Showing posts with label Twitter. Show all posts
Showing posts with label Twitter. Show all posts

15.1.18

Twitter: Trump bliver

På lørdag kan præsident Donald J. Trump fejre et år som præsident. Og i al den tid er mange af de daglige mediehistorier om præsidenten begyndt, efter han har kvidret på Twitter.

Mange har forsøgt at få ham bandlyst fra det sociale medie. De mener, at Twitters brugsregler betyder, at brugerne ikke må poste racistiske, diskriminerende indlæg eller opfordre til vold. Og det mener de, Trump gør. Voldsopfordringen er lidt anderledes end de typiske: Det er nemlig præsidentens praleri med atomknappen, der har ført til flere af voldsanmeldelserne.

Twitter meldte dog klart ud i weekenden: Trump bliver.  

"Blocking a world leader from Twitter or removing their controversial tweets would hide important information people should be able to see and debate. It would also not silence that leader, but it would certainly hamper necessary discussion around their words and actions."

Onde tunger vil vide, Twitter har truffet valget baseret på ren økonomi: Donald Trump driver uanede mængder trafik og dermed omtale og annoncekroner til Twitter. Havde Trump lavet samme opslag som relativt ukendt privatperson, havde han fået sparket.

Debatten om sociale mediers rolle i at censurere ytringsfrihed eller tillade for meget buldrer generelt derudaf. Det hele virker ret tilfældigt og uden noget overordnet linje. Twitter tillader Trump. Men Facebook har fjernet Tjetjeniens brutale leder Ramsan Kadyrovs konti både på Facebook og Instagram. Til gengæld er der stadig plads på Facebook til en diktator som Venezuelas Nicolas Maduro.

Også i den danske andedam kører debatten, blandt andet i et blogindlæg fra journalist Uffe Gardel på journalisten.dk 

9.1.17

Virksomheder forbereder Trump-krisekommunikation

For kort tid siden fik bilfabrikanten Toyota på hattepulden af kommende præsident Donald Trump:




Toyota fylder godt i Japans økonomi, så bilfabrikanten rullede flere japanske ministre ud på nettets informationsveje for at forsvare bilfabrikanten.

Toyota er ikke den første virksomhed, der får Twitter-smæk af Trump.

Magasinet Vanity Fair valgte simpelthen at trykke Trump-tweetet på forsiden. 

H&R Block valgte at hyre en tredjeperson (skuespiller Jon Hamm fra Mad Men) til at forsvare virksomheden i offentligheden.

Og flyfabrikanten Boeing valgte undskyldningsvejen.

Virksomheder i risiko for Trumps vrede skal allerede nu til at tænke sig godt om og lægge kommunikationsplaner for, hvordan de håndterer en eventuel sag. For de har effekt: Toyotas aktier faldt med 3 % efter Trumps tweet, og Boeings aktier dykkede mærkbart, da virksomheden var i defensiven.

Men hvad skal de gøre? Det ser sjældent godt ud at gå i direkte clinch med USA's præsident. Og ikke alle har Toyotas magt og regeringstøtte i ryggen. Der venter masser af arbejde til kommunikationsrådgiverne.

Som konsulenten Andrew D. Gilman siger:

- If you're a CMO, you need to put another filter on your plans. Normally you'd never have to worry about a president singling out your company before. Now you do. And there is no "one-size-fits-all" solution.

Der er i hvert fald næppe tvivl om, at flere virksomheder har Twitter-faren i tankerne, når de i 2020 vælger, hvem der skal modtage donationer.