Showing posts with label Mike Pompeo. Show all posts
Showing posts with label Mike Pompeo. Show all posts

20.5.19

Trump har ingen interesse i ny Mellemøsten-konflikt

USA's udenrigsminister Mike Pompeo er en høg, der gerne ser Iran bombet.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er en ultrahøj, der gerne ser Iran invaderet, måske hånd i hånd med Israel.

USA's præsident Donald J. Trump er ikke interesseret i sådan et eventyr. Og udover de tilfældigheder i international politik og mange krigsskibe samlet i et smalt Hormuz-stræde, der måske kan give gnisten til en konflikt, så gentager USA ikke Irak-invasionen fra 2003 i Iran lige om lidt.

Således har Trump over for bekendte og venner beklaget sig voldsomt over især John Boltons opførsel. 

På Twitter er han åben over for dialog:

"Different opinions are expressed and I make a decisive and final decision - it is a very simple process. All sides, views, and policies are covered. I'm sure that Iran will want to talk soon."

Sammen med handelskrige og told er isolationisme reelt de eneste politiske holdninger, Trump uden ændringer har fastholdt igennem årtier, hvor han ellers er skiftet fra at være demokrat til republikaner til demokrat og tilbage til republikaner igen. Han ser ingen gevinster ved at amerikansk angreb på Iran, der blot vil koste statskassen utallige milliarder og koste amerikanske liv til ingen nytte.

19.3.18

Trump lytter til sin nye udenrigsminister

Mange i Europa og på venstrefløjen begræd udenrigsminister Rex Tillersons afgang: En moderat og fornuftig stemme var tabt.

Men var den stemme så meget værd, når præsident Donald Trump ikke lyttede til den?

Det konservative magasin The Weekly Standard mener, at USA og verden med den nye udenrigsminister Mike Pompeo får en mand, Trump lytter til. Og det er meget mere værd.

Artiklen beskriver, hvordan Pompeo har formået at få både Trumps og CIA's tillid, og det er bestemt ikke let. 

Pompeo har forfremmet CIA-ansatte trods politisk modstand. Det har sikret loyalitet og opbakning til Pompeo internt.

I Det Hvide Hus har Pompeo formået at give Trump de meget korte og præcise briefinger, han ønsker sig. Og Pompeo er af Trump blevet opfordret til at komme med sine holdninger til den nationale sikkerhedspolitik. Hvor Tillerson bare afviste Trump, forsøger Pompeo at forme og tilpasse holdninger i samarbejde med præsidenten. Det bør Foggy Bottom, det amerikanske udenrigsministerium, og resten af verden være meget tilfredse med, mener magasinet.

The Weekly Standard kommer dog ikke meget ind på det politiske. Pompeo er en høg og står for en meget hårdere linje over for Iran og Nordkorea. The Weekly Standard mener utvivlsomt, det er den rette vej frem, men det er i hvert fald muligt at være uenig i den politiske strategi.