Showing posts with label Scott Walker. Show all posts
Showing posts with label Scott Walker. Show all posts

9.6.12

Walker vandt i Wisconsin

GUVERNØRVALG: Demokraterne led et stort nederlag, mens Republikanerne jubler efter Scott Walkers sejr ved omvalget i Wisconsin.

Guvernør Walkers sejrstale

Demokraterne tog det tungt. Fyren her mener, at valgresultatet var enden på demokrati i USA.

5.6.12

I dag stemmer Wisconsin i afgørende omvalg

GUVERNØRVALG: I dag stemmer indbyggerne i Wisconsin ved et omvalg til guvernørposten. Valget er blandt de mest mediedækkede i USA i år efter præsidentvalget. Lige nu ser det ud til, at Republikanerne vil kunne notere sig en vigtig sejr.

Den republikanske guvernør Scott Walker har siden sit valg i 2010 haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.

Omvalg
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode.

Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.

Imidlertid fører Scott Walker med mellem fire og ti procentpoint i de fleste målinger over udfordreren, den demokratiske borgmester i Millwaukee, Tom Barrett.

Barrett og Walker formåede forleden at møde op og servere mad til vælgerne ved det samme arrangement.

Scott Walker og hans støtter mener, at føringen skyldes Walkers politik og klare succeser.

Demokraterne og Barrett mener, at forklaringen skal findes i Walkers svulmende pengetank.

 Walker har således indsamlet 31 millioner dollars mod Barretts 4,2 millioner dollars. Næsten to tredjedele af donationerne til Walker kommer fra rige konservative i andre af USA's delstater.

- He (Walker, red.) will have mountains and mountains and mountains of money. And I have you.We are going to show on Tuesday that in Wisconsin it is the people who will decide - it is not the billionaires who will decide - which way this state moves, lyder det fra Barrett ifølge avisen Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.

Fra Walker er budskabet, at Wisconsin skal vise, at fagforeninger og særinteresser er blevet slået med succes:

- On Tuesday, we need to send a powerful message across the state and across the country that we stood up to the powerful special interests here in Wisconsin and in Washington, and we put the power firmly back in the hands of the hardworking taxpayers, siger han i Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.

Frygter flere omvalg
Mange guvernører og senatorer af forskellig politisk observans vil utvivlsomt ånde lettet op, hvis Walker genvinder magten. Det vil betyde, at forsøget på at smide en politiker ud af embedet før tid, simpelthen fordi man er uenig med vedkommendes politik, ikke lykkes.

Dermed vil USA undgå hundreder af omvalg de kommende år til de allerede valgtrætte amerikanere. Det er ellers et scenarie, mange frygter, hvis Barrett vinder i dag.

Walkers valgstab og frivillige har ringet til over to millioner indbyggere og personligt talt med 200.000. Demokraterne har kun nået at få 100.000 i tale ansigt til ansigt.

21.5.12

Guvernørdramaet i Wisconsin spidser til

OMVALG: Scott Walker blev i 2010 valgt som guvenør i Wisconsin.

Republikaneren har siden haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.

Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.

Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.

Reformer virker
Til fagforeningernes og Demokraternes  rædsel fører Walker dog meningsmålingerne og kan slå på sine stærke økonomiske statistikker. Valget tyder lige i øjeblikket på at blive et eklatant nederlag for det meget mediedækkede forsøg på at slå en republikansk guvernør før tid.

Tilmed tyder erfaringerne på, at beskæringerne af fagforeningens forhandlingskraft virker.

Scott Walker fjernede fagforeningernes ret til at forhandle kollektivt for offentligt ansatte. Derfor skal mange offentligt ansatte nu betale 5,8 procent af deres løn til pension og 12,6 procent til sundhedsforsikring mod runde 0-taller før.

Det har givet pote for de ellers fattige offentlige skoledistrikter.

I Neenah har distriktet sparet 1,8 mio. dollars på sundhedsforsikringer og har derfor fået råd til at hæve minimumslønnen med 18 procent for lærere.

I New Berlin er der blevet sparet 3,5 millioner dollars, og der er nu overskud på budgetterne.

I hovedstaden Milwaukee er den gamle ordning derimod i kraft endnu. Her har der været to fyringsrunder på grund af store underskud.


Føring
Walker fører i de fleste meningsmålinger med fem procentpoint over den demokratiske udfordrer Tom Barret, som er borgmester i Milwaukee.

Walker angriber sin modstander med høj selvtillid:

- If you’re concerned about jobs, is the mayor of Milwaukee the one you want to put in? Taxes and fees have gone up 43 percent [in the city]. Property taxes have gone up 25 percent. Unemployment’s up over 28 percent. It’s the ninth-poorest city in the country. On every measure, there are problems," sagde Walker for nylig til The Weekly Standard.

Samtidig vil det nok glæde mange valgtrætte amerikanere, hvis forsøget på at vinde et omvalg slår fejl for Demokraterne.

Normalt finder omvalg sted, hvis guvernøren ryger ud i en stor skandale eller bliver dømt for kriminalitet. Her sker omvalget på grund af politiske uenigheder.

Vinder Demokraterne, vil USA utvivlsomt opleve en række omvalg begyndt af både republikanere og demokrater og for både senatorer, guvernører, delstatspolitikere, borgmestre og så videre.  For mange amerikanere, der allerede i dag er trætte af landets mange valg, vil det være et mareridt. Og det vil det i øvrigt også være for politikeres mulighed for at træffe bare noget upopulære beslutninger.

Valgdagen er 5. juni 2012.


4.2.12

Wisconsin vil af med kontroversiel guvernør

NYVALG: Alle politisk interesserede amerikanere kender efterhånden Wisconsins republikanske guvernør, Scott Walker.

Han blev valgt i 2010, og sidste år gik han i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.

Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men har nu forbløffet mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skal afholdes nyvalg til guvernørposten.

Fagforeningerne satte sig i spidsen for initiativet, og for kort tid siden blev der afleveret op mod en million underskrifter fra vælgere, der ville i stemmeboksen igen. Kravet for at holde nyvalg var lidt over en halv million stemmer, så Scott Walkers modstandere ser bjerget af underskrifter som en stor sejr.

Meagan Mahaffey leder gruppen "United Wisconsin, som styrede indsamlingen. Hun erklærer:


- The result sends a crystal clear message to Scott Walker that voters are done with his extreme policies and his destruction that he’s doing to our state.

Ikke overraskende er Scott Walker og hans tilhængere uenige i den udlægning. Fra Ron Pauls præsidentkampagne lyder det, at hele tanken om at indsamle underskrifter for at få nyvalg er en bekymrende udvikling.


- Recall should be used only for politicians who have been guilty or crime or fraud, not those who take on powerful special interests. Scott Walker showed bold leadership. If international union bosses want to beat Gov. Walker, they should try to do so through the proper election process. This recall would set a dangerous precedent, sagde en talsmand.




Schwarzeneggers succes
Det er ikke første gang, vælgerne formår at få en siddende guvernør på glatis. I 2003 røg Californiens guvernør Gray Davis ud af guvernørboligen efter en lignende underskriftindsamling. Arnold Schwarzenegger overtog embedet.

Nyvalget i Wisconsin bliver holdt i maj eller juni. Det er svært ikke at se det som en form for opvarmning til præsidentvalget senere på året. Meget afhænger nemlig ligesom i præsidentvalget af, om den siddende kandidat kan pege på, at hans politik har skabt arbejdspladser.


Fortsætter den nuværende økonomiske fremgang i USA, er det således en fordel for Barack Obama, men det bliver det også for Scott Walker. Deres politik er diametralt modsat, men jobskabelse - uanset hvad den så er skabt af - er en fordel for dem begge.


Walkers pengefordel
Rent valgteknisk nyder Scott Walker godt af, at et hul i loven tillader ham at samle penge ind allerede. Han har således fået tre millioner dollars i valgkampskassen, og heraf er halvdelen fra andre stater end Wisconsin. Blandt andet har en texansk forretningsmand, der betalte for den berygtede "Swift-boat" reklame, som torpederede John Kerrys præsidentkampagne i 2004, givet masser af dollars.


Demokraterne skal nu til at finde deres kandidat, og først der må partiet begynde dets egen pengeindsamling. Her har Scott Walker altså en betydelig fordel.


Her er hjemmesiden for kampagnen for at få Scott Walker sparket ud af guvernørkontoret.

























11.3.11

Guvernør Walker forstærker skanserne

FAGLIG KAMP: Kampene mellem fagforeninger for statsansatte og republikanske guvernører i flere amerikanske stater bliver mere og mere forbitret og brutal, og skyttegravene bliver for hver dag gravet dybere.

I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.

Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.

21.2.11

Guvernør angriber fagforeninger

FAGLIG KAMP: I 1959 blev Wisconsin den første stat i USA, der tillod sine medarbejdere at samle sig i fagforeninger og forhandle kollektivt.

Siden har tre fjerdedele af alle stater tilladt kollektiv forhandling, og over halvdelen af de amerikanere, der er i en fagforening i dag, er ansat i det offentlige.

Lammende slag
Nu bliver Wisconsin måske stedet, hvor det begynder at gå i den modsatte retning. Statens nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har præsenteret et lovforslag, der ifølge fagforeningerne vil være "et lammende slag" mod dem og deres medlemmer.

Med loven bliver det forbudt for fagforeninger at forhandle andet end løn kollektivt. Sundhedspakker og pension skal forhandles personligt. Samtidig skal medarbejderne hvert år stemme om, hvorvidt de stadig vil være med i fagforeningen.

Guvernør Walker mener, at fagforeningerne er en af de afgørende grunde til, at de amerikanske delstater vakler under enorme budgetunderskud. Fagforeningerne har skævvredet forhandlingssituationerne og kostet skatteyderne dyrt ved at kræve alt for generøse sundhedspakker og pensionsplaner.

Tilhængere af loven påpeger, at Walkers krav til de offentligt ansatte er meget rimelige. Walker kræver, at medarbejderne skal betale 5,8 procent af deres løn til pension, hvor de i dag stort set ingenting betaler. Desuden skal de betale 200 dollars per måned for sundhedsforsikring, hvor de i dag betaler 79 dollars. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig ansat i den private sektor cirka 330 dollars for sundhedsforsikring.

Fra fagforeningerne lyder det, at hvis loven bliver vedtaget, venter der en mørk fremtid for amerikanske arbejdere – og den amerikanske økonomi. Lønnen vil falde, arbejderne får færre penge til biler og bowling, og økonomien bliver derfor kastet ud i en ny recession. Samtidig vil arbejdsforholdene bliver voldsomt forværret.

Demonstranter på gaden
Kampen raser nu i Wisconsins hovedstad Madison. Fagforeningerne har sendt op mod 10.000 mand på gaden, og deres politiske allierede Demokraterne forsøger af al magt at blokere lovgivningen i delstatens kongres, hvor Republikanerne dog har flertal. Demokraterne fik under forrige års valgkamp op mod 200 millioner dollars af fagforeningerne på landsplan, så partiet har interesse i at bevare stærke fagforeninger.

Det giver samtidig fagforeningerne det argument, at den republikanske guvernørs lovforslag kun går ud på at svække Demokraterne.

Wisconsin forventer et budgetunderskud i år på 137 millioner dollars, mens der mangler 3,6 milliarder dollars i kassen over de kommende to år. Lovforslaget forventes at kunne bidrage med 300 millioner dollars i øjeblikkelige besparelser.

Det demokratiske koryfæ Franklin D. Roosevelt er blevet bragt ind i kampen – men interessant nok ikke på fagforeningernes side. Læs mere her.