Vil Kina kræve Taipei for vaccine?

Rusland har angiveligt udviklet en coronavirus-vaccine, der i vanlig russisk stil er testet på værnepligtige.

 

Meget få tror på, den vaccine virker.

 

Donald Trump tror og lover, at en vaccine vil være den store oktober-overraskelse i USA og sikre ham genvalg.

 

Men hvad hvis oktober-overraskelsen bliver, at Kina udvikler en vaccine? I modsætning til Rusland har landet utallige dygtige forskere, hvoraf mange i øvrigt er uddannet på amerikanske universiteter.

 

Politico har skrevet en massiv artikel om netop denne chance – eller mere risiko.

 

Hvad vil kineserne gøre?

Noget for noget

 

De kan simpelthen vælge at sige, at landet nægter at sælge vaccinen til USA. I stedet immuniserer landet først sine egne indbyggere, og så giver Kina ellers vacciner til latinamerikanske og afrikanske i modydelser for kinesisk adgang til naturressourcer. Hvordan vil amerikanerne reagere på det?

 

En anden mulighed er, at kineserne siger: Okay, vi vil sælge jer 100 millioner doser for 20.000 dollars per dosis. USA ruineres, og 300 millioner amerikanere skal nu slås om doserne. Måske Trump vil udlove et styk vaccine for en stemme?

Ofre Taipei?
 

Det er også muligt, at Kina siger, fint vi sælger jer 300 millioner doser for en fair pris på et par hundrede dollars. Til gengæld skal vi have lov til at erobre Taiwan, uden at USA blander sig. Eller måske skal Senatet vedtage, at der bliver forbud mod amerikansk told på kinesiske varer.

Hvis først en million amerikanere er døde af covid-19, vil det blive næsten umuligt for en amerikansk præsident at modstå presset. Og mon ikke Trump vil ofre Taipei for fire års længere immunitet mod retsforfølgelse, når præsidentembedet ikke længere beskytter.  

Halvleg i handelskrigen - og Kina trækker tiden

Præsident Donald J. Trump skal vinde. Indholdet i sejrene er for så vidt ligegyldigt.

Sådan beskriver mange eksperter Trumps ledelsesstil. Sådan kommer det til at være, når hele verdens opmærksomhed i næste uge retter sig mod USA's Senat og rigsretssagen, hvor alle forventer, at Trump bliver frikendt efter partilinjerne i Senatet - selvom substansen måske peger i en anden retning. Men sejren vil blive udbasuneret i alle tænkelige formater.

Men mens alle medier beskriver rigsretssagen fra oven, neden og siden, så lad os finde et andet, aktuelt eksempel på Trumps politiske strategi.

I onsdags indgik USA en handelaftale med Kina. Er det nu Trumps sejr over Riget i Midten efter årelang handelskrig? Det mener Trump.

Og ja, på overfladen kan han og kernevælgerne være glade. Kina forpligter  sig til at købe amerikanske varer for yderligere 200 milliarder dollars over 2017-niveau, herunder 75 milliarder dollars i industrien og 40 milliarder dollar i landbruget - to sektorer hårdt ramt af handelskrigen og toldsatsterne. Trump lover til gengæld ikke at indføre nye, lovede toldsatser. De allerede indførte på i alt 370 milliarder dollars forbliver og giver Trump noget at forhandle med fremover.

Kina skal sættes på plads
Mange er enige i, at det giver fin politisk og handelsmæssig mening at vise kineserne døren. Landet valutamanipulerer og er sært nok stadig indskrevet som u-land i WTO's rangering med alle de fordele, der følger af det. Og den voldsomme statsstøtte til kinesiske industrivirksomheder og krav om overførsel af vestlig teknologisk know-how for markedsadgang forvrider konkurrencen og giver Kina klare, unfair fordele.

Men de svære emner er ikke del af den nye aftale.

Trump selv lover, der kommer en anden runde af forhandlinger, hvor de rigtig svære emne skal op.

I will be signing our very large and comprehensive Phase One Trade Deal with China on January 15. The ceremony will take place at the White House. High level representatives of China will be present. At a later date I will be going to Beijing where talks will begin on Phase Two!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) December 31, 2019

Det lange, seje, kinesiske træk 
Den anden runde er dog hverken fastlagt tidsmæssigt eller indholdsmæssigt. Mon ikke kineserne venter med den til efter præsidentvalget, hvor de håber på en anden leder på den anden side af forhandlingsbordet end Trump. At styrke Trump med en stor handelspolitisk sejr i oktober 2020 har kineserne næppe lyst til.

Som imperium med en flere årtusinder lang historie bag sig kan Kina sagtens vente et år. Landet er vant til det lange, seje træk og værdien af det.

Mejerier til Trump: Giv cheddar til de fattige

Da Donald Trump erklærede handelskrig mod Kina, ville det blive en hurtig sejr uden lidelser for amerikanerne, lød det.

Men kineserne er et strategisk klogt folkefærd. I deres kommunistiske diktatur kan det godt gå, at industrier ramt af Trumps toldmure lider nogen tid. Hvor skal de kinesiske arbejdere gå hen og beklage sig?

Kinesere rammer landbruget
Men i USA sætter vælgerne krydser. Og ved at lægge told på særligt amerikanske landbrugsprodukter kan kineserne rammer Trumps kernevælgere, som han ikke kan undvære.

Som sagt, så gjort. Særligt sojabønne-produktionen er hårdt ramt, men også andre dele af landbruget vånder sig under kinesernes hævn-told.

Trump reagerede med en støttepakke til landbrugets på 1,2 milliarder dollars. Udover at være et klart tegn på, at republikanernes tidligere begejstring for frihandel forsvinder, så snart der er krisetegn og risiko for stemmetab, er pakken tilsyneladende ikke nok.

Cheddar til de fattige
I et brev til præsidenten skriver ADC, den amerikanske organisation for mejerier:

"Lige nu ligger der 1,4 mia. pund amerikansk cheddar og andre typer ost på lager i kølerum over hele USA. Med den nuværende mælkepris på et rekordlavt niveau er det nødvendigt, at dette overskudslager bliver elimineret for at skabe en ny start for branchen. Anslået 40 mio. amerikanere kæmper med sult. Overskudslageret af mejerivarer i form af ost vil være en fremragende kilde til næring for familier, der ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra."

Smart af organisationen, der kobler erhvervsstøtte med hjælp til fattige og sultne.

65 % fald i Kina-eksport
ADC fortsætter i brevet:

"Osteeksporten fra USA til Mexico er faldet med mere end 10 procent årligt, og leverancerne til Kina er faldet med næsten 65 procent årligt."

Trump har ikke reageret endnu, men med et fald de seneste år i mælkeprisen på cirka 40 procent, er der næppe tvivl om, at mange mælkebønder og ansatte i mejeribranchen vil overveje, om Trump og Republikanerne er det rette sted  at sætte krydset ved næste valg.

Bankede Trump Kina på plads?

Et længe ventet topmøde mellem USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping er netop overstået. Trump konkluderer i vanlig retorisk stil om mødet:

- We have made tremendous progress in our relationship with China. We will be making additional progress. The relationship developed by President Xi and myself I think is outstanding. And I believe lots of very potentially bad problems will be going away.

Flere detaljer kom ikke på bordet, men Xi Jinping er ligeledes tilfreds:

- We have engaged in deeper understanding, and have built a trust, he said. I believe we will keep developing in a stable way to form friendly relations.

Trump bakker op:

- Well, I agree with you 100 percent.

Alle er altså glade - men hvad blev der egentlig opnået?

God mad og politisk status quo
I valgkampen hamrede Trump løs på Kina. Kina manipulerede med sin valuta, så amerikanske firmaer blev udkonkurreret, og amerikanske jobs gik tabt. Når Trump fik magten, ville Kina bliver banket på plads, og Xi Jinping fortjente i øvrigt ikke mere end en BigMac-menu, når han kom til USA.

Maden blev dog noget finere, da mødet fandt sted i det Trump-ejede ferieressort Mar-a-Lago i Florida.

Hvad angår det politiske, diskuterede lederne Nordkorea, kinesiske militærbaser i Det Sydkinesiske Hav og handel. Alt tyder på, at status quo fortsætter. Dermed kan Kina reelt set være mest tilfreds, for det betyder, at militærbaserne fortsætter med at vokse, handelsoverskuddet bevares, og Nordkoreas status som bufferstat cementeres.

Kina er ikke banket på plads endnu.

Nordkorea tester missil

I går affyrede Nordkorea et langdistancemissil. Testen gik nogenlunde efter nordkoreanske standarder, og missilet sluttede som planlagt sin tur med at styrte ned i Det Japanske Hav.

Enhver nordkoreansk missiltest er en provokation mod Sydkorea.

Og en nordkoreansk missiltest, hvor missilet havner i Det Japanske Hav, er en provokation over for både Japan og USA. Derfor var timingen da heller ikke tilfældig: Japans premierminister Shinzo Abe besøger nemlig USA lige nu.


Mødet resulterede også i et ret akavet håndtryk, som Abe ud fra ansigtsudtrykket at dømme er lykkelig over "kun" varede 19 sekunder.



Missiltesten førte fluks til et fælles pressemøde. Trump erklærede:

- North Korea's most recent missile launch is absolutely intolerable. North Korea must fully comply with the relevant UN Security Council resolutions. I just want everybody to understand and fully know that the United States of America stands behind Japan, its great ally, 100%

Det har været en skidt asiatisk uge for Trump. I sin tid modtog han et opkald fra Taiwans præsident. Det var første gang i over 40 år, en amerikansk præsident gjorde det. Kineserne var rasende, da de anser Taiwan for en oprørsk del af Kina. Da Trump så talte med Kinas præsident Xi Jinping tidligere på ugen over telefonen, erklærede Trump straks, at han gik ind for et-Kina-politikken.

Kina ser nu Trump som en papirtiger. Det samme gør Nordkorea, og derfor blev testen sat i gang.

Trump har fået store asiatiske hovedpiner, og ingen- næppe heller ham selv - ved, hvad han vil gøre mere end at kalde testen "intolerable" og i øvrigt indrage det ellers i Trump-universet så upopulære FN.

Melania Trump spiser diamanter

Den amerikanske arbejderklasses angivelige forkæmper, Donald Trump, har en kone, der er eks-model og sætter pris på luksuslivet. Og i den nyudgivne mexicanske udgave af magasinet Vanity Fair spiser damen bogstaveligt diamanter!

No, esta no es una historia de adulación. Les invitamos a leer el adelanto de este reportaje sobre Melania Trump. https://t.co/xduTFkMyBl

— Vanity Fair México (@VanityFairMX) 26. januar 2017

Det er en mildest talt uheldig timing, i og med Trump netop har underskrevet et dekret om at bygge en mur med Mexico, krævet at mexicanerne skal betale, truet med 20 % told på mexicanske varer og i øvrigt fået den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto til at trække sig fra et møde mellem de to statsledere. De arbejdsløshed-truede mexicanske fabriksarbejdere bliver næppe venligere stemt over for USA med billedet af førstedamen og hendes skålfuld diamanter.

Til Melanias forsvar skal det siges, at fotoshootet fandt sted i foråret 2016, og der er tale om en artikel, der har kørt tidligere i et andet magasin fra udgiveren Condé Nasts side. Men timingen siger alt om et Det Hvide Hus, der ser ud til at kontrollere og forudsige meget lidt.

Venstresving og Kina i Mexico
Værre endnu kan Mexico-fronten blive i 2018. Kollapser Mexicos økonomi, står venstre-populisten Andres Manuel Lopez Obrador klar til at vinde valget. Han kan bedst beskrives som Mexicos svar på Venezuelas afdøde mini-diktator, socialistiske Hugo Chavez.

Obrador er glad for Kina og vil fluks sælge mexicansk olie til Kina i steder for til USA. Og han har  antydet, han er klar til at acceptere kinesiske militærbaser i Mexico. Det bliver en dyr regning for muren, hvis den fører til, at kinesiske panserdivisioner står få kilometer fra den amerikanske grænse i 2019.

Indrejsekrise
Trump kan dog vælge at glæde sig over, at diamantforside-skandalen hurtigt forsvandt ud af mediernes søgelys, da Trump i går valgte at forbyde indrejse til USA fra syv muslimske lande. Indrejseforbuddet gælder også for 500.000 personer med et amerikansk Green Card og dermed juridisk ret til at rejse ind i USA.

Hverken Det Hvide Hus' juridiske afdeling eller embedsmændene i Department of Homeland Security var taget med på råd, og her er vreden angiveligt stor. Domstolene er allerede på sagen, og Højesteret kan ende med at få sagen ganske hurtigt. Men hvad hvis Trump lytter lige så lidt til Højesteret som til sine rådgivere og embedsmænd, og Kongressen nægter at fjerne Trump på den baggrund? Det tager USA's forfatning ikke højde for. Nogle iagttagere mener, den amerikanske retsstat vakler efter sølle ti dage med Trump som præsident.

Ideologer udnytter Trump

Donald Trump modtog i fredags et telefonopkald fra Taiwans præsident Tsai Ing-wen. 

Umiddelbart uskyldigt. Men siden 1949 har Folkerepublikken Kina erklæret, Beijing-regeringen repræsenterer ét Kina, og Taipei-regeringen er en løsreven provins, som en dag vender hjem.

Den politik har USA realpolitisk bakket op om, siden tøbruddet mellem Kina og USA under præsident Nixon. Ingen amerikansk præsident har talt officielt med Taiwans ledere siden 1979.

Indtil altså i fredags. I første omgang reagerede Kina eksternt afdæmpet. Kina kaldte det en lille begivenhed og opfordrede i øvrigt "de relevante parter" i USA til at oveholde de tre kinesisk-amerikanske kommunikéer, som omhandler Taiwan. Internt er der næppe tvivl om, at Beijing er rødglødende og nu fuldt overbevist om, at Trump som præsident bliver ligesom Trump som kandidat: Uberegnelig og omskiftelig. Det kan Beijing ikke lide. Og det kan Indien i øvrigt heller ikke. Det land er rasende efter Trumps indladende samtale med Pakistans leder.

Hvorfor talte Trump med Tsai Ing-wen? En højtravende ideologisk tanke ville være, at Trump ønsker at støtte Taiwan - en demokratisk udgave af Kina - over for det kommunistiske Beijing.

Trump ved ikke, han ikke ved ting
Men det er at have alt for høje tanker om Trump, mener Evan Osnos i The New Yorker. 

Osnos argumenterer for, at stærke ideologer i Trumps inderkreds er fuldt ud klar over, at Trump ikke ved meget om mange ting - og ofte ved Trump ikke, at han ikke ved det. Dermed er det muligt at påvirke ham. Og i Taiwan-situation er der måske tidligere FN-ambassadør John Bolton, der fik telefonopkaldet til at ringe. Ideologerne udnytter Trump til at få deres egen agenda igennem.

Vil ikke briefes
Der er ikke meget, der tyder på, at Trump vil læse op på lektion. Han er den nyvalgte amerikanske præsident, der færrest gange har modtaget de ellers daglige briefinger fra efterretningstjenesterne. Fra valgdagen til 24. november modtog han to briefinger trods tilbud om dem alle dage. Vicepræsident Mike Pence har derimod fået dem alle. Og til sammenligning fik Bill Clinton, George W. Bush (så snart valget var endeligt afgjort 5. december 2000) og Barack Obama briefingerne alle dage.

Forretninger i Taiwan
I øvrigt er Trump-forretningsimperiet interesseret i forretningsaftaler i Taiwan-byen Taoyuan. Har det haft betydning for Trumps vilje til at modtage opkaldet fra Tsai Ing-wen? Ingen ved det. Men ej heller er der nogen eller noget, der afkræfter teorien.