Biden fik den digitale konventkrone

Alt gik helt perfekt ved Demokraternes partikonvent. Kamala Harris blev hyldet som vicepræsidentkandidat, mens Joe Biden holdt en blændende tale og slog sit image som Mr. Empathy fast. Han vil kæmpe for et mildere og mere menneskeligt USA og præsidentembede. 

De mange andre taler var nostalgiske og slog på, hvor godt og velfungerende USA var under forskellige demokratiske administrationer.

Kun let vrede over, at stjerneskuddet Alexandria Ocasio-Cortez kun fik 90 sekunders taletid, var der at høre fra de venstreorienterede. Nogle midtersøgende kritiserede hende så for at tale for Bernie Sanders' nominering, men det var hendes rolle, for Demokraterne skal nominere flere kandidater.

Første digitale konvent 

Det var det første digitale konvent nogensinde, og mange mener, det var langt bedre end de vanlige brølende partisoldater og akavede pauser fra scenen efter klapsalver, der ikke altid kommer. Værterne var gode, klipningen tjep og æggende, indslagene både robuste og sjove og talerne effektive. 

I valgkampen 2024 skal der nok komme flere fysiske indslag igen, og sikkert også en eller anden form for fysisk konvent. Mennesker HAR brug for at mødes. Det vil corona ikke ændre på, når først den store sundhedskrise er ovre. Men partierne har klart fået nye våben i deres digitale arsenal. 

Nu må vi se, om Republikanerne er lige så gode. De går i gang i dag.

Biden skal krones

I dag begynder det demokratiske konvent, hvor Joe Biden officielt skal kåres som Demokraternes præsidentkandiddat. 

Normalt ville et enormt messecenter, denne gang i Milwaukee, Wisconsin, være fyldt med demokrater med skumgummihænder, skilte fra hjemstaten og dalende balloner. 

Men det er næppe vejen frem, mens USA lider under coronakrisen - da slet ikke med en 77-årig præsidentkandidat i højrisikogruppen. 

Derfor er demokraternes konvent blevet digitalt og finder sted rundt om i landet og med taler leveret i pixels. Det bliver en nyskabende seance. 

Det er mange år siden, konventer var politisk spændende, og kandidaterne blev fundet i cigarrøgfyldte baglokaler. De seneste årtier har det været et fire dage lang politisk valgmøde, som medierne fandt mere og mere uinteressante at dække. De klassiske konventer kan sagtens være fortid fra nu af. 

Talerne

Taler er der dog nok af hos Demokraterne. Den sidstnævnte hver dag holder dagens hovedtale. Det er tale om enten en Biden eller en Obama, så partiet rækker ud over nostalgi for årene 2009-2017. 

Mandag

• Senator Bernie Sanders (I-VT)
• Senator Catherine Cortez Masto (D-NV)
• Guvernør Andrew Cuomo (D-NY)
• Guvernør Gretchen Whitmer (D-MI)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Jim Clyburn (D-SC) - manden der gav førstehjælp til Joe Bidens valg ved at sikre Biden sejren i primærvalget i South Carolina
• Medlem af Repræsentanternes Hus Bennie Thompson (D-MS)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Gwen Moore (D-WI)
• Tidligere guvernør John Kasich (R-OH) - den eneste republikanske taler på konventet og stærk "never-Trump" republikaner
• Senator Doug Jones (D-AL) - en tragisk skæbne venter ham i Alabama til november, hvor den i partiet populære mand vil tabe stort
• Senator Amy Klobuchar (DFL-MN)
• Tidligere first lady Michelle Obama

Tirsdag

• Tidligere justitsminister Sally Yates
• Senator og leder af Demokraterne i Senatet Chuck Schumer (D-NY)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat i 2004 John Kerry
• Medlem af Repræsentanternes Hus Alexandria Ocasio-Cortez (D-NY)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Lisa Blunt Rochester (D-DE)
• Tidligere præsident Bill Clinton
• Joe Bidens kone, Jill Biden

Onsdag

• Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi (D-CA)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat Hillary Clinton
• Senator Elizabeth Warren (D-MA)
• Guvernør Tony Evers (D-WI)
• Guvernør Michelle Lujan Grisham (D-NM)
• Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Gabrielle Giffords (D-AZ)
• Senator og kommende vicepræsidentkandidat Kamala Harris (D-CA)
• Tidligere præsident Barack Obama

Torsdag

• Senator Cory Booker (D-NJ)
• Guvernør Gavin Newsom (D-CA)
• Borgmester Keisha Lance Bottoms (D-Atlanta)
• Tidligere borgmester Pete Buttigieg (D-South Bend)
• Tidligere borgmester Mike Bloomberg (D-New York City)
• Tidligere præsidentkandidat Andrew Yang
• Senator  Tammy Baldwin (D-WI)
• Senator  Tammy Duckworth (D-IL)
• Senator  Chris Coons (D-DE)
• Joe Biden - der skal levere sin vigtige tale, hvor han endelig får opfyldt sin livslange drøm om at være Demokraternes præsidentkandidat

Stjernestøv

Som det kan ses, er det en lang liste af enten tidligere præsidentkandidater, der skal tages hensyn til. Eller også er der notabiliteter fra svingstater, Demokraterne vil vinde. Eller også rulles voldsomt populære demokrater som Michelle Obama eller Bill Clinton ud for at kaste stjernestøv.

Fire nulevende demokratiske præsidentkandidater er ikke med. Jimmy Carter, Walter Mondale og Michael Dukakis er dog alle ældre og ret svagelige, så der er ingen overraskelse. Men uden coronakrise havde der nok været plads til Al Gore og hans klimavisioner. Det blev der  ikke i år. 

Moderat og midtsøgende

Fire af talerne er farvede personer, og 18 er kvinder. Det er ikke vores bedsteforældres konvent. Samtidig er der imponerende mange moderate demokrater og få venstreorienterede. Bidens strategi for valget tegner tydeligere og tydeligere: Det er den moderate, rolige og midtersøgende vej. Biden er overbevist om, det er det, amerikanerne ønsker efter fire års kaos med Trump.

Præsident Trump og vicepræsident Abrams?

Den store overraskelse på valgnatten i 2016 begyndte, da Pennsylvania, North Carolina og ellers sikkert demokratiske stater i Midtvesten som Michigan og Wisconsin så umådeligt tætte ud. Siden endte Donald J. Trump med at vinde i alle staterne og dermed få præsidentposten.

Trumps sejr i Wisconsin var den første for en republikaner siden Ronald Reagan i 1984. I Michigan var det første gang siden George H. W. Bush vandt staten i 1988. Det samme gjaldt for Pennsylvania.

Hvordan ser det så ud i 2020? Det har velrenommerede Quinnipiac University undersøgt.

Målingen viser, at demokraterne med alle opstillede kandidater står til at genvinde Pennsylvania og Michigan. Men Trump vinder i Wisconsin i alle målinger. Her er halvdelen af vælgerne da også positive over for præsidenten.

Hvad sker der, hvis de to stater skifter, men alt ellers forbliver som i 2016?

Så vinder Trump med 270 valgmandsstemmer mod 268 til Demokraterne.

Men kan Demokraterne hente en enkelt valgmandsstemme i Maine eller Nebraska, der deler valgmandsstemmer ud efter kongresdistrikter, står der pludselig 269-269. Og det scenarie er slet ikke umuligt i de to delstater.

Hvad sker der så?

Præsident og vicepræsident fra hvert parti
Så vælger Repræsentanternes Hus præsidenten med en stemme til hver delstat. Her vinder Trump nok, idet mange af de små delstater er republikanske, og de udgør numerisk et flertal.

Senatet vælger vicepræsidenten. Her er det senatorerne, der stemmer. Og Senatet kan meget vel have demokratisk flertal og dermed vælge den demokratiske vicepræsidentkandidat til posten.

Dermed kan vi ende med præsident Trump og vicepræsident Kamala Harris eller Stacey Abrams.

Mon ikke det vil føre til generel morskab og en del vrisne tweets fra Trump til en genre personer, han sjældent bryder sig om: Kvinder og sorte - tilmed samlet i én.