Den store overraskelse på valgnatten i 2016 begyndte, da Pennsylvania, North Carolina og ellers sikkert demokratiske stater i Midtvesten som Michigan og Wisconsin så umådeligt tætte ud. Siden endte Donald J. Trump med at vinde i alle staterne og dermed få præsidentposten.
Trumps sejr i Wisconsin var den første for en republikaner siden Ronald Reagan i 1984. I Michigan var det første gang siden George H. W. Bush vandt staten i 1988. Det samme gjaldt for Pennsylvania.
Hvordan ser det så ud i 2020? Det har velrenommerede Quinnipiac University undersøgt.
Målingen viser, at demokraterne med alle opstillede kandidater står til at genvinde Pennsylvania og Michigan. Men Trump vinder i Wisconsin i alle målinger. Her er halvdelen af vælgerne da også positive over for præsidenten.
Hvad sker der, hvis de to stater skifter, men alt ellers forbliver som i 2016?
Så vinder Trump med 270 valgmandsstemmer mod 268 til Demokraterne.
Men kan Demokraterne hente en enkelt valgmandsstemme i Maine eller Nebraska, der deler valgmandsstemmer ud efter kongresdistrikter, står der pludselig 269-269. Og det scenarie er slet ikke umuligt i de to delstater.
Hvad sker der så?
Præsident og vicepræsident fra hvert parti
Så vælger Repræsentanternes Hus præsidenten med en stemme til hver delstat. Her vinder Trump nok, idet mange af de små delstater er republikanske, og de udgør numerisk et flertal.
Senatet vælger vicepræsidenten. Her er det senatorerne, der stemmer. Og Senatet kan meget vel have demokratisk flertal og dermed vælge den demokratiske vicepræsidentkandidat til posten.
Dermed kan vi ende med præsident Trump og vicepræsident Kamala Harris eller Stacey Abrams.
Mon ikke det vil føre til generel morskab og en del vrisne tweets fra Trump til en genre personer, han sjældent bryder sig om: Kvinder og sorte - tilmed samlet i én.
Showing posts with label præsidentvalg 2016;. Show all posts
Showing posts with label præsidentvalg 2016;. Show all posts
13.7.19
I 48 timer overvejede Republikanerne at sparke præsidentkandidat Trump ud
Donald Trumps kritik af en militærfamilie med Golden Star-medalje, hans omtale af journalist Megyn Kellys menstruation eller den fysiske mobning af en handicappet reporter udgjorde af årsager, historikere vil debattere i årtier, ingen livsfare for præsidentkandidat Trump i 2016.
Men da den famøse "pussy grabbing-"video kom ud var der panik. Og i 48 timer overvejede partiet seriøst at smide Trump ud som kanddidat.
Politicos reporter Tim Alberta har fået adgang til førstehåndskilder i Det Republikanske Parti fra de 48 hektiske timer.
“Either you’ll lose in the biggest landslide in history, or you can get out of the race and let somebody else run who can win," lød det fra den republikanske partileder Reince Priebus, da det stod værst til.
Som bekendt lyttede The Donald ikke til det råd. Som det - naturligvis i et tweet - lød fra Trump:
"The media and establishment want me out of the race so badly. I WILL NEVER DROP OUT OF THE RACE, WILL NEVER LET MY SUPPORTERS DOWN! #MAGA.”
Og MAGA blev det.
Læs et kapitel fra bogen om det højspændte politiske drama her.
Men da den famøse "pussy grabbing-"video kom ud var der panik. Og i 48 timer overvejede partiet seriøst at smide Trump ud som kanddidat.
Politicos reporter Tim Alberta har fået adgang til førstehåndskilder i Det Republikanske Parti fra de 48 hektiske timer.
“Either you’ll lose in the biggest landslide in history, or you can get out of the race and let somebody else run who can win," lød det fra den republikanske partileder Reince Priebus, da det stod værst til.
Som bekendt lyttede The Donald ikke til det råd. Som det - naturligvis i et tweet - lød fra Trump:
"The media and establishment want me out of the race so badly. I WILL NEVER DROP OUT OF THE RACE, WILL NEVER LET MY SUPPORTERS DOWN! #MAGA.”
Og MAGA blev det.
Læs et kapitel fra bogen om det højspændte politiske drama her.
21.1.17
Donald Trump er præsident
I lidt over et døgn har Donald John Trump nu været USA's præsident og leder af den frie verden. Sidstnævnte er klart ikke hans prioritet. Hans eneste prioritet er USA.
"From this moment on, it's going to be America First", lød det i Trumps tiltrædelsestale.
Efter edsaflæggelse, kanonsalut og melodien "Hail to the Chief" var det tids til Donald Trumps indsættelselstale, og konklusionen er klar: 70 år med Pax Americana er forbi. USA vil ikke længere uselvist kæmpe og betale for europæernes frihed, og Kina skal ikke forvente at kunne hente amerikanske arbejdspladser uden modstand. Det var en patriotismens, protektionismens og populismens tale.
Populismens tale
What you see is what you'll get, lyder et ordsprog. Og vi får den præsident Trump, som kandidat Trump også var. Håbet blandt nogle om, at han ville moderere sig som præsident, fordampede i det disede og fugtige Washington-vejr.
Sætninger som "we are transferring power from Washington, D.C. and giving it back to you, the American People" og "January 20th 2017, will be remembered as the day the people became the rulers of this nation again" ville (hvis man ser bort fra datoen) lige så vel kunne siges af Andrew Jackson eller William Jennings Bryan. De er amerikansk histories hidtil mest populistiske politikere, men de får nu kam til deres hår af Trump.
Og Republikanerne må have haft svært ved at sluge tiraderne mod frihandel: "Every decision on trade, on taxes, on immigration, on foreign affairs, will be made to benefit American workers and American families. We will follow two simple rules: buy American and hire American."
For tilhængerne har det været en jubeldag. De får alt, hvad de ønsker sig. Også en præsident, der åbent erklærer krig mod radikal islamisk terrorisme. Det begreb ville hverken Barack Obama eller Hillary Clinton tage i deres mund.
Frihandel og globalisering er død
Derudover var det i øvrigt en voldsomt negativ tale. USA har lige nu rekordlav arbejdsløshed, væksten er sund, og kriminaliteten er på det laveste niveau i flere årtier. Men sådan ser Trump det ikke. "Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation; an education system, flush with cash, but which leaves our young and beautiful students deprived of knowledge; and the crime and gangs and drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential."
USA som leder af frihandlens og globaliseringens tidsalder siden 1991 er forbi. Det er også tiden siden 1945, hvor USA har sikret freden i Vesteuropa gennem NATO. Nu begynder en ny periode i verdenshistorien. Og ikke engang Trump er nok helt klar over, hvordan den verden kommer til at se ud. Men skal vi plukke Trumps politiske visioner ud af talen, er det en verden i nedenståendes billede, vi står over for. Det hele kan opsummeres i to ord: America first!
"But for too many of our citizens, a different reality exists: Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation; an education system, flush with cash, but which leaves our young and beautiful students deprived of knowledge; and the crime and gangs and drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential.
This American carnage stops right here and stops right now.
For many decades, we’ve enriched foreign industry at the expense of American industry;
Subsidized the armies of other countries while allowing for the very sad depletion of our military;
We’ve defended other nation’s borders while refusing to defend our own;
And spent trillions of dollars overseas while America’s infrastructure has fallen into disrepair and decay.
We’ve made other countries rich while the wealth, strength, and confidence of our country has disappeared over the horizon.
One by one, the factories shuttered and left our shores, with not even a thought about the millions upon millions of American workers left behind.
The wealth of our middle class has been ripped from their homes and then redistributed across the entire world.
But that is the past. And now we are looking only to the future.
We assembled here today are issuing a new decree to be heard in every city, in every foreign capital, and in every hall of power.
From this day forward, a new vision will govern our land.
From this moment on, it’s going to be America First.
Every decision on trade, on taxes, on immigration, on foreign affairs, will be made to benefit American workers and American families.
We must protect our borders from the ravages of other countries making our products, stealing our companies, and destroying our jobs. Protection will lead to great prosperity and strength.
"From this moment on, it's going to be America First", lød det i Trumps tiltrædelsestale.
Efter edsaflæggelse, kanonsalut og melodien "Hail to the Chief" var det tids til Donald Trumps indsættelselstale, og konklusionen er klar: 70 år med Pax Americana er forbi. USA vil ikke længere uselvist kæmpe og betale for europæernes frihed, og Kina skal ikke forvente at kunne hente amerikanske arbejdspladser uden modstand. Det var en patriotismens, protektionismens og populismens tale.
Populismens tale
What you see is what you'll get, lyder et ordsprog. Og vi får den præsident Trump, som kandidat Trump også var. Håbet blandt nogle om, at han ville moderere sig som præsident, fordampede i det disede og fugtige Washington-vejr.
Sætninger som "we are transferring power from Washington, D.C. and giving it back to you, the American People" og "January 20th 2017, will be remembered as the day the people became the rulers of this nation again" ville (hvis man ser bort fra datoen) lige så vel kunne siges af Andrew Jackson eller William Jennings Bryan. De er amerikansk histories hidtil mest populistiske politikere, men de får nu kam til deres hår af Trump.
Og Republikanerne må have haft svært ved at sluge tiraderne mod frihandel: "Every decision on trade, on taxes, on immigration, on foreign affairs, will be made to benefit American workers and American families. We will follow two simple rules: buy American and hire American."
For tilhængerne har det været en jubeldag. De får alt, hvad de ønsker sig. Også en præsident, der åbent erklærer krig mod radikal islamisk terrorisme. Det begreb ville hverken Barack Obama eller Hillary Clinton tage i deres mund.
Frihandel og globalisering er død
Derudover var det i øvrigt en voldsomt negativ tale. USA har lige nu rekordlav arbejdsløshed, væksten er sund, og kriminaliteten er på det laveste niveau i flere årtier. Men sådan ser Trump det ikke. "Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation; an education system, flush with cash, but which leaves our young and beautiful students deprived of knowledge; and the crime and gangs and drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential."
USA som leder af frihandlens og globaliseringens tidsalder siden 1991 er forbi. Det er også tiden siden 1945, hvor USA har sikret freden i Vesteuropa gennem NATO. Nu begynder en ny periode i verdenshistorien. Og ikke engang Trump er nok helt klar over, hvordan den verden kommer til at se ud. Men skal vi plukke Trumps politiske visioner ud af talen, er det en verden i nedenståendes billede, vi står over for. Det hele kan opsummeres i to ord: America first!
"But for too many of our citizens, a different reality exists: Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation; an education system, flush with cash, but which leaves our young and beautiful students deprived of knowledge; and the crime and gangs and drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential.
This American carnage stops right here and stops right now.
For many decades, we’ve enriched foreign industry at the expense of American industry;
Subsidized the armies of other countries while allowing for the very sad depletion of our military;
We’ve defended other nation’s borders while refusing to defend our own;
And spent trillions of dollars overseas while America’s infrastructure has fallen into disrepair and decay.
We’ve made other countries rich while the wealth, strength, and confidence of our country has disappeared over the horizon.
One by one, the factories shuttered and left our shores, with not even a thought about the millions upon millions of American workers left behind.
The wealth of our middle class has been ripped from their homes and then redistributed across the entire world.
But that is the past. And now we are looking only to the future.
We assembled here today are issuing a new decree to be heard in every city, in every foreign capital, and in every hall of power.
From this day forward, a new vision will govern our land.
From this moment on, it’s going to be America First.
Every decision on trade, on taxes, on immigration, on foreign affairs, will be made to benefit American workers and American families.
We must protect our borders from the ravages of other countries making our products, stealing our companies, and destroying our jobs. Protection will lead to great prosperity and strength.
8.1.17
Trump fortsat ligeglad med efterretningstjenesterne
I forgårs fik Donald Trump en briefing af flere amerikanske efterretningstjenester om Ruslands hacking og påvirkning af den amerikanske valgkamp. Konklusionen var klar: Rusland er skyldig.
Det tog Trump dog let på. Ifølge kilder kaldte han rapporten "ikke-vigtig."
Det har fået tidligere vicedirektør og konstitueret direktør for CIA Michael Morell op af stolen. I en kronik i The New York Times skriver han, at Trumps indstilling kan koste efterretningstjenesterne og USA dyrt. Der er det helt basale, at hvis Trump ikke lytter, ved han ikke nok om tidens store emner som terrorisme, atomvåben, cyberkrig og truende stater som Nordkorea.
En anden er, at efterretningstjenesternes evne til at give gode vurderinger og råd hurtigt vil falde. For hvorfor skulle dygtige medarbejdere lægge enorme indsatser i at producere materiale, præsidenten ikke vil lytte til?
Morell forudsiger, at mange vil forlade tjenesterne i vrede og skuffelse. Og de bliver ikke lette er erstatte. Ifølge eks-direktøren vil det tage op til et årti for en nyansat at matche en erfaring og dygtig efterretningsagents evner og viden.
Det tog Trump dog let på. Ifølge kilder kaldte han rapporten "ikke-vigtig."
Det har fået tidligere vicedirektør og konstitueret direktør for CIA Michael Morell op af stolen. I en kronik i The New York Times skriver han, at Trumps indstilling kan koste efterretningstjenesterne og USA dyrt. Der er det helt basale, at hvis Trump ikke lytter, ved han ikke nok om tidens store emner som terrorisme, atomvåben, cyberkrig og truende stater som Nordkorea.
En anden er, at efterretningstjenesternes evne til at give gode vurderinger og råd hurtigt vil falde. For hvorfor skulle dygtige medarbejdere lægge enorme indsatser i at producere materiale, præsidenten ikke vil lytte til?
Morell forudsiger, at mange vil forlade tjenesterne i vrede og skuffelse. Og de bliver ikke lette er erstatte. Ifølge eks-direktøren vil det tage op til et årti for en nyansat at matche en erfaring og dygtig efterretningsagents evner og viden.
28.11.16
Demokraterne satser på demografien
Donald Trump blev præsident, og utallige Demokrater går med nedslåede øjne og vaklende moral, mens Republikanerne tager fuld kontrol over Kongressen og Det Hvide Hus.
Men demografien vil redde Demokraterne, mener flere. I 2032 vil mange se tilbage på 2016 som den hvide arbejderklasses sidste kamp. De vil ikke se 2016 som et paradigmeskifte.
Donald Trumps snævreste sejre var i Florida med 1,3 procentpoint og de tre rustbæltestater Pennsylvania med 1 procentpoint, Wisconsin med 0,9 og Michigan med 0,2.
I de tre stater gik Trumps støtte blandt den hvide arbejderklasse fra 62 til 69 procent.
Hillary Clinton fik støtte i staterne fra minoriteter på op mod 81 procent.
Frem mod 2032 viser befolkningsfremskrivninger, at den hvide arbejderklasses del af vælgerne i de nævnte stater falder med 8-9 procent. Minoritetsvælgerne stiger næsten tilsvarende, og der kommer også flere hvide universitetsuddannede.
Demografi er skæbne, siger de kloge.
For allerede om fire år vil vi kunne se de befolkningsændringer afspejle sig i valgresultater.
Lad os antage, Donald Trump ikke skuffer sine tilhængere og bevarer sit enorme forspring blandt hvide vælgere i 2020. Og Demokraterne formår ikke at øge forspringet blandt minoriteterne.
På landsplan vil Demokraternes andel af det samlede antal stemmer på grund af befolkningsudviklingen alligevel gå fra 2 procentpoints føring til 3-4 procentpoint. Og det vil være nok til at skubbe alle fire delstater over på Demokraternes side. Nu vinder Demokraterne 303-235 i valgmandskollegiet.
Samtidig vil Demokraterne bliver endnu mere konkurrencedygtige i Arizona, Georgia og North Carolina.
Trump og Co. vil altså skulle mobilisere endnu flere hvide vælgere for at vinde. En stor udfordring i betragtning af, hvor højt niveau de nåede i 2016. Kan de vride endnu mere ud af citronen?
Meget tyder på, at Trump og Republikanerne rider på en bølge af lånt, demografisk tid.
Et lille håb for partiet er dog, at latinoer og sorte i lidt højere grad end vanligt stemte på Republikanerne. Hvorfor? Det ved man ikke helt endnu. Men analyserne skal nok komme, og så skal Republikanerne se, om det er en strategi, partiet kan bygge videre på.
Men demografien vil redde Demokraterne, mener flere. I 2032 vil mange se tilbage på 2016 som den hvide arbejderklasses sidste kamp. De vil ikke se 2016 som et paradigmeskifte.
Donald Trumps snævreste sejre var i Florida med 1,3 procentpoint og de tre rustbæltestater Pennsylvania med 1 procentpoint, Wisconsin med 0,9 og Michigan med 0,2.
I de tre stater gik Trumps støtte blandt den hvide arbejderklasse fra 62 til 69 procent.
Hillary Clinton fik støtte i staterne fra minoriteter på op mod 81 procent.
Frem mod 2032 viser befolkningsfremskrivninger, at den hvide arbejderklasses del af vælgerne i de nævnte stater falder med 8-9 procent. Minoritetsvælgerne stiger næsten tilsvarende, og der kommer også flere hvide universitetsuddannede.
Demografi er skæbne, siger de kloge.
For allerede om fire år vil vi kunne se de befolkningsændringer afspejle sig i valgresultater.
Lad os antage, Donald Trump ikke skuffer sine tilhængere og bevarer sit enorme forspring blandt hvide vælgere i 2020. Og Demokraterne formår ikke at øge forspringet blandt minoriteterne.
På landsplan vil Demokraternes andel af det samlede antal stemmer på grund af befolkningsudviklingen alligevel gå fra 2 procentpoints føring til 3-4 procentpoint. Og det vil være nok til at skubbe alle fire delstater over på Demokraternes side. Nu vinder Demokraterne 303-235 i valgmandskollegiet.
Samtidig vil Demokraterne bliver endnu mere konkurrencedygtige i Arizona, Georgia og North Carolina.
Trump og Co. vil altså skulle mobilisere endnu flere hvide vælgere for at vinde. En stor udfordring i betragtning af, hvor højt niveau de nåede i 2016. Kan de vride endnu mere ud af citronen?
Meget tyder på, at Trump og Republikanerne rider på en bølge af lånt, demografisk tid.
Et lille håb for partiet er dog, at latinoer og sorte i lidt højere grad end vanligt stemte på Republikanerne. Hvorfor? Det ved man ikke helt endnu. Men analyserne skal nok komme, og så skal Republikanerne se, om det er en strategi, partiet kan bygge videre på.
19.11.16
Trump vælger sine tre første mænd
Kommende præsident Donald Trump har udpeget sine tre første nye mænd i regeringen.
Og det er de gamle hvide mænd, der sætter sig i chefposterne.
Senator Jeff Sessions fra Alabama bliver justitsminister. Han var den første senator, der offentligt støttede Trump. Loyalitet bliver belønnet.
I sin tid nominerede Ronald Reagan Sessions til dommer. Men den dengang republikansk dominerede justitskomité i Kongressen afviste Sessions med begrundelsen, at han var for racistisk.
Det sker ikke denne gang. Og der bliver næppe ført mange borgerrettighedssager de kommende år.
General Michael Flynn bliver national sikkerhedsrådgiver. Flynn har været Trumps stærkeste støtte blandt militærfolket. Også her belønnes loyalitet. Flynn har gode forhold til Rusland og meget dårlige forhold til muslimske lande.
Det samme gælder for den kommende CIA-chef Michael Pompeo, som i dag er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Kansas. Han bliver belønnet for at være bannerføren i Benghazi-sagen mod Hillary Clinton.
Apropos Hillary Clinton fik hun en million flere stemmer end Trump, men udnævnelserne er et klart signal om, at Trump ikke af den grund vælger en midtsøgende politik. Vi får et betydeligt politisk kursskifte 20. januar.
Det viser sig også i ambassadør-udnævnelserne. Angiveligt er den evangeliske tidligere præsidentkandidat Mike Huckabee på vej til Israel som ambassadør. Hans første tiltag vil ifølge rygter være at flytte USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Muslimerne vil rase. Den israelske højrefløj med premierminister Benjamin Netanyahu i spidsen vil juble.
Og det er de gamle hvide mænd, der sætter sig i chefposterne.
Senator Jeff Sessions fra Alabama bliver justitsminister. Han var den første senator, der offentligt støttede Trump. Loyalitet bliver belønnet.
I sin tid nominerede Ronald Reagan Sessions til dommer. Men den dengang republikansk dominerede justitskomité i Kongressen afviste Sessions med begrundelsen, at han var for racistisk.
Det sker ikke denne gang. Og der bliver næppe ført mange borgerrettighedssager de kommende år.
General Michael Flynn bliver national sikkerhedsrådgiver. Flynn har været Trumps stærkeste støtte blandt militærfolket. Også her belønnes loyalitet. Flynn har gode forhold til Rusland og meget dårlige forhold til muslimske lande.
Det samme gælder for den kommende CIA-chef Michael Pompeo, som i dag er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Kansas. Han bliver belønnet for at være bannerføren i Benghazi-sagen mod Hillary Clinton.
Apropos Hillary Clinton fik hun en million flere stemmer end Trump, men udnævnelserne er et klart signal om, at Trump ikke af den grund vælger en midtsøgende politik. Vi får et betydeligt politisk kursskifte 20. januar.
Det viser sig også i ambassadør-udnævnelserne. Angiveligt er den evangeliske tidligere præsidentkandidat Mike Huckabee på vej til Israel som ambassadør. Hans første tiltag vil ifølge rygter være at flytte USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Muslimerne vil rase. Den israelske højrefløj med premierminister Benjamin Netanyahu i spidsen vil juble.
14.11.16
Trump fyrer Christie
You're fired, lød det i kommende præsident Donald Trumps tv-program The Apprentice.
Samme besked fik New Jersey-guvernør Chris Christie i fredags. Christie har ledet Donald Trumps såkaldte "transition team", som arbejder med at finde folk og fastlægge politikken fra den dag, Trump indtager Det Hvide Hus.
I stedet har vicepræsident Mike Pence fået posten, mens Christie er blevet en af flere vicedirektører i overtagelsesbiksen.
Grundene er flere. En reelt god grund er, at Christie er ved at blive fældet af en stor skandale i sin hjemstat.
En anden måske mindre god er Trumps svigersøn, Jared Kushner. Han afskyer Christie af den familiære årsag, at Christie smed Kushners far i fængsel, da Christie var statsadvokat.
Den slags infighting, personlige fjendskaber og skiftende alliancer har kendetegnet Trumps valgkamp hele vejen igennem. Og alt tyder på, den fortsætter med al dens medfølgende ustabilitet. Det skriver Politico.
Afløseren, vicepræsident Mike Pence, har al den erfaring som udøvende politisk magthaver, som Trump mangler. Pence har siddet 12 år i Repræsentanternes Hus og været guvernør i Indiana i tre år. Men dermed er han ikke ligefrem det opgør med etablissementet, som Trump lovede. Og Pence er klassisk konservativ republikaner, både økonomisk og ikke mindst socialt med massiv modstand mod abort og homoseksuelle ægteskaber.
Sidstnævnte har aldrig haft Trumps store interesse. Men mere magt til Pence giver antydninger af, at de mere klassiske republikanske mærkesager får mere at skulle have sagt. Og meget tyder på, at vi får samme slags team mellem vicepræsident og præsident, som vi havde mellem George W. Bush og Dick Cheney, hvor den uerfarne Bush lænede sig kraftigt op ad den erfarne Washington-insider Cheney.
Samme besked fik New Jersey-guvernør Chris Christie i fredags. Christie har ledet Donald Trumps såkaldte "transition team", som arbejder med at finde folk og fastlægge politikken fra den dag, Trump indtager Det Hvide Hus.
I stedet har vicepræsident Mike Pence fået posten, mens Christie er blevet en af flere vicedirektører i overtagelsesbiksen.
Grundene er flere. En reelt god grund er, at Christie er ved at blive fældet af en stor skandale i sin hjemstat.
En anden måske mindre god er Trumps svigersøn, Jared Kushner. Han afskyer Christie af den familiære årsag, at Christie smed Kushners far i fængsel, da Christie var statsadvokat.
Den slags infighting, personlige fjendskaber og skiftende alliancer har kendetegnet Trumps valgkamp hele vejen igennem. Og alt tyder på, den fortsætter med al dens medfølgende ustabilitet. Det skriver Politico.
Afløseren, vicepræsident Mike Pence, har al den erfaring som udøvende politisk magthaver, som Trump mangler. Pence har siddet 12 år i Repræsentanternes Hus og været guvernør i Indiana i tre år. Men dermed er han ikke ligefrem det opgør med etablissementet, som Trump lovede. Og Pence er klassisk konservativ republikaner, både økonomisk og ikke mindst socialt med massiv modstand mod abort og homoseksuelle ægteskaber.
Sidstnævnte har aldrig haft Trumps store interesse. Men mere magt til Pence giver antydninger af, at de mere klassiske republikanske mærkesager får mere at skulle have sagt. Og meget tyder på, at vi får samme slags team mellem vicepræsident og præsident, som vi havde mellem George W. Bush og Dick Cheney, hvor den uerfarne Bush lænede sig kraftigt op ad den erfarne Washington-insider Cheney.
9.11.16
Donald Trump vandt valget
På valgnatten i går sneg jeg mig til valgfest hos Socialdemokraterne på Vega i København.
Stemningen var høj - det var Hillary-land blandt de 600-700 fremmødte.
Klokken 6 sad et par hundrede tilbage, tavse og rystende på hovedet, da delstaten Pennsylvania skiftede til Trump-land. Pennsylvania har ikke stemt republikansk siden George H. W. Bush i 1988.
Alle var klar over det: Donald J. Trump var USA's næste præsident.
Og han har grundigt ydmyget alle meningsmålingsinstitutter og mediers forudsigelser - for så vidt også denne lille blog, da jeg i går selvsikkert proklamerede en sikker Clinton-sejr.
Trump talte meget om sin strategi for at vinde de hvide vælgere i rustbæltet. Han besøgte Michigan og Wisconsin ofte de sidste par uger af valgkampen. Hillary Clinton følte presset og svarede igen et par gange i Michigan, men besøgte aldrig Wisconsin. Staterne var en del af Clinton "blå mur", og de nu afklædte analyseinstitutter erklærede, at hendes føring var mellem fem og ti procentpoint i delstaterne.
Fintællingen er endnu ikke helt forbi, men Trump vandt Wisconsin med 47,9 procent af stemmerne mod 46,9 til Clinton. I Michigan lød resultatet 47,6 mod 47,3. Sammenlagt er det kun lidt over 40.000 stemmer, der skiller de to kandidater i de to delstater. Av, hvor må det være bittert for Clinton.
Klart nederlag
Men hendes nederlag i valgmandsstemmer er klart, selvom et par stater stadig tæller. Hillary Clinton får 228 mod 306 til Trump - med det forbehold, at den lille delstat New Hampshire stadig svinger frem og tilbage. Der skal 270 til en sejr. Og Trump tog flotte sejre i svingstater som Florida, Ohio, Pennsylvania, North Carolina og New Hampshire. Kun Nevada, Colorado og Virginia sikrede Clinton sig.
Til gengæld er optællingen stadig i gang i den folkerige delstat Californien. Her vinder Clinton stort, og lige nu tyder meget på, at Clinton derfor får flest stemmer på landsplan trods nederlaget i valgmandskollegiet. Det er sket en håndfuld gange før, senest i 2000 med Al Gore mod George W. Bush.
Hvorfor?
Nu begynder de kloge at dissekere resultaterne og dele domme ud. Nogle mener, at Clinton var den helt forkerte kandidat i et anti-establishment-år. Demokraterne burde have nomineret Joe Biden eller Bernie Sanders.
Mange peger på, at Hillary Clinton manglede FORTÆLLINGEN. Hvorfor ville hun være præsident, og hvad ville hun gøre for landet andet end at skrue på lidt møtrikker?
Og så er der ros til Trump. Han fik flere latinostemmer end Mitt Romney gjorde i 2012, og han fik et flertal af hvide kvinders stemmer. Hvordan han gjorde det med hans udtalelser i baghovedet om begge grupper? Det får vi nok svar på de kommende uger.
Total republikansk dominans
Helt afgørende er det, at Republikanerne bevarer flertallet i begge Kongressens kamre. Og ved midtvejsvalget i 2018 er kortet rigtig skidt for Demokraterne, der har mange udsatte senatorer på valg. Resultatet er, at det konservative USA ledt af Donald Trump samler al magt hos sig de kommende fire år. Kombineret med i hvert fald én og sandsynligvis flere udnævnelser til Højesteret får Trump og Republikanerne sat massive fingeraftryk på USA årtier frem. Checks & balances er der ikke meget af.
I øvrigt har Hillary Clinton i skrivende stund endnu ikke holdt en nederlagstale. Det er meget usædvanligt. Grunden er ukendt.
8.11.16
Hillary Clinton vinder valget
Valgdagen er over os! Uha, hvor bliver det spændende. Selv planlægger jeg naturligvis en all-nighter.
Og dermed er det også blevet tid til at forudsige valget. Jeg kaster mig endda ud i forudsigelser om samtlige stater, så der er rig mulighed for at mobbe mig onsdag morgen.
Så...tada...Hillary Clinton vinder valget, og USA's stater fordeler sig således:
Der skal 270 valgmænd til en sejr, og med 304 er Clinton vinderen i min spåkugle.
Spændende stater
Iowa og Ohio er stater, Barack Obama vandt i 2012. Dem vinder Donald Trump i år. Staterne er fyldt med hvide vælgere, der har levet af industri, som er ved at forsvinde. Det er lige præcis hans kernevælgere, og der er nok af dem til, at staterne falder i hans kurv. Demokraterne vil komme til at savne Ohios 18 valgmandsstemmer.
North Carolina, New Hampshire og Nevada er de stater, jeg er mest i tvivl om. I North Carolina har Republikanerne med succes vedtaget love, der gør det sværere for sorte at stemme. Jeg tror, det er nok til at sikre Trump sejren. I New Hampshire rykker Trump hurtigt fremad i meningsmålingerne. Han sikrer sig staten med et minimalt flertal. Derimod vil Clinton få en lidt større sejr i Nevada. Her tyder de allerede afgivne stemmer på, at Trump ikke kan indhente hende.
Florida er kongen af svingstaterne. Clinton har de seneste uger haft et lille forspring. Meningsmålingerne er så entydige, at Clinton vinder her med et eller to procentpoint. Og selv hvis hun taber både Florida, Ohio og North Carolina, er hun stadig over de 270 valgmænd. Uha, det ser svært ud for Trump.
Trump taber stort i staterne Pennsylvania, Michigan og Minnesota. Her pralede Trump i flere måneder med, at han ville vinde - særligt i Pennsylvania, der har mange hvide vælgere. Men Clinton fører konsekvent staten med høje et-cifrede procentpoint.
Virginia har rykket sig markant de seneste år fra sikker republikansk bastion over svingstat til efterhånden sikker demokratisk fæstning. Onde tunger vil vide, det skyldes mange regeringsansatte fra forbundshovedstaden, der vælger at bo i det nordlige Virginia. Uanset hvad er Clinton og Demokraterne lykkelige for delstatens 13 valgmandsstemmer.
Da det gik allerbedst, troede Clinton hun kunne slå Trump i stater som Arizona og Georgia. Det kommer ikke til at ske. De to trofaste republikanske stater forbliver hos Trump.
Summa summarum: Clinton bliver præsident, og vi kan endelig lægge det mest beskidte og ubehagelige præsidentvalg i mange år bag os. Det har ikke ligefrem været et kvalitetsstempel for vestligt demokrati.
Kongressen
Der er en række andre spændende valg i dag: Guvernørposter skal fordeles, og delstatsparlamenter sammensættes. Afgørende er i høj grad valget til Kongressen: Republikanerne vil holde fast i flertallet i Repræsentanternes Hus, men Demokraterne har gode chancer for at få flertal i Senatet. Lykkes sidstnævnte, kan Clinton rent faktisk ende med at få vedtaget love og indsat sine kandidater til både regeringsposter og ikke mindst domstole. I hvert fald en plads i Højesteret er ledig, og der kommer sandsynligvis snart flere til blandt de aldrende dommere.
Og spørgsmålet er også, hvordan vinderen og taberen reagerer. Vil Trump accepterer et nederlag, eller går han til domstolene? Og hvad med tilhængerne - går de på gaden i oprør? Mange uafklarede spørgsmål venter.
God valgdag og valgnat til alle, der ejer fascinationen af USA og dets valg.
Og dermed er det også blevet tid til at forudsige valget. Jeg kaster mig endda ud i forudsigelser om samtlige stater, så der er rig mulighed for at mobbe mig onsdag morgen.
Så...tada...Hillary Clinton vinder valget, og USA's stater fordeler sig således:
Click the map to create your own at Der skal 270 valgmænd til en sejr, og med 304 er Clinton vinderen i min spåkugle.
Spændende stater
Iowa og Ohio er stater, Barack Obama vandt i 2012. Dem vinder Donald Trump i år. Staterne er fyldt med hvide vælgere, der har levet af industri, som er ved at forsvinde. Det er lige præcis hans kernevælgere, og der er nok af dem til, at staterne falder i hans kurv. Demokraterne vil komme til at savne Ohios 18 valgmandsstemmer.
North Carolina, New Hampshire og Nevada er de stater, jeg er mest i tvivl om. I North Carolina har Republikanerne med succes vedtaget love, der gør det sværere for sorte at stemme. Jeg tror, det er nok til at sikre Trump sejren. I New Hampshire rykker Trump hurtigt fremad i meningsmålingerne. Han sikrer sig staten med et minimalt flertal. Derimod vil Clinton få en lidt større sejr i Nevada. Her tyder de allerede afgivne stemmer på, at Trump ikke kan indhente hende.
Florida er kongen af svingstaterne. Clinton har de seneste uger haft et lille forspring. Meningsmålingerne er så entydige, at Clinton vinder her med et eller to procentpoint. Og selv hvis hun taber både Florida, Ohio og North Carolina, er hun stadig over de 270 valgmænd. Uha, det ser svært ud for Trump.
Trump taber stort i staterne Pennsylvania, Michigan og Minnesota. Her pralede Trump i flere måneder med, at han ville vinde - særligt i Pennsylvania, der har mange hvide vælgere. Men Clinton fører konsekvent staten med høje et-cifrede procentpoint.
Virginia har rykket sig markant de seneste år fra sikker republikansk bastion over svingstat til efterhånden sikker demokratisk fæstning. Onde tunger vil vide, det skyldes mange regeringsansatte fra forbundshovedstaden, der vælger at bo i det nordlige Virginia. Uanset hvad er Clinton og Demokraterne lykkelige for delstatens 13 valgmandsstemmer.
Da det gik allerbedst, troede Clinton hun kunne slå Trump i stater som Arizona og Georgia. Det kommer ikke til at ske. De to trofaste republikanske stater forbliver hos Trump.
Summa summarum: Clinton bliver præsident, og vi kan endelig lægge det mest beskidte og ubehagelige præsidentvalg i mange år bag os. Det har ikke ligefrem været et kvalitetsstempel for vestligt demokrati.
Kongressen
Der er en række andre spændende valg i dag: Guvernørposter skal fordeles, og delstatsparlamenter sammensættes. Afgørende er i høj grad valget til Kongressen: Republikanerne vil holde fast i flertallet i Repræsentanternes Hus, men Demokraterne har gode chancer for at få flertal i Senatet. Lykkes sidstnævnte, kan Clinton rent faktisk ende med at få vedtaget love og indsat sine kandidater til både regeringsposter og ikke mindst domstole. I hvert fald en plads i Højesteret er ledig, og der kommer sandsynligvis snart flere til blandt de aldrende dommere.
Og spørgsmålet er også, hvordan vinderen og taberen reagerer. Vil Trump accepterer et nederlag, eller går han til domstolene? Og hvad med tilhængerne - går de på gaden i oprør? Mange uafklarede spørgsmål venter.
God valgdag og valgnat til alle, der ejer fascinationen af USA og dets valg.
1.11.16
Kom indenfor i Donald Trumps valgkamp
Hvordan Hillary Clintons disciplinerede valgstab fører valgkamp, har jeg før linket til på bloggen.
Men hvordan ser det ud i Trump-land? Det har to medier dykket ned i i fine baggrundsartikler.
Der har været flere historier om, at Donald Trump ikke interesserer sig for big data. Det afviser kampagnen selv ved at give mediet Bloomberg adgang til Trumps datacentral og manden bag. Historien fortæller også, at Trumps mål måske er at skabe en tv-netværk på den anden side af valget. Tjek historien ud her.
New York Magazine har en klassisk artikel om hovedpersonerne i Trumps valgkamp og den umulige kamp for at styre kandidaten Trump. Den historie finder du her.
Begge artikler er skrevet, før den opdaterede udgave af Clintons email-skandale begyndte at rulle. Det må formodes, at humøret i Trump-lejren dags dato er langt mere festligt. Angiveligt er der en bunke meningsmålinger på vej, der viser dødt løb eller endog smal Trump-føring!
Men hvordan ser det ud i Trump-land? Det har to medier dykket ned i i fine baggrundsartikler.
Der har været flere historier om, at Donald Trump ikke interesserer sig for big data. Det afviser kampagnen selv ved at give mediet Bloomberg adgang til Trumps datacentral og manden bag. Historien fortæller også, at Trumps mål måske er at skabe en tv-netværk på den anden side af valget. Tjek historien ud her.
New York Magazine har en klassisk artikel om hovedpersonerne i Trumps valgkamp og den umulige kamp for at styre kandidaten Trump. Den historie finder du her.
Begge artikler er skrevet, før den opdaterede udgave af Clintons email-skandale begyndte at rulle. Det må formodes, at humøret i Trump-lejren dags dato er langt mere festligt. Angiveligt er der en bunke meningsmålinger på vej, der viser dødt løb eller endog smal Trump-føring!
30.10.16
DR sender Weiner-dokumentar
Anthony Weiner er medansvarlig for, at Clintons email-skandale ruller igen. Og udover et uheldigt navn er den tidligere New York-borgmesterkandidat og medlem af Repræsentanternes Hus en person med sexskandaler i form af sexbilleder på mobilen til damer under navnet Carlos Danger. Og så var han gift med Huma Abedin, en af Hillary Clintons nærmeste medarbejdere.
Statsradiofonien har et par dage endnu givet adgang til den fantastiske dokumentar Weiner om hans opblomstring og fald som borgmesterkandidat. Filmen er værd at se alene for Abedins utallige opgivende ansigtsudtryk. Enjoy!
https://www.dr.dk/tv/se/weiner/dokumania-weiner
Statsradiofonien har et par dage endnu givet adgang til den fantastiske dokumentar Weiner om hans opblomstring og fald som borgmesterkandidat. Filmen er værd at se alene for Abedins utallige opgivende ansigtsudtryk. Enjoy!
https://www.dr.dk/tv/se/weiner/dokumania-weiner
29.10.16
538 personer vælger den næste præsident
De mange millioner amerikanske vælgere har rigeligt at tygge på, og overvejelserne er næppe blevet lettere, nu hvor Hillary Clintons email-skandale igen folder sig ud.
Men faktisk er det ikke den enkelte vælger, der i sidste ende vælger præsidenten. Det er derimod de i alt 538 valgmænd, hvoraf Clinton og Trump skal have 270 for at vinde.
Men hvem er disse valgmænd? De spænder fra en voldelig abortmodstander over den republikanske guvernør Chris Christies far og et 93-årigt barnebarn af slaver til en Texas-demokrat, der ville være valgmand for at hjælpe sin ven ud af fængslet.
I en fin infografik dykker Politico ned i disse menneskeskæbner. Læs artiklen her.
Men faktisk er det ikke den enkelte vælger, der i sidste ende vælger præsidenten. Det er derimod de i alt 538 valgmænd, hvoraf Clinton og Trump skal have 270 for at vinde.
Men hvem er disse valgmænd? De spænder fra en voldelig abortmodstander over den republikanske guvernør Chris Christies far og et 93-årigt barnebarn af slaver til en Texas-demokrat, der ville være valgmand for at hjælpe sin ven ud af fængslet.
I en fin infografik dykker Politico ned i disse menneskeskæbner. Læs artiklen her.
21.10.16
Kan der være fusk med valget?
Donald Trump brugte det meste af den sidste debat og også den navnkundige Alfred E. Smith-middag på at erklære, at der vil blive fusket med valget i USA. Og han vil ikke love at anerkende valgresultat.
Det er en rigtig skidt udvikling for den demokratiske stabilitet i USA. Men hvor realistisk er det egentlig med valgfusk?
Valgfusk i en delstat kræver reelt, at delstatens valgansvarlige er med på planen. Det betyder, at guvernøren og den valgansvarlige - som regel delstatens indenrigsminister - skal agere valgfuskere. Er de to personer fra hver sit parti, bliver svindel ualmindeligt svært at gennemføre. Og sidder Republikanerne på posterne, hvilken interesse skulle de så have i at få falske stemmer til at strømme mod Clinton?
Demokraterne kontrollerer begge poster i flere delstater. Et eksempel er New York. Men den vinder Trump ikke uanset hvad, så her er det ligegyldigt.
Fuskeri end ikke nødvendig
Demokraterne kontrollerer også begge poster i svingstater som Pennsylvania, Virginia og New Hampshire. De tre stater har i alt 37 ud af de 270 valgmandsstemmer, der skal til at sikre sejren. Lige nu står Clinton til op mod 350 valgmandsstemmer. Det vil sige: Selvom de tre stater fusker, er fuskeriet faktisk ikke nødvendigt for en Clinton-valgsejr.
I øvrigt er der næsten ingen beviser for valgfusk med personlige stemmer i USA. Præsidentvalget i 2012 gav angiveligt 31 falske stemmer. Ikke ligefrem noget der kan ændre valgresultatet i en svingstat endsige på landsplan.
Men Trump vil utvivlsomt fortsætte med beskyldningerne. Også selvom der ingen beviser er for det overhovedet, og at medier eller idealistiske embedsfolk utvivlsomt lynhurtigt ville fange ethvert tilløb til fusk.
Det er en rigtig skidt udvikling for den demokratiske stabilitet i USA. Men hvor realistisk er det egentlig med valgfusk?
Valgfusk i en delstat kræver reelt, at delstatens valgansvarlige er med på planen. Det betyder, at guvernøren og den valgansvarlige - som regel delstatens indenrigsminister - skal agere valgfuskere. Er de to personer fra hver sit parti, bliver svindel ualmindeligt svært at gennemføre. Og sidder Republikanerne på posterne, hvilken interesse skulle de så have i at få falske stemmer til at strømme mod Clinton?
Demokraterne kontrollerer begge poster i flere delstater. Et eksempel er New York. Men den vinder Trump ikke uanset hvad, så her er det ligegyldigt.
Fuskeri end ikke nødvendig
Demokraterne kontrollerer også begge poster i svingstater som Pennsylvania, Virginia og New Hampshire. De tre stater har i alt 37 ud af de 270 valgmandsstemmer, der skal til at sikre sejren. Lige nu står Clinton til op mod 350 valgmandsstemmer. Det vil sige: Selvom de tre stater fusker, er fuskeriet faktisk ikke nødvendigt for en Clinton-valgsejr.
I øvrigt er der næsten ingen beviser for valgfusk med personlige stemmer i USA. Præsidentvalget i 2012 gav angiveligt 31 falske stemmer. Ikke ligefrem noget der kan ændre valgresultatet i en svingstat endsige på landsplan.
Men Trump vil utvivlsomt fortsætte med beskyldningerne. Også selvom der ingen beviser er for det overhovedet, og at medier eller idealistiske embedsfolk utvivlsomt lynhurtigt ville fange ethvert tilløb til fusk.
17.10.16
Clinton eller Apokalypsen?
"I’m the Last Thing Standing Between You and the Apocalypse."
Et direkte citat og klar udmelding fra Hillary Clinton op mod præsidentvalget om to uger. Humøret er højt i Clinton-lejren efter nogle særdeles gode uger. Men der er også nervøsitet at spore.
I en fantastisk baggrundartikel, hvor journalisten har haft masser af adgang til Hillary Clinton, står der om stemningen i Clintons hovedkvarter:
Whenever I visited Clinton’s campaign headquarters in Brooklyn, the youthful energy and confidence of the staff was leavened by a detectably uneasy undercurrent. Either they are helping elect the first female president, assuring her place in history, or they will be the people who lost to Donald Trump. “There is a dread that people have about what it would actually mean if he were to actually be elected,” John Podesta, Clinton’s campaign chairman, told me. As much as Obama’s team and supporters wanted to see the president re-elected in 2012, Podesta said, “they didn’t feel that the country was going to fall into the abyss if Mitt Romney was president of the United States.”
Clinton selv taler om en digital udvikling inden for valgkampe, som hun kan føle sig rendt over ende af. Og generelt åbner hun virkelig op for den personlige pose. Stærkt anbefalet læsning.
En afgørende grund til det gode humør er naturligvis "grab them by the pussy"-videoen. Den overraskede angiveligt Clinton-lejren lige så meget, som den overraskede Trumps folk. Her kan du læse, hvordan en topprofessionel kampagne griber sagerne an, når modparten spænder alle de ben for sig selv, han kan.
Et direkte citat og klar udmelding fra Hillary Clinton op mod præsidentvalget om to uger. Humøret er højt i Clinton-lejren efter nogle særdeles gode uger. Men der er også nervøsitet at spore.
I en fantastisk baggrundartikel, hvor journalisten har haft masser af adgang til Hillary Clinton, står der om stemningen i Clintons hovedkvarter:
Whenever I visited Clinton’s campaign headquarters in Brooklyn, the youthful energy and confidence of the staff was leavened by a detectably uneasy undercurrent. Either they are helping elect the first female president, assuring her place in history, or they will be the people who lost to Donald Trump. “There is a dread that people have about what it would actually mean if he were to actually be elected,” John Podesta, Clinton’s campaign chairman, told me. As much as Obama’s team and supporters wanted to see the president re-elected in 2012, Podesta said, “they didn’t feel that the country was going to fall into the abyss if Mitt Romney was president of the United States.”
Clinton selv taler om en digital udvikling inden for valgkampe, som hun kan føle sig rendt over ende af. Og generelt åbner hun virkelig op for den personlige pose. Stærkt anbefalet læsning.
En afgørende grund til det gode humør er naturligvis "grab them by the pussy"-videoen. Den overraskede angiveligt Clinton-lejren lige så meget, som den overraskede Trumps folk. Her kan du læse, hvordan en topprofessionel kampagne griber sagerne an, når modparten spænder alle de ben for sig selv, han kan.
9.10.16
Den intuitive valgkamp mod fakta-valgkampen
I øjeblikket har vi fornøjelsen af den måske største oktober-overraskelse nogensinde i amerikansk politik i form af Pussygate. Her taler vi naturligvis om Donald Trumps allerede herostratisk berygtede udtalelser om kvinder i en video fra 2005. Særligt sætningen "Grab them by the pussy" vil stå som en skamstøtte over præsidentvalget i 2016.
Er Trump færdig? Ja, det peger alt på.
Der er debat i nat dansk tid mellem de to kandidater. Reelt er det Trumps sidste chance, og det bliver grimt. Trump vil gå efter Clinton som et såret dyr på savannen, der kæmper for sit liv. Vi får ingen diskussion af Social Security eller amerikansk politik i Mellemøsten. Det bliver affærer og sex. Ikke en god reklame for vestligt demokrati.
Og taber Trump igen den debat stort, er det Republikanske Parti klar til at fjerne al støtte fra ham. Partiet vil i stedet gå efter at bevare flertallet i Kongressens to kamre.
Der er ingen grund til at omtale Pussygate mere her i dag. Det klarer resten af verdens medier så glimrende.
Intuition mod planlægning
I stedet vil jeg anbefale to velskrevne artikler, der fokuserer på den måde, henholdsvis Clinton og Trump har bygget deres valgkamp op. I mange årtier har politiske krigere ladet sig inspirere af den amerikanske valgkamp. Er der overhovedet lærdom at hente i dette års svinesti?
En artikel fokuserer på Kellyanne Conway - kvinden, der fik hevet Trump op fra sumpen, og frem til den første debat ligefrem sørgede for dødt løb mellem de to kandidater. En imponerende indsats. Men Trump kunne ikke klare sig uden krykker i debatten, og med Pussygate er Conways projekt kollapset. Meget i Trumps valgkamp baserer sig på gætværk og ikke mindst håndtering af en svær, hysterisk og hvad angår at suge viden til sig uengageret kandidat. Læs artiklen her.
Clinton, derimod, tror ikke overraskende på forberedelse og minutiøs gennemgang af alskens tænkelige og utænkelige scenarier. Det er paradoksalt nok afsløringen af flere emails fra hendes kampagne, der viser det. Konklusionen overrasker næppe: Forberedelse, data og viden slår slår Trumps og Conways intuitive tilgang. Læs artiklen her.
Er Trump færdig? Ja, det peger alt på.
Der er debat i nat dansk tid mellem de to kandidater. Reelt er det Trumps sidste chance, og det bliver grimt. Trump vil gå efter Clinton som et såret dyr på savannen, der kæmper for sit liv. Vi får ingen diskussion af Social Security eller amerikansk politik i Mellemøsten. Det bliver affærer og sex. Ikke en god reklame for vestligt demokrati.
Og taber Trump igen den debat stort, er det Republikanske Parti klar til at fjerne al støtte fra ham. Partiet vil i stedet gå efter at bevare flertallet i Kongressens to kamre.
Der er ingen grund til at omtale Pussygate mere her i dag. Det klarer resten af verdens medier så glimrende.
Intuition mod planlægning
I stedet vil jeg anbefale to velskrevne artikler, der fokuserer på den måde, henholdsvis Clinton og Trump har bygget deres valgkamp op. I mange årtier har politiske krigere ladet sig inspirere af den amerikanske valgkamp. Er der overhovedet lærdom at hente i dette års svinesti?
En artikel fokuserer på Kellyanne Conway - kvinden, der fik hevet Trump op fra sumpen, og frem til den første debat ligefrem sørgede for dødt løb mellem de to kandidater. En imponerende indsats. Men Trump kunne ikke klare sig uden krykker i debatten, og med Pussygate er Conways projekt kollapset. Meget i Trumps valgkamp baserer sig på gætværk og ikke mindst håndtering af en svær, hysterisk og hvad angår at suge viden til sig uengageret kandidat. Læs artiklen her.
Clinton, derimod, tror ikke overraskende på forberedelse og minutiøs gennemgang af alskens tænkelige og utænkelige scenarier. Det er paradoksalt nok afsløringen af flere emails fra hendes kampagne, der viser det. Konklusionen overrasker næppe: Forberedelse, data og viden slår slår Trumps og Conways intuitive tilgang. Læs artiklen her.
1.10.16
Clinton tager føringen
Efter seneste weekends katastrofale Trump-indsats i den første præsidendebat, har Hillary Clinton taget føringen i meningsmålinger. På landsplan er hun i spidsen med omkring fem procentpoint i de vægtede meningsmålinger. Vigtigere endnu har hun taget føringen i svingstaten Florida, som Trump ganske simpelt ikke kan vinde uden.
Også i andre svingstater som New Hampshire, Nevada, North Carolina, Virginia og Pennsylvania fører Clinton. Kun Iowa har stadig et rødt republikansk stempel.
Trump gjorde det ikke lettere for sig selv med et sært tweet natten til fredag. I debatten bragte Clinton latino-skønheden Alicia Machado op. Hun vandt i sin tid skønhedskonkurrencen Miss Universe, som Trump står bag. Machado blev angiveligt kaldt fed og for "Frk. Hushjælp" af Trump.
Det var en tabersag for Trump, der i forvejen står særdeles svagt hos kvinderne. Men det slår ikke Trump ud, for tweetet lød:
Did Crooked Hilary help disgusting (check out sex tape and past) Alicia M become a U.S. citizen so she could use her in the debate?
Tja - Machado har ikke lavet noget porno. Det har Trump derimod - han deltog i en softcoreporno (dog i en rolle, der beholdt tøjet på) i 2000. Og hans fortid på området er nu heller ikke pletfri med utallige affærer og fire ægteskaber bag sig.
Republikanerne behøver dog ikke begrave partiet. Meget tyder på, de bevarer flertallet i Senatet. Og har partiet flertal i begge Kongressens kamrer, får præsident Clinton lige så lidt lovgivning igennem, som Obama har fået de seneste seks år. Det dysfunktionelle amerikanske demokrati fortsætter.
Også i andre svingstater som New Hampshire, Nevada, North Carolina, Virginia og Pennsylvania fører Clinton. Kun Iowa har stadig et rødt republikansk stempel.
Trump gjorde det ikke lettere for sig selv med et sært tweet natten til fredag. I debatten bragte Clinton latino-skønheden Alicia Machado op. Hun vandt i sin tid skønhedskonkurrencen Miss Universe, som Trump står bag. Machado blev angiveligt kaldt fed og for "Frk. Hushjælp" af Trump.
Det var en tabersag for Trump, der i forvejen står særdeles svagt hos kvinderne. Men det slår ikke Trump ud, for tweetet lød:
Did Crooked Hilary help disgusting (check out sex tape and past) Alicia M become a U.S. citizen so she could use her in the debate?
Tja - Machado har ikke lavet noget porno. Det har Trump derimod - han deltog i en softcoreporno (dog i en rolle, der beholdt tøjet på) i 2000. Og hans fortid på området er nu heller ikke pletfri med utallige affærer og fire ægteskaber bag sig.
Republikanerne behøver dog ikke begrave partiet. Meget tyder på, de bevarer flertallet i Senatet. Og har partiet flertal i begge Kongressens kamrer, får præsident Clinton lige så lidt lovgivning igennem, som Obama har fået de seneste seks år. Det dysfunktionelle amerikanske demokrati fortsætter.
4.9.16
Johnson er færdig
Mens giganterne Donald Trump og Hillary Clinton bokser løs på hinanden, er den libertarianske kandidat Gary Johnson på vej mod det bedste resultat for et tredje parti i USA siden Ross Perots kandidaturer i 1992 og 1996. Den tidligere republikanske guvernør fra New Mexico står til cirka hver tiende stemme.
Men derfor er han alligevel færdig. Vil han nå højere og have valgmandsstemmer, er han nødt til at komme bredt ud i præsidentdebatterne. Den første er 26. september, men den uafhængige kommission bag debatterne vil kun have kandidater med, der når over 15 procent af stemmerne i seks forskellige meningsmålinger.
Det har Johnson aldrig været i nærheden af.
Hans store udfordring er penge. Valgkampskassen har lidt over en million dollar i sig. Derfor fokuserer han på billige radioannoncer i stater, hvor han har stor støtte som Colorado, Iowa, New Hampshire, Oregon, New Mexico, Utah og Wisconsin. Håbet er en håndfuld valgmandsstemmer.
Men det vil ikke hive ham op over de 15 procent. Det kræver tv-reklamer nationalt. Men det rækker pengebeholdningen ikke til.
Catch 22
Det er et catch 22. Johnson har brug for mange penge for at nå debatterne, men han får først store penge, hvis han er med i debatterne. Derfor er han færdig.
Men derfor kan han stadig trække så mange republikanske vælgere, som er utilfredse med Trump, at ellers supersikre republikanske stater som Utah har en lille chance for at gå til Hillary Clinton. Det kan ske ved, at de republikanske vælgere deler sig, mens Clinton holder fast i de demokratiske.
Og uanset hvad er en fremgang fra 1 til 10 procent af stemmerne flot. 2016 bliver et godt år for USA's libertarianske parti.
Men derfor er han alligevel færdig. Vil han nå højere og have valgmandsstemmer, er han nødt til at komme bredt ud i præsidentdebatterne. Den første er 26. september, men den uafhængige kommission bag debatterne vil kun have kandidater med, der når over 15 procent af stemmerne i seks forskellige meningsmålinger.
Det har Johnson aldrig været i nærheden af.
Hans store udfordring er penge. Valgkampskassen har lidt over en million dollar i sig. Derfor fokuserer han på billige radioannoncer i stater, hvor han har stor støtte som Colorado, Iowa, New Hampshire, Oregon, New Mexico, Utah og Wisconsin. Håbet er en håndfuld valgmandsstemmer.
Men det vil ikke hive ham op over de 15 procent. Det kræver tv-reklamer nationalt. Men det rækker pengebeholdningen ikke til.
Catch 22
Det er et catch 22. Johnson har brug for mange penge for at nå debatterne, men han får først store penge, hvis han er med i debatterne. Derfor er han færdig.
Men derfor kan han stadig trække så mange republikanske vælgere, som er utilfredse med Trump, at ellers supersikre republikanske stater som Utah har en lille chance for at gå til Hillary Clinton. Det kan ske ved, at de republikanske vælgere deler sig, mens Clinton holder fast i de demokratiske.
Og uanset hvad er en fremgang fra 1 til 10 procent af stemmerne flot. 2016 bliver et godt år for USA's libertarianske parti.
29.8.16
Trump og rådgivere delte om midten
Hvor langt ind mod midten skal Donald Trump bevæge sig?
Det er kandidaten selv og alle hans valgkampsrådgivere splittede omkring.
Den nye valgkampsledelse anført af Steven Bannon mener, Trump har brug for andre vælgere end blot de rasende, hvide arbejderklassemænd. Således brugte Trump lidt tid i sidste uge på et møde med latino-forretningsmænd i Las Vegas.
Mere betydningsfuldt har stilskiftet vist sig på indvandringsområdet, hvor Trump nærmest skifter mening flere gange hver dag. Det skyldes ifølge insidere, at han ofte har samme holdning, som den sidste person han har talt med. Dermed tæller den personlige adgang til Trump som meget værdifuld for rådgiverne.
I love this guy
Også den menige vælger kan påvirke. Ved et valgmøde i Texas, stillede en vælger sig op med budskabet om, at alle illegale indvandrere skulle ud. Det førte til følgende Trump-citat:
- Well, look, this is like a poll, this is like a poll. And I love the guy that stood up and said — where is that guy? I love this guy. That’s my guy. I mean, I get it. I get it. And I understand what you’re saying. But this is sort of like a poll. And this is what I’m getting all over the country.”
Og dermed var den hårde indvandringspolitik tilbage for en stund.
Torsdag blev den så mildnet, hvor Trump for første gang lovede en række muligheder for, at illegale indvandrere kunne få statsborgerskab. Det førte til voldsom vrede hos de klassisk konservative støtter. Og spørgsmålet er, om Trump ikke forlængst har brændt sine broer hos de latinovælgere og sorte, han nu forsøger at række ud efter. Balancegangen bliver ufatteligt svær.
I foråret var det abort, han skiftede holdning til flere gange dagligt. Det duer ikke i dagens polariserede politiske miljø. Han bliver nødt til at lægge sig fast på en politik snarest. Ellers mister han alle tilhængerne.
Det er kandidaten selv og alle hans valgkampsrådgivere splittede omkring.
Den nye valgkampsledelse anført af Steven Bannon mener, Trump har brug for andre vælgere end blot de rasende, hvide arbejderklassemænd. Således brugte Trump lidt tid i sidste uge på et møde med latino-forretningsmænd i Las Vegas.
Mere betydningsfuldt har stilskiftet vist sig på indvandringsområdet, hvor Trump nærmest skifter mening flere gange hver dag. Det skyldes ifølge insidere, at han ofte har samme holdning, som den sidste person han har talt med. Dermed tæller den personlige adgang til Trump som meget værdifuld for rådgiverne.
I love this guy
Også den menige vælger kan påvirke. Ved et valgmøde i Texas, stillede en vælger sig op med budskabet om, at alle illegale indvandrere skulle ud. Det førte til følgende Trump-citat:
- Well, look, this is like a poll, this is like a poll. And I love the guy that stood up and said — where is that guy? I love this guy. That’s my guy. I mean, I get it. I get it. And I understand what you’re saying. But this is sort of like a poll. And this is what I’m getting all over the country.”
Og dermed var den hårde indvandringspolitik tilbage for en stund.
Torsdag blev den så mildnet, hvor Trump for første gang lovede en række muligheder for, at illegale indvandrere kunne få statsborgerskab. Det førte til voldsom vrede hos de klassisk konservative støtter. Og spørgsmålet er, om Trump ikke forlængst har brændt sine broer hos de latinovælgere og sorte, han nu forsøger at række ud efter. Balancegangen bliver ufatteligt svær.
I foråret var det abort, han skiftede holdning til flere gange dagligt. Det duer ikke i dagens polariserede politiske miljø. Han bliver nødt til at lægge sig fast på en politik snarest. Ellers mister han alle tilhængerne.
20.8.16
Trump: Jeg får 95 procent af de sortes stemmer
Selvtilliden fejler ikke noget hos Donald Trump. Således tror han på, at et massivt flertal af de sorte vælgere vil sætte kryds ved ham. Dog ikke i 2016, men derimod når han skal genvælges i 2020. Her vil 95 procent af de sorte vælgere stemmer på Trump, lyder det fra entrepenør-milliardæren.
Det er en imponerende tro på sig selv. End ikke Barack Obama fik 95 procent af de sorte stemmer, da han blev genvalgt i 2012. Og ingen republikaner har fået et flertal af de sorte stemmer siden 1932. Men det afskrækker ikke Trump:
- I guarantee you that I will get over 95 percent of the African-American vote. I promise you. Because I will produce, lød det fra Trump ifølge Politico.
Kærlighed
Trump har ført en kampagne, hvor modstanderne bliver revet ned og angrebet både politisk og personligt. Men det ændrer ikke på, der venter et Kumbaya-USA, på den anden side af valget, hvis Trump vinder:
- The era of division will be replaced with a future of unity, total unity. We will love each other, erklærede Trump.
Og således opfyldt af drømme, kan vi bevæge os ind i en ny uge.
Det er en imponerende tro på sig selv. End ikke Barack Obama fik 95 procent af de sorte stemmer, da han blev genvalgt i 2012. Og ingen republikaner har fået et flertal af de sorte stemmer siden 1932. Men det afskrækker ikke Trump:
- I guarantee you that I will get over 95 percent of the African-American vote. I promise you. Because I will produce, lød det fra Trump ifølge Politico.
Kærlighed
Trump har ført en kampagne, hvor modstanderne bliver revet ned og angrebet både politisk og personligt. Men det ændrer ikke på, der venter et Kumbaya-USA, på den anden side af valget, hvis Trump vinder:
- The era of division will be replaced with a future of unity, total unity. We will love each other, erklærede Trump.
Og således opfyldt af drømme, kan vi bevæge os ind i en ny uge.
14.8.16
Trump frygter snyd
Forleden førte Trump valgkamp i byen Altoona, Pennsylvania. Optimismen var høj, selvom et vægtet gennemsnit af meningsmålinger viser, at Hillary Clinton fører i delstaten med 47 procent mod 39 procent til Trump.
Alligevel føler han sig sikker på at vinde. Kun snyd kan give Clinton sejren, lød det på valgmødet.
- We're going to watch Pennsylvania. Go down to certain areas and watch and study and make sure other people don't come in and vote five times. If you do that, we're not going to lose. The only way we can lose, in my opinion - I really mean this, Pennsylvania - is if cheating goes on. We have to call up law enforcement, and we have to have the sheriffs and the police chiefs and everybody watching, buldrede Trump.
Anklager om valgsnyd - i øvrigt tre måneder før selve valget - er aldrig set før i USA. Og det er ikke ligefrem sundt for demokratiet på hverken kort eller lang sigt. Det skriver Washington Post i en klumme her.
I øvrigt fik medierne - ifølge mange også en vigtig del af et velfungerende demokrati - det vanlige svirp med Trump-pisken ved Pennsylvania-mødet. Således lød beskrivelsen af journalister:
- I tell you, the lowest. They are the lowest form of humanity.
Alligevel føler han sig sikker på at vinde. Kun snyd kan give Clinton sejren, lød det på valgmødet.
- We're going to watch Pennsylvania. Go down to certain areas and watch and study and make sure other people don't come in and vote five times. If you do that, we're not going to lose. The only way we can lose, in my opinion - I really mean this, Pennsylvania - is if cheating goes on. We have to call up law enforcement, and we have to have the sheriffs and the police chiefs and everybody watching, buldrede Trump.
Anklager om valgsnyd - i øvrigt tre måneder før selve valget - er aldrig set før i USA. Og det er ikke ligefrem sundt for demokratiet på hverken kort eller lang sigt. Det skriver Washington Post i en klumme her.
I øvrigt fik medierne - ifølge mange også en vigtig del af et velfungerende demokrati - det vanlige svirp med Trump-pisken ved Pennsylvania-mødet. Således lød beskrivelsen af journalister:
- I tell you, the lowest. They are the lowest form of humanity.
Subscribe to:
Posts (Atom)
