Følger Warren Roosevelts spilleregler?

Fattigdommen steg. Alkoholisme og stoffer var en svøbe. Hjemløsheden var stor. Hadet til ikke-hvide migranter massiv.

2016 i USA - eller 1932 i selvsamme land?

Begge svar kan være ganske korrekte. Og derfor skal det måske være Franklin D. Roosevelts tilgang til politiske valgkampe, Demokraterne skal følge?

Roosevelt vandt i 1932 præsidentembedet over Herbert Hoover med 57,4 % af stemmerne - den indtil da hidtil største valgsejr for en demokrat.

Han var ikke bange for detaljerede politiske planer, der fortalte, han ville lave meget om, og det ville komme til at koste. Men gevinsterne ville være større end omkostningerne.

Demokrati-laboratorier
Socialisme-anklagerne flød mod Roosevelt. Men den tidligere guvernør i New York understregede, hans tilgang var pragmatisk og baseret på de ting, der var forsøgt med succes og virkede lokalt. Han kaldte de amerikanske delstater for "Laboratories of Democracy" - et begreb der måske inspirerede det "Arsenal of Democracy," han udråbte USA til i 1940.

Warrens strategi
Senator Elizabeth Warren er nok den demokratiske præsidentkandidat, der mest forsøger samme strategi. Hun har utallige meget detaljerede planer for alt fra handelspolitik over Big Tech til såkaldt "ultra-millionærskat."  

Virker Roosevelt strategi også i 2019?

Måske

Warren ligger udmærket til i meningsmålingerne i det demokratiske primærvalg. Men hun mangler er Roosevelts praktiske erfaring som udøvende guvernør. Det dysfynktionelle amerikanske senat giver ikke mange pluspoint her.

Demokraterne nær et knock-out

Nytår: 2013 lovede godt for Demokraterne tilbage i januar: En genvalgt Barack Obama og et demokratisk Senat var klar til at trække USA mod venstre.

I oktober steg humøret endnu mere. Teparti-fløjen pressede det samlede republikanske parti til at lukke den amerikanske regering ned, da partierne ikke kunne blive enige om budgettet og gældsloftet. Resultatet var en politisk og PR-mæssig katastrofe for Republikanerne.

Smilet kom dog hurtigt tilbage hos Republikanerne - paradoksalt nok, da Barack Obamas store sejr fra sin første præsidentperiode endelig rullede ud i virkeligheden. Sundhedsreformen er indtil videre endt i et morads af fejl, statsligt roderi og millioner af amerikanere, der føler sig snydt og bedraget.


Tal
Resultatet viser sig i meningsmålingerne. I målinger af, hvilket parti amerikanerne foretrækker til Kongressen, fører Republikanerne nu med 49 procent mod 44 procent til Demokraterne.

36 procent af de republikanske vælgere siger, de er entusiastiske eller meget entuasiastiske over at skulle stemme til Kongressen. Det gælder kun 22 procent af Demokraterne. Entuasiasme-underskuddet kan blive dyrt i tætte senats-valgkampe til midtvejsvalget i november 2014.

Historie
Historien har flere eksempler på, at demokratiske præsidenter er gået længere, end vælgerne vil - og det er blevet straffet de følgende årtier!

I 1936 forsøgte præsident Franklin D. Roosevelt, opmuntret af valgsejr nummer to, at udvide antallet af dommere i Højesteret.Målet var at fjerne et konservativt flertal ved domstolen, som blokerede for nogle af Roosevelts reformer. Men Kongressen sagde nej, og ved midtvejsvalget i 1938 tabte venstreorienterede demokrater stort.

Først i 1964 var der igen demokratisk flertal i Kongressen efter Lyndon B. Johnsons storsejr over Barry Goldwater. Demokraterne fik 295 pladser i Repræsentanternes Hus og et massivt flertal i Senatet på 68 pladser ud af 100.

Opmuntret gik Johnson og Demokraterne i gang med at bygge "The Great Society." Velfærdsstaten blev rullet ud, og  love, regler, tilskud og afgifter blev kastet ned over amerikanerne.

Resultatet: Demokraterne tabte de næste fem ud ud seks præsidentvalg.

Meget kan ske endnu. I september og oktober var Republikanerne nede, men nu er Demokraterne slået ud. Hvem der er endelig knockoutet til midtvejsvalget i 2014 er stadig helt åbent.

Læs tidligere indlæg om den kuldsejlede sundhedsreform her og her. 

Godt nytår til alle læserne!