Ingen oberst Trump i spidsen for USA

At emnet overhovedet er blevet diskuteret, siger meget om, hvor USA og det amerikanske eksperiment med demokrati befinder sig. Men mange har debatteret, om Trump mon vil gå af efter et valgnederlag, eller vil han med støtte fra politi, de amerikanske væbnede styrker og militser holde sig ved magten?

Svaret må være, at det kommer ikke til at ske. De amerikanske forsvarsstyrker er simpelthen så indgroet i den demokratiske tradition, at de aldrig vil kuppe sig til magten endsige støtte et kup. 

Vi har tilmed fået eksplicitte beviser for det den seneste tid. 

Forsvarsminister Mark Esper, der bestemt ikke huer Trump med hans ordentlighed og selvstændighed, vil undersøge, hvad det skete, da Nationalgarden pludselig blev indsat i Washington D.C.

Generalstabschef Mark Milley har fortrudt, at han fulgtes med Trump til hans PR-stunt i en kirke, mens Milley var iført militæruniform.

Og 500 tidligere studenter og militære ledere fra West Point tager skarp afstand fra tanken om militæret som Trumps forlængede arm:

"The abhorrent murder of George Floyd has inspired millions to protest police brutality and the persistence of racism. Sadly, the government has threatened to use the Army in which you serve as a weapon against fellow Americans engaging in these legitimate protests. Worse, military leaders, who took the same oath you take today, have participated in politically charged events. The principle of civilian control is central to the military profession. But that principle does not imply blind obedience. Politicization of the Armed Forces puts at risk the bond of trust between the American military and American society. Should this trust be ruptured, the damage to the nation would be incalculable. America needs your leadership."

Højest profilerede BZ'er

Kort og godt: Går Trump efter et valgnederlag ikke af 20. januar 2021, bliver han ganske simpelt USA's højest profilerede BZ'er, og Secret Service vil fysisk fjerne ham fra Det Hvide Hus. Den ydmygelse ønsker Trump næppe, og derfor fortalte han da også Fox News forleden, at han vil forlade posten, hvis han taber. 

Men igen - at præsidenten overhovedet behøver at udtale sig om sligt, siger meget om, hvor splittet og dysfunktionelt USA er lige nu. 

Pentagon tvivler på sin egen slagplan

OFFENSIV: Da de allierede gik i land i Normandiet 6. juni 1944, overraskede det tyskerne totalt. Det skyldtes blandt andet total allieret hemmeligholdelse og krigslist som etableringen af en ikke-eksisterende hær, som alligevel udsendte masser af radiosignaler, og som tyskerne troede ville angribe ved Calais.

Da tyskerne i december 1944 begyndte deres sidste offensiv på Vestfronten i Ardennerne, blev amerikanernes også totalt overrasket.

Det sker næppe for Islamisk Stat, når Irak og koalitionen inden længe vil forsøge at generobre den vigtige millionby Mosul. En talsmand fra det amerikanske forsvars hovedkvarter, Pentagon, fortalte således i sidste uge, at inden længe vil irakerne med luftstøtte fra koalitionen gå i offensiven mod byen, som blev erobret uden større modstand sidste år. Ved den lejlighed fik Islamisk Stat fingrene i enorme lagre med amerikansk producerede våben, som amerikanerne havde givet til den irakiske hær. Ifølge Pentagon skal 25.000 soldater bestående af seks irakiske brigade og tre kurdiske Peshmerga-brigader angribe Mosul. Mod dem står 2.000 IS-krigere.  

Men under forsvaret af Mosul sidste år imponerede den  irakiske hær  langt fra, og få timer efter Pentagons udmelding meldte en række amerikanske officerer sig - anonymt, naturligvis - med store forbehold om planerne. 

Mosul raseret? 

For det første, siger officererne, vil den næsten rent shiitiske irakiske hær næppe ofre sig 100 procent for at generobre en næsten rent sunnimuslimsk by. Amerikanerne anslår, der skal otte brigader til at erobre byen. Ikke en eneste irakisk brigade er rent sunnimuslimsk.

For det andet frygter officerne at tabe slaget om hjerterne, hvis kampen om Mosul raserer byen og koster tusindvis af civile livet. Kurderne vandt for kort tid siden slaget om Kobane efter massiv luftstøtte fra koalitionen. Men byen er en ruinby, og der var stort set ingen civile tilbage, da Islamisk Stat begyndte angrebet. Angriber irakerne Mosul, skal koalitionen hamre løs fra kuften, men med 1,5 millioner indbyggere er der langt flere hensyn at tage til civile ofre. Kan koalitionen overhovedet levere effektiv luftstøtte, spørger officererne?

Også den kurdiske premierminister tvivler på, at den irakiske hær kan gå i offensiven de kommende måneder. Ifølge ministeren er de to bedste irakiske divisioner fuldt optaget af at forsvare Bagdad. Resten af den irakiske hær har ikke nok offensiv slagkraft, mener han. 

Stærkt forsvar

Og hvad med den manglende hemmeligholdelse? Ikke noget der bekymrer Pentagon i den officielle udmelding. Islamisk Stat er helt klar over, at der kommer en offensiv. Således melder Pentagon, at byen er omgivet af kilometervis af skyttegrave, pigtråd og andre stærke forsvarsværker - foruden de massive mængder erobrede amerikanske våben i IS' hænder. Ikke ligefrem noget, der får de tvivlende officerer til at være optimistiske omkring den irakiske hærs chancer. 

Obama skal finde ny forsvars- og udenrigsminister

TOPPOLITIKERE: Inden for få uger skal den genvalgte præsident Barack Obama besætte to absolutte topposter i sin regering.

Udenrigsminister Hillary Clinton stopper - ifølge nogen fordi hun vil geare op til at være kandidat i præsidentvalget 2016.

Obamas valg står mellem to kandidater: Senator John Kerry, Demokraternes præsidentkandidat i 2004, og Susan Rice, FN-ambassadør og mangeårig diplomat.

John Kerry vil elske at slutte sin politiske karriere som udenrigsminister. Samtidig vil han ikke have nogen problemer med at blive godkendt i Senatet.

Dog foretrækker Obama sandsynligvis Rice. De er fuldstændigt enige politisk og arbejder meget godt sammen. Samtidig vil et valg af Kerry betyde, at der skal være nyvalg til senatsposten i Massachussets. Her vil republikaneren Scott Brown, der snævert blev slået ved valget i november 2012, have en fin chance for at genvinde en plads i Senatet. Den risiko har Obama ikke lyst til at løbe.

Susan Rice er dog langtfra problemløs. Republikanerne har angrebet hende hårdt for nogle skarpe og klart forkerte udtalelser om angrebet på USA's konsulat i Benghazi, som kostede den amerikanske ambassadør livet i september.

Kvindelig forsvarsminister
Valgmulighederne er flere til jobbet som forsvarsminister. Den tidligere republikanske senator Chuck Hagel fra Nebraska, top-embedsmanden Michele Flournoy med en lang karriere i Pentagon bag sig, viceforsvarsminister Ashton Carter og igen senator John Kerry.

Kerry er langt mere interesseret i udenrigsministerjobbet end en karriere i Pentagon. Vælger præsidenten Chuck Hagel, får han en meget kompetent herre og viser tværpolitisk samarbejde.

Favorit er Michele Flournoy, som har et meget godt ry blandt både politikere og militærfolk. Vælger Obama Flournoy, falder endnu en bastion til kvinderne. Pentagon har aldrig før oplevet en kvindelig forsvarsminister.

Kommentatorer forventer, at kandidaterne er på plads et godt stykke tid, før Obamas anden præsidentperiode begynder 20. januar 2013.