Olieselskaber siger nej tak til Keystone XL

Olierørledningen Keystone XL har været et hedt politisk emne i USA i mange år: Højreorienterede og forretningsvenlige Republikanere vil bygge olierørledningen, som skal føre olie fra Canadas tjæresande til amerikanske raffinaderier i Texas. Demokrater og miljøforkæmpere kæmper imod: Olie er fortiden og risiko for miljøkatastrofe langs rørledningen er massiv.

Præsident Barack Obama blokerede i hele sin præsidenttid for Keystone XL. Men med præsident Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus fik rørledningen det grønne stempel.

- It's going to be an incredible pipeline, greatest technology known to man, lød det fra Trump om røret.

Problemet: Nu vil oliefirmaerne ikke længere have ledningen til otte milliarder dollars, som ifølge bygherrerne vil kunne transportere 830.000 tønder olie om dagen.

Siden diskussionen toppede i årene 2010-2014 er der sket meget med oliemarkedet. Vigtigst af alt er prisen på en tønde olie faldet fra et pænt stykke over 100 dollars til nu mellem 40 og 50 dollars.

I en verden, der svømmer i billig olie, vil raffinaderierne have fleksibiliten til at købe olie, hvor den er billigst. Det er den ikke fra det canadiske tjæresand, særligt ikke hvis de canadiske myndigheder strammer miljølovgivningen, som meget tyder på. Derimod er produktion fra amerikanske kilder blevet billigere og lettere med ny teknologi.

Derfor: Selv om regeringen i Washington D.C. smiler til Keystone XL, gør olieraffinaderierne det ikke. Og derfor er fremtiden for den umådelig usikker. Det gælder også, selvom fortalere for rørledningen forklarer miljøforkæmperne, at dagens olietransport med tog er væsentligt mere usikker end en fast rørinstallation.

Det er dårlige nyheder for virksomheden TransCanada, som har brugt tre milliarder dollars på at få drømmen om Keystone XL ført ud i livet. Mislykkes det projekt, falder virksomheden måske. Og det markerer, at en af de senere års større sejre for olieindustrien med det grønne lys til Keystone XL måske bliver den sidste sorte sejr, simpelthen fordi olieindustrien også har set ind i fremtiden, og den er baseret på andet end fossil energi.

Obama dropper omstridt olierørledning

Egentlig var olierørledningen Keystone XL en ret rutinepræget investering i infrastruktur. Over de seneste ti år er der i forvejen bygget en række olierørledninger i Keystone-systemet for at hente olie fra de canadiske oliesands-jorde ned til raffinadderierne nær Den Mexicanske Golf. Keystone XL svarer altså til at udbygge en motorvej fra seks til otte spor.

Men miljøaktivister valgte rørledningen som mærkesag, og de seneste år har Republikanere, erhvervslivet og demokrater valgt i oliestater stået på den ene side og talt om job og vækst. På den anden side stod miljøaktivister og flertallet af Demokraterne og talte om en grøn fremtid og dermed et nej til Keystone XL.

Det seneste år er olieprisen kollapset, og prisfaldet har undermineret dele af olieeventyret i området. Olieprisen skal være over 65 dollar for, at udbygningen er rentabel. Nu er olieprisen under 50 dollar.

Nej tak

Hvilken indflydelse den udvikling har haft på præsident Barack Obamas beslutning er ukendt, men i hvert fald meldte han for få dage siden ud, at han siger nej til Keystone XL. Fra Det Hvide Hus og præsidenten lød det:

- America is now a global leader when it comes to taking serious action to fight climate change. And, frankly, approving this project would have undercut that global leadership.

Fordel for miljøet? 

Om det så i længden er en fordel for miljøet er mere usikkert. Olien skal nu fortsat transporteres i kilometerlange godstog i stedet for gennem et fast rør med dertilfølgende risiko for ulykker på skinnerne og massiv olieforurening. 

Det canadiske selskab, der vil bygge olierørledningen, har da også forbeholdt sig retten til at søge på ny, hvis der i 2017 sidder en republikaner i Det Hvide Hus. Og så falder beslutningen ganske givet ud til anden side.

Keystone XL ville have haft kapacitet til at transportere 800.000 tønder olie om dagen. 

Læs bloggens tidligere indlæg om Keystone XL her og her.