Formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, siger snart farvel til politik. Som Mitt Romneys vicepræsidentkandidat i 2012 og de seneste år formand for Repræsentanternes Hus og leder af Republikanerne i det kammer har han været en magtfuld herre - især de to seneste år, hvor Republikanerne har flertal i alle dele af USA's regering.
Han er på runde i flere medier med afskedsinterviews, og selv den hos Republikanerne forhadte og angiveligt særdeles venstreorienterede The New York Times fik en snak med Ryan.
I interviewet erklærer Ryan, han stadig er overrasket over Trumps opblomstring og overtagelse af Republikanerne.
“It was shocking to me. I didn’t see it coming. It threw me off.”
Mange har kritiseret Ryan for ikke at bekæmpe Trump nok og vise en civiliseret udgave af Det Republikanske Parti. I stedet fik Ryan en gigantisk skattelettelse, og lige præcis den politiske sejr har han jagtet hele sit liv. Derfor indgik han en pagt med djævelen.
Det afviser dog Ryan selv:
“I can look myself in the mirror at the end of the day and say I avoided that tragedy, I avoided that tragedy, I avoided that tragedy. I advanced this goal, I advanced this goal, I advanced this goal.”
Hvilke tragedier, han har afværget, vil han dog ikke ind på. Læs artiklen og vurdér selv, om vi har at gøre med en skurk, en helt eller bare en mand, der ligesom så mange andre blev overrasket og overvældet af Trump-fænomenet.
Showing posts with label Paul Ryan. Show all posts
Showing posts with label Paul Ryan. Show all posts
16.4.18
Paul Ryan trækker sig
I onsdags meldte formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, at han trækker sig.
- You all know that I did not seek this job. I took it reluctantly. But I have given it all that I have and have no regrets having accepted this responsibility. This has been one of the two greatest honors of my life. But the truth is it’s easy to take over everything in your life, and you can’t just let that happen because there are other things in life that can be fleeting as well — namely your time as a husband and a dad, which is the other great honor of my life. And that’s why today I am announcing that this year will be my last one as a member of the House, sagde han ved en pressekonference.
Dermed er en glorværdig politisk karriere foreløbig forbi.
Ryan blev kendt i 2012, da Mitt Romney valgte ham som kandidat til posten som vicepræsident. Den højreorienterede Ryan skulle balancere Romneys mere midtsøgende linje og sikrer opbakning i de midtvestlige stater. Missionen mislykkedes: Præsident Barack Obama blev genvalgt.
I 2015 trak den midtersøgende formand, republikaneren John Boehner, sig. Ryan blev udpeget til posten. Tanken var, han kunne danne bro mellem den stærkt højreorienterede teparti-fløj og centrum-republikanerne. Ryan sagde ja, hvis han kunne få lov at være hos familien i weekenden.
Forpurrede præsidentambitioner
Sidstnævnte lykkes heller ikke, og selvom posten nok er USA's næstmest magtfulde for en politiker, er Ryan træt. Han har fået sin store sejr, en skattereform. Men hvad venter forude? Et splittet republikansk parti, der måske kommer i mindretal i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget. Ikke flere lovgivningsmæssige sejre venter lige om hjørnet, da slet ikke med en præsident Trump, der skifter holdning dagligt. Det gad Ryan ikke. Han vil hjem til familien.
Ryan har utvivlsomt haft præsidentambitioner. Han sagde nej til at stille op i 2016, regnede med en Clinton-sejr og ville så stille op i 2020. Den plan forpurrede Trumps valgsejr. Men drømmen er måske ikke forbi:
- I have more thoughts on the future of the GOP. I'll share those thoughts later, lød det under pressekonferencen.
Med Ryan er 25 nuværende republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus på vej til at trække sig. CNN har undersøgt, hvem de, der trækker sig, er. En gruppe er de, der er kritiske over for Trump. De er på vej ud af politik. En anden gruppe er Trump-støtter, som går efter endnu højere poster. Derfor: Republikanerne er ved at blive et parti, der følger Donald Trump i en personkult. Om det er en god strategi på sigt med en 71-årig leder vil vise sig.
11.9.17
Paul Ryan er under angreb
Det er ikke sjovt at være Paul Ryan, formand for Repræsentanternes Hus, i øjeblikket. Alle kritiserer ham, fra egne partifæller i Kongressen over præsident Donald Trump til Demokraterne.
Er Ryan overhovedet en dygtig leder? Det stiller flere spørgsmål ved.
Ja, han er valgt otte gange til Kongressen. Men det er fra et meget konservativt valgdistrikt i Wisconsin. Opstillede Republikanerne en kaktus i distriktet, ville kaktussen snildt vinde.
Så var han vicepræsidentkandidat i 2012 under Mitt Romney, men det skyldtes primært, at Romney - den rige, elitære og ældre hvide mand fra Østkysten - behøvede en ung mand fra Midtvesten til at afbalancere kandidaturet.
Senere udnyttede Ryan berømtheden fra 2012 til at få posten som formand. Men han har hverken formået at få kontrol over den fløj af Republikanerne, der går under navnet "Freedom Caucus". Han har et elendigt forhold til præsident Trump, og han har ikke formået at opbygge noget samarbejde med den demokratiske opposition. Intet tyder på, han har de lederegenskaber, der i dagens tilspidsede politiske klima kan gøre ham til en effektiv formand.
Kun en formand blev præsident
Paul Ryan drømmer som så mange andre politikere om Det Hvide Hus, men på grund af svaghederne er der næppe grund til at regne Ryan som en stærk præsidentkandidat. Udover hans egne svagheder er det at være formand for Repræsentanternes Hus generelt en uriaspost, der på grund af formandens behov for at være skarp ideolog svækker personen så meget i den brede offentlighed og over for midtervælgerne, at drømme om Det Hvide Hus fordamper. Det er kun lykkedes for en tidligere formand at blive præsident: James Polk, der var formand fra 1835 til 1839 og præsident fra 1845 til 1849.
Til gengæld klarede Polk sig glimrende, og han er ofte placeret højt på listen over bedste amerikanske præsidenter. I løbet af sin embedsperiode vandt han en krig mod Mexico og kunne dermed tilføje staterne Californien, New Mexico, Texas og det meste af Oregon-territoriet til USA. Han fik stærkt nedsat toldsatser, begyndte byggeriet af Washingtonmonumentet og udstedte USA's første frimærker - en stor ting i udviklingen af datidens infrastruktur.
En sådan fortælling kommer Paul Ryan næppe til at skabe for sig selv.
Er Ryan overhovedet en dygtig leder? Det stiller flere spørgsmål ved.
Ja, han er valgt otte gange til Kongressen. Men det er fra et meget konservativt valgdistrikt i Wisconsin. Opstillede Republikanerne en kaktus i distriktet, ville kaktussen snildt vinde.
Så var han vicepræsidentkandidat i 2012 under Mitt Romney, men det skyldtes primært, at Romney - den rige, elitære og ældre hvide mand fra Østkysten - behøvede en ung mand fra Midtvesten til at afbalancere kandidaturet.
Senere udnyttede Ryan berømtheden fra 2012 til at få posten som formand. Men han har hverken formået at få kontrol over den fløj af Republikanerne, der går under navnet "Freedom Caucus". Han har et elendigt forhold til præsident Trump, og han har ikke formået at opbygge noget samarbejde med den demokratiske opposition. Intet tyder på, han har de lederegenskaber, der i dagens tilspidsede politiske klima kan gøre ham til en effektiv formand.
Kun en formand blev præsident
Paul Ryan drømmer som så mange andre politikere om Det Hvide Hus, men på grund af svaghederne er der næppe grund til at regne Ryan som en stærk præsidentkandidat. Udover hans egne svagheder er det at være formand for Repræsentanternes Hus generelt en uriaspost, der på grund af formandens behov for at være skarp ideolog svækker personen så meget i den brede offentlighed og over for midtervælgerne, at drømme om Det Hvide Hus fordamper. Det er kun lykkedes for en tidligere formand at blive præsident: James Polk, der var formand fra 1835 til 1839 og præsident fra 1845 til 1849.
Til gengæld klarede Polk sig glimrende, og han er ofte placeret højt på listen over bedste amerikanske præsidenter. I løbet af sin embedsperiode vandt han en krig mod Mexico og kunne dermed tilføje staterne Californien, New Mexico, Texas og det meste af Oregon-territoriet til USA. Han fik stærkt nedsat toldsatser, begyndte byggeriet af Washingtonmonumentet og udstedte USA's første frimærker - en stor ting i udviklingen af datidens infrastruktur.
En sådan fortælling kommer Paul Ryan næppe til at skabe for sig selv.
28.8.17
Dårlige meningsmålinger for Republikanerne
Præsident Donald Trump kan lide rekorder, og nu har han endnu en: Med 34 procent opbakning har Trump fået den laveste opbakning for en førsteårspræsident i en Gallup-måling nogensinde. Om rekorden får et tweet er nok mere tvivlsomt.
Til sammenligning kom Barack Obama aldrig under 40 procent, og det er endda i det første års hvedebrødsdage, at præsidentens popularitet plejer at være højest. Hvad sker der med Trumps popularitet, hvis en økonomisk krise rammer USA?
Svagheden har fået flere republikanske politikere til at overveje at udfordre Trump i 2020-primærvalgene. Både Ohio-guvernør John Kasich, senator Ben Sasse fra Nebraska og senator Ted Cruz fra Texas overvejer at gå ind i kampen, og det samme gør angiveligt vicepræsident Mike Pence. Det kan dog ende med at splitte de republikanske primærvælgere, så Trump kan sikre sig sejren, mens hans modstandere deler anti-Trump-stemmerne.
Men bliver en siddende præsident Trump udfordret af sit eget parti i 2020, vil det svække ham kraftigt frem mod præsidentvalget. I 1976 udfordrede Ronald Reagan præsident Gerald Ford og var lige ved at slå ham i primærvalgene. Det svækkede Ford så meget, at demokraten Jimmy Carter vandt præsidentvalget.
Det er ikke kun Trump, som er upopulær hos Republikanerne. Senatsleder Mitch McConnell har kun støtte fra 19 procent af vælgerne. Lederen i Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har opbakning fra 33 procent af vælgerne.
Det korte af det lange er, at Demokraterne har en gylden mulighed for at gå i offensiven de kommende år. Spørgsmålet er, om partiet formår at udnytte mulighederne, eller om borgerkrigen mellem Bernie Sanders-fløjen af venstrefløjsidealister og mere moderate og vil nogen sige realistiske demokrater spidser til og splitter partiet.
Til sammenligning kom Barack Obama aldrig under 40 procent, og det er endda i det første års hvedebrødsdage, at præsidentens popularitet plejer at være højest. Hvad sker der med Trumps popularitet, hvis en økonomisk krise rammer USA?
Svagheden har fået flere republikanske politikere til at overveje at udfordre Trump i 2020-primærvalgene. Både Ohio-guvernør John Kasich, senator Ben Sasse fra Nebraska og senator Ted Cruz fra Texas overvejer at gå ind i kampen, og det samme gør angiveligt vicepræsident Mike Pence. Det kan dog ende med at splitte de republikanske primærvælgere, så Trump kan sikre sig sejren, mens hans modstandere deler anti-Trump-stemmerne.
Men bliver en siddende præsident Trump udfordret af sit eget parti i 2020, vil det svække ham kraftigt frem mod præsidentvalget. I 1976 udfordrede Ronald Reagan præsident Gerald Ford og var lige ved at slå ham i primærvalgene. Det svækkede Ford så meget, at demokraten Jimmy Carter vandt præsidentvalget.
Det er ikke kun Trump, som er upopulær hos Republikanerne. Senatsleder Mitch McConnell har kun støtte fra 19 procent af vælgerne. Lederen i Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har opbakning fra 33 procent af vælgerne.
Det korte af det lange er, at Demokraterne har en gylden mulighed for at gå i offensiven de kommende år. Spørgsmålet er, om partiet formår at udnytte mulighederne, eller om borgerkrigen mellem Bernie Sanders-fløjen af venstrefløjsidealister og mere moderate og vil nogen sige realistiske demokrater spidser til og splitter partiet.
15.10.12
Romney haler ind på Obama
FØRING: Præsidentdebatten 3. oktober ændrede billedet i det amerikanske præsidentvalg. Republikaneren Mitt Romney fører nu svagt i de nationale meningsmålinger, og endnu mere afgørende har han taget føringen i flere vigtige delstater.
Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.
Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.
Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.
Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.
Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.
Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.
Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.
Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.
I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.
Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.
Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.
Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.
Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.
Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident. Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen.
Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.
Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.
Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.
Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.
Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.
Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.
Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.
Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.
I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.
Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.
Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.
En aggressiv og entusiastisk Biden spillede lige op med Paul Ryan og bremsede måske den republikanske bølge.
Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.
Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.
Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident. Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen.
11.8.12
Ryan rykker for Romney
VICEPRÆSIDENT: Paul Ryan er Mitt Romneys vicepræsidentkandidat.
Det står klart, efter at Romney i dag klokken kvart i ni lokal tid præsenterede Ryan ved et valgmøde i Norfolk, Virginia.
Langt de fleste havde regnet med, at Romney ville vælge Tim Pawlenty eller Rob Portman. Begge ville være sikre valg, der ikke ville bidrage med meget på valgdagen, men heller ikke ville kunne koste noget.
Paul Ryan er derimod et sats - et "Hail Mary-pass" som amerikanerne siger med henvisning til deres nationalsport. Romney kan se, at han er faretruende langt bagud i flere afgørende stater, og han er nødt til at satse.
Konservativ stjerne
42-årige Paul Ryan er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Wisconsin.
Han er i de seneste år blevet en stjerne for den konservative fløj af partiet. Han har fremlagt et meget detaljeret budget, som viser, hvordan USA kan få styr på finanserne. Budgettet indebærer meget store besparelser og ingen skattestigninger. Det har gjort ham populær på højrefløjen, men et hadeobjekt på venstrefløjen.
Med valget får Romney nogle fordele. Ryan er ung, og Republikanerne kommer dermed ikke til at stå med et team bestående af to ældre, hvide mænd. Romney galvaniserer opbakningen fra den konservative fløj hos Republikanerne, som ellers har taget lunkent imod Romney. Muligvis bliver Ryans hjemstat Wisconsin bragt i spil.
Samtidig har Ryan fået respekt fra flere sider for rent faktisk at vise verden en detaljeret politisk plan for at bringe underskuddet under kontrol i stedet for blot at sige "vi skal skære ned" uden at blive konkret.
Det er dog ikke til at komme uden om, at netop den konkrete plan giver Demokraterne rige muligheder for at gå i offensiven mod Romney/Ryan. Konkrete planer er nu engang lette at angribe for modstanderne.
Særligt Ryans plan om at privatisere Medicare kan koste Romney stemmer.
Medicare er USA's sundhedsforsikring for ældre og er et helt igennem offentligt program. Det vil Ryan erstatte med en række checks - vouchers - til alle ældre, som så selv kan købe en forsikring.
Den idé kan fungere, når alle amerikanere er tvunget til at købe en sundhedsforsikring. Det er de lige nu efter præsident Barack Obamas sundhedsreform. Men Republikanerne vil ændre det.
For forsikringsselskaberne bliver spørgsmålet så, hvorfor de skulle give en god og dækkende forsikring for en fast, statslig pris til ældre og dermed ofte mere syge kunder . De ældre risikerer at blive spist af med discount-forsikringer. Det vil Demokraterne angribe hårdt, og det vil koste Romney dyrt i den afgørende stat Florida. Her myldrer det med pensionister, som nyder godt af Medicare.
Demokraterne vil sikkert finde flere ubehageligheder i Ryans budgetforslag. Men der er også andre problemer.
Protestantiske protester?
Paul Ryan er en ledende skikkelse i den Kongres, som alle amerikanere hader. Han er en professionel politiker og har aldrig haft et arbejde i den private sektor. Det harmonerer dårligt med Romneys tidligere angreb på modstandere for manglende erfaring fra private arbejdspladser.
Endelig er der som altid i USA en udfordring på den religiøse front: Det er første gang i USA's historie, et parti stiller op til præsidentvalget uden en protestant på holdet. Romney er mormon, og Ryan er katolik. Det kan koste stemmer blandt de evangelisk kristne, som ikke var begejstrede for Romney til at begynde med.
Romney satser og kan vinde stort. Det kan også ende i en fiasko af McCain-Palin-agtige dimensioner. De næste uger vil vise, i hvilken retning pilen peger. I hvert fald har vælgerne nu et klart politisk valg at træffe mellem to ideologisk meget forskellige hold i november, når krydset skal placeres ved Obama/Biden eller Romney/Ryan.
Det står klart, efter at Romney i dag klokken kvart i ni lokal tid præsenterede Ryan ved et valgmøde i Norfolk, Virginia.
Langt de fleste havde regnet med, at Romney ville vælge Tim Pawlenty eller Rob Portman. Begge ville være sikre valg, der ikke ville bidrage med meget på valgdagen, men heller ikke ville kunne koste noget.
Paul Ryan er derimod et sats - et "Hail Mary-pass" som amerikanerne siger med henvisning til deres nationalsport. Romney kan se, at han er faretruende langt bagud i flere afgørende stater, og han er nødt til at satse.
Konservativ stjerne
42-årige Paul Ryan er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Wisconsin.
Paul Ryan er fra Wisconsin og hans kandidatur blev meget passende og utvivlsomt meget gennemtænkt præsenteret, efter at Romney havde set på slagskibet U.S.S. Wisconsin . Knap så gennemtænkt var det, at Romney kom til at introducere Ryan som "USA's næste præsident."
Han er i de seneste år blevet en stjerne for den konservative fløj af partiet. Han har fremlagt et meget detaljeret budget, som viser, hvordan USA kan få styr på finanserne. Budgettet indebærer meget store besparelser og ingen skattestigninger. Det har gjort ham populær på højrefløjen, men et hadeobjekt på venstrefløjen.
Med valget får Romney nogle fordele. Ryan er ung, og Republikanerne kommer dermed ikke til at stå med et team bestående af to ældre, hvide mænd. Romney galvaniserer opbakningen fra den konservative fløj hos Republikanerne, som ellers har taget lunkent imod Romney. Muligvis bliver Ryans hjemstat Wisconsin bragt i spil.
Samtidig har Ryan fået respekt fra flere sider for rent faktisk at vise verden en detaljeret politisk plan for at bringe underskuddet under kontrol i stedet for blot at sige "vi skal skære ned" uden at blive konkret.
Det er dog ikke til at komme uden om, at netop den konkrete plan giver Demokraterne rige muligheder for at gå i offensiven mod Romney/Ryan. Konkrete planer er nu engang lette at angribe for modstanderne.
Særligt Ryans plan om at privatisere Medicare kan koste Romney stemmer.
Medicare er USA's sundhedsforsikring for ældre og er et helt igennem offentligt program. Det vil Ryan erstatte med en række checks - vouchers - til alle ældre, som så selv kan købe en forsikring.
Den idé kan fungere, når alle amerikanere er tvunget til at købe en sundhedsforsikring. Det er de lige nu efter præsident Barack Obamas sundhedsreform. Men Republikanerne vil ændre det.
For forsikringsselskaberne bliver spørgsmålet så, hvorfor de skulle give en god og dækkende forsikring for en fast, statslig pris til ældre og dermed ofte mere syge kunder . De ældre risikerer at blive spist af med discount-forsikringer. Det vil Demokraterne angribe hårdt, og det vil koste Romney dyrt i den afgørende stat Florida. Her myldrer det med pensionister, som nyder godt af Medicare.
Demokraterne vil sikkert finde flere ubehageligheder i Ryans budgetforslag. Men der er også andre problemer.
Protestantiske protester?
Paul Ryan er en ledende skikkelse i den Kongres, som alle amerikanere hader. Han er en professionel politiker og har aldrig haft et arbejde i den private sektor. Det harmonerer dårligt med Romneys tidligere angreb på modstandere for manglende erfaring fra private arbejdspladser.
Endelig er der som altid i USA en udfordring på den religiøse front: Det er første gang i USA's historie, et parti stiller op til præsidentvalget uden en protestant på holdet. Romney er mormon, og Ryan er katolik. Det kan koste stemmer blandt de evangelisk kristne, som ikke var begejstrede for Romney til at begynde med.
Romney satser og kan vinde stort. Det kan også ende i en fiasko af McCain-Palin-agtige dimensioner. De næste uger vil vise, i hvilken retning pilen peger. I hvert fald har vælgerne nu et klart politisk valg at træffe mellem to ideologisk meget forskellige hold i november, når krydset skal placeres ved Obama/Biden eller Romney/Ryan.
Subscribe to:
Posts (Atom)
