Showing posts with label donationer. Show all posts
Showing posts with label donationer. Show all posts

11.12.17

Milliardær-indflydelse på steroider

Da Højesteret i 2010 afgjorde retssagen "Citizens United vs. FEC" åbnede det op for hidtil uset indflydelse for USA millionærer og milliardærer i den politiske proces.

Således afgjorde Højesteret, af forfatningens ret til ytringsfrihed også betyder, at staten ikke må begrænse individers brug af penge i politiske kampagner.

Siden er milliarderne flydt ind i politik til begejstring for nogle og rædsel for andre.

De begejstrede er især på den republikanske front, hvor politisk engagerede mangemilliardærer som Sheldon Adelson og Koch-brødrene pumper mange milliarder ind i Republikanerne og forventer skattelettelser og anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad til gengæld. Lige nu ser det altså ud til, at begge parter er glade.

Derfor vil de videre af den vej. Lige nu er det ikke muligt at trække politiske donationer fra i skat. Men det vil det republikanske forslag til skattereform ændre på. 

Politiske iagttagere kalder lovændringen for "Citizens United på steroider" og "milliardær-indflydelse subsidieret af skatteyderne." Tilmed er der ingen krav om offentlighed ved donationer.

12.10.15

158 familier donerer halvdelen af pengene

ARISTOKRATI: The New York Times har - med en glimrende indledningsgrafik - begået en gedigen omgang research, som viser, at 158 amerikanske familier har doneret 176 millioner dollars til primærvalgkampen.

Dermed har de ganske få familier givet cirka halvdelen af alle de penge, kandidaterne indtil videre har samlet ind.

138 har givet til Republikanerne, mens de sidste 20 gav donationer til Demokraterne.

Dermed har Højesterets "Citizen United"- dom fra 2010, hvor donationerne blev givet fri, haft stor betydning for amerikansk politik. De allerigeste understøtter et republikansk parti, som ellers er udfordret af en demografisk udvikling, hvor demokratiske vælgere i form af kvinder og minoriteter fylder mere og mere.

- The campaign finance system is now a countervailing force to the way the actual voters of the country are evolving and the policies they want, erklærer Ruy Teixera fra den venstreorienterede tænketank Center for American Progress til The New York Times.

Læs den grafisk særdeles vellavede historie her.