Showing posts with label Maine. Show all posts
Showing posts with label Maine. Show all posts

16.10.17

Udrydningstruet art genopstiller til Senatet

Moderate republikanere er en art lige så truet af udrydning som næsehorn.

Derfor er det en god nyhed for dem med de politiske tilbøjeligheder, at den republikanske senator Susan Collins fra delstaten Maine erklærer at hun genopstiller i 2018.

Fra Collins senatskollega Shelley Moore Capito fra West Virginia lød det til Politico:

- Her staying obviously keeps an essential voice in our conference especially in areas where she's worked a lot, like health care, she's just got great leadership and great ideas. And as a fellow woman, a Republican woman in the Senate, this is a good thing.

Collins går altså ikke efter guvernørposten i Maine, hvor guvernør Paul LePage - også en republikaner i en ellers ret blå, demokratisk stat - ikke kan genopstille.

Han ville til gengæld gerne være gået efter Collins' job. De to hader hinanden, så Collins er sikkert ikke helt utilfreds med at spolere guvernørens politiske fremtidsdrømme. Dog ville Collins langtfra være sikker på at vinde guvernørposten i staten.

I stedet bliver hun altså nu i Senatet. Hun kan ikke altid lide jobbet, for hun er ikke ideolog og vil gerne lave brede aftaler og få lovgivning igennem. Det er ikke just den måde, Kongressen fungerer på i dag.

Sammen med senatorerne John McCain fra Arizona og Lisa Murkowski fra Alaska var hun blandt de republikanere, som blokerede for Republikanernes forsøg på sundhedsreform.







18.11.09

Politikere tillader homoseksuelle ægteskaber - borgerne forbyder dem

Folkeafstemning: Politikerne i delstaten Maine må erkende, at de tilsyneladende er ude af trit med deres vælgere.

Politikerne vedtog ellers i maj, at homoseksuelle skulle kunne gifte sig.

Modstandere lancerede straks en folkeafstemning om lovforslaget, og for nylig 53 procent så for igen at forbyde homoseksuelle at gifte sig, mens 47 procent ville bevare tilladelsen.

Det er noget af en bét for venstreorienterede, som ellers følte sig sikre i Maine - en blå stat i den tradionelt venstreorienterede New England-region.

Læs mere om sagen hos Bangor Daily News her.