Obamas reform løser ikke prisernes himmelflugt

Sundhedsreform: Som et sort hul suger sundhedsvæsenet flere og flere penge til sig og udgør en større og større andel af de offentlige udgifter i de vestlige lande.

Særligt i USA står det skidt til. I Guds eget land udgør udgifterne efterhånden 16 procent af BNP mod 8-9 procent i Danmark.

Barack Obamas sundhedsreform gør, at flere fattige amerikanere får en sundhedsforsikring på grund af tvungne forsikringsordninger og statslige subsidier.

Forsikringsselskaberne er jublende lykkelige. Obama og Demokraterne smider 30-40 millioner nye kunder ind i butikken.

Pengemaskinen lever
Men udgifterne vil fortsat opfører sig som en rivende og svulmende flod, der sultent sluger mere og mere ud i strømmen og fortærer alt på vejen.

Obama er stolt af sin sundhedsreform, men omkostningerne har han ikke fået styr på.

Lægerne vil fortsat få indtægter baseret på, hvor mange undersøgelser, scanninger og andre medicinske krumspring, de laver. Jo flere test, jo flere penge - og jo dyrere bliver det for både statskassen og forsikringsselskaberne. I sidste ende skal den menige amerikaner betale enten i form af skattestigninger eller forhøjede forsikringspræmier.

Situationen bliver kun værre af, at læger og sygehuse bliver ramt af eksorbitante erstatsningskrav fra patienter eller pårørende, hvis noget går galt.

Det fører til endnu flere undersøgelser og tests, for at lægerne kan holde ryggen fri. På det punkt var en juridisk reform af det medicinske ansvar stærkt påkrævet.

Endelig er det amerikanske sundhedsvæsen - modsat hvad mange tror - ikke en liberalists paradis med stor konkurrence mellem private aktører.

Sundhedsvæsenet er derimod et miskmask af offentlige sygekasser som Medicare og Medicaid samt forsikringsselskaber med regionale monopoler.

Hvis reformen havde sikret øget konkurrence mellem forsikringsselskaberne, kunne effektiv konkurrencet meget vel have reduceret eller i hvert fald dæmpet stigningen i sundhedsudgifter.

Som det plejer
Nu ser det ud til at forsætter som i dag: Forsikringsselskaber har regionale monopoler, som de uhæmmet malker, og firmaer kan ofte kun få et tilbud på sundhedsforsikringer til deres medarbejdere. Dermed har de ikke mulighed for at vælge mellem billigere eller bedre alternativer.

Barack Obama jubler nu, og de nys forsikrede kan give ham et rygstød ved valgene i 2010 og 2012. Men Obamas efterfølger vil om fem, ti eller 15 år komme til at sidde med en gigantisk regning, når et i forvejen dyrt sundhedssystem har budt yderligere 40 millioner mennesker ind til middag.

Medicare og Medicaid kan meget vel gå bankerot - eller skatteniveauer i europæisk størrelsesorden kan lamme den amerikanske økonomi.

Enkelte sundhedsøkonomer anslår, at udgifterne til sundhed i USA midt i dette århundrede måske kan nå 40 procent af BNP, og konklusionen er, at Obamas reform ikke giver nogen løsninger på, hvordan amerikanerne skal kunne betale for det.