Sørge-succes og dødsstjerne-død

For nogle går det godt i den virale SoMe-verden. For andre skidt.

The Lincoln Project er en gruppe republikanere, der er godt trætte af Donald J. Trump og drømmer om partiet, som det var under Eisenhower og Ford. De lavede reklamen "Mourning in America," som klarede sig ganske fint på YouTube.




Den klarede sig dog endnu bedre, da præsidenten valgte at gå amok over den. Det førte til voldsomt mange pengedonationer til gruppen, der nu har fået råd til at lave reklamer vendt mod nogle af Trumps udsatte allierede i Senatet.



Efter disse omgange må sejren siges at gå til The Lincoln Project, omend retorikken i ovenstående reklame næppe ville gøre sig i en dansk kontekst.

Men Trump-kampagnen vil ikke stå tilbage - Dødsstjernen vil snart ramme Joe Biden, lød det fra Trumps kampagneleder Brad Parscale.

For nearly three years we have been building a juggernaut campaign (Death Star). It is firing on all cylinders. Data, Digital, TV, Political, Surrogates, Coalitions, etc.

In a few days we start pressing FIRE for the first time. pic.twitter.com/aJgCNfx1m0

— Brad Parscale - Download our Trump 2020 App today! (@parscale) May 7, 2020

Som det ses i kommentarfeltet, undrer mange sig over, om Trumps folk overhovedet har set Star Wars. Dødsstjernen er et imponerende våben, men det bliver ødelagt af  heltemodige oprørere, og imperiet kollapser. Det er vel næppe det budskab, Trump vil ud med? Her må vi sige, dødsstjerne-dramaet tabte i SoMe-land.

Sociale medie-giganter tager hver sin vej med politiske reklamer

Google erklærede i sidste uge, at det bliver meget sværere at målrette politiske annoncer.

Fremover kan annoncører kun målrette deres reklamer efter alder, køn og bopæl ned til postnummer-niveau. Det er dermed ikke muligt at samkøre data fra eksempelvis hjemmesider om våben, en person har besøgt, og så sende masser af politiske reklamer med "jeg vil beskytte din ret til semiautomatiske våben" til vedkommende.

Grunden til ændringen er klar: Politisk pres og debat. Som Google skriver:

"But given recent concerns and debates about political advertising, and the importance of shared trust in the democratic process, we want to improve voters' confidence in the political ads they may see on our ad platforms."

Forbud mod deepfakes
"Deepfakes" er blevet eksplicit forbudt. Deepfakes er meget professionelt udførte billeder eller videoer, hvor en person eksempelvis siger noget, han aldrig har sagt - men hvor det ser vældigt troværdigt ud. Mange frygter, at deepfakes de kommende år vil gøre den demokratiske samtale og faktatjek endnu sværere.

Twitter og Facebook går hver sin vej
Googles beslutning kommer, efter at Twitter har forbudt politiske reklamer fuldstændig. Det ændrer dog ikke på, at Trumps kvidren på mediet sikrer ham mere omtale end noget andet medie. Uden Trump ville Twitter utvivlsomt miste mange brugere og annoncepenge.

Facebook har endnu ikke ændret deres langt mere frie tilgang, hvor annoncører kan ramme lige præcis den detaljerede målgruppe, de ønsker. Men overvejelser er i gang. Zuckerberg og Co. ved udmærket godt, at regulere virksomheden ikke sig selv, vil politikerne med voldsom sandsynlighed regulere virksomheden på en langt hårdere måde. 

Twitter: Trump bliver

På lørdag kan præsident Donald J. Trump fejre et år som præsident. Og i al den tid er mange af de daglige mediehistorier om præsidenten begyndt, efter han har kvidret på Twitter.

Mange har forsøgt at få ham bandlyst fra det sociale medie. De mener, at Twitters brugsregler betyder, at brugerne ikke må poste racistiske, diskriminerende indlæg eller opfordre til vold. Og det mener de, Trump gør. Voldsopfordringen er lidt anderledes end de typiske: Det er nemlig præsidentens praleri med atomknappen, der har ført til flere af voldsanmeldelserne.

Twitter meldte dog klart ud i weekenden: Trump bliver.  

"Blocking a world leader from Twitter or removing their controversial tweets would hide important information people should be able to see and debate. It would also not silence that leader, but it would certainly hamper necessary discussion around their words and actions."

Onde tunger vil vide, Twitter har truffet valget baseret på ren økonomi: Donald Trump driver uanede mængder trafik og dermed omtale og annoncekroner til Twitter. Havde Trump lavet samme opslag som relativt ukendt privatperson, havde han fået sparket.

Debatten om sociale mediers rolle i at censurere ytringsfrihed eller tillade for meget buldrer generelt derudaf. Det hele virker ret tilfældigt og uden noget overordnet linje. Twitter tillader Trump. Men Facebook har fjernet Tjetjeniens brutale leder Ramsan Kadyrovs konti både på Facebook og Instagram. Til gengæld er der stadig plads på Facebook til en diktator som Venezuelas Nicolas Maduro.

Også i den danske andedam kører debatten, blandt andet i et blogindlæg fra journalist Uffe Gardel på journalisten.dk 

Virksomheder forbereder Trump-krisekommunikation

For kort tid siden fik bilfabrikanten Toyota på hattepulden af kommende præsident Donald Trump:

Toyota Motor said will build a new plant in Baja, Mexico, to build Corolla cars for U.S. NO WAY! Build plant in U.S. or pay big border tax.

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 5. januar 2017

Toyota fylder godt i Japans økonomi, så bilfabrikanten rullede flere japanske ministre ud på nettets informationsveje for at forsvare bilfabrikanten.

Toyota er ikke den første virksomhed, der får Twitter-smæk af Trump.

Magasinet Vanity Fair valgte simpelthen at trykke Trump-tweetet på forsiden. 

H&R Block valgte at hyre en tredjeperson (skuespiller Jon Hamm fra Mad Men) til at forsvare virksomheden i offentligheden.

Og flyfabrikanten Boeing valgte undskyldningsvejen.

Virksomheder i risiko for Trumps vrede skal allerede nu til at tænke sig godt om og lægge kommunikationsplaner for, hvordan de håndterer en eventuel sag. For de har effekt: Toyotas aktier faldt med 3 % efter Trumps tweet, og Boeings aktier dykkede mærkbart, da virksomheden var i defensiven.

Men hvad skal de gøre? Det ser sjældent godt ud at gå i direkte clinch med USA's præsident. Og ikke alle har Toyotas magt og regeringstøtte i ryggen. Der venter masser af arbejde til kommunikationsrådgiverne.

Som konsulenten Andrew D. Gilman siger:

- If you're a CMO, you need to put another filter on your plans. Normally you'd never have to worry about a president singling out your company before. Now you do. And there is no "one-size-fits-all" solution.

Der er i hvert fald næppe tvivl om, at flere virksomheder har Twitter-faren i tankerne, når de i 2020 vælger, hvem der skal modtage donationer.

Romney og Obama kæmper i de sociale medier

MEDIER: Valgkampens første tv-debat mellem Barack Obama og Mitt Romney ændrede dagsordenen i valgkampen og fik Republikanerne i offensiven.

De "gamle" medier har stadig klar magt, men mens valgkampen i 2008 var opvarmning i de sociale medier, er det politiske ræs på Facebook, Twitter og Instagram gået i femte gear i 2012.

Neteksperterne erkender dog, at det reelt ikke er til at sige, hvad kandidaterne får ud af at hælde deres liv og meninger ud i de sociale medier. Men som en af ekspertne siger, så ved vi bare, at det i hvert fald er rigtig skidt ikke at gøre det.

I bund og grund handler det stadig om at nå ud til så mange mennesker som muligt, og her rammer sociale medier som regel flere end et valgmøde på en skole eller fabrik i Ohio.

Således hiver Obama ofte op mod 70.000 "synes godt om"-klik hjem på Facebook. Romney nøjes med mere beskedne tal, tit under de 1000.

Billeder og videoklip er afgørende, og tonen er som regel mere frisk end i officielle taler og kommentarer. Samtidig er det ikke overraskende de unge, som politikerne håber at nå. 

Læs mere i The New York Times her.