Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, er fuld gang med at finde sin kandidat til posten som vicepræsident.
For et par uger siden meldte USA-perspektiv, at kandidaterne er guvernør Chris Christie fra New Jersey, tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich, senator for Alabama Jeff Sessions og guvernør Mary Fallin fra Oklahoma.
But not so fast!
I forgårs tog Trump Indianas guvernør Mike Pence ud til en runde golf på en af Trumps golfbaner i New Jersey. Ifølge flere kilder er formålet at vurdere, om Pence er manden til posten.
En kilde beskrev mødet som "pleasant."
Trumps kommunikationschef Jason Miller er ikke meget mere oplysende:
- Mr. Trump is meeting with a number of Republican leaders in the run-up to the convention in Cleveland, and he has a good relationship with Governor Pence.
Den religiøse
Hvorfor så Pence?
Han er seks gange valgt til Repræsentanternes Hus, før vælgerne i 2012 gav ham guvernørposten i Indiana. Pence er meget populær blandt religiøse vælgere, og her kan Trump med sin fortid med mange kvinder, væsentligt mindre kirkegang og kommentarer om sin datters bryster og ben utvivlsomt bruge assistance.
Pence er imod homoseksuelle i miltæret og såvel homoseksuelle ægteskaber som statsanerkendte partnerskaber.
I marts 2015 underskrev han lov "SB 101", der gav virksomheder ret til at diskriminere mod bøsser og lesbiske. Til nogen overraskelse for ham selv førte det til stor kritik fra erhvervslivet, som ikke viste den store interesse for den nye rettighed. Apples direktør Tim Cook fordømte loven, og virksomheder som Salesforce.com og Angie's aflyste ekspansioner i Indiana, og det førte til tab af tusindvis af job. Pence måtte hurtigt vedtage en ny lov, der svækkede SB 101.
På den finansielle front har han beskåret indkomstskatten med fem procentpoint og afskaffet arveafgiften.
Pence har erfaring fra både Washington og fra guvernørposten. Men han er en kontroversiel herre på grund af sine holdninger til homoseksuelle. Trump vil få stærkere støtte fra de religiøse. Men er det nok til at opveje, at unge og uafhængige vælgere fravælger ham? Og demokrater, der truer med at støtte Trump i stedet for Clinton, fordi de ikke kunne få Bernie Sanders, vil næppe være begejstret over korsfareren fra Indiana.
Showing posts with label Indiana. Show all posts
Showing posts with label Indiana. Show all posts
13.5.12
Teparti-bevægelsen fejrer ny sejr
SENAT: Den amerikanske teparti-bevægelse har i nogen tid lagt i dvale, men viser nu igen tænder.
Efter 36 år som senator for Indiana sagde delstatens republikanske primærvælgere farvel og ikke særlig stor tak til Dick Lugar. I stedet blev den noget mere højreorienterede Richard Mourdock kandidat for Republikanerne. 60 procent stemte på Mourdock og 39 procent på Lugar.
Mourdock fik stærk støtte fra den højreorienterede teparti-bevægelse, som dermed igen viser styrke efter en periode med svækkelse.
I 2010 tabte flere af teparti-bevægelsens kandidater i eksempelvis New Jersey og Nevada. Det skyldtes blandt andet interne kampe og uenigheder.
Denne gang slog aktivisterne sig sammen og lagde en fælles kurs mere end et år før valget. Det svækkede Lugar afgørende.
Bevægelsen fortjener dog ikke hele æren for at fælde den erfarne 80-årige Lugar.
Særligt Lugars bopæl gav problemer.
Han blev valgt til senator første gang i 1976. Kort efter flyttede han til Washington D.C's forstæder i det nordlige Virginia, hvor han har boet siden.
Under valgkampen blev han hårdt angrebet for ikke længere at kende til Indiana og delstatens problemer. Hans modsvar var ineffektivt og kostede mange stemmer.
Samtidig valgte gruppen "Club for Growth" at kaste mange penge ind i reklame mod Lugar. Gruppen arbejder for lavere skatter.
Kombinationen af de tre ting var en giftig cocktail, som Lugar ikke kunne stå imod.
Blandt Dick Lugars største politiske sejre var aftalerne om at få styr på de mange atomvåben i Østblokken efter Sovjetunionens sammenbrud. Han var en republikaner af den gamle skole, som gerne samarbejdede med Demokraterne. Med Mourdock bliver voldgraven mellem de partier dybere, og samarbejde og kompromiser bliver mindre sandsynlige.
60-årige Mourdock skal kæmpe mod demokraten Joe Donnelly.
Lugar fik seks perioder i Senatet.
Efter 36 år som senator for Indiana sagde delstatens republikanske primærvælgere farvel og ikke særlig stor tak til Dick Lugar. I stedet blev den noget mere højreorienterede Richard Mourdock kandidat for Republikanerne. 60 procent stemte på Mourdock og 39 procent på Lugar.
Mourdock fik stærk støtte fra den højreorienterede teparti-bevægelse, som dermed igen viser styrke efter en periode med svækkelse.
I 2010 tabte flere af teparti-bevægelsens kandidater i eksempelvis New Jersey og Nevada. Det skyldtes blandt andet interne kampe og uenigheder.
Denne gang slog aktivisterne sig sammen og lagde en fælles kurs mere end et år før valget. Det svækkede Lugar afgørende.
Bevægelsen fortjener dog ikke hele æren for at fælde den erfarne 80-årige Lugar.
Særligt Lugars bopæl gav problemer.
Han blev valgt til senator første gang i 1976. Kort efter flyttede han til Washington D.C's forstæder i det nordlige Virginia, hvor han har boet siden.
Under valgkampen blev han hårdt angrebet for ikke længere at kende til Indiana og delstatens problemer. Hans modsvar var ineffektivt og kostede mange stemmer.
Samtidig valgte gruppen "Club for Growth" at kaste mange penge ind i reklame mod Lugar. Gruppen arbejder for lavere skatter.
Kombinationen af de tre ting var en giftig cocktail, som Lugar ikke kunne stå imod.
Blandt Dick Lugars største politiske sejre var aftalerne om at få styr på de mange atomvåben i Østblokken efter Sovjetunionens sammenbrud. Han var en republikaner af den gamle skole, som gerne samarbejdede med Demokraterne. Med Mourdock bliver voldgraven mellem de partier dybere, og samarbejde og kompromiser bliver mindre sandsynlige.
60-årige Mourdock skal kæmpe mod demokraten Joe Donnelly.
Lugar fik seks perioder i Senatet.
23.5.11
Republikansk stjerne siger nej tak til præsidentvalgkamp
ELLERS TAK: Indianas guvernør Mitch Daniels var drømmekandidaten for teparti-bevægelsen.
I modsætning til kandidater som Sarah Palin, Donald Trump og Michelle Bachmann er Daniels saglig grænsende til det tørre, og også udseendet underbyggede den saglige profil for den lille og halvskaldede guvernør.
Den profil kunne være guld værd for en bevægelse, der er blevet berygtet - eller berømt - for det, nogle vil kalde "lettere outrerede ledere."
Samtidig har Daniels rent faktisk haft succes med den politik, teparti-bevægelsen står for. Et stort underskud i Indiana er blevet vendt til overskud, mens den offentlige sektor ikke er set mindre siden 1970'erne. Eneste malurt i bægeret for teparti-folkene var, at der skulle en smule skattestigninger til for at opnå balance på budgettet.
Familien afgørende
Men i går erklærede 61-årige Daniels så, at han ikke ville kaste sig ind i valgkampen. Han var klar på alle fronter undtagen den afgørende - familien:
- In the end, I was able to resolve every competing consideration but one. The interests and wishes of my family is the most important consideration of all. If I have disappointed you, I will always be sorry," skrev Daniels i et brev til sine tilhængere.
Dermed er endnu en mulig udfordrer til Barack Obama faldet fra, efter at Trump, Haley Barbour og Mike Huckabee også har takket nej til at kæmpe i de republikanske primærvalg. Dermed er det endnu ingen klar favorit i feltet, men kun en svag føring til Mitt Romney.
Ny konkurrent for Romney
Rygterne vil dog vide, at Romney i dag får endnu en konkurrent, når Minnesotas tidligere guvenør Tim Pawlenty udråber sig selv som kandidat.
Læs her et tidligere indlæg om succesen for Mitch Daniels i Indiana.
I modsætning til kandidater som Sarah Palin, Donald Trump og Michelle Bachmann er Daniels saglig grænsende til det tørre, og også udseendet underbyggede den saglige profil for den lille og halvskaldede guvernør.
Den profil kunne være guld værd for en bevægelse, der er blevet berygtet - eller berømt - for det, nogle vil kalde "lettere outrerede ledere."
Samtidig har Daniels rent faktisk haft succes med den politik, teparti-bevægelsen står for. Et stort underskud i Indiana er blevet vendt til overskud, mens den offentlige sektor ikke er set mindre siden 1970'erne. Eneste malurt i bægeret for teparti-folkene var, at der skulle en smule skattestigninger til for at opnå balance på budgettet.
Familien afgørende
Men i går erklærede 61-årige Daniels så, at han ikke ville kaste sig ind i valgkampen. Han var klar på alle fronter undtagen den afgørende - familien:
- In the end, I was able to resolve every competing consideration but one. The interests and wishes of my family is the most important consideration of all. If I have disappointed you, I will always be sorry," skrev Daniels i et brev til sine tilhængere.
Dermed er endnu en mulig udfordrer til Barack Obama faldet fra, efter at Trump, Haley Barbour og Mike Huckabee også har takket nej til at kæmpe i de republikanske primærvalg. Dermed er det endnu ingen klar favorit i feltet, men kun en svag føring til Mitt Romney.
Ny konkurrent for Romney
Rygterne vil dog vide, at Romney i dag får endnu en konkurrent, når Minnesotas tidligere guvenør Tim Pawlenty udråber sig selv som kandidat.
Læs her et tidligere indlæg om succesen for Mitch Daniels i Indiana.
28.2.11
Indiana har taget sparevejen
THE JOB IS DONE: Medierne har rettet de skarpe projektører med New Jersey og Wisconsin, hvor republikanske guvernører er ved at tage et opgør mod fagforeninger og blodrøde statslige budgetter.
Imidlertid er der allerede en stat, hvor en republikansk guvernør med succes har taget opgøret - Indiana.
I krig mod eget parti
På sin første dag som guvernør den 10. januar 2005 fjernede Mitch Daniels fagforeningens ret til kollektive forhandlinger for de statsansatte og fjernede samtidig et krav om, at alle statsansatte skulle være i fagforeninger.
Daniels arvede et underskud på 600 millioner dollars fra sin forgænger, demokraten Joe Kernan. Daniels gik i gang med at barbere budgettet.
Snart var antallet af offentligt ansatte på det laveste niveau siden 1970'erne.
Det foregik dog ikke uden kamp - dog med mere modstand fra Republikanerne end fra Demokraterne. Daniels ville kombinere besparelser med skattestigninger for at opnå balance på budgetterne, men skattestigningerne faldt ikke i god jord hos det republikanske flertal i delstatskongressen.
Særligt en et-årig skat på en procent på personer og virksomheder med en indkomst over 100.000 dollars mødte modstand og led skibbrud. Imidlertid lykkedes det Daniels at indføre nye alkoholafgifter samt en finurlig skat på leje af biler.
Nu har Daniels kastet sig ud i en landsdækkende kampagne for betydelige forandringer i den amerikanske velfærdsstat.
Pensionsalderen skal op. Velhavende amerikanere skal ikke have pension fra staten. Medicare skal være et voucher-system.
Ikke overraskende har det nu ført til spekulationer om, at Daniels vil forsøge at erobre Det Hvide Hus. Men mens hans besparelses-politik i øjeblik er den hotteste haute couture i USA, vil hans tidligere jobs kunne give problemer blandt teparti-aktivisterne.
Fra 2001 til 2003 var Daniels således chef for præsident George W. Bushs budgetkontor - og dermed medansvarlig for de føderale budgetter i en periode, hvor USA begyndte at gå fra statsoverskud til de 1600-millarder dollars store underskud, der i dag plager USA.
Livsfarligt område
Samtidig har Daniels vovet at sige, at regeringen bør sørge for, at der ikke bliver brugt millioner af dollars på at holde dødssyge patienter i live et par måneder ekstra.
- The U.S. can't afford absolutely everything that modern technology makes possible for absolutely everyone till absolutely the very last day, sagde Daniels således for nogen tid siden.
Dette på mange måder livsfarlige område er ellers flittigt benyttet af Sarah Palin og andre i kritik af Obama, hvor de siger, at Obamas sundhedsreform fører til statslige "dødspaneler." En republikaner vil få gedigne tæsk i primærvalgene for sådan en udtalelse.
Kun 12 procent af amerikanerne støtter ifølge meningsmålinger færre penge til Medicare eller Social Security. Daniels kæmper ifølge tilhængerne en nødvendig kamp, men den er farlig.
I øjeblikket koncentrerer han sig dog om arbejdsløsheden i Indiana, der med 9,5 procent stadig er frygtindgydende høj. Her påpeger Daniels, at Indiana sidste år havde gennemsnitligt dobbelt så stor vækst i den private sektor som resten i landet. Holder den vækst, ryger arbejdsløsheden ned, og hvis befolkningens villighed til radikale velfærdsreformer ændrer sig, kan 61-årige Mitch Daniels måske drømmer om at styre USA frem for blot Indiana.
Imidlertid er der allerede en stat, hvor en republikansk guvernør med succes har taget opgøret - Indiana.
I krig mod eget parti
På sin første dag som guvernør den 10. januar 2005 fjernede Mitch Daniels fagforeningens ret til kollektive forhandlinger for de statsansatte og fjernede samtidig et krav om, at alle statsansatte skulle være i fagforeninger.
Daniels arvede et underskud på 600 millioner dollars fra sin forgænger, demokraten Joe Kernan. Daniels gik i gang med at barbere budgettet.
Snart var antallet af offentligt ansatte på det laveste niveau siden 1970'erne.
Det foregik dog ikke uden kamp - dog med mere modstand fra Republikanerne end fra Demokraterne. Daniels ville kombinere besparelser med skattestigninger for at opnå balance på budgetterne, men skattestigningerne faldt ikke i god jord hos det republikanske flertal i delstatskongressen.
Særligt en et-årig skat på en procent på personer og virksomheder med en indkomst over 100.000 dollars mødte modstand og led skibbrud. Imidlertid lykkedes det Daniels at indføre nye alkoholafgifter samt en finurlig skat på leje af biler.
Nu har Daniels kastet sig ud i en landsdækkende kampagne for betydelige forandringer i den amerikanske velfærdsstat.
Pensionsalderen skal op. Velhavende amerikanere skal ikke have pension fra staten. Medicare skal være et voucher-system.
Ikke overraskende har det nu ført til spekulationer om, at Daniels vil forsøge at erobre Det Hvide Hus. Men mens hans besparelses-politik i øjeblik er den hotteste haute couture i USA, vil hans tidligere jobs kunne give problemer blandt teparti-aktivisterne.
Fra 2001 til 2003 var Daniels således chef for præsident George W. Bushs budgetkontor - og dermed medansvarlig for de føderale budgetter i en periode, hvor USA begyndte at gå fra statsoverskud til de 1600-millarder dollars store underskud, der i dag plager USA.
Livsfarligt område
Samtidig har Daniels vovet at sige, at regeringen bør sørge for, at der ikke bliver brugt millioner af dollars på at holde dødssyge patienter i live et par måneder ekstra.
- The U.S. can't afford absolutely everything that modern technology makes possible for absolutely everyone till absolutely the very last day, sagde Daniels således for nogen tid siden.
Dette på mange måder livsfarlige område er ellers flittigt benyttet af Sarah Palin og andre i kritik af Obama, hvor de siger, at Obamas sundhedsreform fører til statslige "dødspaneler." En republikaner vil få gedigne tæsk i primærvalgene for sådan en udtalelse.
Kun 12 procent af amerikanerne støtter ifølge meningsmålinger færre penge til Medicare eller Social Security. Daniels kæmper ifølge tilhængerne en nødvendig kamp, men den er farlig.
I øjeblikket koncentrerer han sig dog om arbejdsløsheden i Indiana, der med 9,5 procent stadig er frygtindgydende høj. Her påpeger Daniels, at Indiana sidste år havde gennemsnitligt dobbelt så stor vækst i den private sektor som resten i landet. Holder den vækst, ryger arbejdsløsheden ned, og hvis befolkningens villighed til radikale velfærdsreformer ændrer sig, kan 61-årige Mitch Daniels måske drømmer om at styre USA frem for blot Indiana.
Subscribe to:
Posts (Atom)
