Da Donald Trump erklærede handelskrig mod Kina, ville det blive en hurtig sejr uden lidelser for amerikanerne, lød det.
Men kineserne er et strategisk klogt folkefærd. I deres kommunistiske diktatur kan det godt gå, at industrier ramt af Trumps toldmure lider nogen tid. Hvor skal de kinesiske arbejdere gå hen og beklage sig?
Kinesere rammer landbruget
Men i USA sætter vælgerne krydser. Og ved at lægge told på særligt amerikanske landbrugsprodukter kan kineserne rammer Trumps kernevælgere, som han ikke kan undvære.
Som sagt, så gjort. Særligt sojabønne-produktionen er hårdt ramt, men også andre dele af landbruget vånder sig under kinesernes hævn-told.
Trump reagerede med en støttepakke til landbrugets på 1,2 milliarder dollars. Udover at være et klart tegn på, at republikanernes tidligere begejstring for frihandel forsvinder, så snart der er krisetegn og risiko for stemmetab, er pakken tilsyneladende ikke nok.
Cheddar til de fattige
I et brev til præsidenten skriver ADC, den amerikanske organisation for mejerier:
"Lige nu ligger der 1,4 mia. pund amerikansk cheddar og andre typer ost på lager i kølerum over hele USA. Med den nuværende mælkepris på et rekordlavt niveau er det nødvendigt, at dette overskudslager bliver elimineret for at skabe en ny start for branchen. Anslået 40 mio. amerikanere kæmper med sult. Overskudslageret af mejerivarer i form af ost vil være en fremragende kilde til næring for familier, der ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra."
Smart af organisationen, der kobler erhvervsstøtte med hjælp til fattige og sultne.
65 % fald i Kina-eksport
ADC fortsætter i brevet:
"Osteeksporten fra USA til Mexico er faldet med mere end 10 procent årligt, og leverancerne til Kina er faldet med næsten 65 procent årligt."
Trump har ikke reageret endnu, men med et fald de seneste år i mælkeprisen på cirka 40 procent, er der næppe tvivl om, at mange mælkebønder og ansatte i mejeribranchen vil overveje, om Trump og Republikanerne er det rette sted at sætte krydset ved næste valg.
Showing posts with label landbrug. Show all posts
Showing posts with label landbrug. Show all posts
10.2.14
Fattige får mindre fødevarehjælp
LANDBRUG: Ligesom i EU fylder landbrugspolitik meget på den amerikanske stats budget. Nu er det lykkes at lande et kompromis om en ny landbrugslov, som tilmed har bred opbakning fra demokrater og republikanere. Præsident Barack Obama underskrev loven i fredags efter vedtagelsen i Kongressen.
Mad til fattige
Som noget særligt handler den amerikanske lovgivning om landbrug også om det såkaldte "Food Stamp Program." Her får fattige amerikanere via et debitkort lov til at købe en bestemt mængde mad hver måned. Op mod 40 millioner amerikanere får del i hjælpen.
I den nye lov vil programmet hver år få skåret en procent i budgettet - ca. 800 mio dollars hvert år i de næste fem år. Samtidig sættes grænsen op for, hvornår amerikanerne kan modtage hjælpen.
Her ville republikanerne gerne have skåret mere, men Obama skulle også tækkes venstreorienterede demokrater. Et kompromis blev landet, især takket være en fleksibel tilgang til selve landbrugsstøtten.
Republikanerne har nemlig været særligt været tilfredse med, at markedet får mere at sige.
Flere milliarder dollars i direkte støtte bliver skåret væk. Før fik flere landmænd fik penge, uden egentlig at gøre noget for dem. Fremover bliver pengene brugt som en form for forsikring. Falder priserne på en afgrøde kraftigt, eller ødelægger en naturkatastrofe høsten, vil landmændene kunne få hjælp.
Loven gælder frem til 2018, men nogle tiltag er allerede dækket ind i længere tid - eksempelvis eksportfremme. I alt er der udgifter for 956 milliarder dollars de kommende ti år i loven.
Mad til fattige
Som noget særligt handler den amerikanske lovgivning om landbrug også om det såkaldte "Food Stamp Program." Her får fattige amerikanere via et debitkort lov til at købe en bestemt mængde mad hver måned. Op mod 40 millioner amerikanere får del i hjælpen.
I den nye lov vil programmet hver år få skåret en procent i budgettet - ca. 800 mio dollars hvert år i de næste fem år. Samtidig sættes grænsen op for, hvornår amerikanerne kan modtage hjælpen.
Her ville republikanerne gerne have skåret mere, men Obama skulle også tækkes venstreorienterede demokrater. Et kompromis blev landet, især takket være en fleksibel tilgang til selve landbrugsstøtten.
Republikanerne har nemlig været særligt været tilfredse med, at markedet får mere at sige.
Flere milliarder dollars i direkte støtte bliver skåret væk. Før fik flere landmænd fik penge, uden egentlig at gøre noget for dem. Fremover bliver pengene brugt som en form for forsikring. Falder priserne på en afgrøde kraftigt, eller ødelægger en naturkatastrofe høsten, vil landmændene kunne få hjælp.
Loven gælder frem til 2018, men nogle tiltag er allerede dækket ind i længere tid - eksempelvis eksportfremme. I alt er der udgifter for 956 milliarder dollars de kommende ti år i loven.
10.1.11
Fra vindmøller og letbaner til olie og motorveje
FORANDRINGER: Den nye kongres er nu på plads. Udover det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus som afgørende nyt element vil USA’s fremtid de kommende to år også lade sig ændre af, at de ledende politikere er fra helt andre egne af landet end før.
I Repræsentanternes Hus var lederne før Nancy Pelosi fra San Francisco, Charles Rangel fra Manhattan, Henry Waxman fra Los Angeles og Barney Frank fra Boston. Alle demokrater og alle fra knaldblå storbyområder.
Grøn energi står for fald
Den nye formand John Boehner er valgt i landområder uden for Cincinatti i Ohio, mens Eric Cantor, leder af det republikanske flertal, er valgt i Richmonds forstæder i Virginia. Paul Ryan, formand for budgetudvalget, er fra Wisconsin og valgt i den mindre by Janesville med 63.000 indbyggere.
Lederne i den gamle kongres repræsenterede de offentlige fagforeninger, eliteuniversiteter og den grønne energiindustri. Derfor er pengene til investering i grøn energi, grøn transport og grøn vækst da også væltet ind hos firmaer og offentlige forvaltninger de seneste to år.
De nye ledere repræsenterer områder, der stadig står for olie, kul og klassisk fremstillingsindustri. Samtidig er ingen af de nye ledere fra storbyer, og derfor vil tilskud til sporvogne, letbaner og alskens tiltag til de store byer forsvinde til fordel for investeringer i veje og motorveje – noget som deres vælgere på Texas’ prærie vil gøre brug af i modsætning til en letbane i Harlem.
De 700.000 ansatte i olie- kul- og gasbranchen kan se frem til lysere tider. Færre subsidier til grøn energi vil få en del vaklende grønne selskaber til endeligt at dreje nøglen om.
De nye republikanske ledere indledte tilværelsen i den nytiltrådte kongres med at læse forfatningen højt. Målet var at vise, at politikerne nu ville overholde den oprindelige forfatning og ikke lade staten bestemme mere og mere.
Samtidig vil miljøreguleringer ikke blive nær så strikse som ellers. Stater som West Virginia, Texas, Oklahoma, Louisiana, Kentucky og Pennsylvania er stærkt præget af olie- og kulindustrier. Her vil Republikanernes politik blive modtaget med begejstring.
Hæren i minefelt
Ikke alt er dog fryd og gammen for røde, republikanske stater. Mener Republikanerne det alvorligt med at skabe mere balance på de offentlige budgetter, bliver det før eller siden nødvendigt at røre ved udgifterne til militæret. Da George W. Bush kom til magten i 2001, var budgettet til det amerikanske militær på lige over 300 milliarder dollars. I 2011 forventes udgifterne at kravle over 700 milliarder dollars.
Stater som Virginia, Arizona, Alabama og Texas lever højt på den føderale regerings udgifter til militærindkøb, baser og ansatte i forsvaret. Her vil nedskæringer føre til voldsom modstand.
Også den amerikanske landbrugsstøtte kan stå for skud. Trods Republikanernes lovprisning af det frie marked, har partiet i årtier stået vagt om ”familiegårdene” og pumpet hundreder af milliarder dollars i urentable gårde.
Endnu har Republikanerne dog ikke vist nogen vilje til at skære i nogen af de to ovenstående ting. Derfor bliver de klareste politiske ændringer indtil videre en lysere fremtid for olie og kul, mens letbaner og vindmøller må ud og klare sig på markedets vilkår.
I Repræsentanternes Hus var lederne før Nancy Pelosi fra San Francisco, Charles Rangel fra Manhattan, Henry Waxman fra Los Angeles og Barney Frank fra Boston. Alle demokrater og alle fra knaldblå storbyområder.
Grøn energi står for fald
Den nye formand John Boehner er valgt i landområder uden for Cincinatti i Ohio, mens Eric Cantor, leder af det republikanske flertal, er valgt i Richmonds forstæder i Virginia. Paul Ryan, formand for budgetudvalget, er fra Wisconsin og valgt i den mindre by Janesville med 63.000 indbyggere.
Lederne i den gamle kongres repræsenterede de offentlige fagforeninger, eliteuniversiteter og den grønne energiindustri. Derfor er pengene til investering i grøn energi, grøn transport og grøn vækst da også væltet ind hos firmaer og offentlige forvaltninger de seneste to år.
De nye ledere repræsenterer områder, der stadig står for olie, kul og klassisk fremstillingsindustri. Samtidig er ingen af de nye ledere fra storbyer, og derfor vil tilskud til sporvogne, letbaner og alskens tiltag til de store byer forsvinde til fordel for investeringer i veje og motorveje – noget som deres vælgere på Texas’ prærie vil gøre brug af i modsætning til en letbane i Harlem.
De 700.000 ansatte i olie- kul- og gasbranchen kan se frem til lysere tider. Færre subsidier til grøn energi vil få en del vaklende grønne selskaber til endeligt at dreje nøglen om.
De nye republikanske ledere indledte tilværelsen i den nytiltrådte kongres med at læse forfatningen højt. Målet var at vise, at politikerne nu ville overholde den oprindelige forfatning og ikke lade staten bestemme mere og mere.
Samtidig vil miljøreguleringer ikke blive nær så strikse som ellers. Stater som West Virginia, Texas, Oklahoma, Louisiana, Kentucky og Pennsylvania er stærkt præget af olie- og kulindustrier. Her vil Republikanernes politik blive modtaget med begejstring.
Hæren i minefelt
Ikke alt er dog fryd og gammen for røde, republikanske stater. Mener Republikanerne det alvorligt med at skabe mere balance på de offentlige budgetter, bliver det før eller siden nødvendigt at røre ved udgifterne til militæret. Da George W. Bush kom til magten i 2001, var budgettet til det amerikanske militær på lige over 300 milliarder dollars. I 2011 forventes udgifterne at kravle over 700 milliarder dollars.
Stater som Virginia, Arizona, Alabama og Texas lever højt på den føderale regerings udgifter til militærindkøb, baser og ansatte i forsvaret. Her vil nedskæringer føre til voldsom modstand.
Også den amerikanske landbrugsstøtte kan stå for skud. Trods Republikanernes lovprisning af det frie marked, har partiet i årtier stået vagt om ”familiegårdene” og pumpet hundreder af milliarder dollars i urentable gårde.
Endnu har Republikanerne dog ikke vist nogen vilje til at skære i nogen af de to ovenstående ting. Derfor bliver de klareste politiske ændringer indtil videre en lysere fremtid for olie og kul, mens letbaner og vindmøller må ud og klare sig på markedets vilkår.
Subscribe to:
Posts (Atom)
