Denne gang lykkedes det sørme - forfatterens forudsigelser (og de fleste eksperters) holdt stik.
Senatet har et let styrket republikansk flertal. Det er ikke overraskende. De fleste valg fandt sted i dybt republikanske stater, hvor de demokratiske kandidater var på udebane.
Obama og Clinton tabte (også) stort
I delstaterne gik Demokraterne også frem, men ikke helt så meget som ventet. Særligt vil det ærgre partiet, at det ser ud til, guvernørposterne i Ohio og sandsynligvis i Florida - sidstnævnte er ikke helt afgjort endnu og skaber politisk polemik - går til Republikanerne. Dermed vil den republikanske præsidentkandidat i 2020 få et rygstød i disse afgørende stater, og ved valgene til Kongressen vil det stadig være muligt at tegne valgdistrikter, der favoriserer Republikanerne.
I Repræsentanternes Hus får Demokraterne flertallet. Trump var hurtigt ude og påpege, tilbagegangen her ikke var nær så stor (lige nu et tab på 34 pladser) som under Barack Obama (tab på 64 pladser i 2010) eller Bill Clinton (tab på 53 pladser i 1994).
Og nej, Demokraterne fik ikke så mange pladser, som nogen troede. Men der er stadig tale om den største demokratiske fremgang ved et midtvejsvalg siden 1970'erne og Watergate.
Det demokratisk kontrollerede Repræsentanternes Hus vil blive en dundrende hovedpine for præsident Trump, som kan forvente et utal af undersøgelser og stævninger herfra.
Trump tåler ikke regn
I øvrigt er Trump godt i gang med at skabe andre hovedpiner for sig selv: Ved en mindehøjtidelig i dag i Frankrig for at mindes 100-året for første verdenskrigs afslutning dukkede mange statsledere op. Dog ikke Trump, der ellers var inviteret og rejst til Frankrig. Han blev på hotelværelset, da det regnede. Den desavouering af veteraner, der led, døde og nogle gange bogstaveligt talt druknede i mudderpøle og regn i Flandern er ikke populær, endsige mandig.
Showing posts with label midtvejsvalg 2018. Show all posts
Showing posts with label midtvejsvalg 2018. Show all posts
4.11.18
Godt midtvejsvalg!
Så nåede vi dertil igen - endnu et amerikansk valg. Midtvejsvalget 2018.
Det er jo altid dejligt at lade sig ydmyge offentligt. I 2016 erklærede jeg således i lighed med det meste af resten af verden, at Hillary Clinton ville sikre sig præsidentembedet.
Det gik ikke så godt.
Men lad mig da bare gøre forsøget igen.
En sikker forudsigelse er, at Republikanerne ikke har så meget politisk magt på onsdag, som de har i dag. Men det er let at sige, thi det kan næsten kun gå tilbage for partiet.
Demokratiske sejre i delstaterne
I delstaterne vil Demokraterne nok tage op mod ti guvernørposter og gå særdeles pænt frem i antallet af pladser i delstaternes kongresser. Det vil få stor betydning fra 2020. Her gennemfører USA nemlig en folketælling, og ud fra den fastsættes antal kongresmedlemmer for hver stat, og nye valgdistrikter tegnes. I 2010 sad Republikanerne også tungt på magten i delstaterne og har mange stedet forsøgt sig med såkaldt "gerrymandering", hvor distrikterne bliver tegnet på en måde, så Republikanerne sikrer sig flere sæder, end antallet af vælgere egentlig berettiger til. Demokratiske flertal eller guvernører kan forhindre det - eller tage hævn ved selv at udføre gerrymandering.
Republikansk sejr i Senatet
Senatskortet ser ondt ud for Demokraterne. Partiet forsvarer rigtig mange sæder, der befinder sig i stater, som Donald Trump vandt sikkert. En lille fremgang for Republikanerne i Senatet på en senator eller to mere til GOP er ikke usandsynligt. Og det vil præsident Donald Trump utvivlsomt se på som en gigantisk sejr og bekræftelse af, hans politik og opførsel er rigtig.
Spænding i Repræsentanternes Hus
I Repræsentanternes Hus er spændingen stor. Sandsynligheden taler for, at Demokraterne vil sikre sig et flertal. Det vil få enorm betydning for amerikansk politik. Demokraterne vil stævne og indkalde til høringer af præsident Trump og hans stab i et væk. Reelt set vil det også føre til (endnu mere) lammelse af amerikansk politik. Demokraterne vil ikke vedtage noget, der hjælper Trump og omvendt.
Resultat: Et lammet USA
Hele den politiske debat fra 2018-2020 vil derfor fokusere på, at hvis bare vælgerne giver Republikanerne eller Demokraterne fuld kontrol over hele Kongressen og Det Hvide Hus, så sker der noget! Det er nok alt andet lige et argument, Demokraterne kan køre med større succes end Republikanerne, nu da Republikanerne har haft fuld kontrol over den føderale amerikanske regering siden 2016. Men, vil Republikanerne sige, partiet har jo også gennemført både en skattereform og ikke mindst fået indsat to konservative dommere i Højesteret.
Ualmindeligt spændende bliver det - god valgnat!
Det er jo altid dejligt at lade sig ydmyge offentligt. I 2016 erklærede jeg således i lighed med det meste af resten af verden, at Hillary Clinton ville sikre sig præsidentembedet.
Det gik ikke så godt.
Men lad mig da bare gøre forsøget igen.
En sikker forudsigelse er, at Republikanerne ikke har så meget politisk magt på onsdag, som de har i dag. Men det er let at sige, thi det kan næsten kun gå tilbage for partiet.
Demokratiske sejre i delstaterne
I delstaterne vil Demokraterne nok tage op mod ti guvernørposter og gå særdeles pænt frem i antallet af pladser i delstaternes kongresser. Det vil få stor betydning fra 2020. Her gennemfører USA nemlig en folketælling, og ud fra den fastsættes antal kongresmedlemmer for hver stat, og nye valgdistrikter tegnes. I 2010 sad Republikanerne også tungt på magten i delstaterne og har mange stedet forsøgt sig med såkaldt "gerrymandering", hvor distrikterne bliver tegnet på en måde, så Republikanerne sikrer sig flere sæder, end antallet af vælgere egentlig berettiger til. Demokratiske flertal eller guvernører kan forhindre det - eller tage hævn ved selv at udføre gerrymandering.
Republikansk sejr i Senatet
Senatskortet ser ondt ud for Demokraterne. Partiet forsvarer rigtig mange sæder, der befinder sig i stater, som Donald Trump vandt sikkert. En lille fremgang for Republikanerne i Senatet på en senator eller to mere til GOP er ikke usandsynligt. Og det vil præsident Donald Trump utvivlsomt se på som en gigantisk sejr og bekræftelse af, hans politik og opførsel er rigtig.
Spænding i Repræsentanternes Hus
I Repræsentanternes Hus er spændingen stor. Sandsynligheden taler for, at Demokraterne vil sikre sig et flertal. Det vil få enorm betydning for amerikansk politik. Demokraterne vil stævne og indkalde til høringer af præsident Trump og hans stab i et væk. Reelt set vil det også føre til (endnu mere) lammelse af amerikansk politik. Demokraterne vil ikke vedtage noget, der hjælper Trump og omvendt.
Resultat: Et lammet USA
Hele den politiske debat fra 2018-2020 vil derfor fokusere på, at hvis bare vælgerne giver Republikanerne eller Demokraterne fuld kontrol over hele Kongressen og Det Hvide Hus, så sker der noget! Det er nok alt andet lige et argument, Demokraterne kan køre med større succes end Republikanerne, nu da Republikanerne har haft fuld kontrol over den føderale amerikanske regering siden 2016. Men, vil Republikanerne sige, partiet har jo også gennemført både en skattereform og ikke mindst fået indsat to konservative dommere i Højesteret.
Ualmindeligt spændende bliver det - god valgnat!
22.10.18
Republikanerne sidder tungt på magten
Ah - det må være dejligt være republikaner i USA. Aldrig før har partiet været så magtfuldt, og det er måske kun i de første to år af Franklin D. Roosevelts tid som præsident, et parti har haft kontrol over så meget af USA's politiske liv.
Republikanerne kontrollerer Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen. Med indsættelsen af Brett Kavanuagh som højesteretsdommer styrer de konservative Højesteret. Partiet har 33 ud af 50 guvernørposter. I 25 delstater har partiet både guvernørposten og flertal i delstaternes kongresser. 4.104 ud af 7.183 pladser i delstaternes kongresser tilhører The Grand Old Party.
Meget tyder dog på, at festen slutter ved midtvejsvalget om to uger. Demokraterne vil nok generobre Repræsentanternes Hus, sikre sig op mod ti yderligere guvernørposter og en del pladser i delstaternes kongresser. Så det er nu, Republikanerne skal nyde magten.
Har partiet så fået meget ud af det? Det er en overvejelse værd. En skattereform er eneste reelle lovmæssige sejr. Til gengæld kan en konservativ Højesteret i årtier præge USA. Og i delstaterne er der gennemført mange, konservative eksperimenter med skattelettelser og mindre offentlig sektor. I Kansas er det gået helt galt med massive underskud, lukkede skoler og nu en modreaktion, hvor skatterne faktisk sættes op igen. Men i andre stater som Texas og Georgia lever den republikanske politiske succes godt.
Republikanerne kontrollerer Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen. Med indsættelsen af Brett Kavanuagh som højesteretsdommer styrer de konservative Højesteret. Partiet har 33 ud af 50 guvernørposter. I 25 delstater har partiet både guvernørposten og flertal i delstaternes kongresser. 4.104 ud af 7.183 pladser i delstaternes kongresser tilhører The Grand Old Party.
Meget tyder dog på, at festen slutter ved midtvejsvalget om to uger. Demokraterne vil nok generobre Repræsentanternes Hus, sikre sig op mod ti yderligere guvernørposter og en del pladser i delstaternes kongresser. Så det er nu, Republikanerne skal nyde magten.
Har partiet så fået meget ud af det? Det er en overvejelse værd. En skattereform er eneste reelle lovmæssige sejr. Til gengæld kan en konservativ Højesteret i årtier præge USA. Og i delstaterne er der gennemført mange, konservative eksperimenter med skattelettelser og mindre offentlig sektor. I Kansas er det gået helt galt med massive underskud, lukkede skoler og nu en modreaktion, hvor skatterne faktisk sættes op igen. Men i andre stater som Texas og Georgia lever den republikanske politiske succes godt.
1.10.18
O'Rourke kan slå Cruz i Texas
Normalt ville et senatsvalg i Texas ikke være interessant. Delstaten har været sikkert republikansk siden 1960'erne og er den største stat, der troligt leverer sine valgmandsstemmer til Republikanerne hvert præsidentvalg.
Derfor burde den republikanske senator Ted Cruz være sikker på sit genvalg. Han er konservativ republikaner i en delstat, der ganske vist er ved at blive mere svingstat-agtig med en stærkt stigende andel latinoer. Men en reel lighed i delstaten mellem de to partier er stadig flere årtier væk. Cruz er tilmed nationalt kendt, blandt andet efter at han var sidste reelle udfordrer af præsident Donald J. Trump ved de republikanske primærvalg i 2016.
Ubehagelig personlighed
Selvom Cruz er hadet og afskyet af de fleste af sine kolleget for at være vendekåbe (i 2016 var Trump ifølge Cruz en mand uden moral, der ville ødelægge USA og Republikanerne - i 2018 bad Cruz Trump føre valgkamp for sig) og generelt en særdeles ubehagelig personlighed, burde valget ikke være mere end en formalitet.
Lige kamp
Men Cruz har fået sig en værdig modstander i Beto O'Rourke. Trods det irsk-klingende navn er O'Rourke født i El Paso i Texas og taler - i øvrigt i modsætning til Cruz - flydende spansk. O'Rourke har et udseende som en ung John F. Kennedy. Og politisk er han moderat nok til at vinde republikanske stemmer, men progressiv nok til at begejstre unge demokrater til at banke på dørene for ham. At han ikke er bange for melde politisk ud, er tydeligt på listen over politiske holdninger. Kombineret med en veludviklet evne til indsamling af penge og en villighed til at besøge ALLE Texas' amter står kampen reelt lige.
Republikansk ærgrelse
Republikanerne ærgrer sig, thi de er nu nødt til at hælde penge i en dyr stat for at forsvare Cruz' sæde - et sæde de ikke kan undvære i den skarpe kamp om flertal i Senatet. De penge ville partiet hellere have brugt til at spænde ben for udsatte demokratiske senatorer i stater, som Donald Trump vandt sikkert - eksempler tæller Joe Manchin i West Virginia, Joe Donnelly i Indiana eller Claire McCaskill i Missouri.
Her er en ualmindelig nørdet gennemgang af Beto O'Rourkes gode chancer.
Derfor burde den republikanske senator Ted Cruz være sikker på sit genvalg. Han er konservativ republikaner i en delstat, der ganske vist er ved at blive mere svingstat-agtig med en stærkt stigende andel latinoer. Men en reel lighed i delstaten mellem de to partier er stadig flere årtier væk. Cruz er tilmed nationalt kendt, blandt andet efter at han var sidste reelle udfordrer af præsident Donald J. Trump ved de republikanske primærvalg i 2016.
Ubehagelig personlighed
Selvom Cruz er hadet og afskyet af de fleste af sine kolleget for at være vendekåbe (i 2016 var Trump ifølge Cruz en mand uden moral, der ville ødelægge USA og Republikanerne - i 2018 bad Cruz Trump føre valgkamp for sig) og generelt en særdeles ubehagelig personlighed, burde valget ikke være mere end en formalitet.
Lige kamp
Men Cruz har fået sig en værdig modstander i Beto O'Rourke. Trods det irsk-klingende navn er O'Rourke født i El Paso i Texas og taler - i øvrigt i modsætning til Cruz - flydende spansk. O'Rourke har et udseende som en ung John F. Kennedy. Og politisk er han moderat nok til at vinde republikanske stemmer, men progressiv nok til at begejstre unge demokrater til at banke på dørene for ham. At han ikke er bange for melde politisk ud, er tydeligt på listen over politiske holdninger. Kombineret med en veludviklet evne til indsamling af penge og en villighed til at besøge ALLE Texas' amter står kampen reelt lige.
Republikansk ærgrelse
Republikanerne ærgrer sig, thi de er nu nødt til at hælde penge i en dyr stat for at forsvare Cruz' sæde - et sæde de ikke kan undvære i den skarpe kamp om flertal i Senatet. De penge ville partiet hellere have brugt til at spænde ben for udsatte demokratiske senatorer i stater, som Donald Trump vandt sikkert - eksempler tæller Joe Manchin i West Virginia, Joe Donnelly i Indiana eller Claire McCaskill i Missouri.
Her er en ualmindelig nørdet gennemgang af Beto O'Rourkes gode chancer.
Subscribe to:
Posts (Atom)
