Valget er i gang - men resultatet kommer næppe på valgdagen

Det vælter ind med den ene oktober-overraskelser efter den anden: Trumps skattepapirer bliver offentliggjort, og i debatten gør Trump et aggressivt og ret miserabelt indtryk - og generelt var debatten ikke noget lysende eksempel på demokratiets styrker. Men alt det er nu glemt, efter præsident Donald J. Trump blev indlagt med covid-19. Sådan kan man også begrave (!) dårlige historier.

Valget er i gang

Men uanset hvor store kommende overraskelser bliver, får de mindre og mindre betydning for valgets resultat. For to millioner amerikanere har allerede brevstemt, og for hver dag bliver det stadig flere stemmer, der således er låst og på plads, uanset hvad der sker. 

I Virginia har 482.674 allerede brevstemt fulgt af Wisconsin med 395.082 stemmer og North Carolina med 304.809. Vælgere i 26 delstater har bedt om 66.351.696 brevstemmer, og i 15 delstater har anmodninger om brevstemmer allerede nu overskredet det samlede antal brevstemmer i de delstater ved valgdagen i 2016. 

61 % af amerikanerne siger, de gerne vil stemme før valgdagen i år mod 41 % i 2016. Pandemien ændrer valgvanerne. 

Delstaterne Florida, Iowa, Maryland, North Carolina, New Jersey og Pennsylvania offentliggør vælgerregistreringer, og her kommer 54,5 % af brevstemmerne fra demokrater, 21,4 % fra republikanere og 23,4 % fra uafhængige.  

Demokratiske brevstemmer

Alt går, som eksperter forventer: Demokrater brevstemmer massivt. Republikanerne vil møde op på valgsteder 3. november.

Det kan betyde, at når stemmesedler fra valgsstederne tælles op først, kan Donald Trump stå som en stor sejrherre 3. november. Men når brevstemmerne kommer i puljen, vil Biden trække fra og kan ende med en jordskredssejr (som meningsmålingerne antyder lige nu). 

Men vil Trump og hans tilhængere stille og roligt kunne se på, at sejren smuldrer på grund af de brevstemmer Trump hele tiden kalder for fup og svindel? Intet tyder på det. 

Ingen afgørelse på valgnatten

Der påhviler de i store dele af USA forkætrede medier en stor opgave i at forklare befolkningen, at medmindre det bliver et massivt jordskredsvalg, kender vi ikke vinderen om aftenen den 3. november. Der kan gå dage eller endog uger - som der i øvrigt altid gjorde i amerikanske præsidentvalg før moderne teknologi.

Heldigvis viser en ny meningsmåling, at 66 % af vælgerne ikke forventer at kende vinderen på valgnatten. Det gør kun 20 %. Donald Trump - hvis han ellers har luft til at tale til den tid - vil ikke blive taget alvorligt af det store flertal af vælgere, hvis han erklærer sig som vinder på baggrund af valgnattens optællinger. Det er meget heldigt for demokratiets tilstand og mulige heling. 

Den store udfordring i at få resultatet at vide kommer fra Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Disse svingstater tillader ikke brevstemmer at blive optalt før valgdagen. Det står i modsætning til svingstaterne  North Carolina og Florida, der tillader brevstemmer at blive optalt, når de ankommer. 

Det kan give betyde, at Trump står til at vinde Pennsylvania og Michigan, fordi de republikanere, der stemmer personligt på valgdagen, bliver optalt først. Imens kan Biden stå til klare sejre i North Carolina og Florida. En omvendt verden - men sidstnævnte vil også være en MEGET tydelig indikation af, at den endelige vinder vil være Biden. For vinder han Florida og North Carolina, vinder Trump ikke Wisconsin og Michigan.

Obama og justitsminister går til kamp for Demokraterne - og demokratiet?

Præsident Barack Obamas planer for efter-præsidenttiden var angiveligt ret klassiske før november: Han ville ikke blande sig i politik. Hillary Clinton skulle have fred i Det Hvide Hus, og alt ville være, som traditionerne påbyder.

Men de traditioner faldt, da Donald Trump blev valgt. Nu bliver Barack Obama som den første præsident siden Woodrow Wilson (som var dødssyg, da han trådte tilbage) i Washington D.C. og agter aktivt at styrke Demokraterne og være en stemme for det kriseramte parti.

Sidstnævnte har partiet stærkt brug for, for på kort sigt mangler det en reel leder. Men særligt arbejdet for aktivt at styrke Demokraterne har langsigtede perspektiver.

Obama allierer sig med sin nuværende justitsminister, Eric Holder, og parret vil arbejde ad tre spor.

For det første vil de styrke partiet i lokale valg og midtvejsvalgene. Republikanerne har for længst opdaget, at det er en god idé, og det er derfor, Republikanerne sidder på et stort flertal af delstatskongresser og guvernørposter. Nu vil Demokraterne gøre dem kunsten efter og være aktive i andre år end blot præsidentvalgårene.

Vilde valgdistrikter
Lykkes den strategi, kan de to politikere også gøre noget ved deres andet spor. Det handler om at ændre den måde, kongresdistrikter bliver skruet sammen på.

I 2014 fik Republikanerne 55 procent af alle medlemmer i Repræsentanternes Hus på 51 procent af stemmerne. Det skyldtes, at partiet med magt i delstaterne kan omtegne valgdistrikterne. I en stat med ti valgdistrikter kan Republikanerne så tegne distrikterne sådan, at alle demokratiske vælgere er samlet i to distrikter. Dermed kan Republikanerne let vinde de sidste otte. Det har ført til nogle meget underligt udseende valgdistrikter. Og det vil Demokraterne gøre op med.

Målet er at få neutrale valgkommissioner til at lave valgdistrikterne. Det kan selvfølgelig føre til politisk kamp om, hvem der nu skal sidde i de kommissioner. Men lykkes det, peger al fornuft på en styrkelse af demokratiet, når valg ikke er afgjort på forhånd.

Endelig vil Holder og Obama forsøge at få omgjort de mange love om vælger-ID, som Republikanere har gennemført for at holde sorte og andre klassisk demokratiske vælgere væk fra valgurnerne. Her vil Obama og Holder gå rettens vej.

Der bliver masser af arbejde for eks-præsidenten. Med med en alder på sølle 55 år har han også energien til det.