51 republikanske senatorer stemte imod at indkalde vidner til rigsretssagen mod præsident Donald Trump i Senatet. Alle demokrater stemte for. Kun senator Mitt Romney og senator Susan Collins fra Republikanerne stemte for.
Dermed er rigsretssagen reelt ovre, selvom den faktiske afstemning først finder sted i næste uge.
75 % af amerikanerne ønskede at indkalde vidner. Og det skete da også ved de to tidligere rigsretssager i 1868 mod præsident Andrew Johnson og i 1999 mod præsident Bill Clinton.
Argumenterne for vidner var stærke i 2020, efter Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons kommende bog angiveligt gør fortællingen om Trump og Ukraine endnu værre. Der er både emails, der bekræfter Trumps krav til Ukraine, og kravene begyndte at blive stillet flere måneder før end hidtil kendt.
Med muligheden for vidner blev nedstemt. Nu bliver Trump frikendt på en ren partilinje. Og partiet har altid ret, som Lied der Partei slog fast.
Resultatet er en massiv udfordring for det amerikanske demokratiske system.
Atommissil-sikker Trump
Mener du, at Trump har begået en alvorlig forbrydelse, og hans regeringsførsel er destruktiv, så er han nu gået fra skudsikker til atommissil-sikker. I de næste ni måneder - eller fire år og ni måneder - vil der ikke være nogen forfatningsmæssige begrænsninger i præsidentens magt. Senatet vil altid se den anden vej. Og retssystemet er efterhånden fyldt med Trump- og republikanske-tro dommere.
Indirekte oprør fra de blå
For tilhængere er Trump er det på sin vis en hul sejr. Ja, Trump er frikendt af Kongressen, men ikke renset. Sagens fakta hænger som en stinker om ham og partiet. Og omend forfatningen ikke længere begrænser Trump, så gør uformelle magtstrukturer - deep state vil Trump-tilhængerne nok sige - det. De blå stater vil føle, de kan være ligegyldige over for Trumps og den føderale regerings love og regler, for Trump og den føderale regering er ligeglad med dem. Og mange embedsfolk vil utvivlsomt gøre deres for at spænde ben for Trump. Landet er tættere end før på at blive revet fra hinanden.
Rigsretssager ligegyldige
Og de næste mange årtier er rigsretssager fortid som den amerikanske forfatnings sidste stopklods for en diktatorisk eller forbryderisk præsident. Trump blev fanget fuldstændigt med hænderne i kagedåsen. Men Republikanerne sagde hele vejen igennem, retssagen var politisk motiveret makværk.
Det kan sagtens tænkes, et Repræsentanternes Hus vil gennemføre flere rigsretssager i fremtiden, om ikke andet så for politisk drilleri.
Men en fair, ordentlig og gennemført retssag i Senatet, hvor politikerne sætter land og jura over parti? Det får vi næppe at se, især ikke når det kræver, at 67 senatorer tager deres job alvorligt for at dømme en præsident.
Der er for megen præcedens fra denne rigsretssag til, at rigsretssager reelt kan gennemføres, som forfatningens fædre tænkte tilbage i 1780'erne. Dengang forventede de, at partiløse senatorer alvorligt og retfærdigt ville overveje sagerne.
Det gør politikere tydeligvis ikke i 2020.
Showing posts with label rigsretssag. Show all posts
Showing posts with label rigsretssag. Show all posts
27.1.20
Cohn og Trump - et beskidt makkerpar
I disse tider med jurister og sære juridiske standpunkter i rigsretssagen, er det værd at notere, hvor Trump mon har lært sin strategi og sin gadekamps-attituder fra.
En mand har været langt mere mentor for præsidenten end farmand Fred Trump - nemlig Roy Cohn.
Den skånselsløse advokat Cohn var først ansat under senator Joseph McCartney, da han jagtede kommunister i USA i 1950'erne.
Siden blev Cohn - der mildest talt havde et flamboyant og alternativt privatliv - en mand, man gik til, hvis man i 1970'ernes beskidte New York skulle have nogle beskidte tricks sat i gang.
Derfor er det måske naturligt nok, at Cohn og Trump mødtes i 1973. Derfra gik to beskidte karrierer hånd i hånd.
Læs et genialt portræt af Cohn i Vanity Fair her.
En mand har været langt mere mentor for præsidenten end farmand Fred Trump - nemlig Roy Cohn.
Den skånselsløse advokat Cohn var først ansat under senator Joseph McCartney, da han jagtede kommunister i USA i 1950'erne.
Siden blev Cohn - der mildest talt havde et flamboyant og alternativt privatliv - en mand, man gik til, hvis man i 1970'ernes beskidte New York skulle have nogle beskidte tricks sat i gang.
Derfor er det måske naturligt nok, at Cohn og Trump mødtes i 1973. Derfra gik to beskidte karrierer hånd i hånd.
Læs et genialt portræt af Cohn i Vanity Fair her.
29.12.19
Er borgerkrigen hos evangeliske vælgere begyndt?
Evangeliet om fred, tilgivelse og fordragelighed har lydt i kirker over hele verden den seneste uge. Men i USA er de evangeliske vælgere mere splittede end nogensinde.
Siden 1980'erne og frem har de evangeliske vælgere strammet grebet om Det Republikanske Parti. Ingen republikaner kunne blive præsident uden at levere de budskaber, stemmer og dommere, de evangeliske vælgere ville have. Gruppen har præget USA i en religiøs konservativ retning kulminerende med valget i 2004, hvor George W. Bush blev genvalgt trods en upopulær Irak-krig ved at love kamp mod homoseksuelle ægteskaber. Dengang stemte ellers venstreorienterede Californien rent faktisk for et forbud ved en folkeafstemning.
Siden rykkede de sociale holdninger i USA sig kraftigt på meget kort tid. Der er klart flertal for homoseksuelle ægteskaber i USA. Støtten til transseksuelle og andre grupperinger vokser - omend støtten til deres nogle gange meget kraftige identitetspolitiske markeringer kan være en anden sag. Abort skiller stadig, men der er flertal i befolkningen for adgang til det.
En splittet religiøs bevægelse
Stadig flere yngre evangeliske vælgere føler sig ikke hjemme hos Republikanerne. De er religiøse, ja. Men de går mere op i tilgivelse og støtte til de fattige - nogle vil mene klassiske læresætninger fra profeterne i Mellemøsten. Forbud og forfølgelse af andres livsstil interesserer dem ikke. Et klart skisma mellem yngre og ældre religiøse vælgere er ved at åbne sig.
Og nu udfordrer præsident Donald J. Trump. Indtil nu har de evangeliske vælgere bakket op om Trump. Men hvorfor egentlig? Trump store begejstring for kvinder (og mere eller mindre ufrivillig berøring af dem fra Trumps side), fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.
Kort før jul skrev Christianity Today, et stort evangelisk medie, at Trump burde fjernes fra posten som præsident. Han havde forbrudt sig mod loven og Jesus' lære.
Den afgørende moral - eller mangel på samme
Hovedessensen er i to afsnit og handler om den rigsretssag, Senatet skal behandle i januar:
"But the facts in this instance are unambiguous: The president of the United States attempted to use his political power to coerce a foreign leader to harass and discredit one of the president’s political opponents. That is not only a violation of the Constitution; more importantly, it is profoundly immoral.
The reason many are not shocked about this is that this president has dumbed down the idea of morality in his administration. He has hired and fired a number of people who are now convicted criminals. He himself has admitted to immoral actions in business and his relationship with women, about which he remains proud. His Twitter feed alone—with its habitual string of mischaracterizations, lies, and slanders—is a near perfect example of a human being who is morally lost and confused."
Christianity Today sammenligner situationen med rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998, hvor magasinet ligeledes opfordrede til at fjerne præsidenten på grund af hans manglende moral. Det samme gør sig gældende i dag, fortsætter klummen:
"Unfortunately, the words that we applied to Mr. Clinton 20 years ago apply almost perfectly to our current president. Whether Mr. Trump should be removed from office by the Senate or by popular vote next election—that is a matter of prudential judgment. That he should be removed, we believe, is not a matter of partisan loyalties but loyalty to the Creator of the Ten Commandments.
To the many evangelicals who continue to support Mr. Trump in spite of his blackened moral record, we might say this: Remember who you are and whom you serve. Consider how your justification of Mr. Trump influences your witness to your Lord and Savior. Consider what an unbelieving world will say if you continue to brush off Mr. Trump’s immoral words and behavior in the cause of political expediency. If we don’t reverse course now, will anyone take anything we say about justice and righteousness with any seriousness for decades to come? Can we say with a straight face that abortion is a great evil that cannot be tolerated and, with the same straight face, say that the bent and broken character of our nation’s leader doesn’t really matter in the end?"
Magasinet siger, klummen blev meget vel modtaget. Mediet mistede abonnenter, men fik tre nye for hver mistet abonnent.
Om Trump er abonnent er mere usikkert. Men imponeret var han ikke. Christianity Today blev udråbt til et "far-left magazine...which has been doing poorly."The fact is, no President has ever done what I have done for Evangelicals, or religion itself!"
Så var det på plads. Og kort efter erklærede 200 religiøse ledere, at klummen var dybt fejlagtig, og Trump var vejen frem for de religiøse vælgere.
Så trak en meget velanset redaktør sig fra et andet religiøst medie i protest mod dets omfavnelse af Trump.
Og en CNN- redaktør mener, det hele blot er begyndelsen på et stort opgør blandt de evangeliske vælgere.
Nederlag på kort sigt - vundet krigen på lang sigt
På kort sigt vil et sådant opgør svække Trump. Mister han blot få andele af disse vælgere, bliver det svært at gentage de snævre sejre i stater som Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
På lang sigt kan det betyde, at en ellers homogen og stærk vælgergruppe splittes og svækkes. Det vil alt andet lige gøre Republikanernes vej til valgsejre meget sværere.
Men på endnu længere sigt vil årtier med religiøs dominans fortsætte i USA. For særligt under Trump har de konservative religiøse vælgere fået lige de dommere indsat i det føderale retssystem, som de ønsker sig. Flere klassisk venstreorienterede dommerkredse er faldet til højrefløjen i denne valgperiode. De nye dommere er i 40'erne eller 50'erne og sidder på livstid. Fire-fem årtier frem i tiden vil de slå megen politik, venstrefløjen måske kan få gennem Kongressen og Det Hvide Hus, ned.
De evangeliske vælgere taber måske slagene lige nu. Men i to-tre generationer frem i tiden er krigen vundet. Mon sejren bliver det værd?
Siden 1980'erne og frem har de evangeliske vælgere strammet grebet om Det Republikanske Parti. Ingen republikaner kunne blive præsident uden at levere de budskaber, stemmer og dommere, de evangeliske vælgere ville have. Gruppen har præget USA i en religiøs konservativ retning kulminerende med valget i 2004, hvor George W. Bush blev genvalgt trods en upopulær Irak-krig ved at love kamp mod homoseksuelle ægteskaber. Dengang stemte ellers venstreorienterede Californien rent faktisk for et forbud ved en folkeafstemning.
Siden rykkede de sociale holdninger i USA sig kraftigt på meget kort tid. Der er klart flertal for homoseksuelle ægteskaber i USA. Støtten til transseksuelle og andre grupperinger vokser - omend støtten til deres nogle gange meget kraftige identitetspolitiske markeringer kan være en anden sag. Abort skiller stadig, men der er flertal i befolkningen for adgang til det.
En splittet religiøs bevægelse
Stadig flere yngre evangeliske vælgere føler sig ikke hjemme hos Republikanerne. De er religiøse, ja. Men de går mere op i tilgivelse og støtte til de fattige - nogle vil mene klassiske læresætninger fra profeterne i Mellemøsten. Forbud og forfølgelse af andres livsstil interesserer dem ikke. Et klart skisma mellem yngre og ældre religiøse vælgere er ved at åbne sig.
Og nu udfordrer præsident Donald J. Trump. Indtil nu har de evangeliske vælgere bakket op om Trump. Men hvorfor egentlig? Trump store begejstring for kvinder (og mere eller mindre ufrivillig berøring af dem fra Trumps side), fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.
Kort før jul skrev Christianity Today, et stort evangelisk medie, at Trump burde fjernes fra posten som præsident. Han havde forbrudt sig mod loven og Jesus' lære.
Den afgørende moral - eller mangel på samme
Hovedessensen er i to afsnit og handler om den rigsretssag, Senatet skal behandle i januar:
"But the facts in this instance are unambiguous: The president of the United States attempted to use his political power to coerce a foreign leader to harass and discredit one of the president’s political opponents. That is not only a violation of the Constitution; more importantly, it is profoundly immoral.
The reason many are not shocked about this is that this president has dumbed down the idea of morality in his administration. He has hired and fired a number of people who are now convicted criminals. He himself has admitted to immoral actions in business and his relationship with women, about which he remains proud. His Twitter feed alone—with its habitual string of mischaracterizations, lies, and slanders—is a near perfect example of a human being who is morally lost and confused."
Christianity Today sammenligner situationen med rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998, hvor magasinet ligeledes opfordrede til at fjerne præsidenten på grund af hans manglende moral. Det samme gør sig gældende i dag, fortsætter klummen:
"Unfortunately, the words that we applied to Mr. Clinton 20 years ago apply almost perfectly to our current president. Whether Mr. Trump should be removed from office by the Senate or by popular vote next election—that is a matter of prudential judgment. That he should be removed, we believe, is not a matter of partisan loyalties but loyalty to the Creator of the Ten Commandments.
To the many evangelicals who continue to support Mr. Trump in spite of his blackened moral record, we might say this: Remember who you are and whom you serve. Consider how your justification of Mr. Trump influences your witness to your Lord and Savior. Consider what an unbelieving world will say if you continue to brush off Mr. Trump’s immoral words and behavior in the cause of political expediency. If we don’t reverse course now, will anyone take anything we say about justice and righteousness with any seriousness for decades to come? Can we say with a straight face that abortion is a great evil that cannot be tolerated and, with the same straight face, say that the bent and broken character of our nation’s leader doesn’t really matter in the end?"
Magasinet siger, klummen blev meget vel modtaget. Mediet mistede abonnenter, men fik tre nye for hver mistet abonnent.
Om Trump er abonnent er mere usikkert. Men imponeret var han ikke. Christianity Today blev udråbt til et "far-left magazine...which has been doing poorly."The fact is, no President has ever done what I have done for Evangelicals, or religion itself!"
Så var det på plads. Og kort efter erklærede 200 religiøse ledere, at klummen var dybt fejlagtig, og Trump var vejen frem for de religiøse vælgere.
Så trak en meget velanset redaktør sig fra et andet religiøst medie i protest mod dets omfavnelse af Trump.
Og en CNN- redaktør mener, det hele blot er begyndelsen på et stort opgør blandt de evangeliske vælgere.
Nederlag på kort sigt - vundet krigen på lang sigt
På kort sigt vil et sådant opgør svække Trump. Mister han blot få andele af disse vælgere, bliver det svært at gentage de snævre sejre i stater som Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
På lang sigt kan det betyde, at en ellers homogen og stærk vælgergruppe splittes og svækkes. Det vil alt andet lige gøre Republikanernes vej til valgsejre meget sværere.
Men på endnu længere sigt vil årtier med religiøs dominans fortsætte i USA. For særligt under Trump har de konservative religiøse vælgere fået lige de dommere indsat i det føderale retssystem, som de ønsker sig. Flere klassisk venstreorienterede dommerkredse er faldet til højrefløjen i denne valgperiode. De nye dommere er i 40'erne eller 50'erne og sidder på livstid. Fire-fem årtier frem i tiden vil de slå megen politik, venstrefløjen måske kan få gennem Kongressen og Det Hvide Hus, ned.
De evangeliske vælgere taber måske slagene lige nu. Men i to-tre generationer frem i tiden er krigen vundet. Mon sejren bliver det værd?
20.10.19
Stabschef i Det Hvide Hus: Ja, vi krævede noget for noget i Ukraine
Journalister, politiske modspillere og ikke mindst medspillere var noget overraskede, da den (langvarigt) midlertidige stabschef i Det Hvide Hus, Mick Mulvaney, ved en pressekonference i torsdags sagde:
- We do that all the time with foreign policy. I have news for everybody: Get over it. There is going to be political influence in foreign policy.
Det var svaret på et spørgsmål fra en reporter om, hvorvidt Det Hvide Hus tilbageholdt militærhjælp til Ukraine mod at få modydelser i form af snavs på præsidentkandidat Joe Bidens søn.
Overraskende indrømmelse
Dermed indrømmede Mulvaney altså, at administrationen ville have noget for noget i Ukraine - netop det, som Demokraterne anklager den for, og som administrationen har afvist, siden Ukraine-skandalen viste sig.
Mange republikanere var i chok over indrømmelsen. Den republikanske senator fra Alaska, Lisa Murkowski, var eksempelvis ikke imponeret:
- You don't hold up foreign aid that we had previously appropriated for a political initiative.
Senere på dagen prøvede Mulvaney halvhjertet at trække udtalelsen tilbage, men det er for sent.
Hvorfor sagde han det?
Spørgsmålet melder sig nu, hvorfor Mulvaney sagde det, han gjorde.
Det kan naturligvis have været en fortalelse i en stresset situation. Men Mulvaney er en skarp herre, der bestemt ikke plejer at lave den slags fejl.
En anden teori - som Trump og Co. må frygte - er, at han gør sig klar til at være 2019's svar på John Dean: Manden, der afslørede meget af Nixons rolle i Watergate-skandalen mod at få en langt mindre dom.
- We do that all the time with foreign policy. I have news for everybody: Get over it. There is going to be political influence in foreign policy.
Det var svaret på et spørgsmål fra en reporter om, hvorvidt Det Hvide Hus tilbageholdt militærhjælp til Ukraine mod at få modydelser i form af snavs på præsidentkandidat Joe Bidens søn.
Overraskende indrømmelse
Dermed indrømmede Mulvaney altså, at administrationen ville have noget for noget i Ukraine - netop det, som Demokraterne anklager den for, og som administrationen har afvist, siden Ukraine-skandalen viste sig.
Mange republikanere var i chok over indrømmelsen. Den republikanske senator fra Alaska, Lisa Murkowski, var eksempelvis ikke imponeret:
- You don't hold up foreign aid that we had previously appropriated for a political initiative.
Senere på dagen prøvede Mulvaney halvhjertet at trække udtalelsen tilbage, men det er for sent.
Hvorfor sagde han det?
Spørgsmålet melder sig nu, hvorfor Mulvaney sagde det, han gjorde.
Det kan naturligvis have været en fortalelse i en stresset situation. Men Mulvaney er en skarp herre, der bestemt ikke plejer at lave den slags fejl.
En anden teori - som Trump og Co. må frygte - er, at han gør sig klar til at være 2019's svar på John Dean: Manden, der afslørede meget af Nixons rolle i Watergate-skandalen mod at få en langt mindre dom.
7.10.19
Anonym afstemning kan vælte Trump
En rigsretssag vil aldrig vælte Donald Trump. Det republikanske flertal i Senatet er hans Kinesiske Mur.
Sådan lyder den konventionelle visdom fra flere sider.
Men der kan være en vej frem, der får muren til at falde, som hvis mongolerne havde gennembrudt den.
Ifølge den tidligere republikanske fra Arizona, Jeff Flake, er 30-35 af hans tidligere kolleger klar til at stemme for at fjerne Trump - hvis altså afstemningen kan være anonym. Ellers frygter de Trumps stærke base, Twitter-konto og eventuelle Trump-venlige modkandidater i primærvalg for meget.
Selv hvis Flake overdriver antallet af Trump-uvenlige senatorer en del, er der stadig rigeligt til sammen med Demokraterne at nå de 2/3 af stemmerne, der skal til for at afsætte Trump.
Mange klassiske republikanere vil være tilfredse med at få en særdeles klassisk republikansk præsident i form af vicepræsident Mike Pence.
Ingen lynchning
Samtidig kan partiet sige, det som altid står for lov og orden i USA - uden at den enkelte republikanske senator bliver lynchet af Trump-vælgere i sin egen delstat.
Det er et simpelt flertal i Senatet, der skal beslutte sig for en anonym afstemning. Fire republikanske senatorer har allerede meldt deres pensionering og genopstiller ikke i 2020. De frygter altså ikke vælgerne. Stemmer de sammen med de 47 demokratiske senatorer, er flertallet hjemme.
Dette scenarie er bestemt mere sandsynligt end usandsynligt.
Jublende (vice)præsident
Hvis det ender med en anonym afstemning, er det smart nok Senatets såkaldte præsident, vicepræsident Mike Pence, der skal tælle stemmerne op.
Så kan han - måske med at jubelskrig - erklære Trump for afsat.
For få minutter efter kan højesteretspræsident John Roberts, der vil være til steder under en retssag og afstemning i Senatet, lade Pence aflægge præsidenteden.
22.9.19
Kræver Trump snavs for våben i Ukraine?
Præsident Donald J. Trump Trump overlever skandale på skandale fra Pussygate over Mueller-undersøgelsen til diverse korrupte medlemmer af hans ministerhold. Alle skandaler, der ville have fuldstændigt smadret de fleste forgængere i Det Hvide Hus.
Som han selv siger: Jeg kan stå på Fifth Avenue i New York og skyde en person - og mine tilhængere vil stadig elske mig.
Medier og Demokrater har før været helt sikre på, at NU er skandalen der, som vælter Trump.
Teflon-Trump
Men Teflon-Trump overlever altid. Men kan han det med den nyeste skandale?
Her har Trump angiveligt under et telefonopkald med Ukraines nyvalgte præsident Volodymyr Zelenskij krævet, at Ukraine skal levere snavs på den demokratiske præsidentkandidat, Trump frygter mest: Joe Biden. Til gengæld ville Trump tillade salg af amerikanske våben til Ukraine, som den krigsførende stat har hårdt brug for, når russerne skal holdes stangen ved Krim og i Østukraine.
Trump mener, Ukraine kan levere godterne, da Bidens søn, Hunter Biden, tidligere har lavet forretningsaftaler i den ukrainske energibranche - en notorisk korrupt og forbryderisk del af den i forvejen ualmindeligt korrupte ukrainske økonomi.
Whistleblower-melding
Angiveligt kunne en eller flere ansatte i efterretningstjenesterne ikke leve med, at Trump således kører amerikansk udenrigspolitik efter egen personlig vinding og uden hensyntagen til hele nationens interesser. Der blev lavet en whisteblower-rapport til efterretningstjenesterne selv, og det er nu kommet medierne og politikerne for øre.
Normalt kan politikerne i Kongressens efterretningsudvalg godt få de rapporter, men denne gang nægter Trumps udpegede folk at udlevere materialet til de demokrater, der efterspørger fakta. Det øger ikke tilliden til, at der ikke er noget fejet under gulvtæppet.
Fakta skal frem
Er det her så værre for Trump end at skyde nogen på en stor gade i New York? Det er der næppe nogen, der tør siger med sikkerhed efter alle de skandaler, han overlever. Men alle venter i hvert fald spændt på, hvad medier og opposition får gravet frem, Uden flere fakta kan dommen ikke afsiges.
Kommer sandheden ikke frem tjept ad de kanaler, kan det være, de vrede efterretningsagenter selv henvender sig til medierne. De er allerede gået meget langt i den ellers hemmelighedsfulde verden ved at bruge de officielle whisteblower-kanaler. Så er der ikke meget længere til The New York Times' eller Washington Posts sider.
Som han selv siger: Jeg kan stå på Fifth Avenue i New York og skyde en person - og mine tilhængere vil stadig elske mig.
Medier og Demokrater har før været helt sikre på, at NU er skandalen der, som vælter Trump.
Teflon-Trump
Men Teflon-Trump overlever altid. Men kan han det med den nyeste skandale?
Her har Trump angiveligt under et telefonopkald med Ukraines nyvalgte præsident Volodymyr Zelenskij krævet, at Ukraine skal levere snavs på den demokratiske præsidentkandidat, Trump frygter mest: Joe Biden. Til gengæld ville Trump tillade salg af amerikanske våben til Ukraine, som den krigsførende stat har hårdt brug for, når russerne skal holdes stangen ved Krim og i Østukraine.
Trump mener, Ukraine kan levere godterne, da Bidens søn, Hunter Biden, tidligere har lavet forretningsaftaler i den ukrainske energibranche - en notorisk korrupt og forbryderisk del af den i forvejen ualmindeligt korrupte ukrainske økonomi.
Whistleblower-melding
Angiveligt kunne en eller flere ansatte i efterretningstjenesterne ikke leve med, at Trump således kører amerikansk udenrigspolitik efter egen personlig vinding og uden hensyntagen til hele nationens interesser. Der blev lavet en whisteblower-rapport til efterretningstjenesterne selv, og det er nu kommet medierne og politikerne for øre.
Normalt kan politikerne i Kongressens efterretningsudvalg godt få de rapporter, men denne gang nægter Trumps udpegede folk at udlevere materialet til de demokrater, der efterspørger fakta. Det øger ikke tilliden til, at der ikke er noget fejet under gulvtæppet.
Fakta skal frem
Er det her så værre for Trump end at skyde nogen på en stor gade i New York? Det er der næppe nogen, der tør siger med sikkerhed efter alle de skandaler, han overlever. Men alle venter i hvert fald spændt på, hvad medier og opposition får gravet frem, Uden flere fakta kan dommen ikke afsiges.
Kommer sandheden ikke frem tjept ad de kanaler, kan det være, de vrede efterretningsagenter selv henvender sig til medierne. De er allerede gået meget langt i den ellers hemmelighedsfulde verden ved at bruge de officielle whisteblower-kanaler. Så er der ikke meget længere til The New York Times' eller Washington Posts sider.
Subscribe to:
Posts (Atom)
