Showing posts with label John McCain. Show all posts
Showing posts with label John McCain. Show all posts

2.9.18

McCains begravelse gav smæk til Trump

Senator John McCain døde i sidste uge, og i denne uge var det så tid til begravelsen.

McCain benyttede lejligheden til at kritisere Trump, hans politik og overtagelse af Det Republikanske Parti en sidste gang ved ikke at invitere præsidenten til sin begravelse.

Imens var tidligere præsidenter fra  Bill Clinton over George W. Bush til Barack Obama til stede. Og de holdt sig ikke tilbage i talerne. 

Fra George W. Bush lød det: "He was honorable, always recognizing that his opponents were still patriots and human beings. He loved freedom with the passion of a man who knew its absence. He respected the dignity inherent in every life, a dignity that does not stop at borders and cannot be erased by dictators. Perhaps above all, John detested the abuse of power, could not abide bigots and swaggering despots."

Barack Obama erklærede: "So much of our politics, our public life, our public discourse, can seem small and mean and petty. Trafficking in bombast and insult and phony controversies and manufactured outrage, it's a politics that pretends to be brave and tough but in fact is born of fear. John called on us to be bigger than that. He called on us to be better than that."

Og den mest svidende lussing til Trump som person kom fra John McCains datter, Meghan McCain:

"We gather to mourn the passing of American greatness—the real thing, not cheap rhetoric from men who will never come near the sacrifice he gave so willingly, nor the opportunistic appropriation of those who live lives of comfort and privilege while he suffered and served. The America of John McCain has no need to be made great again because America was always great."

Dog er kritikken næppe noget, der ændrer det store ved, at Republikanerne er Donald Trumps parti, og de traditionalistiske McCain-republikanere har tabt kampen om partiets sjæl.

90 % af republikanerne bakker om om Trump. Imens viste den sidste meningsmåling af McCains popularitet, at kun 41 procent af Republikanerne så positivt på præsidentens største modstander fra egne rækker. Hos Demokraterne bakkede 60 procent op om McCain.

26.8.18

John McCain er død

I går døde senator og tidligere præsidentkandidat John McCain af en aggressiv form for hjernekræft. Han blev 81 år.

Med McCains død mistede vi en republikansk toppolitiker, som vi næppe kommer til at se igen foreløbig.

For det første var han villig til at gå mod parti-ortodoksien. Han arbejdede for tværgående indvandrerpolitik, fik vedtaget en bred reform af partistøttereglerne og var den afgørende stemme, der forhindrede en afskaffelse af hele Obama-care. Til gengæld betød det også i sin tid valget af Sarah Palin som vicepræsidentkandidat - en form for Trump 1.0. Flere vil mene, at valget af Palin begyndte hele Trump-populismen.

McCain var Vietnam-veteran, sad som krigsfange i fem år og blev tortureret. I sin tid var mange af McCains kolleger også veteraner. Da McCain blev valgt første gang i 1986, var 78 % af de andre senatorer veteraner. I dag er det 6,5 %.

Og så var McCain en del af en tid, hvor mange årtier som senator var sædvanen. Dermed var respekten stor for senatets langsomme og samarbejdende arbejdsmetode. Den er der ikke mange af de nye senatorer, der bakker op om. Hensyntagen til minoritetspartiet og grundige politiske debatter er ikke dagens orden blandt de to partier i Senatet i 2018.

Med McCain dør således flere nærmest anakronistiske forhold i amerikansk politik.

Mange klassiske republikanere begræder også tabet af en af de bedste mænd, der aldrig blev præsident.

I 2000 fik George W. Bush afsporet ham ved primærvalget i South Caroline, blandt andet med en beskidt valgkamp, der i telefonopkald til vælgere påstod, McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde.

I 2008-opgøret mod Barack Obama gik det mere rent til, men med en økonomi i frit fald og en ekstremt upopulær George W. Bush, var det umuligt for McCain - med en løsgående Palin som drivanker - at vende slaget mod "hope and change" Obama.

16.9.13

John McCain overvejer pension

ALDERDOM: I en alder af 77 år har de fleste mennesker allerede nydt en del år med kortspil, rejser, god vin, kampen mod fysiske skavanker og hvad pensionsalderen ellers indebærer.

Sådan er det ikke i det amerikanske Senat, hvor mange senatorer bliver siddende, til de er et godt stykke over de 80 år. En del dør ganske simpelt i embedet.

John McCain, den republikanske præsidentkandidat i 2008 og i 27 år senator for Arizona, sagde i et nyligt interview med "The Wrap."

- The president and I, he's in his last term, I'm probably in mine, the relationship we have had over the past three years is quite good.

Journalisten spurgte straks ind til, hvad han mente med det. Overvejede han pension? McCain trak lidt i land.

- Nah, I don’t know, I was trying to make a point. I have to decide in about two years so I don’t have to make a decision. I don’t want to be one of these old guys that should’ve shoved off.

McCains senatsplads er i spil ved valget i 2016, og han skal altså beslutte sig inden da.

Et genvalg af McCain i 2016 er langtfra sikkert i disse teparti-tider. McCain har, som han også nævner, et tæt forhold og samarbejde med præsident Barack Obama. Begge satser på en omfattende immigrationsreform. Det er imidlertid ikke noget, der er populært på den konservative højrefløj. Vælger han ikke pensionen frivilligt, kan meget vel blive tvunget på pension af en højreorienteret udfordrer ved primærvalgene.

Præsidentdrømme
John McCain blev for alvor kendt i Danmark som præsident Barack Obamas udfordrer ved præsidentvalget i 2008.

Allerede i 2000 gjorde han en fin figur i primærvalget om titlen som republikansk præsidentkandidat. Her var han George W. Bushs hovedudfordrer. Ifølge flere iagttagere førte kun beskidte tricks fra Bushs side i South Carolina til, at det blev Bush og ikke McCain, som gik op imod Al Gore. Angiveligt lod Bushs stab en historie flyde til medierne om, at McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde. Ikke en populær historie i det socialt konservative South Carolina.

McCain er veteran fra Vietnamkrigen, hvor han var pilot i bombefly. I 1967 blev han skudt ned over Hanoi. Han brækkede begge arme, sit ene ben og blev gennemboret af en bajonet, da han blev taget til fange. Nordvietnamesiske fangevogtere nægtede at give ham medicinsk behandling og valgte i stedet at torturere ham. Først da de fandt ud af, at han var søn af en admiral, fik han behandling. Siden torturen har han ikke kunne løfte sine arme over skulderhøjde.

Ætsende svar
Først i 1973 kom McCain tilbage til USA og kastede sig hurtigt ud i en politisk karriere. Da en modstander kritiserede ham for at stille op til valg i Arizona, selvom han kun havde boet i staten kort tid, kom han med et ætsende svar, som straks lukkede munden på kritikeren.

- Listen, pal. I spent 22 years in the Navy. My father was in the Navy. My grandfather was in the Navy. We in the military service tend to move a lot. We have to live in all parts of the country, all parts of the world. I wish I could have had the luxury, like you, of growing up and living and spending my entire life in a nice place like the First District of Arizona, but I was doing other things. As a matter of fact, when I think about it now, the place I lived longest in my life was Hanoi.

McCain blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1982, og i 1986 fik han en plads i Senatet. Han afløste den i konservative kredse berømmede Barry Goldwater.

Palin
McCain har været kendt for at levere bastante udtalelser, men samtidig være kompromissøgende. I mange sager har han arbejdet tæt sammen med demokrater og leveret brede forlig i Senatet. Men den slags er ikke nødvendigvis populært mere.

Han er også kendt for sin vilje til at tage chancer og løbe risiko. Det måske mest berømte bevis er valget af Sarah Palin som kandidat til posten som vicepræsident i 2008. De første uger var det en chance, som gav gevinst. McCain gik frem, og hans valgkamp viste entusiasme og kampiver. Men som bekendt endte det hele i ren fiasko.

Trods sin høje alder er McCain kun den niendeældste i Senatet. Den ældste er senator Dianne Feinstein, en demokrat fra Californien. Hun er 80 år.

15.11.09

John McCain kæmper videre for sit parti

Fremad: For efterhånden lidt over et år siden måtte John McCain indkassere et svidende nederlag til Barack Obama og se ellers så sikre republikanske stater som Virginia og North Carolina forsvinde ud af det højreorienterede partis greb.

Mange regnede nu med, at den aldrende McCain ville nyde sin plads i Senatet, måske gå på pension i 2010 og i hvert fald ikke gad kaste sig ud i opslidende valgkampe på andres vegne.

Men der er stadig masser af energi tilbage hos den tidligere Vietnam-pilot og krigsfange. Han er stærkt bekymret over Republikanernes skarpe ryk mod højre og tror ikke på, at det er vejen frem.

Derfor har han i de seneste måder kaster sig ud i at støtte de republikanere, han foretrækker, i primærvalg over hele landet.

Centrum-højre
Hvilke kandidater falder så i McCains smag?

Ganske naturligt er det kandidater, der står for den samme form for republikansk politik som Arizona-senatoren selv: En centrum-højre politik med meget stærkt fokus på moderate værdier - og ikke mindst et oprigtigt ønske om samarbejde på tværs af partierne.

Den slags har John McCain tidligere været vidt berømmet for - blandt andet med McCain-Feingold-loven om pengebidrag til politiske valgkampe og sidste års fejlslagne forsøg på en bred aftale om at løse den store udfordring med illegale immigranter i USA.

- I think it’s important, at this stage in my career, to try to support candidates that I think represent the next generation of leadership in the Republican Party, sagde John McCain til det politiske online-magasin Politico i oktober.

Således har han støttet den mere moderate Jerry Moran mod den konservative Todd Tiahrt ved primærvalget til senatet i Kansas.

McCain fik også den moderate Mark Kirk til at stille op til senatsvalget i 2010 i Illinois - her skal vælgerne finde en afløser for Roland Burris, manden der blev udpeget af den korruptionsanklagede guvernør Rod Blagojevich til at overtage Barack Obamas ledige plads i Senatet.

McCain nøjes ikke med at støtte Kirk med ord. Han har frigivet sin store donorliste til manden og lader også sine betroede medarbejdere give gode råd til Kirk.

Ikke populært
Den slagne præsidentkandidats store engagement falder ikke i god jord hos de mere højreorienterede republikanere, som aldrig har været særligt forelskede i McCain og først blev sikre støtte af ham sidste år, da han udpegede Sarah Palin til vicepræsidentkandidat.

McCain har derfor ingen planer om at trække sig tilbage i 2010, men vil være kandidat til Senatet og fortsætter sin kamp for et republikansk parti efter hans hoved: Et moderat centrumparti med en vis hældning til højre.