USA anerkender folkemordet på armenerne

Tidligere på ugen vedtog Kongressen officielt, at USA anerkender Tyrkiets - eller dengang Osmannerrigets - folkemord på armenerne i 1915.

Fra 2.133.190 til 387.800 armenere
Tyrkiet har i over hundrede år effektivt forhindret, at verdens første reelle folkemord blev anerkendt som sådan. Men det armenske folketal gik fra 2.133.190 til 387.800. De fleste døde ved uden vand og proviant at blive tvunget ud på dødsmarcher til den syriske ørken fra deres hjem i Anatolien og det nuværende Armenien. Undervejs udplyndrede, voldtog og myrdede bander løs i flygtningestrømmene med opbakning fra osmanniske embedsfolk og hæren. Titusinder af små armenske børn blev revet fra forældrene og opflasket som muslimer, der glemte alt om deres baggrund.

Folkemord var det. Og det anerkender så godt som alle historikere også i dag.

Ikke overraskende er Tyrkiets præsident Erdogan rasende over vedtagelsen. At der snart følger økonomiske sanktioner med på grund af NATO-landet Tyrkiets nylige køb af russiske våben gør næppe den pressede Erdogan mere smilende. Tyrkiets økonomi vakler.

Trump-modstand
Men præsident Donald Trump har stor kærlighed til autokrater og bakker naturligvis Erdogan op. Han forsøgte at få blokeret anerkendelsen i Kongressen. Men et afstemningsresultat på 405-11 i Repræsentanternes Hus gjorde det umuligt, og i Senatet blev resolutionen - som Trump ikke kan nedlægge veto mod - fremført af begge partier i form af den demokratiske senator Bob Menendez fra New Jersey og Ted Cruz fra Texas.

Trump forsinkede vedtagelsen ved at lade senator Kevin Cramer blokere vedtagelsen en uges tid. Men mere kunne han ikke gøre. Og nu anerkender landets mest magtfulde land altså det armenske folkemord. En umådeligt positiv udvikling hvis vi vil lære af historien.

Danmark anerkender i øvrigt ikke folkemordet. 

Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne? 
At det er værd at lære af historien, er en kendt Adolf Hitler-anekdote en klar anerkendelse af. Militære ledere udtrykte bekymring, da massemordene udført af det nazistiske Tyskland begyndte at tage alvorlig fart i 1941. Hvad ville omverdenen sige og gøre?

"Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?," spurgte han sine generaler, som intet godt modsvar havde. Den tyske dræbermaskine kørte videre.

Betos kampagne gik fallit

I 2018 var Beto O'Rourke den demokratiske stjerne, der næsten slog senator Ted Cruz i den ellers sikkert republikanske delstat Texas.

Nu havde han et valg:

Skulle han gå efter at slå John Cornyn ved senatsvalget i 2020? Han ville få masser af opbakning og midler fra demokrater rundt om i landet, og den karismatiske unge politiker ville være kendt og værdsat efter 2018-valgkampen. Chancen for at vinde var 50/50. Præmien ville være en plads i Senatet, måske på livstid.

Alternativt kunne han række ud efter Det Hvide Hus. Med sin udstråling og ungdommelighed kunne han slå den aldrende Donald Trump. Ganske vist skulle han lige forbi et primærvalg først, men efter succesen i Texas måtte det gå godt. Chancen var nok 1:1000, men præmien var magten i Washington D.C.

Gik helt galt
Beto O'Rourke valgte sidstnævnte. Og det gik helt galt. I går trak han sig som kandidat i demokraternes primærvalg. 

"We have to clearly see at this point that we do not have means to pursue this campaign successfully. Though this is the end of this campaign, we are right in the middle of this fight. I will do everything that I can to support the eventual nominee of this party with everything that I've got, and I encourage every single one of you to do the same," erklærede han og fortsatte:

"I will still be part of all the causes that brought us here together in the first place, whether it is ending gun violence or confronting climate change before it is too late or addressing the structural racism in America or making sure this economy works for every single one of us. I will still be part of the fight."

Pengene udeblev
Noget af en nedtur for en kandidat, der i sin tid blev set som mulig favorit og samlede seks millioner dollars ind på dagen, hvor han erklærede sit kandidatur. Men det var mangel på penge, der afsporede kampagnen. De sidste par dage sendte han mails til støtter og bad om penge: Kom der ikke nok, skulle hans valgstab beskæres voldsomt for at fortsætte. Valget, da pengene udeblev, endte så med at være et stop.

Senatordrømme i 2024?  
O'Rourke afviser også at stille op i 2020 mod Cornyn.

Han håber muligvis på en omkamp mod Ted Cruz i 2024 i et mere blåt Texas og et præsidentvalgår. Men fem år er lang tid, og O'Rourkes ry som den texanske John F. Kennedy er ødelagt. Det er langt fra sikkert, O'Rourke får sin politiske karriere tilbage på prærievejen.

O'Rourke kan slå Cruz i Texas

Normalt ville et senatsvalg i Texas ikke være interessant. Delstaten har været sikkert republikansk siden 1960'erne og er den største stat, der troligt leverer sine valgmandsstemmer til Republikanerne hvert præsidentvalg.

Derfor burde den republikanske senator Ted Cruz være sikker på sit genvalg. Han er konservativ republikaner i en delstat, der ganske vist er ved at blive mere svingstat-agtig med en stærkt stigende andel latinoer. Men en reel lighed i delstaten mellem de to partier er stadig flere årtier væk. Cruz er tilmed nationalt kendt, blandt andet efter at han var sidste reelle udfordrer af præsident Donald J. Trump ved de republikanske primærvalg i 2016.


Ubehagelig personlighed
Selvom Cruz er hadet og afskyet af de fleste af sine kolleget for at være vendekåbe (i 2016 var Trump ifølge Cruz en mand uden moral, der ville ødelægge USA og Republikanerne - i 2018 bad Cruz Trump føre valgkamp for sig) og generelt en særdeles ubehagelig personlighed, burde valget ikke være mere end en formalitet.

Lige kamp
Men Cruz har fået sig en værdig modstander i Beto O'Rourke. Trods det irsk-klingende navn er O'Rourke født i El Paso i Texas og taler - i øvrigt i modsætning til Cruz - flydende spansk. O'Rourke har et udseende som en ung John F. Kennedy. Og politisk er han moderat nok til at vinde republikanske stemmer, men progressiv nok til at begejstre unge demokrater til at banke på dørene for ham. At han ikke er bange for melde politisk ud, er tydeligt på listen over politiske holdninger. Kombineret med en veludviklet evne til indsamling af penge og en villighed til at besøge ALLE Texas' amter står kampen reelt lige.

Republikansk ærgrelse 
Republikanerne ærgrer sig, thi de er nu nødt til at hælde penge i en dyr stat for at forsvare Cruz' sæde - et sæde de ikke kan undvære i den skarpe kamp om flertal i Senatet. De penge ville partiet hellere have brugt til at spænde ben for udsatte demokratiske senatorer i stater, som Donald Trump vandt sikkert - eksempler tæller Joe Manchin i West Virginia, Joe Donnelly i Indiana eller Claire McCaskill i Missouri.

Her er en ualmindelig nørdet gennemgang af Beto O'Rourkes gode chancer. 

Trump har en massiv bunke lektier for

I forgårs var John Kasich, Donald Trumps sidste tilbageværende modstander, på vej ud af landingsbanen i et fly i Columbus, Ohio. Målet var en fundraiser i Washington D.C.

Mens flyet rullede ud mod takeoff, råbte Kasich pludselig op: Stop flyet!

Kasich havde fået nok. Hvorfor gør jeg det her, spurgte han sig selv. Og således trak han sig fra det republikanske primærvalg 2016. Donald Trump er nu eneste tilbageværende kandidat.

Republikanernes præsidentkandidat 2016 bliver Donald Trump.

Det havde meget få regnet med for bare et halvt år siden. Bloggen her kan dog klappe sig på skulderen: Trump blev aldrig afskrevet på USA-Perspektiv.

Og det gør jeg heller ikke, når det kommer til opgøret mod Hillary Clinton. For 2016 bliver Clinton mod Trump, selvom demokraten Bernie Sanders stadig kæmper mod Clinton. Men intet er afgjort i Trump-Clinton-matchen.

Masser af arbejde
Trump har dog mange lektier for de kommende uger.

Han skal finde og gennemtjekke sin vicepræsidentkandidat.

Han skal lave et dækkende valgprogram.

Han skal finde ud af, hvordan han kan bruge Republikanernes konvent i juli.

Han skal sammensætte et effektivt nationalt valgkampsteam.

Han skal samle et frygtindgydende splittet republikansk parti.

Og ikke mindst skal han lære at fundraise.

Sidstnævnte har han nemlig ikke ville endnu - og intet tyder på, han selv vil finansiere sin valgkamp.

- Do I want to sell a couple of buildings and self-fund? I don't know that I want to do that necessarily, But I really won't be asking for money for myself; I'll be asking for money for the party. And it's something that we're going to start on right away, sagde Trump til MSNBC forleden.

Der er noget at indhente i forhold til Hillary Clinton, som forventes at kunne høste op mod en milliard dollars til sin nationale valgkamp.

Ikke ned på knæ
Og hvad angår samlingen af partiet er Trump ikke ligefrem nede på knæ i samme MSNBC-interview:

- The party will come together. But I don't think it's imperative that the entire party come together. I don't want everybody. I don't even want certain people that were extraordinarily nasty. Let them go their own way.

Der er masser at lave for Trump de kommende uger. Men europæiske medier kan godt lægge deres "Clinton er valgt"-dækning væk. Absolut intet er afgjort i det amerikanske folks valg mellem Trump og Clinton.

Nevada og South Carolina er næste stop på primærvalgsruten

For første gang skilles Demokraternes og Republikanernes veje rent geografisk - men i hvert fald ikke for første gang politisk - lørdag den 20. februar.

Her tager Demokraterne i Nevada ud og sætter krydset ved enten Hillary Clinton eller Bernie Sanders. Imens stemmer Republikanerne i South Carolina mellem et noget mere fyldt kandidatfelt.

Hos Republikanerne ser det ud til at blive endnu en storsejr for Donald Trump oveni succesen i New Hampshire. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit giver Trump 37 procent af stemmerne. Ted Cruz tager 20 procent, Marco Rubio 14 procent og Jeb Bush 9 procent.

Det bliver altså ikke i den stærkt konservative evangeliske stat, at det republikanske establishment slipper af med Donald Trump. Han bliver tværtimod styrket af en ny sejr.

Udfordringer for Cruz
Værre er det for Ted Cruz. South Carolina er stærkt religiøs. Og Ted Cruz baserer hele sin strategi på, at evangeliske vælgere skal bære ham hele vejen til Det Hvide Hus. Hvis de ikke engang vil det i den religiøse sydstat, har han så reelt styrken til at gå hele vejen? Det ser tvivlsomt ud.

Tvivlsomt ser der også ud for establishment-kandidaterne i South Carolina. Marco Rubio og Jeb Bush er langt efter Trump. Og Ohio-guvernør John Kasich håber at blive establishmentets kandidat efter sin stærke andenplads i New Hampshire, men de konservative South Carolina-republikanere tænder ikke på den moderate guvernør. Han ligger endda et godt stykke bag den ellers kuldsejlede kandidat Ben Carson.

Establishmentet får stadig ikke sin ønskede bannerfører. De moderate kandidater fik ellers sammenlagt betydeligt flere stemmer end Trump ved de to foreløbige primærvalg i Iowa og New Hampshire, men hvad nytter det, når de bliver delt ud mellem fire-fem kandidater?

Lige i Nevada
Hos Demokraterne burde Hillary Clinton være sikker på en sejr i Nevada, der har en stor latino-vælgergruppe, som traditionelt er glade for Clinton-familien. Men Bernie Sanders har momentum.

Der er gennemført utroligt få meningsmålinger i delstaten. Den første i flere uger blev offentliggjort i fredags. Her står det lige mellem de to kandidater - 45 procent til hver. Det er et mareridt for Clinton. To nederlag i træk til Sanders gør det demokratiske primærvalg ubehageligt lige for hende.

Rubio overrasker i Iowa

Det republikanske establishment havde næsten indstillet sig på enten Donald Trump eller Ted Cruz som partiets præsidentkandidat til valget i november.

Det var absolut ikke med glæde, og frygten var stor for et medfølgende slag fra vælgerne, der ville lamme Republikanerne i årtier frem og føre til intern borgerkrig.

Nu er håbet vækket hos Republikanerne. Marco Rubio, den stærkeste establisment-kandidat, fik et overraskende godt valg i Iowa med 23 procent af stemmerne. Donald Trump blev nummer to med 24 procent, mens Ted Cruz vandt med 28 procent af stemmerne.

Næste republikanske primærvalg er i New Hampshire. Her står Trump stærkt. Men Rubio har tændt establishment-håbet hos Republikanerne.

Hos Demokraterne er sejrherren endnu ikke fundet. Martin O'Malley, den tredje kandidat, har trukket sig. I skrivende stund står de to tilbageværende kandidater Hillary Clinton og Bernie Sanders helt lige med 49 procent til hver.

Det er Hillary Clinton utvivlsomt mest tilfreds med. Hun undgår et 2008-scenarie, hvor underdog’en vinder over hende, og hun kan nu tåle et næsten sikkert nederlag til Bernie Sanders i New Hampshire. Hendes koalition af minoritetsvælgere står klar til at bære hende videre i Sydstaterne.

Nu går det løs i Iowa

Jeg og utallige andre har skrevet og talt stolpe op og stolpe ned om det amerikanske primærvalg 2016. Nu er det endelig de amerikanske vælgeres tur: I dag lægger Iowa ud med sit Caucus.

Ann Selzer er en berømthed i amerikansk politik-kredse. Hun er kendt for at være den absolut bedste til at lave meningsmålinger i Iowa. Det er en bøvlet stat, for der er ikke tale om et klassisk valg, hvor vælgerne i hemmelighed sætter et kryds og går hjem igen. Her mødes vælgerne i flere timer, debatterer og finder endelig deres yndlingskandidat. Hos Demokraterne foregår det rent fysisk og helt offentligt ved at samle sig i den del af rummet, hvor vælgerne eksempelvis udtrykker deres begejstring for Bernie Sanders. Hos Republikanerne stemmer man hemmeligt efter offentlig debat.

Dermed skal analyseinstitutter forsøge at finde ud af, hvilke vælgere der gider at møde op og bruge flere timer på begivenheden. Og det er Ann Selzer klart bedst til.

Hvordan ser Selzer så på sagerne?

Alt er lige hos Demokraterne
Hos Demokraterne er alt lige mellem de to frontløbere. Hillary Clinton står til 45 procent af stemmerne. Bernie Sanders til 42 procent.

Hillary Clinton vil meget gerne have en sejr eller i det mindste en uafgjort med fra Iowa. I 2008 tabte hun delstaten til Barack Obama, og det blev begyndelsen til slutningen for hendes præsidentkampagne dengang. Clinton ved, Sanders står til en sikker sejr i New Hampshire, der stemmer om ni dage. Hun har ikke lyst til at se Sanders stå som den store sejrherre i medierne helt frem til 20. februar, hvor Nevada med dens store Clinton-venlige latinobefolkning stemmer. Det er farligt længe at ligne en taber.

Den 3. kandidat, Martin O'Malley, står til 3 procent af stemmerne. Han er reelt ligegyldig.

Trump og Rubio stiger - Cruz falder
På Republikanernes side er der sket dramatiske ændringer de seneste par uger. I midten af januar lignede det en sikker sejr for Texas-senator Ted Cruz. De stærkt kristne republikanske primærvælgere var sikkert i lommen hos Cruz, som via sin præstefader mobiliserede præster i alle Iowas valgdistrikter for at få støtterne ned og stemme.

Nu fører Donald Trump med 28 procent af stemmerne. Ted Cruz får 25 procent. Marco Rubio stormer frem og nærmer sig 15 procent af stemmerne.

Donald Trump har en stor føring i New Hampshire, og ligger også godt til i South Carolina. Begge stater stemmer få uger efter Iowa. Vinder Trump alle tre stater, ligner det et scenarie, få troede kunne blive til virkelighed for bare en måned eller to siden: Donald Trump som Republikanernes præsidentkandidat.

Det republikanske establishment kan stadig håbe på Marco Rubio som en for dem acceptabel kompromiskandidat. Spørgsmålet er dog, om hans stigende støtte i Iowa kommer for sent?

Tirsdag morgen dansk tid er vi meget klogere. Lad demokratiet begynde sin tale!

Cruz angriber indvandring i skarp reklame

Den republikanske præsidentkandidat Ted Cruz har leveret en politisk tv-reklame, der meget vel kan blive årets reklame i præsidentvalgkampen.

Reklamen fokuserer på en unavngiven flod – der nok skal symbolisere Rio Grande mellem Mexico og USA – hvor indvandrere er på vej over vandet.

Men der er ikke tale om forhutlede indvandrere.  Derimod er det kvinder i høje hæle og mænd med attachétasken under armen.



Målet er at fremstille den venstreorienterede elites hykleri. Hvis det var bankfolk, journalister og advokater, som krydsede grænsen og pressede lønningerne ned, ville de faggrupper bekæmpe indvandring med næb og kløer.

Men de har ikke noget imod de nuværende indvandrere, som tager ufaglærte amerikanske job. Og dermed er de også ligeglade med de ufaglærte amerikanere, som må gå arbejdsløse.

Budskabet er, at Cruz vil beskytte grænserne og den amerikanske arbejder. Samtidig udnytter Cruz muligheden for at lange ud efter det, Republikanerne opfatter som en venstreorienteret medieelite uden forbindelse til den jævne amerikaner. Mange fluer med et smæk: Set fra det perspektiv er reklamen genial.

Cruz'erne er Republikanernes Clinton-par

Ægteparret Bill og Hillary Clinton - også kendt som Billary - er det store ægtepar og powerpar i amerikansk politik, men Republikanerne er snart ved at have en lignende konstellation. Det skriver Politico.

Ted Cruz stormer frem i meningsmålingerne. Og med til at trække lokomotivet hos den republikanske Texas-senator er konen Heidi Cruz. Hun hiver store mængder penge hjem i en rolle som fundraiser, og hun kender da også finansverdenen godt som afdelingschef i investeringsbanken Goldman Sachs. De seneste måneder er hun begyndt at spille en større rolle til events i valgkampen.

Ted Cruz er bredt anerkendt som lynende intelligent, og heldigt nok matcher Heidi ham fuldt ud.

Ted og Heidi Cruz mødtes, da de arbejdede som frivillige for George W. Bushs valgkamp i 2000.

De bliver i øvrigt suppleret af Ted Cruz' far, Rafael Cruz, som er præst med tætte forbindelser til de evangeliske vælgere, der bliver så afgørende for Cruz' succes ved primærvalget i Iowa og videre frem mod Sydstaterne.

Læs portrættet her.

Truer en ny Goldwater Republikanerne?

1960'erne var et tumultarisk årti for USA. Præsident John F. Kennedy blev skudt. Borgerrettighedsbevægelsen splittede amerikanerne. Og en Vietnam-krig begyndte at få landet til at tvivle på sig selv og sin rolle i verden.

Med en kuffert fyldt af traumer gik landet således til valg i 1964. Vælgerne afgjorde, om Kennedys vicepræsident Lyndon B. Johnson skulle fortsætte, eller om den næsten libertarianske republikanske kandidat Barry Goldwater skulle overtage Det Hvide Hus.

Resultatet blev en massiv jordsskredssejr til Johnson. Goldwater var ganske simpelt for rabiat, har mange historikere senere argumenteret for.

Nej, det bliver ikke som 1964
Nu mener politiske eksperter, at Republikanerne risikerer et nyt Goldwater-nederlag, hvis partiet nominerer Ted Cruz eller Donald Trump. De to kandidater bliver næppe favoritter mod den sandsynlige demokratiske kandidat Hillary Clinton, men et massivt nederlag er faktisk ret usandsynligt.

For det første var Johnson i 1964 siddende præsident og voldsomt populær. I 2016 er der ingen vellidt, siddende præsident at konkurrere mod.

I 1964 var den moderate fløj hos Republikanerne - dengang kaldet "Eisenhower-fløjen" - stærk, og den var ikke begejstret for Goldwater. I dagens polariserede USA vil alle Republikanerne støtte op om præsidentkandidaten, uanset hvem partiet nominerer. Et konkret eksempel på det er den moderate republikanske senator John McCain, der åbent har erklæret, at han er uenig med Donald Trump på mange områder. Men han vil støtte ham, hvis Trump bliver nomineret.

Vigtigst af alt og netop på grund af den politiske polarisering i USA er et jordskredsnederlag som i 1964 simpelthen ikke muligt. Antallet af svingvælgere er lavere end nogensinde, og en stor del af amerikanerne bakker op om deres parti uanset hvad. Derfor er bundniveauet for, hvor mange der stemmer republikansk, så højt, at 1964 ikke gentager sig.

Konservativ bølge 
I øvrigt er Goldwaters nederlag i 1964 ikke længere symbolet på en republikansk politiker, der var alt for langt væk fra "Mainstream America." I dag er det bredt anerkendt, at Goldwater startede en politisk bølge, der til sidst skyllede Ronald Reagan ind i Det Hvide Hus og fik Demokraterne til at kopiere hans politik helt frem til Barack Obamas indsættelse som præsident i januar 2009.

Ted Cruz vil være præsident

PRÆSIDENTAMBITIONER: Avisen Houston Chronicle melder, at den republikanske senator Ted Cruz fra Texas i morgen udbasunerer, at han stiller op som republikansk præsidentkandidat.

Udmeldingen vil ske, når Cruz besøger Liberty University i Virginia.

Dermed har teparti-fløjen og den evangelske fløj hos Republikanerne fået en af deres store stjerner kastet ind i kampen.

Cruz' rådgivere fortæller Houston Chronicle, at Cruz vil føre valgkamp for ærkekonservative standpunkter og ikke være på den "mushy middle", som kandidater som Jeb Bush ifølge Cruz er en del af.

Cruz vil blandt andet fjerne nationale standarder i skolerne og helt afskaffe IRS, som er den amerikanske udgave af SKAT.

Tilbage i september 2013 stod Cruz i spidsen for Republikanerne, da et hårdt opgør med præsident Barack Obama om statslige udgifter førte til, at den føderale regering måtte lukke ned for butikken i 16 dage.