtil videre prøver Romney at tale uden om ved at sige, at det ikke er præsidenten, der bør tage den slags beslutninger. Det skal i stedet være Kongressen. Imidlertid bliver Romney snart nødt til at svare på, hvad han så mener, Kongressen skal gøre.
Ellers vil Obama gå til angreb og erklære, at USA har brug for en leder, som træffer klare og stærke valg. Det er Romney tilsyneladende ikke i stand til, vil den demokratiske offensiv lyde.
Erobre dagsordenen
Der er tale om en klar lose-lose sag for Romney, og sagen giver et godt indtryk af, hvorfor over to tredjedele af de siddende amerikanske præsidenter er blevet genvalgt siden 2. verdenskrig.
Præsidenterne har magten til at sætte dagsordenen og bestemme, hvad landet skal tale om. Dermed kan de tvinge modstanderne ind på ubehageligt territorium og undgå områder, som de selv ikke er interesserede i at diskutere.
I eksemplet her ændrer Obama lynhurtigt dagsordenen, får stærk støtte fra latinovælgerne og fanger Romney i en knibtangsmanøvre på en gang. Romneys strateger må sidde med en tung hovedpine.
Læs nyheden her.
30.4.12
2012 er 2004 om igen
PRÆSIDENTVALG 2012: Præsidentvalget i 2012 minder utroligt meget om valget i 2004 mellem George W. Bush og John Kerry - blot med omvendt fortegn.
Det gennemgående tema for begge valg er, at en siddende præsident med middelmådig opbakning bliver udfordret af en rigmand fra Massachussets, som er kendt for at ændre holdninger.
En række temaer går igen. Lige nu angriber Republikanerne Barack Obama for at bruge flyet Air Force One til at flyve til valgkampstaler. Republikanerne mener, at det er misbrug af skatteydernes penge. I 2004 var historien, at George W. Bush satte rekord i at bruge Air Force One under valgkampen.
I 2004 var Demokraterne afhængige af en række store donorer. Det angreb Republikanerne, og de demokrat-støttende milliardærer måtte i medierne og forsvare sig. I år er det så Republikanerne, som får store pengesummer via milliardærer, og nu skal de ud og forsvare sig.
Taler fransk
George W. Bush sagde i 2004, at folk skulle stemme på ham, selvom de var uenige i hans holdninger, simpelthen fordi han aldrig skiftede holdning. Kerrys vakkelvorne og ændrede holdninger var skidt. I år er det Romney, som bliver angrebet for at skifte holdninger, som andre skifter strømper.
Den republikanske strateg Karl Rove stod i 2004 for en række meget negative angreb på Kerry. I år græder Rove i medierne over, at Obama angriber Romneys person i stedet for at føre en positiv valgkamp.
Demokraterne rasede i 2004 over, at George W. Bush brugte 11. september og udenrigspolitik som spydspids i valgkampen. Nu bruger præsidenten Osama Bin Ladens død som en central del af sin valgkampsstrategi.
Obama og Demokraterne angriber implicit Romney for at være født med en sølvske i morgen og ikke forstå den jævne amerikaners hverdag. I 2004 var det Kerry og Demokraterne, som led under sådanne angreb.
Og nå ja - så taler både Mitt Romney og John Kerry fransk.
Det gennemgående tema for begge valg er, at en siddende præsident med middelmådig opbakning bliver udfordret af en rigmand fra Massachussets, som er kendt for at ændre holdninger.
En række temaer går igen. Lige nu angriber Republikanerne Barack Obama for at bruge flyet Air Force One til at flyve til valgkampstaler. Republikanerne mener, at det er misbrug af skatteydernes penge. I 2004 var historien, at George W. Bush satte rekord i at bruge Air Force One under valgkampen.
I 2004 var Demokraterne afhængige af en række store donorer. Det angreb Republikanerne, og de demokrat-støttende milliardærer måtte i medierne og forsvare sig. I år er det så Republikanerne, som får store pengesummer via milliardærer, og nu skal de ud og forsvare sig.
Taler fransk
George W. Bush sagde i 2004, at folk skulle stemme på ham, selvom de var uenige i hans holdninger, simpelthen fordi han aldrig skiftede holdning. Kerrys vakkelvorne og ændrede holdninger var skidt. I år er det Romney, som bliver angrebet for at skifte holdninger, som andre skifter strømper.
Den republikanske strateg Karl Rove stod i 2004 for en række meget negative angreb på Kerry. I år græder Rove i medierne over, at Obama angriber Romneys person i stedet for at føre en positiv valgkamp.
Demokraterne rasede i 2004 over, at George W. Bush brugte 11. september og udenrigspolitik som spydspids i valgkampen. Nu bruger præsidenten Osama Bin Ladens død som en central del af sin valgkampsstrategi.
Obama og Demokraterne angriber implicit Romney for at være født med en sølvske i morgen og ikke forstå den jævne amerikaners hverdag. I 2004 var det Kerry og Demokraterne, som led under sådanne angreb.
Og nå ja - så taler både Mitt Romney og John Kerry fransk.
8.4.12
Obama satser på sikkerhedspolitikken
VALGSTRATEGI: Demokraterne med præsident Barack Obama i spidsen vil i år lade sikkerhedspolitikken være en del af valgkampstrategien. Dermed gør Demokratenerne op med mange årtiers republikansk dominans på området.
Helt tilbage til Dwight Eisenhower og Richard Nixon har Republikanerne erklæret, at Demokraterne var for bløde og eftergivende i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Dengang lød budskabet, at kun Republikanerne kunne stoppe kommunisterne. Under George W. Bush erklærede partiet, at det var den eneste garant mod Al-Qaeda.
Nu mener Obama og Demokraterne imidlertid, at tiden er kommet til at slå Republikanerne på deres hjemmebane.
Obama vil sige, at han har afsluttet Irak-krigen, fanget Osama bin Laden og genskabt USA's alliancer i verden. Mitt Romney, derimod, bliver angrebet for at skifte holdninger:
- He was for and against the removal of Qaddafi, for and against setting a timetable to withdraw our troops from Afghanistan, for and against enforcing trade laws against China, and while he once said he would not move heaven and earth to get Osama bin Laden, he later claimed that any president would have authorized the mission to do so, siger Ben LaBolt, pressesekretær i Obamas valgstab.
Når Romney angriber Obama og siger, at Romney vil være bedre i udenrigspolitikken, vil team Obama sige: Hvor?
Senest har Romney konkret forsøgt at angribe Obama for at ville trække de amerikanske tropper ud af Afghanistan, selvom situationen i landet forværres. Men det bliver svært for Romney at gøre det til en vindersag. Alle målinger viser, at den amerikanske befolkning er krigstræt og ikke vil bakke op om en hårdere kurs i Centralasien.
Romneys kampagne er dog ikke overraskende svær at imponere. Således kom der for kort tid siden følgende bandbulle fra en af Romneys sikkerhedspolitiske rådgivere:
-The world is better off because Osama bin Laden is dead. The world is better off because Muammar Qaddafi is dead. But two deaths do not a foreign policy make.
Helt tilbage til Dwight Eisenhower og Richard Nixon har Republikanerne erklæret, at Demokraterne var for bløde og eftergivende i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Dengang lød budskabet, at kun Republikanerne kunne stoppe kommunisterne. Under George W. Bush erklærede partiet, at det var den eneste garant mod Al-Qaeda.
Nu mener Obama og Demokraterne imidlertid, at tiden er kommet til at slå Republikanerne på deres hjemmebane.
Obama vil sige, at han har afsluttet Irak-krigen, fanget Osama bin Laden og genskabt USA's alliancer i verden. Mitt Romney, derimod, bliver angrebet for at skifte holdninger:
- He was for and against the removal of Qaddafi, for and against setting a timetable to withdraw our troops from Afghanistan, for and against enforcing trade laws against China, and while he once said he would not move heaven and earth to get Osama bin Laden, he later claimed that any president would have authorized the mission to do so, siger Ben LaBolt, pressesekretær i Obamas valgstab.
Når Romney angriber Obama og siger, at Romney vil være bedre i udenrigspolitikken, vil team Obama sige: Hvor?
Senest har Romney konkret forsøgt at angribe Obama for at ville trække de amerikanske tropper ud af Afghanistan, selvom situationen i landet forværres. Men det bliver svært for Romney at gøre det til en vindersag. Alle målinger viser, at den amerikanske befolkning er krigstræt og ikke vil bakke op om en hårdere kurs i Centralasien.
Romneys kampagne er dog ikke overraskende svær at imponere. Således kom der for kort tid siden følgende bandbulle fra en af Romneys sikkerhedspolitiske rådgivere:
-The world is better off because Osama bin Laden is dead. The world is better off because Muammar Qaddafi is dead. But two deaths do not a foreign policy make.
25.3.12
Santorum satser på uafgjort
PRIMÆRVALG 2012: I går sikrede Rick Santorum sig tæt på halvdelen af stemmerne i sydstaten Louisiana.
49 procent af de republikanske primærvælgere stemte på Santorum, 27 procent på Mitt Romney, 17 procent på Newt Gingrich, mens Ron Paul fik 6 procent.
Gårsdagens resultat giver klart bevis på, at Newt Gingrich er færdig. Når han ikke kan slå Romney i en stærkt konservativ sydstat, er han en knækket kandidat. Det tyder det også på, at han selv erkender. Således sagde han i går, at enten bliver Romney kandidaten, eller også bliver det uafgjort, og det republikanske konvent bliver delt og en kamparena.
Sidstnævnte er tydeligvis Rick Santorums strategi, for han kan reelt ikke vinde ved at samle delegerede sammen i de resterede primærvalg.
Langt flere stemmer
Romney har over halvdelen af de i alt 1044 delegerede, han behøver for at få flertal i første afstemning på konventet. For at overhale Romney, skal Santorum have 70 procent af de resterende delegerede. Det er reelt en umulighed. Samtidig har Romney sikret sig 1,3 millioner flere stemmer end Santorum, så Romney kan sige, at han har det folkelige mandat.
Den mest sandsynlige udgang på det hele er, at Romney sikrer sig nomineringen før konventet. Der mangler stadig 21 delstater og District of Columbia. Fortsætter Romney med sin nuværende andel af delegathøsten, når han de 1044 delegerede før konventet.
Samtidig kan de såkaldt "superdelegerede" beslutte sig for, at nok er nok, og nu skal partiet samle sig til kampen mod Barack Obama. Superdelegerede er republikanske spidser og partiledere, som samtidig har stemmeret til konventet. Normalt betyder deres stemmer intet, men det kan de komme til denne gang, og deres mål vil være at skubbe Romney det sidste stykke over målstregen før konventet.
Santorums håb er det splittede konvent. Her vil Romney få langt flere stemmer i første valgrunde, men herefter er de delegerede ifølge reglerne frit stillede. Santorum håber så, at de vil samle sig om "den ægte, konservative kandidat."
Flere politiske kommentatorer peger dog på, at det vil være svært for Santorum at slå på det, når faktum vil være, at mere end en million flere republikanske vælgere i stedet har peget på Romney.
Kandidat ind fra sidelinjen
I sidste ende kan det gå sådan, at en helt tredje kandidat bliver hevet ind for at redde partiet. Det skete sidst i 1952, hvor Demokraterne valgte Adlai Stevenson på deres konvent. Republikanernes sidste forsøg ud i den disciplin fandt sted i 1920, hvor Warren Harding blev kandidat og senere præsident.
Foreløbig tager kandidaterne i 2012 mod en række nordstater, hvor Romney kan forvente at udbygge sit forspring.
Læs mere om splittede konventer her.
49 procent af de republikanske primærvælgere stemte på Santorum, 27 procent på Mitt Romney, 17 procent på Newt Gingrich, mens Ron Paul fik 6 procent.
Gårsdagens resultat giver klart bevis på, at Newt Gingrich er færdig. Når han ikke kan slå Romney i en stærkt konservativ sydstat, er han en knækket kandidat. Det tyder det også på, at han selv erkender. Således sagde han i går, at enten bliver Romney kandidaten, eller også bliver det uafgjort, og det republikanske konvent bliver delt og en kamparena.
Sidstnævnte er tydeligvis Rick Santorums strategi, for han kan reelt ikke vinde ved at samle delegerede sammen i de resterede primærvalg.
Langt flere stemmer
Romney har over halvdelen af de i alt 1044 delegerede, han behøver for at få flertal i første afstemning på konventet. For at overhale Romney, skal Santorum have 70 procent af de resterende delegerede. Det er reelt en umulighed. Samtidig har Romney sikret sig 1,3 millioner flere stemmer end Santorum, så Romney kan sige, at han har det folkelige mandat.
Den mest sandsynlige udgang på det hele er, at Romney sikrer sig nomineringen før konventet. Der mangler stadig 21 delstater og District of Columbia. Fortsætter Romney med sin nuværende andel af delegathøsten, når han de 1044 delegerede før konventet.
Samtidig kan de såkaldt "superdelegerede" beslutte sig for, at nok er nok, og nu skal partiet samle sig til kampen mod Barack Obama. Superdelegerede er republikanske spidser og partiledere, som samtidig har stemmeret til konventet. Normalt betyder deres stemmer intet, men det kan de komme til denne gang, og deres mål vil være at skubbe Romney det sidste stykke over målstregen før konventet.
Santorums håb er det splittede konvent. Her vil Romney få langt flere stemmer i første valgrunde, men herefter er de delegerede ifølge reglerne frit stillede. Santorum håber så, at de vil samle sig om "den ægte, konservative kandidat."
Flere politiske kommentatorer peger dog på, at det vil være svært for Santorum at slå på det, når faktum vil være, at mere end en million flere republikanske vælgere i stedet har peget på Romney.
Kandidat ind fra sidelinjen
I sidste ende kan det gå sådan, at en helt tredje kandidat bliver hevet ind for at redde partiet. Det skete sidst i 1952, hvor Demokraterne valgte Adlai Stevenson på deres konvent. Republikanernes sidste forsøg ud i den disciplin fandt sted i 1920, hvor Warren Harding blev kandidat og senere præsident.
Foreløbig tager kandidaterne i 2012 mod en række nordstater, hvor Romney kan forvente at udbygge sit forspring.
Læs mere om splittede konventer her.
5.3.12
Republikanerne er klar til supertirsdagen
PRIMÆRVALG 2012: Mitt Romney har netop sikret sig sejren i delstaten Washington og ligger i pole position frem til supertirsdagen i morgen. Ti delstater stemmer, heriblandt Georgia, Virginia, Ohio, Massachussets og Virginia.
Kandidaterne har allerede gjort det klart, hvad succeskriterierne er for dem.
Mitt Romney satser på stærke sejre i det nordøstlige USA, hvor den moderate favorit står stærkt. Den tidligere guvernør sikrer sig let en sejr i Massachussets, mens Vermont også gerne skulle være en overbevisende sejr.
På grund af delstatens valgtekniske regler er hverken Rick Santorum eller Newt Gingrich på stemmesedlen i Virginia. Her skulle Romney gerne hive en storsejr hjem over den eneste anden kandidat, Ron Paul. Samtidig vil Romney gerne have en sikker sejr i Idaho.
Ohio i centrum
Mange sydstater stemmer, men her står den socialt konservative Santorum ikke overraskende stærkt. I sydstaterne er målet for Romney enten små, men meget overraskende sejre eller blot en stærk andenplads.
Rick Santorum satser på syden, men kandidatens helt store opmærksomhed retter sig mod Ohio - en afgørende stat til november. Santorum kommer fra nabostaten Pennsylvania, og hans religiøse budskaber har god klangbund hos delstatens arbejdervælgere. Både for Romney og Santorum er Ohio en prestigestat. Vinder Romney, er Santorum alvorligt svækket, mens en Santorum-sejr vil sikre, at kapløbet fortsætter hen i forårsmånederne.
Newt Gingrich er ved at være færdig. Han erkender selv, at han skal vinde i hjemstaten Georgia for at fortsætte i valgkampen. Det ser dog ud til at lykkes. En vægtning af flere meningsmålinger viser, at Gingrich fører i delstaten med 16 procentpoint.
Valgkampen slutter ikke i morgen. Santorum og sandsynligvis også Gingrich vil fortsætte valgkampen. Men sikrer Romney sig en god portion delegerede og i særlig grad Ohio, vil han snart have en så stor føring i antal delegerede. at presset på Santorum og Gingrich for at droppe ud af valgkampen vil stige. Republikanerne vil samle sig om Romney og vil have sat en stopper for den beskidte interne kamp.
Avisen LA Times har en gennemgang af alle de delstater, som stemmer i morgen, her.
Kandidaterne har allerede gjort det klart, hvad succeskriterierne er for dem.
Mitt Romney satser på stærke sejre i det nordøstlige USA, hvor den moderate favorit står stærkt. Den tidligere guvernør sikrer sig let en sejr i Massachussets, mens Vermont også gerne skulle være en overbevisende sejr.
På grund af delstatens valgtekniske regler er hverken Rick Santorum eller Newt Gingrich på stemmesedlen i Virginia. Her skulle Romney gerne hive en storsejr hjem over den eneste anden kandidat, Ron Paul. Samtidig vil Romney gerne have en sikker sejr i Idaho.
Ohio i centrum
Mange sydstater stemmer, men her står den socialt konservative Santorum ikke overraskende stærkt. I sydstaterne er målet for Romney enten små, men meget overraskende sejre eller blot en stærk andenplads.
Rick Santorum satser på syden, men kandidatens helt store opmærksomhed retter sig mod Ohio - en afgørende stat til november. Santorum kommer fra nabostaten Pennsylvania, og hans religiøse budskaber har god klangbund hos delstatens arbejdervælgere. Både for Romney og Santorum er Ohio en prestigestat. Vinder Romney, er Santorum alvorligt svækket, mens en Santorum-sejr vil sikre, at kapløbet fortsætter hen i forårsmånederne.
Newt Gingrich er ved at være færdig. Han erkender selv, at han skal vinde i hjemstaten Georgia for at fortsætte i valgkampen. Det ser dog ud til at lykkes. En vægtning af flere meningsmålinger viser, at Gingrich fører i delstaten med 16 procentpoint.
Valgkampen slutter ikke i morgen. Santorum og sandsynligvis også Gingrich vil fortsætte valgkampen. Men sikrer Romney sig en god portion delegerede og i særlig grad Ohio, vil han snart have en så stor føring i antal delegerede. at presset på Santorum og Gingrich for at droppe ud af valgkampen vil stige. Republikanerne vil samle sig om Romney og vil have sat en stopper for den beskidte interne kamp.
Avisen LA Times har en gennemgang af alle de delstater, som stemmer i morgen, her.
27.2.12
Romney skal vinde i morgen
PRIMÆRVALG 2012: Mitt Romney er stadig favoritten til at sikre sig Republikanernes nominering til præsidentposten, og i morgen bliver der sat vigtige krydser. Vælgerne i Michigan og Arizona finder deres favorit.
De flestes øjne retter sig mod Michigan, hvor Mitt Romney og Rick Santorum kæmper for stemmerne.
For få uger siden så Romney Michigan som en sikker sejr. Han er født i staten, faderen var en meget vellidt guvernør her, og delstatens vælgere er mere fokuserede på økonomi end religion.
Alligevel stormede Santorum frem efter fire sejre på stribe.
De nyeste meningsmålinger spår en føring på to procentpoint til Romney over Santorum - 38 procent mod 36 procent. Ron Paul og Newt Gingrich ligger på cirka ti procent.
Kan Romney ikke vinde Michigan, vil det øge tvivlen om, hvorvidt han virkelig er den bedste kandidat mod Obama til november.
Onsdagens tv-debat klarede Romney glimrende, og det kan måske give ham det afgørende boost. Han erklærede sig i sin tid uenig i at give en hjælpepakke til bilindustrien i Michigan, men ville gerne sørge for en "ordnet konkurs" for General Motors. Det var lige nøjagtig, hvad der skete for selskabet et halvt år efter Romneys udtalelse.
Det slog han på under debatten og satte således en tyk streg under sin forretningssans. Dermed fik han fortalt, at han kan få USA's økonomi tilbage på sporet.
Arizona fører Romney i med cirka 10 procentpoint ned til Santorum. Skulle det gå helt galt for Romney i Michigan, kan han derfor leve videre. Føringen skyldes især en stor mormonsk befolkningsgruppe i Arizona.
Vinder Romney begge valg, er han godt på sporet frem mod supertirsdagen den 6. marts, hvor ti stater skal stemme. Her kan Romney med en række valgsejre endelig slippe ud af det opslidende ræs, erklære sig for vinder af den republikanske nominering og koncentrere sig om at slå Obama.
De flestes øjne retter sig mod Michigan, hvor Mitt Romney og Rick Santorum kæmper for stemmerne.
For få uger siden så Romney Michigan som en sikker sejr. Han er født i staten, faderen var en meget vellidt guvernør her, og delstatens vælgere er mere fokuserede på økonomi end religion.
Alligevel stormede Santorum frem efter fire sejre på stribe.
De nyeste meningsmålinger spår en føring på to procentpoint til Romney over Santorum - 38 procent mod 36 procent. Ron Paul og Newt Gingrich ligger på cirka ti procent.
Kan Romney ikke vinde Michigan, vil det øge tvivlen om, hvorvidt han virkelig er den bedste kandidat mod Obama til november.
Onsdagens tv-debat klarede Romney glimrende, og det kan måske give ham det afgørende boost. Han erklærede sig i sin tid uenig i at give en hjælpepakke til bilindustrien i Michigan, men ville gerne sørge for en "ordnet konkurs" for General Motors. Det var lige nøjagtig, hvad der skete for selskabet et halvt år efter Romneys udtalelse.
Det slog han på under debatten og satte således en tyk streg under sin forretningssans. Dermed fik han fortalt, at han kan få USA's økonomi tilbage på sporet.
Arizona fører Romney i med cirka 10 procentpoint ned til Santorum. Skulle det gå helt galt for Romney i Michigan, kan han derfor leve videre. Føringen skyldes især en stor mormonsk befolkningsgruppe i Arizona.
Vinder Romney begge valg, er han godt på sporet frem mod supertirsdagen den 6. marts, hvor ti stater skal stemme. Her kan Romney med en række valgsejre endelig slippe ud af det opslidende ræs, erklære sig for vinder af den republikanske nominering og koncentrere sig om at slå Obama.
30.1.12
Romney er tilbage på sporet
PRIMÆRVALG 2012: Det republikanske primærvalg har været en sand rutsjebanetur for kandidaterne.
Efter Newt Gingrichs overbevisende sejr i South Carolina, var flere medier ude og tale om, at Mitt Romney var i store problemer.
I morgen er det blevet tid til endnu et afgørende valg, primærvalget i Florida. Og her ser Mitt Romney nu ud til at være på vej op ad rutsjebanen igen, mens Newt Gingrich drøned nedad.
Et gennemsnit af de seneste meningsmålinger giver Mitt Romney 39 procent af stemmerne, mens Newt Gingrich står til 31 procent. De to andre tilbageværende kandidater, Rick Santorum og Ron Paul, placerer sig omkring de ti procent hver.
Mitt Romney har kæmpet sig tilbage i kampen takket være en glimrende indsats i en tv-debat op til primærvalget. Her var Newt Gingrich svag, især i modsætning til hans indsats i to debatter op mod valget i South Carolina, hvor han reelt sikrede sig sejren her takket være debatterne.
Samtidig begynder Romneys langt stærkere organisation og pengekiste at gøre sig gældende. I modsætning til Gingrich har Romney igennem lang tid opbygget en stærk valgmaskine i Florida, og det betaler sig nu.
Fordele for Romney
Vinder Romney i Florida, skal Gingrich finde en meget stærk trækkæde for at komme tilbage i toppen af rutsjebanen.
De næste primærvalg er i Nevada, Missouri, Michigan og Arizona.
I Arizona og særligt i Nevada er der en god portion mormoner, som i store mængder vil sætte kryds ved Romney. Samtidig har Romney stor opbakning i Arizona fra delstatens senator og tidligere præsidentkandiat John McCain.
I Missouri lykkedes det ikke Gingrich at komme på stemmesedlen, så her har Romney så godt som frit spil. Endelig kommer Michigan, hvor Romneys far i sin tid var guvernør, så der er næsten tale om hjemmebane for Romney.
Derefter kommer "Super Tuesday" 6. marts, hvor en hel bunke stater stemmer på samme dag. Det er en stor fordel for Romney, hvis pengekasse og stærke valgmaskine vil gøre det svært for de tilbageværende kandidater at konkurrere med ham i alle stater.
Derfor tyder meget nu igen på, at det bliver Romney og Obama, der skal tage den afgørende tur i rutsjebanen mod hinanden til november.
Efter Newt Gingrichs overbevisende sejr i South Carolina, var flere medier ude og tale om, at Mitt Romney var i store problemer.
I morgen er det blevet tid til endnu et afgørende valg, primærvalget i Florida. Og her ser Mitt Romney nu ud til at være på vej op ad rutsjebanen igen, mens Newt Gingrich drøned nedad.
Et gennemsnit af de seneste meningsmålinger giver Mitt Romney 39 procent af stemmerne, mens Newt Gingrich står til 31 procent. De to andre tilbageværende kandidater, Rick Santorum og Ron Paul, placerer sig omkring de ti procent hver.
Mitt Romney har kæmpet sig tilbage i kampen takket være en glimrende indsats i en tv-debat op til primærvalget. Her var Newt Gingrich svag, især i modsætning til hans indsats i to debatter op mod valget i South Carolina, hvor han reelt sikrede sig sejren her takket være debatterne.
Samtidig begynder Romneys langt stærkere organisation og pengekiste at gøre sig gældende. I modsætning til Gingrich har Romney igennem lang tid opbygget en stærk valgmaskine i Florida, og det betaler sig nu.
Fordele for Romney
Vinder Romney i Florida, skal Gingrich finde en meget stærk trækkæde for at komme tilbage i toppen af rutsjebanen.
De næste primærvalg er i Nevada, Missouri, Michigan og Arizona.
I Arizona og særligt i Nevada er der en god portion mormoner, som i store mængder vil sætte kryds ved Romney. Samtidig har Romney stor opbakning i Arizona fra delstatens senator og tidligere præsidentkandiat John McCain.
I Missouri lykkedes det ikke Gingrich at komme på stemmesedlen, så her har Romney så godt som frit spil. Endelig kommer Michigan, hvor Romneys far i sin tid var guvernør, så der er næsten tale om hjemmebane for Romney.
Derefter kommer "Super Tuesday" 6. marts, hvor en hel bunke stater stemmer på samme dag. Det er en stor fordel for Romney, hvis pengekasse og stærke valgmaskine vil gøre det svært for de tilbageværende kandidater at konkurrere med ham i alle stater.
Derfor tyder meget nu igen på, at det bliver Romney og Obama, der skal tage den afgørende tur i rutsjebanen mod hinanden til november.
22.1.12
South Carolina ryster Mitt Romney
PRIMÆRVALG 2012: For en uge siden var det brede smil malet på Mitt Romneys præsidentielle ansigt.
Sejrene var på plads i de første to primærvalg, og han førte med tocifrede tal i South Carolina.
I går tabte han i sydstaten med 12 procentpoint op til Newt Gingrich, og en fintælling viste, at Romney havde tabt primærvalget i Iowa til Rick Santorum. Romney står nu tilbage med en pligtsejr i New Hampshire, som han skulle vinde, da han i flere år nærmest har boet i staten.
Gårsdagens primærvalg i South Carolina endte med 40 procent af stemmerne til Newt Gingrich, 28 procent til Mitt Romney, 17 procent til Rick Santorum og 13 procent til Ron Paul.
Skatteproblemer
For at finde grunden skal der uddeles ris til Romney og ros til Gingrich.
Gingrich klarede sig fænomenalt i to debatter op til det første primærvalg i en sydstat. Gingrich har meget grim bagage med sig i privatlivet med affærer og skilsmisser, og det blev han angrebet for. Det bedste angreb er imidlertid forsvar, og Gingrich gik i offensiven mod medierne og anklagede dem for at spænde ben for ham. Strategien lykkedes, og selv de meget kristne vælgere i staten støttede Gingrich i stort tal. Samtidig nødt Gingrich godt af penge fra en velhavende støtte, som smed fem millioner dollars på bordet til anti-Romney reklamer.
Romney formåede ikke at svare effektivt på, hvorfor han ikke offentliggør sine skattepapirer. Bedre blev det ikke af, at han erklærede, han betaler 15 procent i indkomstskat. Den gennemsnitlige amerikaner betaler 35 procent i skat, og Romney formåede ikke at forklare, hvorfor milliardæren betaler mindre.
Under nattens nederlagstale gik Romney til angreb på Gingrichs skattekritik:
- We expected this from President Obama. We didn’t anticipate some Republicans to join him. The Republican Party doesn’t demonize prosperity. We celebrate success in our party.
Talen kunne dog ikke skjule, at Romney var rystet og nu risikerer flere måneders opslidende kamp mod Newt Gingrich.
Mitt Romney kan finde et enkelt lyspunkt i, at Rick Santorum har sagt, at han vil fortsætte sin valgkamp.
- It’s a wide open race. Join the fight, sagde Rick Santorum efter primærvalget.
Det betyder, at Gingrich og Santorum indtil videre stadig deler de konservative republikanske vælgere imellem sig. Romney kan håbe, at hans moderate vælgere samlet i en blok giver ham lige de par procentpoint hist og her, der sikrer ham den endelige sejr.
Uforudsigelighed
Med afgørelsen i South Carolina fortsætter et af de mest uforudsigelse republikanske primærvalg i mange år. Stort set alle kandidater har ført stort og blevet anset som uovervindelige, og for kun en uge siden talte alle om, hvornår den sidste modkandidat ville trække sig og overlade pladsen til Romney. Nu spørger alle i stedet, om den moderate Romney kan stå distancen og vinde de skeptiske republikanske primærvælgere over på sin side.
Næste udfordring er primærvalget i Florida 31. januar. Romney har den bedste valgmaskine i delstaten og har allerede brugt flere millioner på reklamer i en stat, der er meget dyr at købe reklamer i. Om det er nok til at stoppe Gingrichs fremdrift ved vi først den sidste dag i januar.
Sejrene var på plads i de første to primærvalg, og han førte med tocifrede tal i South Carolina.
I går tabte han i sydstaten med 12 procentpoint op til Newt Gingrich, og en fintælling viste, at Romney havde tabt primærvalget i Iowa til Rick Santorum. Romney står nu tilbage med en pligtsejr i New Hampshire, som han skulle vinde, da han i flere år nærmest har boet i staten.
Gårsdagens primærvalg i South Carolina endte med 40 procent af stemmerne til Newt Gingrich, 28 procent til Mitt Romney, 17 procent til Rick Santorum og 13 procent til Ron Paul.
Skatteproblemer
For at finde grunden skal der uddeles ris til Romney og ros til Gingrich.
Gingrich klarede sig fænomenalt i to debatter op til det første primærvalg i en sydstat. Gingrich har meget grim bagage med sig i privatlivet med affærer og skilsmisser, og det blev han angrebet for. Det bedste angreb er imidlertid forsvar, og Gingrich gik i offensiven mod medierne og anklagede dem for at spænde ben for ham. Strategien lykkedes, og selv de meget kristne vælgere i staten støttede Gingrich i stort tal. Samtidig nødt Gingrich godt af penge fra en velhavende støtte, som smed fem millioner dollars på bordet til anti-Romney reklamer.
Romney formåede ikke at svare effektivt på, hvorfor han ikke offentliggør sine skattepapirer. Bedre blev det ikke af, at han erklærede, han betaler 15 procent i indkomstskat. Den gennemsnitlige amerikaner betaler 35 procent i skat, og Romney formåede ikke at forklare, hvorfor milliardæren betaler mindre.
Under nattens nederlagstale gik Romney til angreb på Gingrichs skattekritik:
- We expected this from President Obama. We didn’t anticipate some Republicans to join him. The Republican Party doesn’t demonize prosperity. We celebrate success in our party.
Talen kunne dog ikke skjule, at Romney var rystet og nu risikerer flere måneders opslidende kamp mod Newt Gingrich.
Newt Gingrich fejrer sejren i South Carolina i går.
Mitt Romney kan finde et enkelt lyspunkt i, at Rick Santorum har sagt, at han vil fortsætte sin valgkamp.
- It’s a wide open race. Join the fight, sagde Rick Santorum efter primærvalget.
Det betyder, at Gingrich og Santorum indtil videre stadig deler de konservative republikanske vælgere imellem sig. Romney kan håbe, at hans moderate vælgere samlet i en blok giver ham lige de par procentpoint hist og her, der sikrer ham den endelige sejr.
Uforudsigelighed
Med afgørelsen i South Carolina fortsætter et af de mest uforudsigelse republikanske primærvalg i mange år. Stort set alle kandidater har ført stort og blevet anset som uovervindelige, og for kun en uge siden talte alle om, hvornår den sidste modkandidat ville trække sig og overlade pladsen til Romney. Nu spørger alle i stedet, om den moderate Romney kan stå distancen og vinde de skeptiske republikanske primærvælgere over på sin side.
Næste udfordring er primærvalget i Florida 31. januar. Romney har den bedste valgmaskine i delstaten og har allerede brugt flere millioner på reklamer i en stat, der er meget dyr at købe reklamer i. Om det er nok til at stoppe Gingrichs fremdrift ved vi først den sidste dag i januar.
7.1.12
Romney vil lukke kampen
PRIMÆRVALG 2012: Journalister, bloggerer og politisk interesserede havde set frem til et langt og opslidende republikansk primærvalg. Det samme gjaldt utvivlsomt for Barack Obama, der gerne ville have en hårdt såret republikansk kandidat at kæmpe imod.
Men med Mitt Romneys otte stemmer (!) lille sejr i Iowa og en stor føring i meningsmålingerne i New Hampshire, som stemmer i næste uge, tyder meget på, at Romney i slutningen af januar kan blive kronet til republikanernes kandidat ved præsidentvalget 2012.
Efter en forventelig sejr i New Hampshire skal Romney "blot" sikre sig sejren i South Carolina og Florida, og så kan ingen stoppe ham.
I Florida er Romney allerede ved at udnytte sin store finansielle styrke og har købt tv-reklamer hele januar igennem.
South Carolina er den mest konservative af staterne og den, Romney umiddelbart bør få flest problemer i.
Allerede i dag fører han dog i staten, men det skyldes primært, at kandidater som Rick Perry, Rick Santorum og Newt Gingrich deler de konservative og evangelske stemmer mellem sig.
For at spænde ben for Romney kræver det med stor sandsynlighed, at den konservative fløj hos Republikanerne samler sig om en kandidat, så Romney ikke længere kan nyde godt af splittelsen. En sådan samling skal senest finde sted efter New Hampshire. Men lige nu er der intet, der tyder på, at det sker.
Men med Mitt Romneys otte stemmer (!) lille sejr i Iowa og en stor føring i meningsmålingerne i New Hampshire, som stemmer i næste uge, tyder meget på, at Romney i slutningen af januar kan blive kronet til republikanernes kandidat ved præsidentvalget 2012.
Efter en forventelig sejr i New Hampshire skal Romney "blot" sikre sig sejren i South Carolina og Florida, og så kan ingen stoppe ham.
I Florida er Romney allerede ved at udnytte sin store finansielle styrke og har købt tv-reklamer hele januar igennem.
South Carolina er den mest konservative af staterne og den, Romney umiddelbart bør få flest problemer i.
Allerede i dag fører han dog i staten, men det skyldes primært, at kandidater som Rick Perry, Rick Santorum og Newt Gingrich deler de konservative og evangelske stemmer mellem sig.
For at spænde ben for Romney kræver det med stor sandsynlighed, at den konservative fløj hos Republikanerne samler sig om en kandidat, så Romney ikke længere kan nyde godt af splittelsen. En sådan samling skal senest finde sted efter New Hampshire. Men lige nu er der intet, der tyder på, at det sker.
Subscribe to:
Posts (Atom)
