Midtvejsvalget trak læsere

GODT NYTÅR: Bloggen ønsker læserne et godt nytår.

Læserstatistikkerne viser, at midtvejsvalget var den motor, der trak læserne til bloggen.

I oktober havde bloggen 643 unikke besøgende. I november, valgmåneden, blev der sat rekord med 766 besøgende. Tak til alle.

Næste år er intet valgår, men alligevel er der spænding i luften.

Republikanerne vil begynde at samle et felt til primærvalgene i 2012.

Demokraterne og præsidenten skal forsøge at rejse sig efter midtvejsvalg-lussingen.

Den nye og delte kongres skal forsøge at samarbejde.

Økonomien skal vise, om den er ovre krisen, eller om nye slag vil få verdens største økonomi til at vakle som en groggy bokser.

Vel mødt på bloggen i 2011.

Godt nytår!

Due-skandinaverne blev republikanere

MIDTVEJSVALG 2010: For efterhånden 100-150 år siden myldrede skandinaver - og tyskere - til Wisconsin, Minnesota og Iowa.

Den dag i er det nogen større udfordring at finde en Jorgenson eller Petersen i området.

Denne vælgergruppering har traditionelt været isolationistiske og pacifistiske - og har i de senere år været skarpt imod USA's krige i udlandet. Ikke overraskende stemte blokken således for Barack Obama i 2008.

Men sådan forholdt det sig ikke ved de nys overståede midtvejsvalg, hvor de skandinaviske efterkommere i stort tal vendte sig mod Republikanerne.

Det skriver Michael Barone om her, hvor han også beskriver en række andre interessante geografiske vælgergrupperingers præferencer - lige fraJacksonians over sorte til finner.

Republikanerne tog kegler ved guvernørvalg

MIDTVEJSVALG 2010: Pressens fokus har i vidt omfang rettet sig mod valget til den amerikanske kongres, men i noget mere stilhed har Republikanerne også sikret sig store gevinster i spillet om de magtfulde guvernørposter.

Republikanerne sikrede sig således seks yderligere guvernørposter og har nu 29 guvernørposter mod 20 til Demokraterne.

Den sidste guvernørpost tilhører den uafhængige Lincoln Chafee, der blev valgt i Rhode Island. Han er tidligere republikaner, men af den moderate støbning og støttede i 2008 præsident Barack Obama.

På grund af det kunne Obama ikke støtte den demokratiske kandidat Frank Caprio, der noget utilfreds kom til at sige ”at Obama kunne tage og putte sin støtte op i røven…”

Den republikanske fremgang har stor betydning, da USA netop er ved at afslutte en folkeoptælling.

Herefter skal kongresdistrikterne omtegnes. Har Republikanerne flertal i delstatskongressen og guvernørposten, er der ikke nogen, der kan forhindre dem i at lave distrikter, der kan få flest muligt republikanere valgt de kommende ti år.

Da delstaterne i USA har betydelig magt, er det for ambitiøse politikere bedre at være guvernør end senator i mindretal uden reel indflydelse.

En guvernørpost er samtidig en god vej mod en præsidentvalgkamp. Posten giver erfaring som udøvede leder, og den enkelte politiker kan ikke blive hængt op på de hundreder af nogle gange kontroversielle afstemninger, en politiker i kongressen skal igennem.

I månederne op til midtvejsvalget skrev bloggen om tre spændende guvernørvalg: Michigan, Florida, Californien, Texas og New York. De kommende vil resultaterne i disse stater bliver tygget igennem.

Teparti-bevægelsen kan fejre halv sejr

MIDTVEJSVALG 2010: Er teparti-bevægelsen og særligt en af bevægelsens uofficielle ledere Sarah Palin styrket frem mod 2012, eller svækkede det nyligt overståede valg bevægelsen.

I bedste akademiske stil er svaret mudret.

De republikanske kandidater i 2012 - til såvel præsident- som kongresvalg - bliver nødt til at tage bevægelsen alvorligt. I primærvalgene viste aktivisterne, at de forholdsvist få, men meget engagerede tilhængere kan vippe kandidater støttet af det republikanske partis magtfulde ledere af pinden.

Til gengæld er der heller ingen tvivl om, at bevægelsen kostede Republikanerne dyrt i Senatet.

I såvel Nevada som Delaware ville republikanerne have vundet med en anden og mere moderat kandidat som Sue Lowden i Nevada og Mike Castle i Delaware.

I Alaska blev teparti-kandidaten besejret, men da det republikanske parti er meget stærkt i den kolde stat, var det den tidligere republikanske senator Linda Murkowski, der vandt valget og således alligevel sikrede en republikansk sejr her.

Det var dog en alvorlig blodtud for Sarah Palin, en af teparti-bevægelsens ledere. Hun støttede nemlig teparti-kandidaten Scott Miller. At en Palin-støttet kandidat ikke engang kan vinde i Palins hjemstat, er en alvorlig bet for hende, hvis hun kaster sig ud i præsidentvalget i 2012.

Samtidig er det værd at notere sig, at i nogle af de stater, hvor teparti-kandidaterne vandt, står republikanerne i forvejen stærkt, såsom Utah, Kentucky og South Carolina. Det betyder, at teparti-kandidaterne har svært ved at slå igennem i moderate stater som Nevada eller klart demokratiske stater som Delaware.

Sejrene i svingstater som Pennsylvania og Florida giver dog respekt og er blevet noteret af politiske strateger.

Alt i alt er såvel republikanere som demokrater meget spændte på, om teparti-bevægelsen kan holde sig i live i de kommende to år.

I så fald vil bevægelsen afgjort blive en magtfaktor i 2012, men en faktor på godt og ondt for det i øjeblikket sejrende republikanske parti.

Demokraterne kæmper om resterne fra magtens bord

MIDTVEJSVALG 2010: Demokraterne står stadig og forsøger og stoppe blødningen fra den blodtud, de fik af vælgerne.

Alligevel har de nu valgt internt at banke hinanden lidt yderligere på den brækkede næse.

Således kæmper demokraterne nu internt om de ledende poster i Repræsentanternes Hus. Læs mere her.

Kongressen kaster sig i skyttegravene

MIDTVEJSVALG 2010: USA’s 111. kongres og i særlig grad medlemmerne af Repræsentanternes Hus har netop fået en endefuld af vælgerne. Der er ikke blevet gjort nok for at løse USA’s problemer, mener vælgerne.

Om man kan lide lovene eller ej, er det dog bredt anerkendt blandt politiske eksperter, at den afgående kongres var en af de mest aktive, og så store love som sundhedsreformen, regulering af finanssektoren og hjælpepakkerne under finanskrisens højdepunkt blev vedtaget.

Alligevel endte det med, at Demokraterne mistede 64 pladser.

Historisk er det sket før, at en meget aktiv og demokratisk kontrolleret kongres får smæk, når Demokraterne har succes med at gennemføre lovgivning. I 1965 og 1966 fik Lyndon B. Johnson sammen med kongressen vedtaget sikring af stemmeret for sorte, Medicare, Medicaid og føderale penge til uddannelse.

Herefter mistede partiet flertallet og 47 pladser i Repræsentanternes Hus.

Denne gang gik det så endnu værre for Demokraterne, og de utilfredse vælgere får næppe andet end en masse politisk spin og kamp, men ingen større politiske tiltag de kommende to år. Den 112. kongres, der mødes i januar, er nemlig polariseret som aldrig før.

Den nye kongres vil være polariseret som aldrig før. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Hos Republikanerne er mange af de nyvalgte teparti-aktivister, der ikke vil have noget som helst at gøre med Demokraternes og Barack Obamas ”socialistiske” og ”anti-amerikanske” politik. Den kommende formand, John Boehner, får sit hyr med at tøjle medlemmerne, hvis han har noget ønske om et bredt samarbejde – hvad meget dog ikke tyder på.

Mens Republikanerne er rykket mod højre, er Demokraterne rykket til venstre. Mange af de demokrater, der blev fældet i sidste uge, var medlem af det såkaldte ”Blue Dog Caucus.” Der er tale om moderate til let højreorienterede demokrater, der ikke har meget tilfælles med Nancy Pelosis vestkyst-demokrater.

I alt var 54 demokrater medlem af denne gruppe, som i stort tal blev valgt ind ved de demokratiske flodbølger i 2006 og 2008. Således var mange valgt i ellers traditionelt republikanske distrikter.

Ud af de 54 gik seks på pension, mens 23 tabte valget. Der er altså 29 færre ”blue dogs” i den nye kongres. Det var ellers den midterakse i kongressen, som skulle sikre et bredt samarbejde.

De resterende demokrater er mere klassisk venstreorienterede og har intet til fælles med de teparti-aktivister, de anser for ”uoplyste” og ”reaktionære.”

Midten i kongressen er væk. Højre og venstre er styrket. Polariseringen er klar.

Kongressen vil blokere alt, præsidenten sender til vedtagelse. Præsidenten vil nedlægge veto mod alt, kongressen vedtager. De kommende to år bliver en lang venten på præsidentvalget, mens USA’s gæld vil fortsætte med at tordne mod uanede højder.

Valgresultat som forventet

MIDTVEJSVALG 2010: Ganske som forventet sikrede Republikanerne sig tirsdag – natten til onsdag dansk tid – sejren ved midtvejsvalg 2010.

I Repræsentanternes Hus var der tale om den største fremgang for oppositionspartiet, siden Republikanerne stormede frem ved valget i 1938.

Nancy Pelosi må nu afgive sin magtfulde post som formand for huset, og i stedet overlade den til republikaneren John Boehner, der har lovet at fortsætte partiets succesfulde nej-kurs over for præsident Barack Obama – men denne gang med et komfortabelt flertal frem for et meget lille mindretal.

Valgets sejrherrer taler til pressen

Ti pladser er endnu ikke afgjort, men allerede nu står Republikanerne til en fremgang på 60 pladser. Partiet har indtil nu sikret 239 pladser, mens Demokraterne har 186. New York Times opdaterer hele tiden resultater fra fintællingerne her.

I Senatet overlevede Demokraternes flertal i formindsket størrelse – ligesom også formand Harry Reid overlevede udfordringen fra teparti-kandidaten Sharron Angle i Nevada.

Det kan være held i uheld for Republikanerne. Var Reid faldet, ville Dick Durbin eller Chuck Schumer have overtaget formandsposten – og de er langt mere konfrontatoriske end den forsigtige Harry Reid.

I Senatet er Republikanerne indtil videre gået seks pladser frem, men Demokraterne har som nævnt stadig et flertal på 52 pladser med 46 til Republikanerne. To valg er endnu ikke afgjort. Også her opdaterer avisen resultaterne løbende.

I de kommende uger vil denne blog levere en række analyser af valgresultatet.

Republikanerne får halv sejr tirsdag

MIDTVEJSVALG 2010: Onsdag morgen vil Republikanerne feste i USA. Efter en nedtur i 2006 ramlede partiet ind i gedigen lussing i 2008.

Flere erklærede dengang, at partiet var døende.

Kun to år efter vil Republikanerne sikre sig flertallet i Repræsentanternes Hus, hvor alle 435 medlemmer er på valg hvert andet år.

I det nuværende kammer har Demokraterne 253 medlemmer, og Republikanerne 178.

Hjemmesiden Realclearpolitics udregner gennemsnittet for alle meningsmålinger, og en republikansk sejr i Repræsentanternes Hus er sikker. Demokraterne er sikre på 171 pladser, Republikanerne er sikre på 224 pladser, mens 40 pladser endnu er usikre. 218 pladser giver flertal, så her bliver Demokraternes magtbase brudt.

Nancy Pelosis imperium bliver dermed styrtet, og i stedet bliver republikaneren John Boehner leder af kammeret.

I Senatet med i alt 100 pladser er Demokraterne sikre på 49 pladser, mens Republikanerne er sikre på 45 pladser. Seks sæder er usikre.

I øjeblikket har Demokraterne 59 sæder i Senatet, så her bliver der tale om en betydelig tilbagegang. Men det skal gå meget galt, hvis Demokraterne også taber flertallet her.

Særligt spændende bliver det, om Senatets leder, demokraten Harry Reid fra Nevada, taber det tætte valg mod teparti-kandidaten og republikaneren Sharron Angle.

Det kan Republikanerne hurtigt komme til at fortryde. Reid er moderat og vil gerne have republikanerne med i lovgivning. Taber han, bliver hans post overtager af enten Chuck Schumer eller Dick Durbin. Begge er langt mere konfrontatoriske og mindre villige til kompromis.

Uanset hvad tyder meget på, at ingen af USA's problemer vil blive løst de kommende to år. I Kongressen vil republikanerne blokere for Demokraternes forslag. I Det Hvide Hus vil præsident Barack Obama blokere for den republikanske kongres' forslag.

I de kommende uger vil denne blog levere en række analyser af valgresultatet. Foreløbig ønsker jeg alle interesserede en god valgaften.

Valgdagen nærmer sig

MIDTVEJSVALG 2010: Snart skal amerikanerne sætte deres kryds, og den erfarne politiske kommentator Charlie Cook regner med en republikansk tsunami i Repræsentanternes Hus, men et fortsat lille demokratisk flertal i Senatet.

Valget har været en dyr omgang - fire milliarder dollars bliver der brugt.

Til valg uden modkandidat

MIDTVEJSVALG: John Thune er republikansk senator i South Dakota og kan tage det ganske roligt på valgdagen om få uger.

For det første er South Dakota en sikker republikansk stat.

For det andet - og endnu mere afgørende - har John Thune slet ingen modkandidat.

Demokraterne anså ham simpelthen for så usårlig, at de end ikke ville bruge kræfter på at stille et offerlam af en modkandidat op.

John Thune, der ellers har samlet op mod seks millioner dollars ind til valgkamp, kan derfor tage det stille og roligt og samtidig donere pengene til republikanere, der måtte have brug for dem.

Således kan han også skaffe sig opbakning til den præsidentvalgkamp i 2012, som rygterne taler om, at han vil stille op til.

Læs mere om John Thune på hans hjemmeside her.

Demokraterne har tabt midten

MIDTVEJSVALG: Der er nu kun lidt over to uger til midtvejsvalget, og Demokraterne er stadig i store problemer.

Obama og Demokraterne har skabt en skidt situation for sig selv: Venstrefløjen er apatisk, højrefløjen er i kamphumør, og midtervælgerne har forladt Demokraterne.

Midtervælgernes betydning kan ikke overvurderes.

I 2004 vandt Republikanerne stort ved valgene og fik smæk i 2008.

Imellem de fire år mistede partiet kun to procent af de vælgere, der identificerer sig som republikanere.

Imidlertid mistede Republikanerne ni procent af de uafhængige vælgere, og det var nok til den store ændring i valgenes resultat.

Med sine reformer har Barack Obama været for venstreorienteret for midtervælgerne, men for centrum-orienteret for venstreorienterede vælgere. I stedet burde han have satset fast på en af hestene - det er ikke muligt at ride på dem begge samtidig.

Kombineret med en ivrig og begejstret højrefløj kunne klimaet ikke være værre for Demokraterne i de sidste to ugers valgkamp.

Republikanerne svømmer i penge

GULDMØNTER: Det er ikke penge, Republikanerne savner ved det kommende midtvejsvalg.

En højesteretsdom tillod tidligere i år, at virksomheder og organisationer må bruge lige så mange penge, de ønsker til at føre valgkamp for. Der må således ikke lægges bånd på ytringsfriheden, lød begrundelsen.

Fagforeninger lunkne
Det er i særlig grad Republikanerne, der nyder godt af denne pengestrøm. Virksomheder, der frygter højere skatter fra Demokraternes side, pumper penge ind i det republikanske parti. Samtidig svigter de traditionelle støtter Demokraterne: Fagforeningerne har i bedste fald været lunken med støtten til præsidentens parti.

Republikanerne og konservative grupper har således kunne bruge over 100.000 dollars i 77 forskellige kongresdistrikter. Et sådant beløb har Demokraterne kun magtet at bruge i 43 distrikter.

Det øger chancen for, at Republikanerne får sig et komfortabelt flertal i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget. Demokraterne er simpelthen nødt til at spille forsvar i en række distrikter, hvor de troede, de var sikre.

Udenlandske penge
Højesteretsdommen – som bloggen tidligere har skrevet om her – møder stigende kritik visse sider.

Således afslører denne artikel, at nogle af de mange penge kommer fra udenlandske firmaer, som kan være kontrolleret af fremmede regeringer. Gennemsigtigheden er ikke-eksisterende, lyder det, og den kritik vil sandsynligvis tiltage fra demokratisk side, hvis partiet får en lussing om tre uger.

Demokrater satser på abort

STRATEGI: Demokraterne er i problemer ved årets midtvejsvalg og satser nu stærkt på at få kvinderne til stemmeurnerne.

Således slår partiet på, at kun det vil bevare retten til abort.

Læs mere om sagen her.

Alaska-kandidat samler 3700 procent flere penge ind

SUCCES: Da Scott McAdams i juni blev demokraternes kandidat ved senatsvalget i Alaska, var der ikke mange, der lagde mærke til det.

Alaska er en ærkerepublikansk stat, og McAdams var simpelthen det offerlam, der var nødvendig for at vise en symbolsk modstand mod den republikanske senator, Lisa Murkowski.

McAdams, der er borgmester i den lille by Sitka med knap 9000 indbyggere, var også indstillet på et påtage sig den rolle. Fra juni til august indsamlede han kun 17.000 dollars til sin valgkamp.

Lavine
Men så sendte teparti-bevægelsen en lavine ind i valget.

Lisa Murkowski tabte primærvalget og dermed en sikker sejr til teparti-kandidaten Joe Miller.

Det ændrede ikke ved, at Miller var sikker på sejr, og McAdams stadig var på vej mod valgalteret for at blive symbolsk ofret.

Men Murkowski ville ikke finde sig i vælgernes afgørelse. Hun valgte at stille op som en såkaldt ”write-in” kandidat.

Det betyder, at kun McAdams’ og Millers navne står på stemmesedlen – men borgerne i Alaska kan ved at skrive Murkowskis navn på sedlen stemme på hende.

Dermed ser det nu ud til, at de republikanske vælgere bliver delt i to – og Scott McAdams har lige med et en reel chance for at blive valgt.

Det kan ses i hans pengeindsamling. Fra 17.000 dollars på tre måneder har han nu indsamlet 650.000 dollars i hele september – en stigning på intet mindre end 3700 procent!

650.000 dollars rækker langt i Alaskas mediemarked, hvor reklamer og annoncer ikke er tilnærmelsesvis så dyre som i befolkningsrige stater som Illinois, Pennsylvania eller New York.

Stavning i højsædet
Samtidig svækker det Republikanerne yderligere, at der efter et valg vil vente en række retssager. For hvor mange stemmer skal Lisa Murkowski have?

Vælgerne skal som nævnt selv skrive navnet – og bør stemmesedler med ”Lisa M,” ”Lisa Merchovski” eller ”Lisa Mur.” godkendes?

Republikanerne lider – og Scott McAdams gnider sig i hænderne.

De seneste meningsmålinger viser 22 procent af stemmerne til Scott McAdams, 36 procent til Joe Miller og 35 procent til Lisa Murkowski.

Demokratisk analytiker: Republikanerne får ikke flertal

MIDTVEJSVALG: Den gængse holdning i USA er, at Republikanerne til november vil sikre sig et pænt flertal i Repræsentanternes Hus.

Det mener kommentaroren Reid Wilson dog ikke nødvendigvis er rigtigt. Wilson, der tidligere har været ansat af Demokraterne, mener, at Demokraternes større pengekasse vil have afgørende betydning.

Samtidig er Demokraterne dygtigere til rent faktisk at få vælgerne til stemmeboksen.

Læs Reid Wilsons analyse her.

Løsrivelsesguvernør kæmper for tredje sejr i Texas

GUVERNØRVALG: Rick Perry er efter et årti med magten stadig ikke træt af et være guvernør i Texas.

Republikaneren overtog magten 20. december 2000, da den daværende guvernør George W. Bush drog mod Washington for at gøre klar til at overtage præsidentembedet.

Siden blev Rick Perry genvalgt i 2002 og 2006.

Texas har som en af få delstater i USA ingen love, der begrænser, hvor mange valgperioder en guvernør kan sidde.

Derfor har Rick Perry valgt at stille op igen som den første Texas-guvernør til at gøre forsøget. Faktisk har ingen guvernør i delstaten hidtil formået at sidde to hele valgperioder.

Rick Perry har i de seneste år, særligt efter præsident Barack Obamas tiltræden, valgt en mere og mere konfrontatorisk politisk stil, og det har skaffet ham en del fjender.

Løsrivelse
Således fandt han sig selv i hele USA’s søgelys, da han i foråret 2009 gav følgende svada til en journalist:

- Texas is a unique place. When we came into the union in 1845, one of the issues was that we would be able to leave if we decided to do that. My hope is that America and Washington in particular pays attention. We've got a great union. There's absolutely no reason to dissolve it. But if Washington continues to thumb their nose at the American people, who knows what may come of that.

Det blev af flere tolket, som om Rick Perry talte for, at Texas skulle løsrive sig fra USA – en ret nogle argumenterer for, at delstaten har på grund af de specielle forhold, der gjorde sig gældende, da Texas i 1845 blev en del af USA.

Rick Perrys udtalelse om Texas' ret til løsrivelse.

Jurister afviste dog hurtigt argumentet, da lovgivning vedtaget efter den amerikanske borgerkrig eksplicit ikke tillader delstater at forlade unionen.

Endnu mere centralt for kontroversens afslutning var det, at Perry efter en måned selv proklamerede, at han ikke kunne drømme om at erklære Texas selvstændig.

Episoden, en række generelt højreorienterede standpunkter samt den tredje valgperiode førte til en potent udfordrer i primærvalget.

Den republikanske senator Kay Bailey Hutchison udfordrede Perry som en selvudråbt ”moderat centrum-højrekandidat.”

Lav skat, lille offentlig sektor
Perry var dog ikke sådan at slå af pinden. Texas er i forhold til mange andre stater kommet mildt igennem finanskrisen. Mange texanere mener, det skyldes Rick Perrys erhvervspolitik med lave skatter, begrænset regulering og en lille offentlig sektor.

Derfor endte det da også med, at Perry slog Hutchison med 53 procent mod 31 procent – de resterende stemmer gik til en teparti-kandidat.

Hutchison havde lovet at trække sig fra Senatet for at fokusere på valgkampen mod Perry. Da meningsmålingerne begyndte at skrante, udsatte hun tilbagetrækningen – og efter blodtuden vil hun nu til nogen morskab for kommentatorer fortsætte i Senatet.

Satser på latinoerne
Imens kan Perry gøre klar til at kæmpe mod den eneste demokrat, der har en reel chance mod Perry i staten. Demokraterne har opstillet tidligere borgmester i Houston Bill White.

Den populære eks-borgmester satser på, at Texas’ stærkt stigende latino-befolkning i stort tal vil støtte ham og partiets mere villige tilgang til at legalisere USA’s illegale immigranter.

Rick Perry er dog afgjort favoritten. I meningsmålingerne fører han med mellem fem og ti procentpoint over Bill White.




I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november.

Rand Paul kaster endnu en pengebombe

PENGEBOMBE: Den republikanske senatskandidat i Kentucky Rand Paul forsøger i disse timer endnu engang at gennemføre en såkaldt "money bomb."



Her gælder det om inden for et fastsat tidsrum at få så mange penge i kampagnekassen som muligt.



Støttet af ivrige te-parti aktivister lykkedes det på et døgn i august 2009 Rand Paul og co. at fundraise 433.509 dollars til hans valgkamp – en ny rekord på 24 timer i Kentucky.

Rand Paul beder om penge.

På Rand Pauls hjemmeside kan du se, hvordan det er gået med denne omgang "money bomb."

Ayn Rands discipel kæmper i Kentucky

LIBERAL: Ron Paul er en legendarisk skikkelse blandt de libertarianske vælgere i USA og er både elsket og hadet af det republikanske parti, han i mange år har været valgt for i Repræsentanternes Hus.

Flere gange har han stillet op til præsidentvalget, i 2008 med pæn succes i primærvalget.

Nu er det sønnen, der er i fokus.

I Kentucky var den republikanske senator Jim Bunning klart i fare for at tabe valget. Bunning, der tidligere var en af USA’s bedste inden for baseball, kom med jævnt upopulære og enkelte direkte sære citater – blandt andet udfordrede han en avisredaktør til en armlægningskonkurrence, efter at avisen havde kritiseret Bunning.

John Cornyn, senator fra Texas, leder National Republican Senatorial Committee, som koordinerer republikanernes senatsvalgkamp. Han pressede Bunning til at trække sig. Nu skulle partiet have en sikker vinder i en meget republikansk stat.

Ayn Rand-fan
Men ud fra intet kom så Rand Paul og vandt primærvalget. Ron Pauls søn, der er opkaldt efter den i liberale kredse meget populære forfatter Ayn Rand, sikrede sig 58 procent af stemmerne.

Dermed er han del af den republikanske teparti-bølge, der har skyllet centrum-højre kandidater ud og erstattet dem med væsentligt mere højreorienterede kandidater. Det samme er sket fra Colorado over Nevada til Florida.

Den 47-årige øjenlæge er lige som sin far stærkt imod abort, men repræsenterer ellers en forholdsvis moderat social konservatisme kombineret med klassisk liberal politik: Uddannelsesministeriet skal sendes til skafottet, hjælpepakkerne skal væk og Patriot Act skal afskaffes for at nævne nogle få punkter.

I front
Rand Paul har teparti-aktivisterne i ryggen, og på en dag i august sidste år lykkedes det dem at fundraise 433.509 dollars til kampagnen – en ny rekord på 24 timer i Kentucky.

Den republikanske kandidat fører da også med cirka ti procentpoint i meningsmålingerne i forhold til sin demokratiske modkandidat Jack Conway. I Kentucky ser det altså ikke ud til at skade republikanerne, at de er gået mod højre i primærvalget.

På landsplan er bekymringen dog stigende, som kommentator Eugene Robinson skriver her.

Republikaner vinder slaget om Twitter

SOCIALE MEDIER: Carly Fiorina er den store vinder af midtvejsvalgets kamp om Twitter-brugernes gunst.

Republikaneren fra Californien har således lige over 275.000 brugere, der følger hendes opdateringer. Tiden som chef for et af verdens største computerfirmaer Hewlett-Packard har derfor ikke været spildt.

Til alt held for modkandidat Barbara Boxer er hun nummer tre på "Targeted Victory Digital Landscape Reports'" analyse af senatskandidaternes Twitter-popularitet. Hun er dog langt efter Fiorina med kun lidt over 20.000 læsere.

En yderligere forklaring på Boxers og Fiorinas høje placering kan selvfølgelig være, at Californien er USA's folkerigeste stat.

To magtfulder kvinder kæmper om en stilling

CALIFORNIEN: Et af novembers spændende valg til Senatet finder sted i Californien.

Demokraten Barbara Boxer blev valgt som senator i 1992 og er blevet genvalgt tre gange siden.

Den populære politiker blev i 2004 genvalgt med et forspring på 20 procentpoint til modstanderen.

I år får Boxer dog en væsentlig stærkere modstander. Republikanerne nominerede Carly Fiorina med 56,4 procent af stemmerne ved et primærvalg 8. juni.

Fiorina har arbejdet sig op fra middelklassekår til den absolutte top i den amerikanske forretningsverden. Fra 1999 til 2005 var hun således chef for computerfirmaet Hewlett-Packard efter i sin tid at være begyndt i firmaet som receptionist.

Hun har tjent millioner af dollars i forretningsverdenen og kan derfor let finansiere sin valgkamp selv, hvilket er en af hovedgrundene til, at hun er en trussel for Boxer.

Boxer er dog stadig favoritten. Som chef afskedigede Fiorina 30.000 ansatte, og her kan Boxer effektivt ramme hende på et blødt punkt på i disse krisetider, hvor Californien er særligt hårdt ramt.

Situationen bliver ikke bedre for Fiorina set i lyset af, at Hewlett Packard i 2005 afskedigede hende - primært på grund af en halvering af aktieprisen under hendes ledelse samt en fejlslagen sammensmeltning med Compaq.

Samtidig er hun socialt konservativ og er blandt andet imod abort - noget der ikke vækker begejstring i det socialt liberale Californien.

Trods Fiorinas penge er Boxer derfor stadig favoritten. De seneste meningsmålinger viser da også, at demokraten fører med mellem fem og ni procentpoint over Fiorina.