Sydstaterne er Republikanernes hjerteland og bastion. Men de seneste uger har ikke været gode for partiet.
Først tabte Republikanerne flertallet i Kongressen i Virginia. Delstaten, der i sin tid husede CSA's hovedstad Richmond i borgerkrigen, er ved at blive en sikker demokratisk delstat.
Kentucky og Louisiana derimod forbliver republikanske. Men svaghedstegn viser sig.
Først slog demokraten Andy Beshear den siddende republikanske Kentucky-guvernør Matt Bevin med 0,4 procent af stemmerne, 49,2 % mod 48,8 %.
I Lousiana genvandt den demokratiske guvernør John Bel Edwards sin post med 51,3 % af stemmerne mod 48,7 % til Eddie Risponse.
Sæbeøje
I begge delstater var de republikanske kandidater fuldt og helt på Team Trump, og Trump var forbi begge delstater for at føre kampagne. I Louisiana sagde han endda, et nederlag ville være et klart sæbeøje for ham.
Underligt nok har han ikke kommenteret valgnederlaget på Twitter.
Sundhed og infrastruktur
Demokraterne kan stadig ikke vinde syden med stærkt venstreorienterede New England-folk som Bernie Sanders.
Men John Bel Edwards er blevet populær på at udvide sygesikringen i den fattige stat. Demokrater kan tydeligvis vinde på emner som sundhed, arbejdspladser og infrastruktur, der ligger tæt på vælgernes dagligdag.
Så må de holde sig fra identitetspolitik og påstået ligestillingskamp, der ikke vækker genklang hos arbejderne i Louisiana.
Samtidig må Republikanene erkende, det at omfavne Trump ikke giver en sikker sejr - end ikke i stærkt republikanske delstater. Utvivlsomt en bekymrende erkendelse for mange.
Showing posts with label Virginia. Show all posts
Showing posts with label Virginia. Show all posts
9.9.13
Demokraterne er i offensiven i Virginia
GUVERNØRVALG: Årets mest spændende guvernørvalg er i delstaten Virginia. Staten er symbolet på republikanernes udfordringer: Virginia er ved at blive urbaniseret og stadig flere latinoer flytter til. De nye vælgere hælder til Demokraterne. Den ellers sikre republikanske bastion er blevet en svingstat, og i år vil Demokraterne cementere deres position i staten.
Kandidaterne er Terry McAuliffe fra Demokraterne. Han er tidligere guvernør i staten og har været formand for Demokraterne på landsplan. Ken Cuccinelli er den republikanske kandidat. Han er i dag justitsminister i Virginia. Den tredje kandidat er libertarianske Robert Sarvis, men i USA's stærke to-partisystem er han reelt uden chancer. Han formår at trække fem-ti procent af stemmerne i meningsmålingerne. Imponerende, men reelt uden betydning.
Republikanernes ser ud til at have en berettiget grund til at frygte for fremtiden i delstaten.
De tre seneste meningsmålinger ser således ud:
Læs et tidligere indlæg om staten og demografiens betydning for valget her.
Kandidaterne er Terry McAuliffe fra Demokraterne. Han er tidligere guvernør i staten og har været formand for Demokraterne på landsplan. Ken Cuccinelli er den republikanske kandidat. Han er i dag justitsminister i Virginia. Den tredje kandidat er libertarianske Robert Sarvis, men i USA's stærke to-partisystem er han reelt uden chancer. Han formår at trække fem-ti procent af stemmerne i meningsmålingerne. Imponerende, men reelt uden betydning.
Republikanernes ser ud til at have en berettiget grund til at frygte for fremtiden i delstaten.
De tre seneste meningsmålinger ser således ud:
- McAuliffe: 46%. Cuccinelli: 38%
- McAuliffe: 45%. Cuccinelli: 38%
- McAuliffe: 48%. Cuccinelli: 42%
Pengesiden giver kun flere rynker i panden hos Cuccinelli. McAuliffe har samlet 12,6 millioner dollars ind mod 7,6 mio. til Cuccinelli. McAuliffe har stadig over seks millioner på valgkontoen mod lige over 2,5 mio. hos den republikanske udfordrer.
Det ser ud til, at Virginia fortsætte sin rejse mod at blive en blå stat. Det er særdeles dårligt nyt for det republikanske parti, som har brug for staten, hvis Det Hvide Hus skal generobres i 2016.
Læs et tidligere indlæg om staten og demografiens betydning for valget her.
9.8.13
Slaget om det nye Virginia
NYE VÆLGERE: "Old Virginia" er kælenavnet for en af USA's grundlægger-delstater, Virginia.
Imidlertid er staten indbyggermæssigt ikke så gammel og hvid mere - flere og flere nye vælgergrupper dukker op og ændrer det politiske landskab. Et konkret bevis på det er præsident Barack Obamas sejre i delstaten i 2008 og 2012, de første for en demokrat siden 1964.
Til efteråret er der guvenørvalg, og den demokratiske kandidat Terry McAuliffe har rettet blikket - og grydeskeerne - mod de nye vælgergrupper. Således blev tortillaerne vendt, da han forleden gik i offensiven for at fange latinovælgere i et indkøbscenter.
I 2004 udgjorde latinoerne tre procent af vælgerne i Virginia. I 2012 var de fem procent. Latinoer hælder kraftigt til demokraterne og har derfor gjort valgene tætte i Virginia.
Republikanerne giver dog ikke op. McAuliffes modstander, Ken Cuccinelli, dukker op i lige så stor grad i storbyerne, hvor de nye vælgere har placeret sig. Han mødes med pakistanske grupper, marokkanske, kinesiske, vietnamesiske, latinoer og endda grupper fra Stillehavs-øerne.
Bliver de hjemme?
Begge kandidater står hårdt på kampen for små og mellemstore virksomheder. Men ikke overraskende er de nye etniske vælgergrupper ofte lige så forskellige som hvide vælgere. Abort og homoseksualitet er også temaer ved guvernørvalget, men det er eksempelvis ikke emner, som i større grad interesserer asiatiske vælgere.
Det ændrer dog ikke på, at der er nogle megatrends, som peger i demokraternes retning. Cuccinelli skal da også forsvare hans partis meget indvandrerkritiske holdninger på landsplan i delstaten - og det er en betydelig udfordring.
Terry McAuliffes frygt er, at at minoriterne traditionen tro holder sig hjemme uden for valgårene med præsidentvalg. I 2008 var 70 procent af Virginias vælgere hvide, og her vandt Obama staten. I 2009-guvernørvalget var 78 procent af vælgerne hvide, fordi mange minoriteter blev hjemme. Derfor vandt den republikanske kandidat forholdsvis let guvernørposten.
Der er guvernørvalg i Virginia 5. november 2013.
Imidlertid er staten indbyggermæssigt ikke så gammel og hvid mere - flere og flere nye vælgergrupper dukker op og ændrer det politiske landskab. Et konkret bevis på det er præsident Barack Obamas sejre i delstaten i 2008 og 2012, de første for en demokrat siden 1964.
Til efteråret er der guvenørvalg, og den demokratiske kandidat Terry McAuliffe har rettet blikket - og grydeskeerne - mod de nye vælgergrupper. Således blev tortillaerne vendt, da han forleden gik i offensiven for at fange latinovælgere i et indkøbscenter.
I 2004 udgjorde latinoerne tre procent af vælgerne i Virginia. I 2012 var de fem procent. Latinoer hælder kraftigt til demokraterne og har derfor gjort valgene tætte i Virginia.
Republikanerne giver dog ikke op. McAuliffes modstander, Ken Cuccinelli, dukker op i lige så stor grad i storbyerne, hvor de nye vælgere har placeret sig. Han mødes med pakistanske grupper, marokkanske, kinesiske, vietnamesiske, latinoer og endda grupper fra Stillehavs-øerne.
Bliver de hjemme?
Begge kandidater står hårdt på kampen for små og mellemstore virksomheder. Men ikke overraskende er de nye etniske vælgergrupper ofte lige så forskellige som hvide vælgere. Abort og homoseksualitet er også temaer ved guvernørvalget, men det er eksempelvis ikke emner, som i større grad interesserer asiatiske vælgere.
Det ændrer dog ikke på, at der er nogle megatrends, som peger i demokraternes retning. Cuccinelli skal da også forsvare hans partis meget indvandrerkritiske holdninger på landsplan i delstaten - og det er en betydelig udfordring.
Terry McAuliffes frygt er, at at minoriterne traditionen tro holder sig hjemme uden for valgårene med præsidentvalg. I 2008 var 70 procent af Virginias vælgere hvide, og her vandt Obama staten. I 2009-guvernørvalget var 78 procent af vælgerne hvide, fordi mange minoriteter blev hjemme. Derfor vandt den republikanske kandidat forholdsvis let guvernørposten.
Der er guvernørvalg i Virginia 5. november 2013.
4.11.09
Festen var til højre
Forløsning: Det er efterhånden fem år siden, partiet sidst virkelig kunne feste efter en række sejre og lade ballonerne dale ned over slipseklædte mænd og papskilte-vinkende støtter.
Siden har der kun været små lyspunkter i en række afklapsninger i 2006 og 2008.
Men i går var der endelig godt nyt til Republikanerne, der sejrede ved guvernørvalgene i både New Jersey og Virginia - og det endda med noget større flertal, end de fleste regnede med.
Det er et signal til Barack Obama og Demokraterne om, at det hurtigt kan gå den anden vej - og et hårdt tiltrængt rygstød for de trængte republikanere.
McDonnell vandt med 59 procent af stemmerne mod 41 procent til demokraten Creigh Deeds.
Chris Christie vandt med 49 procent af stemmerne mod 44 procent til den siddende guvernør Jon Corzine. Den uafhængige kandidat Chris Daggett fik knap seks procent - han lå ellers til mellem otte og 15 procent i meningsmålingerne.
Siden har der kun været små lyspunkter i en række afklapsninger i 2006 og 2008.
Men i går var der endelig godt nyt til Republikanerne, der sejrede ved guvernørvalgene i både New Jersey og Virginia - og det endda med noget større flertal, end de fleste regnede med.
Det er et signal til Barack Obama og Demokraterne om, at det hurtigt kan gå den anden vej - og et hårdt tiltrængt rygstød for de trængte republikanere.
McDonnell vandt med 59 procent af stemmerne mod 41 procent til demokraten Creigh Deeds.
Chris Christie vandt med 49 procent af stemmerne mod 44 procent til den siddende guvernør Jon Corzine. Den uafhængige kandidat Chris Daggett fik knap seks procent - han lå ellers til mellem otte og 15 procent i meningsmålingerne.
1.11.09
Republikanerne styrer mod sikker valgsejr
Saltvandsindsprøjtning: Efter fire år med ikke meget andet end desillusionerende nederlag i præsidentvalg, valg til kongressen og guvernørposter er der endelig opmuntring på vej til det hårdt trængte højreorienterede USA.
Opmuntringen kommer tilmed i en delstat, som ellers om noget har symboliseret de seneste års demokratiske succes.
Barack Obama vandt sydstaten Virginia som den første demokrat siden Lyndon B. Johnsen i 1964.
Delstatens to senatorer er også demokrater, Jim Webb og Mark Warner – valgt i henholdvis 2006 og 2008.
De sidste to guvernører er også demokrater – Mark Warner og i dag Tim Kaine.
Virginia er altså en stat, der som så mange andre i USA har marcheret fra rød blok til blå over de sidste valgrunder.
Slut
Men nu er venstredrejningen måske forbi.
Obama forsøgte - tilsyneladende uden held - at give førstehjælp til Deeds' valgkampagne.
I hvert fald fører republikaneren Bob McDonnel med 10-15 procent over demokraten Creigh Deeds i meningsmålingerne. Meget mere sikker på en sejr kan McDonnel næppe være.
Deeds slog ellers Terry McAuliffe i primærvalget – en mand med mange flere penge og ikke mindst mange flere forbindelse end Deeds. McAuliffe var formand for Demokraterne i 2001-2005.
Men succesen i primærvalget ser altså ikke ud til at fortsætte i den reelle kamp om guvernørposten. Det er en grum bet for Demokraterne, som tilmed har sat det tungeste artilleri muligt ind i kampen.
I juli var vicepræsident Joe Biden således i Virginia, og i august dukkede Barack Obama himself op og forsøgte – forgæves –at give Deeds et rygstød.
McCain-vælgerne møder frem
Obama vandt staten ved at vinde stemmer i den mere og mere venstreorienterede nordøstlige del af staten – der, hvor alle Washington-bureaukraterne bosætter sig. Derimod vandt John McCain sikkert den sydlige, landlige og konservative del af Virginia.
Obama vandt den nordøstlige del af Virginia med 60 procent.
Her fører McDonnel nu med 56 procent.
Valgkampen, der i finanskrisens kølvand primært har handlet om arbejdsløshed og økonomi, har dog ikke vækket Obama-vælgerne.
Meget tyder på, at dem, der vil stemme, var John McCain-vælgere ved præsidentvalget.
Således er det mere end sandsynligt, at Republikanerne får en hårdt tiltrængt rygstød til deres moral, når vælgerne i delstaten sætter krydset om under en uge.
Valget finder sted den 3. november.
Opmuntringen kommer tilmed i en delstat, som ellers om noget har symboliseret de seneste års demokratiske succes.
Barack Obama vandt sydstaten Virginia som den første demokrat siden Lyndon B. Johnsen i 1964.
Delstatens to senatorer er også demokrater, Jim Webb og Mark Warner – valgt i henholdvis 2006 og 2008.
De sidste to guvernører er også demokrater – Mark Warner og i dag Tim Kaine.
Virginia er altså en stat, der som så mange andre i USA har marcheret fra rød blok til blå over de sidste valgrunder.
Slut
Men nu er venstredrejningen måske forbi.
Obama forsøgte - tilsyneladende uden held - at give førstehjælp til Deeds' valgkampagne.
I hvert fald fører republikaneren Bob McDonnel med 10-15 procent over demokraten Creigh Deeds i meningsmålingerne. Meget mere sikker på en sejr kan McDonnel næppe være.
Deeds slog ellers Terry McAuliffe i primærvalget – en mand med mange flere penge og ikke mindst mange flere forbindelse end Deeds. McAuliffe var formand for Demokraterne i 2001-2005.
Men succesen i primærvalget ser altså ikke ud til at fortsætte i den reelle kamp om guvernørposten. Det er en grum bet for Demokraterne, som tilmed har sat det tungeste artilleri muligt ind i kampen.
I juli var vicepræsident Joe Biden således i Virginia, og i august dukkede Barack Obama himself op og forsøgte – forgæves –at give Deeds et rygstød.
McCain-vælgerne møder frem
Obama vandt staten ved at vinde stemmer i den mere og mere venstreorienterede nordøstlige del af staten – der, hvor alle Washington-bureaukraterne bosætter sig. Derimod vandt John McCain sikkert den sydlige, landlige og konservative del af Virginia.
Obama vandt den nordøstlige del af Virginia med 60 procent.
Her fører McDonnel nu med 56 procent.
Valgkampen, der i finanskrisens kølvand primært har handlet om arbejdsløshed og økonomi, har dog ikke vækket Obama-vælgerne.
Meget tyder på, at dem, der vil stemme, var John McCain-vælgere ved præsidentvalget.
Således er det mere end sandsynligt, at Republikanerne får en hårdt tiltrængt rygstød til deres moral, når vælgerne i delstaten sætter krydset om under en uge.
Valget finder sted den 3. november.
Subscribe to:
Posts (Atom)
