Kampen om sundhedsreformen blusser op

I det halve år efter præsident Donald J. Trumps indsættelse havde Republikanerne travlt med at fjerne præsident Barack Obamas stolthed: Den største sundhedsreform i årtier, ACA, der blandt andet sikrede mange dækning, selvom de allerede havde sygdomme, og forsikringsselskaber derfor før afviste dem.

Det lykkedes ikke for Trump og Republikanerne. Den nu afdøde senator John McCain reddede ACA med sin stemme i Senatet. Det lykkedes dog Republikanerne at svække loven ved at fjerne kravet om, at du skulle betale skat, hvis du ikke tegnede forsikring. Partiet fjernede også støtte til annoncering om tilmelding og så videre. 

Så døde hele sagen hen og Trumps mange skandaler og Twitter-udmeldinger overtog medierne. 

Men nu er kampen om ACA blusset op igen. Texas-dommer Reed O'Connor har kendt hele ACA ulovlig i henhold til forfatningen. Afgørelsen bunder i netop det fjernede krav om betaling af skat. Højesteret godkendte i sin tid i en snæver afgørelse, at ACA var lovlig, fordi der var krav om skat, og det må den føderale regering godt kræve. 

Republikansk jubel

Uden skattekravet må den føderale regering ikke kræve, at borgere skal tegne forsikringer, mener altså dommer O'Connor, der er kendt for at afgøre særdeles konservativt. 

Trump jubler:

As I predicted all along, Obamacare has been struck down as an UNCONSTITUTIONAL disaster! Now Congress must pass a STRONG law that provides GREAT healthcare and protects pre-existing conditions. Mitch and Nancy, get it done!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 15. december 2018

Slaget er dog langt fra forbi.

Demokratiske jurister og delstater vil appellere, om nødvendigt igen hele vejen til Højesteret. Indtil da fungerer ACA stadig, men priserne for forsikringer vil stige på grund af usikkerheden. Det underminerer hele tanken bag ACA, får folk til at forlade systemet, hvilket sender prisen yderligere op og så videre. Den udvikling begejstrer Republikanerne.

Potent politisk våben

Demokraterne får dog også et potent politisk våben. Målinger ved midtvejsvalget viste, at sundhed og adgangen til lægebehandling uden at blive ruineret lå højt på amerikanernes ønskeliste. Særligt vigtigt for dem var adgang selv med eksisterende sygdomme. Det er en næsten lige så stor ændring i amerikanernes politiske holdning som skiftet i synet på homoseksuelle over de seneste to årtier. 

Den ændring kan tydeligt ses, når lobbyisterne udtaler sig.

- Today's decision is an unfortunate step backward for our health system that is contrary to overwhelming public sentiment, sagde Barbara McAneny, præsident for American Medical Association.

Fra Charles N. "Chip" Kahn III, præsident for Federation of American Hospitals, lød det:

- This ruling would have a devastating impact on the patients we serve and the nation's health-care system as a whole.

Nu kan Demokraterne virkelig erklære sig som partiet, der vil have et sundhedssysstem med adgang for alle. Republikanerne skal finde et meget klart svar på det og kunne lancere eget bud på et sundhedssystem, med mindre det skal koste dyrt ved valgene i 2020. Om det kan lykkes er mere usikkert. USA har ventet på et republikansk bud på en sundhedsreform lige siden Barack Obamas blev vedtaget i 2010. 

Trump: Ophæv Obamacare uden at vedtage ny lov

Vedtagelsen af den republikanske sundhedsreform, AHCA, vakler i Senatet. 

Flere konservative senatorer mener ikke, loven går langt nok i at afskaffe statens rolle i sundhedsvæsenet. Og flere moderate republikanske senatorer mener, loven går for langt i at afskaffe statens rolle i sundhedsvæsenet. På det grundlag er det svært at skabe et kompromis. Lettere bliver det ikke af, at kun 17 procent af amerikanerne bakker op om AHCA, mens 55 % er imod. Det viser en meningsmåling fra NPR/PBS.

Derfor: Trump to the rescue

If Republican Senators are unable to pass what they are working on now, they should immediately REPEAL, and then REPLACE at a later date!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 30. juni 2017

The Donald er inspireret af Nebraska-senator Ben Sasse, som foreslår at afskaffe Obamacare, så loven udløber senest i 2018. Republikanerne har så indtil da til at skrue en ny lov sammen.

30 millioner færre forsikrede
Fremgangsmåden bliver nok svær at overbevise de moderate senatorer om. Ifølge en rapport fra Brookings Institute vil Sasses fremgangsmåde føre til, at 30 millioner amerikanere mister sundhedsforsikringen i 2019. 82 procent af dem er arbejderfamilier - altså Donald Trumps kernevælgere.

Derfor fortsætter armlægningen i Senatet, og kritikken af Trumps håndtering af sagen er massiv. Vi er milevidt fra de nærmest årelange agendasættende fremgangsmåder, som Barack Obama brugte til sin sundhedsreform ACA i 2009, Ronald Reagan til sin skattereform i 1981 eller Lyndon B. Johnson til sin pakke med borgerrettigheder i 1965.

Den republikanske Maine-senator Susan Collins har ikke været imponeret af Trumps håndtering af Kongressen. Andre kilder fortæller, at Trump reelt ikke ved, hvad der står i loven, og bruger mere tid på at angribe medierne på Twitter end på at påvirke stemmeafgivningen i Senatet. 

Sundhedsreform rammer Senatet

I begyndelsen af maj vedtog Repræsentanternes Hus med lille flertal den republikanske sundhedsreform AHCA, som skal afløse Barack Obamas sundhedsreform ACA. I sidste uge præsenterede Senatet så deres version af reformen. De tre udgaver af et amerikansk sundhedssystem er stillet op over for hinanden på overskuelig grafisk måde af The Washington Post her. 

Lykkes det at få 50 stemmer for reformen i Senatet, skal de to huse i Kongressen mødes og vedtage et fælles lovforslag, og så skal begge kamre igen stemme om reformen. Vi er altså tættere end nogensinde før på et dødsstød for præsident Barack Obamas signaturlov, men vi er stadig rigtig langt fra.

For det første er det langt fra sikkert, at  den republikanske senatsleder Mitch McConnell kan samle 50 stemmer i Senatet. Det republikanske flertal er på 52. Altså må kun tre senatorer melde fra hos Republikanerne, da vicepræsident Mike Pence har den afgørende stemme ved en 50-50 afstemning.

Både konservativ og moderat modstand 
Der er allerede to ret sikre nej-stemmer: Nemlig senatorerne Lisa Murkowski fra Alaska og Susan Collins fra Maine. De to moderate kvinder kan ikke acceptere, at AHCA fjerner støtten til organisationen Planned Parenthood, som blandt andet hjælper gravide kvinder under graviditeten, men som også støtter aborter. Og McConnell kan ikke give dem noget, for tillader han støtte til Planned Parenthood, vil flere konservative senatorer sige nej.

Tre konservative senatorer- Rand Paul fra Kentucky, Ted Cruz fra Texas og Mike Lee fra Utah - har meldt sig ud som måske nej. Her skal McConnell give dem flere konservative godbidder, altså skære endnu mere ud af Obamacare.

Det gør det svært at holde fast i de moderate republikanere, hvor Nevada-senator Dean Heller i lørdags meldte sig som modstander.

Det bliver i allerhøjeste grad op ad bakke for McConnell.

I mellemtiden hamrer Demokraterne løs med argumenter om, at 22+ millioner amerikanere vil miste deres sundhedsforsikring, mens de rige får endnu flere skattelettelser. En massiv lobbyindsats er i gang fra Demokraternes side.

Skulle det lykkes for McConnell at få reformen vedtaget, er vi stadig et godt stykke fra endegyldig vedtagelse, fordi der som nævnt skal laves et kompromisforslag, som igen skal vedtages i begge kamre. Med ekstremt snævre flertal i begge kamre kan meget gå galt endnu for Republikanerne.

Trumps sundhedsreform har lang vej endnu

En uge er lang tid i politik. 

For en uge siden var den republikanske sundhedsreform AHCA død og borte. Partiet var splittet mellem konservative og moderate. Præsident Donald Trump ville intet få igennem efter sundheds-fiaskoen. Var Trump reelt uduelig som forhandler?

Men pludselig genopstod AHCA i Repræsentanternes Hus. Og igen gik reformen i stå. Trump gik i aktion. Reformens største republikanske modstander, repræsentant Fred Upton fra Michigan, blev ringet op af præsidenten.

Med en blanding af trusler, bandeord og løfte om syv milliarder dollars mere til højrisiko-forsikringsgruppen blev Upton tilhænger af AHCA, som den republikanske sundhedsreform hedder. Reformen gled igennem med mindst muligt flertal.

Donald Trump fik sin sejr, og han var glad:

It was a GREAT day for the United States of America! This is a great plan that is a repeal & replace of ObamaCare. Make no mistake about it. pic.twitter.com/fYtghBlXxS

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 5. maj 2017

Glæden var stor blandt de republikanske VIP'ere. 

Er Republikanerne nu forenet, og Trumps status som mesterforhandler slået fast?

Nej. Der er lang vej endnu.

Nu skal AHCA vedtages i Senatet, hvor de moderate republikanske stemmer har langt mere indflydelse end i Repræsentanternes Hus, hvor teparti-fløjen sætter meget af dagsordenen.

Skulle en form for AHCA blive vedtaget i Senatet, skal et udvalg af medlemmer fra begge Kongressens kamre skrue et kompromis sammen baseret på de vedtagne lovforslag fra begge kamre. Herefter skal hvert kammer igen stemme ja til den samlede lov. Med minimalt flertal i Repræsentanternes Hus og stor splittelse i Senatet kan denne uges jubel meget vel blive den eneste for Trump på sundhedsområdet. Opløser AHCA sig i forgæves kompromiser, og opgiver Republikanerne lovforslaget, består Obamacare.

Demokratisk kampagne
Det vil muligvis passe en række udsatte republikanske kongresmedlemmer godt. Demokraterne er allerede ved at lave reklamer og kampagner, der fortæller, at nu mister over 20 millioner amerikanere deres sundhedsforsikring. Republikanerne frygter for deres pladser i Kongressen.


Det tog 24 timer. Så var den første demokratiske tv-reklame i luften vendt mod AHCA.

Også den magtfulde amerikanske udgave af Ældresagen er gået i krig mod udsatte Republikanere og vil have dem til at stemme nej. 

Hvad sker der så i Senatet? Senatet har reelt allerede kasseret hele loven fra Repræsentanternes Hus for at skabe sin egen fra bunden. Men det bliver svært.

Jimmy Kimmel-testen
Senator Bill Cassidy fra Louisiana vil ikke stemme for en lov, medmindre den består "Jimmy Kimmel-testen." Den amerikanske komiker Jimmy Kimmel fik forleden en søn, der straks måtte opereres for en hjertesygdom. Far Kimmel gik herefter ud med en appel om, at den mulighed skal alle børn og forældre have, uanset hvor rige eller fattige de måtte være. Det skal en ny lov give mulighed for, mener Cassidy, men det gør Repræsentantenes Hus AHCA-lov ikke.

To yderligere moderate republikanere, Susan Collins fra Maine og Lisa Murkowski fra Alaska, støtter Cassidy. Allerede der har AHCA i sin nuværende form ikke flertal i Senatet. Og den moderate AHCA-lov, der måske kommer fra Senatet, vil møde stor modstand hos den store konservative gruppe i Repræsentanternes Hus.

Skattereform eller medicinpriser?

Efter nederlaget med sundhedsreformen og den efterfølgende republikanske borgerkrig om skylden for fiaskoen har præsident Donald Trump stærkt brug for en sejr.

Hvad skal sejren være?

Lige nu tyder meget på, han går efter en skattereform. Det burde være en win-win: ALLE Republikanere går ind for at sænke skatterne. Men skindet bedrager. Der er stor uenighed om, hvilke skatter der skal lettes. Og uenigheden bliver ikke mindre, når politikerne skal finde ud af, hvordan de betaler for skattelettelserne.

Her risikerer Donald Trump og Republikanerne endnu en fadæse. Men hvor finder præsidenten så sejren?

En mulighed kan være priserne på medicin. De er meget høje i USA, og parallelimport er forbudt, så af den vej er det ikke muligt at presse priserne.

Under valgkampen lovede Trump at få priserne ned. Går han efter at gennemføre valgløftet, kan han stille Demokraterne i et dilemma: Vil de fortsætte den kompromisløse kamp mod Trump, eller vil de stemme for forslaget, som de er politisk enige i?

Bredt flertal
På Republikanernes side er der ingen større begejstring for at regulere medicinalindustrien, og flertallet af partiet vil nok stemme imod. Men tilstrækkelig mange er klar til at stemme for og samtidig utvivlsomt sikre sig stemmer og donationer fra interesseorganisationen AARP, USA's svar på Ældresagen.

Alt i alt bør Trump kunne strikke et flertal sammen af nogle Demokrater og nogle Republikanere. Det vil fremstå som et bredt politisk samarbejde, medicinpriserne vil gå ned, og Trump vil have sin første, store sejr. Med Trumps ord: It will be terrific. Lad os se, om han vælger den vej.

Forsikringsselskaber truer: ObamaCare er nær kollaps

Når præsident Barack Obama taler om, hvad han er mest stolt af gennem sine to præsidentperioder, er sundhedsreformen med kælenavnet "ObamaCare" altid et af punkterne.

Reformen giver ifølge Obama millioner af amerikanere sundhedsforsikring for første gang i deres liv.

Det er også rigtigt. Men spørgsmålet er, om reformen er finansielt bæredygtig.

Det mener nogle meget afgørende partnere i reformen, at den ikke er.

Det drejer sig om de forsikringsselskaber, der står bag sundhedsforsikringerne og de såkaldte "markeder", hvor amerikanere i hver enkelt delstat kan finde en sundhedsforsikring under ObamaCare. Her argumenterer selskaberne for, at de kører med store underskud i mange stater, og det er uholdbart.

Underskud i 41 delstater
En rapport fra konsulentfirmaet McKinsey viser, at i 2014 tabte forsikringsselskaberne penge i 41 delstater, og der var kun overskud i ni delstater.

Udfordringen er især, at de nye kunder ifølge forsikringsselskabet The Blue Cross Shield er 22 procent dyrere end de kunder, der er traditionelt forsikret via virksomheder. Der mangler ganske simpelt unge og raske forsikringstagere, der i hvert fald i et årti eller to ikke er en voldsom udgift for selskaberne.

Betyder det døden for ObamaCare? Nej, ikke nødvendigvis. Men sundhedsreformen bliver ikke et voldsomt potent våben for Demokraterne i november, hvis forsikringsselskaberne i løbet af efteråret melder ud, at præmiepriserne skal op med mange procent.

Og det kan også ende med ObamaCares død i enkelte delstater. Således har Blue Cross trukket sig ud af delstaten New Mexico, efter at embedsmænd i New Mexico afviste at lade forsikringsselskabet hæve præmierne med op mod 51 procent.

Dødsspiral? 
Republikanerne bruger udviklingen til at sige "hvad sagde vi." Partiet har hele vejen igennem argumenteret for, at Obamas sundhedsreform ikke hænger sammen økonomisk. Og nu er beviserne der, mener partiet.

Demokrater peger på, at ObamaCare fik fem millioner nye forsikringstagere bare i løbet af 2015. Fortsætter den udvikling, vil reformen hvile i sig selv, lyder det fra den kant.

Hvem der får ret, vil vise sig i løbet af 2017, hvor stigende præmier og forsikringsselskabers uvilje til at være i nogle stater kan sætte en dødsspiral i gang.

Hvorfor stemmer de fattige på Republikanerne?

Republikaneren Matt Bevin vandt tidligere på måneden en sikker sejr i Kentuckys guvernørvalg.

Demokraterne var rædselsslagne. Kentucky havde under en demokratisk guvernør indført sundhedsordningen KyNect, der ifølge mange rent faktisk virkede og gav mange i delstaten den første sundhedsforsikring i deres liv. Nu valgte Kentucky en guvernør, som åbent erklærede, han ville afskaffe KyNect.

Hvordan kunne de fattige, der lige havde fået sundhedsforsikring, stemme på Bevin? Demokraterne var uforstående.

The New York Times' Alex MacGillis har undersøgt sagen og mener, forklaringen er lige til:

De fattige stemmer faktisk ikke republikansk. Udfordringen for Demokraterne er, at de slet ikke stemmer.

Velfærdsvrede 
Det er middelklassen og den lavere middelklasse især, som stemmer republikansk. De er rasende over at se naboer og venner blive afhængige af velfærdsgoder, mens de selv føler, de arbejder hårdt og betaler for, at naboen slapper af på terrassen hele dagen.

De fattige, der især nyder godt af velfærdsgoderne, viser dermed absolut ingen politisk interesse. Mange aner slet ikke, der har været voldsom debat om sundhedsforsikringer i USA de seneste år.

Derfor: Vil Demokraterne arbejdere videre for en velfærdsstat, skal de ud på landet og i hensygnende småbyer og få kernevælgere til stemmeboksene. Men det er en stor udfordring for et parti, som i stigende grad baserer sig på veluddannede og unge vælgere i storbyerne, hvis hverdag er milevidt fra kulminebyerne i Kentucky.

Læs den fine analyse her. 

Demokraterne nær et knock-out

Nytår: 2013 lovede godt for Demokraterne tilbage i januar: En genvalgt Barack Obama og et demokratisk Senat var klar til at trække USA mod venstre.

I oktober steg humøret endnu mere. Teparti-fløjen pressede det samlede republikanske parti til at lukke den amerikanske regering ned, da partierne ikke kunne blive enige om budgettet og gældsloftet. Resultatet var en politisk og PR-mæssig katastrofe for Republikanerne.

Smilet kom dog hurtigt tilbage hos Republikanerne - paradoksalt nok, da Barack Obamas store sejr fra sin første præsidentperiode endelig rullede ud i virkeligheden. Sundhedsreformen er indtil videre endt i et morads af fejl, statsligt roderi og millioner af amerikanere, der føler sig snydt og bedraget.


Tal
Resultatet viser sig i meningsmålingerne. I målinger af, hvilket parti amerikanerne foretrækker til Kongressen, fører Republikanerne nu med 49 procent mod 44 procent til Demokraterne.

36 procent af de republikanske vælgere siger, de er entusiastiske eller meget entuasiastiske over at skulle stemme til Kongressen. Det gælder kun 22 procent af Demokraterne. Entuasiasme-underskuddet kan blive dyrt i tætte senats-valgkampe til midtvejsvalget i november 2014.

Historie
Historien har flere eksempler på, at demokratiske præsidenter er gået længere, end vælgerne vil - og det er blevet straffet de følgende årtier!

I 1936 forsøgte præsident Franklin D. Roosevelt, opmuntret af valgsejr nummer to, at udvide antallet af dommere i Højesteret.Målet var at fjerne et konservativt flertal ved domstolen, som blokerede for nogle af Roosevelts reformer. Men Kongressen sagde nej, og ved midtvejsvalget i 1938 tabte venstreorienterede demokrater stort.

Først i 1964 var der igen demokratisk flertal i Kongressen efter Lyndon B. Johnsons storsejr over Barry Goldwater. Demokraterne fik 295 pladser i Repræsentanternes Hus og et massivt flertal i Senatet på 68 pladser ud af 100.

Opmuntret gik Johnson og Demokraterne i gang med at bygge "The Great Society." Velfærdsstaten blev rullet ud, og  love, regler, tilskud og afgifter blev kastet ned over amerikanerne.

Resultatet: Demokraterne tabte de næste fem ud ud seks præsidentvalg.

Meget kan ske endnu. I september og oktober var Republikanerne nede, men nu er Demokraterne slået ud. Hvem der er endelig knockoutet til midtvejsvalget i 2014 er stadig helt åbent.

Læs tidligere indlæg om den kuldsejlede sundhedsreform her og her. 

Godt nytår til alle læserne!

Unge amerikanere i klemme i sundhedsreform

Sundhedsreform: Præsident Barack Obama og Demokraterne kæmper for at holde den kuldsejlede sundhedsreform oven vande.

I 2014 melder mange spørgsmål sig. Hvordan vil Skattevæsenet indkræver bøder fra dem, der har nægtet at være en del af sundhedsreformen og købe en forsikring? Skal læge tvinges til at behandle patienter, der kun kan betale for dele af deres behandling? Hvad hvis folk ikke kan, eller nægter at betale, deres forsikringspræmier? Skal de så stadig være dækket? De spørgsmål er endnu ikke besvaret her få uger før, sundhedsreformen ruller ud over USA. 

Generationstyveri
Et andet centralt emne er unges stilling. Unge under 30 år skal købe forsikring til ca. 1.700 dollars om året. Tanken er, at unge uden større brug for sygesikringen dermed er med til at dække ældres langt højere udgifter til sundhed.

Men det er at bedrage de unge, siger flere. De unge er hårdt ramt af arbejdsløshed, og når arbejdsgivere også skal til at betale sundhedsforsikring, vil de næppe ansætte de unge. 

Der er allerede en betydelig omfordeling mellen unge og gamle i sundhedssystemet. Medicare og Medicaid er i vid udstrækning betalt via en lønsumsafgift. Men om nogle årtier får unge næppe meget ud af deres indbetalinger, for alle forudsigelser peger på, at sundhedsprogrammerne vil gå konkurs og skal skæres kraftigt ned.

Oven i det hele er unges studiegæld ofte tårnhøj og med en rente på mellem fem og ni procent. Til gengæld skal ældre boligejere eksempelvis kun af med en rente på fire procent.  Sundhedsreformen er altså endnu et generationstyveri, lyder det. Ældre amerikanere har levet fedt på kreditkort, og det bliver de unge, som skal betale regningen i form af USA's monstrøse statsgæld.

Akutte problemer
Lige nu gælder det dog krisehåndteringen af de store 2013-udfordringer: 

Op mod syv millioner amerikanere er nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere - trods løfter om det modsatte. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her. 

Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.

Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.

Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.

Obama fortæller, at han i begyndelsen af det nye år vil "order unspecified changes to address problems he believes contributed to the fumbled implementation of his signature legislative achievement."

Ikke voldsomt konkret - men flere taler om, at fyringer er nødvendige i sundhedsministeriet og måske af sundhedsministeren selv, Kathleen Sebelius.

Obama kæmper for sundhedsreformen

SUNDHEDSREFORM: Da præsident Barack Obama blev genvalgt i 2012 med et demokratisk flertal i Senatet som glasur på kagen, var de fleste sikre: Obamas største bedrift fra første valgperiode, sundhedsreformen, ville overleve.

Nu er reformen ved at træde i kraft - og tættere på at dø end nogensinde.

Blandt problemerne er et brudt valgløfte lige så klokkerent som mange af S-R-SF-regeringens.

Ikke en eneste amerikaner vil blive tvunget væk fra en sygeforsikring, han er tilfreds med, lød det i 2009.

Nu er op mod syv millioner amerikanere nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her. 

Fælles front smuldrer
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.

Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.

Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.

Republikanerne er igen på vej i offensiven og forsøger at få lagt loven ned. Til præsidentens store bekymring sprang 39 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus med på idéen. Det demokratiske partis sammenhold om reformen slår revner, og Obama har været nødt til at rulle det tunge skyts ud og true med et præsidentielt veto, hvis et flertal i Kongressen stemmer for en ophævelse af loven.

Læs mere om, hvordan Obama forsøger at redde sundhedsreformen, her. 

Sundhedsreform betyder dyrere forsikringer

SUNDHEDSREFORM: Præsident Barack Obamas sundhedsreform - Obamacare - er ved at slå igennem i USA. Det er langt fra alle tilfredse med, og det gælder særligt for de 14 mio. amerikanere, som selv har valgt deres forsikring i stedet for at have den gennem en arbejdsgiver.

Syv millioner af dem mister deres forsikringer og skal have en ny, lyder beskeden fra forsikringsselskaberne. Og de nye forsikringer er ofte dyrere end de gamle.

Ifølge CBS News havde deres case, en kvinde i 30'erne, indtil for nylig en forsikring med en månedlig betaling på 199 dollars og en selvrisiko på 1.500 dollars.

Nu får hun ti forskellige forsikringer, som lever op til forskellige krav i Obamacare. Den månedlige betaling bliver 279 dollars, selvrisikoen er 6.500 dollars, og kun 70 procent af behandlingsudgifterne bliver dækket efter selvrisikoen.

Forstå værdien
Gerry Kominski er forsker i offentlig sundhedspolitik på universitet UCLA. Ifølge ham er forklaringen på de stigende præmier, at forsikringsselskaber nu skal acceptere kunder med eksisterende sygdomme. Samtidig skal der være flere præventive undersøgelser og behandlinger.

- Du betaler mere for et bedre produkt og får mere beskyttelse - men det forstår du ikke værdien af, før du har brug for det, mener han.

Den udlægning er teparti-fløjen og store dele af Det Republikanske Parti ikke overraskende uenig i. De vil bruge de effekter af sundhedsreformen, som amerikanerne nu mærker, til at forsøge at kuldsejle reformen, før den er endegyldigt indført og næsten umulig at fjerne.

Sundhedsreformen lever

DOM: Med dommerstemmerne fem mod fire afgjorde USA's Højesteret i går, at præsident Barack Obamas sundhedsreform ikke strider mod forfatningen.

Mange var ellers overbeviste om, at reformen ville falde, fordi den indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers vanker der en bøde.

Højesteret delte sig ideologisk. De fire venstreorienterede dommere stemte for, at reformen er juridisk i orden. De fire konservative stemte imod.

Dermed stod retspræsident John Roberts med den afgørende stemme. Han er klart konservativ, men stemte med den venstreorienterede del af retten i går.

Rigtige side af historien
Flere retseksperter mener, han ikke gjorde det af juridisk og personlig overbevisning. Derimod var det for at komme på den rigtige side af historien.

Roberts er overbevist om, at USA får universel sundhedsforsikring, og han ville ikke stå som manden, der blokerede vejen mod det.

Måske har han haft retspræsident Roger Taney i tankerne. Op mod den amerikanske borgerkrig afgjorde Taney, at slaver var privat ejendom. Dermed skulle myndighederne hjælpe med at fange dem igen, hvis de stak af fra deres ejere. Den afgørelse har ikke just givet Taney et glorværdigt eftermæle og statuer rundt omkring på juridiske fakulteter.

Roberts' tanker har sikkert også kredset om at sikre Højesterets omdømme og vise USA, at dommernes personlige ideologi ikke er afgørende.

Svært at dræbe reform 
Hvilke politiske betydninger er der så?

For Barack Obama er der naturligvis tale om en stor sejr. Sundhedsreformen er hans store indenrigspolitiske bedrift i sin første periode, og Demokraterne jublede da også.

For Republikanerne og Mitt Romney kan afgørelsen give energi og støtte fra den del af den republikanske højrefløj, som er lunken over for Romney.  Romney greb muligheden i går og sagde:

- What the court did not do on its last day in session, I will do on my first day if elected president of the United States. And that is, I will act to repeal Obamacare.

Djævlen ligger dog som altid i detaljen. Romney "will act," hvilket langtfra er nogen klar erklæring om, at reformen forsvinder på dag et med præsident Romney. Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre. Det er Kongressen, som vedtager lovene. Det eneste, Romney kan gøre, er at bede Kongressen om at ophæve loven.

Det gik mildest talt galt for tv-stationen CNN i går. I et minuts tid meldte mediet, at Højesteret fandt en afgørende del af sundhedsreformen ulovlig. Men det gjorde Højesteret altså ikke - tværtimod.

Har Demokraterne flertal i bare et kammer, vil det ikke ske. Og selv med et republikansk flertal, vil Demokraterne blokere et sådan tiltag med en "filibuster."  Republikanerne skal have over 60 pladser i Senatet for at undgå det, og det er meget usandsynligt.

Økonomi i centrum
Den mest sandsynlige udgang på det hele bliver, at Romney af og til angriber sundhedsreformen - men hovedfokus bliver på arbejdspladser og økonomi. Det er her, Obama er sårbar. I næste uge kommer de amerikanske myndigheder med jobopgørelsen for juni, og så vil dommen glide i baggrunden.

Højesteret afgør sundhedsreformens fremtid

SUNDHED: I denne uge afgør USA's Højesteret, om præsident Barack Obamas sundhedsreform strider mod forfatningen.

Sundhedsreformen blev vedtaget i 2009 og er Obamas største politiske sejr.

Millioner af amerikanere får sundhedsforsikring, men loven indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring.

Kravet har fået flere libertarianske og republikanske politikere og borgere til at gå til domstolene. Argumentet er, at sådan et krav går imod den personlige frihed.

Forberedelse
I øjeblikket er Barack Obama og Det Hvide Hus ved at forberede sig på afgørelsen.

Falder hele sundhedsreformen i Højesteret, vil det være et stort slag for præsidenten uden nogen positive sider. Romney vil juble, og Republikanerne vil gå styrket ind i valgkampen.

Går hele loven igennem uden problemer, har Obama vundet en stor sejr. Det vil dog også kunne give energi til Romneys valgkamp.

Han kan sige, at nu kan retten ikke længere stoppe sundhedsreformen. Det kan kun et republikansk flertal i Kongressen og ham som præsident. De republikanske fodfolk kan få fornyet energi.

Endelig kan store dele af loven bliver accepteret, mens kravet om at tegne sundhedsforsikring kan blive afvist.

Løsninger
I så fald kommer sundhedsreformen helt frem i valgkampen.

Reformen vil betyde, at forsikringsselskaberne skal dække næsten alle - men med kravet om at tegne forsikring væk, vil mange vente med at tegne forsikring, indtil de bliver syge. Dermed vil forsikringsselskaberne reelt kollapse, fordi kun syge (og dermed dyre) kunder vil være tilbage.

Så er både Obama og Romney nødt til at komme med løsninger. Umiddelbart er den største fordel for Obama. Han kan dreje valgkampen væk fra økonomi og over til sundhed.

Romney vil måske sige, at han så vil holde fast i det nuværende system. Men det vil koste ham stemmerne fra mange af de 30 millioner amerikanere, der står til at få sygesikring med Obamas reform.

Læs mere her.

Højesteret skal afgøre skæbnen for Obamas sundhedsreform

DOM: Den amerikanske Højesteret er lige nu i gang med at afgøre skæbnen for præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Dommerne skal tage stilling til, om det er i strid med forfatningen at tvinge borgerne til at tegne en sundhedsforsikring. Det er en afgørende del af sundhedsreformen.

Mener domstolen, at det er i strid med forfatningen, kollapser sundhedsreformen reelt. Så vil mange raske ikke tegne en forsikring, kun de syge vil have interesse i at være forsikrede - og så stiger prisen eksorbitant, og hele systemet vælter.

Siger domstolen ok, vil Republikanerne få enorm energi til valgkampen og sige, at kun republikanere i Det Hvide Hus og med fuld kontrol over Kongressen vil kunne vippe sundhedsreformen ned i skraldespanden.

Her er en glimrende gennemgang af perspektiverne.

Kampen mod sundhedsreformen foregår i retslokalerne

SUNDHEDSREFORM: Da Barack Obama fik vedtaget en lettere udvandet sundhedsreform i 2010, lovede ærkerepublikanske politikere at fortsætte kampen ved domstolene. Læs om et par eksempler her.

En af sundhedsreformens forkæmpere er den venstreorienterede kommentator E.J. Dionne. Læs her, hvad han mener om udviklingen.

Blæser Romney ind på samme farlige rev som Clinton?

PRIMÆRVALG 2012: Mitt Romney er i øjeblikket svag favorit til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2012.

Republikanerne gør samtidig kamp mod præsident Barack Obamas sundhedsreform til en hjørnesten i partiets strategi.

Det giver tænksomme miner i Romneys hovedkvarter. Som guvernør fik han 2006 vedtaget en sundhedslov i Massachusetts, der for republikanere minder bekymrende meget om Obamas.

I de demokratiske primærvalg i 2008 blev den stærke favorit Hillary Clinton blæst ind i farlige farvande, da hun nægtede at tage afstand til sin støtte til Irak-krigen. Som bekendt sænkede krigsmodstanderen Obama hende til sidst.

Nu truer Romneys egen sundhedsreform med at blive revet, der river kølen op på det kampagneskib, der ellers sejler mod Det Hvide Hus.

Hvor stor et problem er sundhedsreformen for Romney? Ikke så stor som nogen gør den til, mener Aaron Blake fra The Washington Post her.

Mitt Romney forsvarer sin sundhedsreform mod konservative modstandere.

Domstolene truer sundhedsreformen del II

SUNDHEDSREFORM: Den libertarianske hjemmeside Reason er ikke tilfreds med, at en dommers afgørelse faldt ud til fordel for Barack Obama og hans sundhedsreform. Læs mere her.

Nedenstående blogindlæg handler også om sagen.

Domstolene truer sundhedsreformen

SUNDHEDSREFORM: Det nyvalgte republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har lovet at afskaffe præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Imidlertid overhaler dommerne måske politikerne indenom.

Flere grupper har lagt sag an mod regeringen i et forsøg på at stoppe lovgivningen. Den første dom er faldet - og støttede Demokraterne - men i Florida og Virginia vil der ifølge rygter snart falde domme om, at loven er imod forfatningen.

I så fald skal Demokraterne i ilden igen og forsvare den upopulære reform. Samtidig må sygehuse, forsikringsselskaber og embedsmænd gå i venteposition, da lovens overleven kommer i tvivl.

Går dommen imod Demokraterne ved domstolene i Florida og Virginia, kan sagen trække i langdrag i flere og flere retsinstanser og kan i sidste ende havne i Højesteret. Det kan blive en årelang proces.

I sidste ende kan det blive Højesteret, der skal tage stilling til sagerne. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Det er kravet om, at amerikanerne SKAL have en sundhedsforsikring, der er retssagernes substans.

Modstanderne mener, at det strider imod forfatningens garantier om personlig frihed.

Tilhængerne håber på, at domstolene læner sig op af en tidligere afgørelse fra Højesteret. Her afgjorde domstolen, at kongressen gerne må regulere områder, der har "stor betydning for interstatslige handelsområder."

Spørgsmålet for domstolene er så, om reglerne om sundhedsreform juridisk er så betydningsfulde, at det er nødvendigt med føderal lovgivning i forhold til delstaterne.

Læs mere om sagen hos The New York Times her.

Republikanerne angriber sundhedsreformen

SUNDHED: Efter partiets store sejr gør Republikanerne nu klar til den første politiske offensiv. Målet er at knuse Barack Obamas sundhedsreform. Mulighederne for en total republikansk sejr er dog næsten ikke-eksisterende. Læs om sagen her.

Sundhedsreformen går ingen steder

NIX PILLE: Barack Obama og Demokraterne fik for et par måneder siden vedtaget sundhedsreformen.

Siden har teparti-aktivisterne erklæret krig mod reformen, og Republikanerne lover at afskaffe den, hvis de får flertal i Kongressen og kontrol over Det Hvide Hus i 2012.

Sådan kommer det dog næppe til at gå, mener en kommentator i denne artikel. Hvornår, spørger han retorisk, er et offentligt velfærdsgode nogensinde blevet rullet tilbage?

Med dette lille link går bloggen i midlertidigt eksamenshi. Forventet tilbagekomst: Slutningen af juni.