Showing posts with label stoffer. Show all posts
Showing posts with label stoffer. Show all posts

27.10.19

Sanders går til kamp for retten til en koger

Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders meldte i denne uge ud, at han vil legalisere hash. 

Det er han ikke den første demokrat, der vil gøre. Men han formåede at gøre udspillet til en ren win-win i forhold til de progressive og venstreorienterede demokrater, han skal have fat i for at sikre sig partiets nominering i primærvalgene.

Skatteindtægterne fra salget af hash skal den føderale regering indkassere, og 20 milliarder dollars af de penge skal så investeres i SMV'ere i minoritetssamfund - netop de samfund, der i årtier har været ramt hårdt af de skrappe amerikanske regler og straffe for salg og forbrug af cannabis.  

Dermed skal pengene altså gå til Sanders' kernevælgere, som endda kan ryge en fed, mens de bygger den lille, lokale virksomhed op. 

Sanders vil samtidig løslade op mod 400.000 amerikanere, der i dag er fængslet for stofrelaterede forbrydelselser. 



25.11.18

En nekrolog forklarer morfin-epidemien bedre end 50.000 statistikker

En enkelt død er en tragedie, en million døde er statistik. Sådan sagde Josef Stalin i sin tid, og det har han jo ret i.

I USA døde næsten 50.000 mennesker af en overdosis stærke smertestillende piller. Men som altid er det svært at begribe.

Igen er den enkelte død en tragedie. Læs således nekrologen for Madelyn Linsenmeir, mor, søster og datter, der nåede at leve fra 1988-2018, før pillerne slog hende ihjel. Så forstår man omfanget af og lidelserne fra den morfin-epidemi, der hærger USA.