ASFALT: Washington D.C. er centrum for magt i verden, ikke? Obamacare, uddannelsespolitik, miljøstandarder, forsvar og så videre.
Men nej - noget magt flyder stille og roligt fra Washington og tilbage til delstater og lokale myndigheder. Det gælder især på transportområdet.
De føderale myndigheder har ellers haft meget at sige på transportområdet, lige siden præsident Dwight D. Eisenhower i 1956 underskrev "Federal Highway Act." Snart spredte et edderkoppe-spind af Interstate-veje sig ud over USA, og gamle landevejsruter som Route 66 måtte tage plads i mytologien i stedet for at lægge asfalt til amerikanernes biler.
Pengene til byggeriet kom især fra benzinafgifter. Men det er ikke længere en kilde til tusindvis af nye asfaltveje. Bilerne kører stadig længere på literen, og el- og hybridbiler er på vej.
At hæve afgiften er ingen løsning, for ingen vil være med til det.
At tage pengene direkte fra det føderale budget er heller ingen løsning. I forvejen er underskuddet enormt, og alle penge de kommende år går til stigende udgifter til sundhed og pension.
Delstater tager over
I steder er delstaterne ved at overtage byggeriet af nye veje og broer og ikke mindst vedligeholdelsen af eksisterende infrastruktur.
Op imod 30 delstater har vedtaget love, der finansierer infrastruktur. Pengene kommer fra alt over lokale benzinafgifter til lokal moms, obligationer eller vejafgifter. Vejafgifter gør det samtidig muligt for delstater at regulere trafikken, så det er dyrere at køre i myldretiden. Det sker både i Texas, Virginia, Colorado, North Carolina og Florida.
Showing posts with label infrastruktur. Show all posts
Showing posts with label infrastruktur. Show all posts
31.3.13
Obama vil have asfalt og skinner
ASFALT OG SKINNER: Præsident Barack Obama er lige nu på rundtur i USA. Målet er asfalt, skinner og havne: USA's infrastruktur skal forbedres.
Der er allerede hældt mange milliarder dollars i veje og jernbaner, siden Obama fik sin første økonomiske hjælpepakke vedtaget ved sin tiltræden i 2009.
Siden dengang er der ifølge præsidenten blevet bygget over 500.000 km vej, 10.000 km jernbane og udskiftet eller repareret 20.000 broer.
En forening for amerikanske civilingeniører har netop givet den amerikanske infrastruktur den bedste karakter i 12 år. Karakteren kommer dog ikke i vejret fra et voldsomt imponerende niveau. Karakteren er gået fra D til D+ - efter danske forhold et stort 02-tal.
Derfor vil Obama hælde flere penge i infrastruktur. Det er en klassisk måde for stater at holde gang i økonomien på i kriseperioder, og i opsvinget nyder både private firmaer, borgerne og staten godt af de bedre forhold for trafikken.
Den nye plan for yderlige investeringer i infrastrukturen vil koste 21 milliarder dollars. Samtidig skal det være mere attraktivt for den private sektor at investere i motorveje. Præsidenten lover, at yderligere udgifter til infrastruktur ikke vil forværre underskuddet på USA's budget - men han kom ikke med nogle konkrete bud på, hvordan det skal lykkes.
Se en af talerne - denne er fra Miami, Florida:
Der er allerede hældt mange milliarder dollars i veje og jernbaner, siden Obama fik sin første økonomiske hjælpepakke vedtaget ved sin tiltræden i 2009.
Siden dengang er der ifølge præsidenten blevet bygget over 500.000 km vej, 10.000 km jernbane og udskiftet eller repareret 20.000 broer.
En forening for amerikanske civilingeniører har netop givet den amerikanske infrastruktur den bedste karakter i 12 år. Karakteren kommer dog ikke i vejret fra et voldsomt imponerende niveau. Karakteren er gået fra D til D+ - efter danske forhold et stort 02-tal.
Derfor vil Obama hælde flere penge i infrastruktur. Det er en klassisk måde for stater at holde gang i økonomien på i kriseperioder, og i opsvinget nyder både private firmaer, borgerne og staten godt af de bedre forhold for trafikken.
Den nye plan for yderlige investeringer i infrastrukturen vil koste 21 milliarder dollars. Samtidig skal det være mere attraktivt for den private sektor at investere i motorveje. Præsidenten lover, at yderligere udgifter til infrastruktur ikke vil forværre underskuddet på USA's budget - men han kom ikke med nogle konkrete bud på, hvordan det skal lykkes.
Se en af talerne - denne er fra Miami, Florida:
14.3.11
Bilernes land siger nej til tog
JERNBANER: I USA farer bilerne hen over de ikoniske 12-sporede motorveje, og i modsætning til Europa har tog aldrig været nogen større succes i landet – udover en lille strækning mellem Washington D.C. og Boston.
I EU foregår 83,3 procent af al persontrafik med bil, 9,4 procent med bus og 7,3 procent med tog.
I USA står bussen for 0,5 procent, togene for 0,7 procent og bilerne for 98,8 procent.
Der er ikke megen persontransport på de amerikanske skinner. Jernbanerne er gumpetunge og nedslidte. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Det ville Barack Obama gerne gøre noget ved, og i State of the Union-talen i 2010 proklamerede han, at USA nu skulle have flere højhastighedsstrækninger. Obama erklærede, at det var flovt, at USA som det eneste store industriland ikke havde højhastighedstog.
Det første tog skulle tordne frem ad skinnerne med 270 kilometer i timen mellem Tampa og Orlando i Florida fra 2015.
Nu er den plan blevet afsporet, og Obamas drømme om højhastighedstog er ved at blive sendt ud på et sidespor.
Floridas nye guvernør siger nej tak til de 2,4 milliarder dollars, den føderale regering ville give til bygningen af jernbanelinien. Delstaten selv skulle kun bidrage med 200 millioner dollars.
Den tidligere guvernør, republikaneren Charlie Crist, var begejstret for projektet. Men i 2010 blæste konservative vinde over USA, og det gjaldt om at finde spareobjekter. De mange penge til jernbaneprojekter blev pludselig upopulære, Crist tabte senatsvalget til en mere konservativ republikaner, og Floridas nye guvernør Rick Scott aflyste planerne.
Sænke flagskib
Linien skulle ellers have været flagskibet for Obamas togprojekt. Grunden til, at Orlando-Tampa blev valgt, skyldtes, at meget af projekteringsarbejdet var lavet i forvejen. Delstaten havde købt meget af den nødvendige jord, og derfor kostede byggeriet kun 2,6 milliarder dollars. Tilmed ville linien kunne stå færdig allerede i 2015.
Til sammenligning ville en anden planlagt højhastighedslinie, Los Angeles-San Francisco, koste 42 milliarder dollars og først stå færdig i 2020.
Obama taler om højhastighedstog i Florida, før idéen blev afsporet.
Imidlertid var det ikke kun Republikanernes spareplaner, der bremsede Florida-toget.
Ifølge trafikplanlæggere var linievalget elendigt. Der er kun lidt over 100 kilometer mellem de to byer, og det er for kort til et højhastighedstog. Bilister ville kun spare 30 minutter på turen, og både Orlando og Tampa er stort set umulige at komme rundt i uden en bil. Det ville holde mange fra toget. Den nye jernbane ville heller ikke have aflastet nogen lufthavn, da der ikke er flyvninger mellem de to byer.
Obama har dog tager de 2,4 milliarder dollars og svoret at bruge dem på andre togprojekter. Nu ser det ud til, at USA’s første højhastighedsstrækning bliver fra Fresno til Bakersfield i Californien – hvis altså ikke spareivrige politikere afsporer den idé.
I EU foregår 83,3 procent af al persontrafik med bil, 9,4 procent med bus og 7,3 procent med tog.
I USA står bussen for 0,5 procent, togene for 0,7 procent og bilerne for 98,8 procent.
Der er ikke megen persontransport på de amerikanske skinner. Jernbanerne er gumpetunge og nedslidte. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Det ville Barack Obama gerne gøre noget ved, og i State of the Union-talen i 2010 proklamerede han, at USA nu skulle have flere højhastighedsstrækninger. Obama erklærede, at det var flovt, at USA som det eneste store industriland ikke havde højhastighedstog.
Det første tog skulle tordne frem ad skinnerne med 270 kilometer i timen mellem Tampa og Orlando i Florida fra 2015.
Nu er den plan blevet afsporet, og Obamas drømme om højhastighedstog er ved at blive sendt ud på et sidespor.
Floridas nye guvernør siger nej tak til de 2,4 milliarder dollars, den føderale regering ville give til bygningen af jernbanelinien. Delstaten selv skulle kun bidrage med 200 millioner dollars.
Den tidligere guvernør, republikaneren Charlie Crist, var begejstret for projektet. Men i 2010 blæste konservative vinde over USA, og det gjaldt om at finde spareobjekter. De mange penge til jernbaneprojekter blev pludselig upopulære, Crist tabte senatsvalget til en mere konservativ republikaner, og Floridas nye guvernør Rick Scott aflyste planerne.
Sænke flagskib
Linien skulle ellers have været flagskibet for Obamas togprojekt. Grunden til, at Orlando-Tampa blev valgt, skyldtes, at meget af projekteringsarbejdet var lavet i forvejen. Delstaten havde købt meget af den nødvendige jord, og derfor kostede byggeriet kun 2,6 milliarder dollars. Tilmed ville linien kunne stå færdig allerede i 2015.
Til sammenligning ville en anden planlagt højhastighedslinie, Los Angeles-San Francisco, koste 42 milliarder dollars og først stå færdig i 2020.
Obama taler om højhastighedstog i Florida, før idéen blev afsporet.
Imidlertid var det ikke kun Republikanernes spareplaner, der bremsede Florida-toget.
Ifølge trafikplanlæggere var linievalget elendigt. Der er kun lidt over 100 kilometer mellem de to byer, og det er for kort til et højhastighedstog. Bilister ville kun spare 30 minutter på turen, og både Orlando og Tampa er stort set umulige at komme rundt i uden en bil. Det ville holde mange fra toget. Den nye jernbane ville heller ikke have aflastet nogen lufthavn, da der ikke er flyvninger mellem de to byer.
Obama har dog tager de 2,4 milliarder dollars og svoret at bruge dem på andre togprojekter. Nu ser det ud til, at USA’s første højhastighedsstrækning bliver fra Fresno til Bakersfield i Californien – hvis altså ikke spareivrige politikere afsporer den idé.
Subscribe to:
Posts (Atom)
