Slut med Rahm i Chicago

Rahm Emanuel har været borgmester i storbyen Chicago siden 2011. Nu er det slut - han genopstiller ikke. Og det blev da heller aldrig nogen stor succes for politikeren, der især blev kendt som præsident Barack Obamas første stabschef fra 2009 til 2010.

Før det var han medlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne fra 2003 til 2009. Han var Obamas rapkæftede og hidsige stabschef, men gik af før det, der blev et gigantisk midtvejsvalgs-nederlag for Demokraterne i 2010.

Så ville han være borgmester i Chicago. Det startede kaotisk, da der blev lagt sag an mod ham. Han havde ikke boet i Chicago et år før valget, og derfor måtte han ikke stille op, mente flere. Men Illinois' højesteret gav ham til sidst lov. Han vandt valget med 55 % af stemmerne.

I sin første periode lukkede han en del skole i latino- og sorte distrikter, og kritikken af de alt for mange skyderier i Chicago rettede sig tit mod borgmesteren. Men han genvandt med nød og næppe posten ved valget i 2015.

Kort efter valget nåede hans popularitet ned at røre ved de 20 procent, da han totalt fejlede i sin håndtering af en skudepisode, hvor embedsfolk forsøgte at tilbageholde video og forsinke efterforskningen af betjentes uberettigede nedskydning af Laquan McDonald.

Han måtte også håndtere en lærerstrejke, men fik dog gennemført bedre offentlige sundhedstilbud til bysbørnene.

Trods en del penge indsamlet og let stigende popularitet siger han nu nej tak til en tredje periode som borgmester.

Våbenlobbyen vakler

Antallet af masseskyderier i USA har været massiv de de seneste år. Hver gang har politikerne erklæret "vi skal stå sammen." Få dage efter havde våbenlobbyen med ekstremt stærke National Rifle Association (NRA) i spidsen fået dysset sagen ned, og alt fortsætte som før. Nogle gange endda med lempelser af våbenlovgivningen, fordi pro-våbenlobbyen mener, at bevæbnede "gode" borgere er dem, der skal stoppe massemorderne.

Sådan så det også ud til at gå ved skyderiet i byen Parkland, Florida i midten af februar. Præsident Donald Trump og NRA foreslog at bevæbne lærere som løsning. Den idé faldt dog til jorden, da det viste sig, at en bevæbnet skolebetjent ikke greb ind i Parkland. Desuden argumenterede flere for, at pistoler til lærere næppe er noget match for semi-automatiske våben hos massemorderne. Risikoen for skyderier ville stige, fordi der ville være utallige muligheder for at stjæle våben fra lærerne. Og endelig ville bevæbnede lærere næppe skabe et godt undervisningsmiljø, men mere føre til et fængselsmiljø i amerikanske skoler.

Kort efter har en perfekt storm rejst sig mod våbenlobbyen. Skolens unge viste sig stærke og som voldsomt gode brugere af sociale medier. Gryden er holdt i kog.

Firmaer aflyser aftaler med våbenlobby
The Daily Beast er samlingssted for mange yngre, venstreorienterede amerikanere. Her er optimismen stor: Våbenlobbyen ryster, og selvom ny og særdeles stram våbenlovgivning ikke vil ske i dag, i morgen eller om et år, er bevægelsen sat i gang og ikke til at stoppe. 

Mediet skriver blandt andet:

This week, the mayor pro tem of Dallas invited the NRA to find a new location for their bloody convention, and warned that if they do show up in his city, there will be protests. (Florida)-Governor Scott and Nevada Attorney General Paul Laxalt, both staunch pro-gun Republicans, won’t even publicly admit they plan to attend – a sign of how toxic the NRA has already become.

On Friday, First National Bank of Omaha, the largest privately owned credit card company in the U.S., along with Enterprise, Alamo and National car rental agencies, ended their partnerships with the NRA, which offered discounts and perks to their members.

Når først stærke republikanske politikere holder mund, og firmaer slukker for pengehanen til medlemmer af våbenlobbyen, er grøden i farvandet så stærk, at NRA's magtfulde dage nærmer sig sin afslutning.

Wayne LaPierre, præsidenten for NRA, fortsætter dog sin vanlige stil. Således sagde han ved en konference for konservative:

- The elites care not one whit about America's school system and schoolchildren. I hear a lot of quiet in this room, and I sense your anxiety. And you should be anxious, and you should be frightened. If they seize power, if these so-called "European socialists" take over the House and the Senate, and God forbid they get the White House again, our Americans freedoms could be lost and our country will be changed forever.

Altså den klassiske sang derfra. Men denne gang ser det ud til at gå anderledes. Våben vil aldrig blive forbudt i USA. De er for indgroede i den amerikanske sjæl og forfatning. Men semi-automatiske våben, panserbrydende kugler og såkaldte "bump stocks", der gør semi-automatiske våben automatiske og dermed maskingeværs-agtige, synger på sidste vers.

Obama skyder lerduer

Våben: Hvordan sparker man bedre en debat om våbenkontrol i gang end ved selv at gå ud og skyde?

Om få dage kommer Obama og Demokraterne med deres udspil til strengere våbenkontrol - og hele sagen bliver således skudt i gang med en præsident og et gevær:

Boom i salget af våben i USA

GEVÆRER: I denne uge lancerer vicepræsident Joe Biden en række tiltag, der skal stramme op på våbenlovgivningen i USA. Der er tale om en reaktion på den seneste skolemassakre i Connecticut.

Lige i øjeblikket er der dog tale om en salgsfest for producenter af våben og ammunition og de butikker, som sælger våben.

Da Barack Obama blev valgt første gang i 2008, steg salget af våben og ammunition mærkbart. Det samme skete ved hans genvalg, og i kølvandet på skolemassakren er salget eksploderet. 

58,6 stigning i våbensalget

For at få lov til at købe et våben, skal der i de fleste tilfælde et baggrundscheck til. Dem blev der lavet 2,2 millioner af i december 2012. Det er en stigning på 58,6 procent i forhold til december 2011.

Den store efterspørgsel har eksempelvis ført til, at populære magasiner med 30 skud koster 60 dollars nu mod 12 dollars for få uger siden.

Det er især semiautomatiske våben, der er rift efter. Et gevær i den stil, AR-15, blev brugt til skolemassakren i Connecticut, og våbenkøberne frygter, at der igen bliver indført et forbud mod semiautomatiske våben i USA ligesom i perioden 1994 til 2004.

- If I had 1,000 AR-15s I could sell them in a week. When I close, the costumers beat on the glass to be let in. They’ll wave money at me, fortæller våbenhandler Jack Smith fra Des Moines til avisen The New York Times.

Flere og bedre baggrundscheck

Obama-regeringen har ikke afsløret mange politiske detaljer om, hvordan de vil stramme våbenlovgivningen.

Det er dog langtfra sikkert, at våbenkøberne bør frygte, at muligheden for at købe semiautomatiske våben forsvinder. Det vil være en hård politisk kamp at få den stramning igennem.

I stedet vil Demokraterne ifølge flere eksperter gå efter at få endnu flere og mere grundige baggrundscheck for at få lov til at købe våben. I dag slipper 40 procent af våbenkøberne for baggrundscheck. Selv blandt våbenejere er der god opbakning til en stramning på det område. 

Det bliver sandsynligvis i morgen, Biden og Demokraterne er klar med deres forslag. 

Retten afgør retten til skydevåben

Bevæbnet: Retten til at have våben er en central - og meget omdiskuteret - del af USA og den amerikanske selvforståelse.

Det er afgjort juridisk, at den føderale stat skal anerkende indbyggernes ret til at have våben.

Men hvad med delstaterne?

En retssag nærmer sig Højesteret, som skal afgøre, om delstaterne godt må begrænse amerikaneres våben-rettigheder.

Nikolaj Stenberg fra bloggen Verden fra min altan har som jura-studerende styr på det juridiske, og han giver en fin gennemgang af sagen i en række indlæg. De kan findes her.