Verdens ottendestørste økonomi er faretruende nær kollaps

Krise: Staten er verdens ottendestørste økonomi. Alligevel går folk fra hus og hjem, lærerne er gået på sultestrejke, arbejdsløsheden er den højeste i 70 år og årligt kæmper politikerne med gigantiske budgetunderskud.

Skulle staten krakke endegyldigt, vil det kunne knække de spæde skridt ud af finanskrisen, som verden har taget.

Staten er Californien, som er i den største økonomiske krise nogensinde. Politikeres og indbyggernes vilde vilje til at bruge penge – uden at vise tilsvarende vilje til at få modsvarende indtægter – og en husboble af enorme dimensioner har ført til krisen.

Arbejdsløsheden er nu nær 12 procent. I de første sommermåneder måtte staten udstede gældsbeviser til sine ansatte i stedet for løn, da der ganske simpelt ikke var nok rede penge i kassen.

I år manglede der 26 milliarder dollars for at få tingene til at gå op, da budgettet skulle forhandles.

Derfor måtte politikerne vedtage et budget med nedskæringer på 15 milliarder dollars ud af et oprindeligt budget på 102,5 milliarder dollars. 60.000 statsansatte bliver fyret, mens alle andre statsansatte skal tage tre dages ulønnede fridage hver måned.

Blå himmel og store drømme har længe været Californiens kendetegn - men kulsorte skyer truer delstaten. Foto: Freefoto.com

Denne nedskæring kom først efter voldsomme politiske kampe og skyttegravskrige i Californiens kongres.

Processen har været hård. En særlig paragraf i Californiens grundlov siger, at delstatens budget skal vedtages med 66 procent af stemmerne i kongressen.

Det betyder, at det demokratiske flertal ikke kan hæve skatterne, som de vil på grund af republikansk modstand. Samtidig kan Republikanerne ikke komme igennem med de store nedskæringer, de vil på grund af demokratisk modstand.

Resultatet blev i mange år stilstand.

Det gjorde det hele værre, og i år var der således ingen vej uden om store nedskæringer.

Blandt andet uddannelse blev hårdt ramt, hvor flere milliarder dollars blev skåret fra – hvilket også er sket andre år. Nogle mener, at det kan forklare, at i 1996 var 43 procent af statens 19-årige på universitetet - nu er det 30 procent.

Goder uden at ville betale

En af grundende til miseren er indbyggernes store lyst til at sende dyre lovforslag til folkeafstemning. Igennem flere årtier vedtog delstatens borgere for eksempel en del forslag, der bandt store udgifter til uddannelse, men samtidig forbød en høj ejendomsskat, som ellers er det, der betaler for uddannelsessystemet i mange amerikanske delstater.

Politikerne blev altså af borgerne tvunget til at lade pengene fosse ud – men forbudt af de selv samme borgere at få tilstrækkeligt med penge til at kunne betale for de mange ønsker.

Politikerne selv stillede også pakker på gavebordet. I 2003 var delstatens budget 76,3 milliarder dollars. I 2008 var budgettet 102,5 milliarder dollars.

En stigning på næsten 35 procent, som imidlertid kun blev modsvaret en befolkningsstigning og inflation på samlet 21,5 procent.

Pengene til at betale for de voldsomt stigende offentlige udgifter er der ganske simpelt ikke.

Resultatet blev den tyngende gæld, som delstaten nu må slås med.

Og så kom finanskrisen og knockoutede Californien med en grum uppercut.

Husprisernes kollaps

De californiske huspriser tordnede mod himlen i årene op til krisen – langt mere end de fleste andre steder i USA. Boligejerne lånte til motorcykler og svømmepøle.

Nu er huspriserne i enkelte dele af Californien faldet med op til 70 procent.

Tvangsauktionerne styrer nu boligmarkedet, og hjemløse flokkes om de transportable toiletter og brusebade, som lokale bystyrer har stillet op på parkeringspladser.

Californien i dag er langt fra den gyldne stat, som guldjægere i 1800-tallet og dotcom-entusiaster i starten af dette årtusinde myldrede til.

I de sidste par år har op imod en halv million indbyggere forladt delstaten, som måske står til at miste et kongresmedlem, når USA’s befolkning bliver talt op i 2010.

Den nu særdeles upopulære guvernør Arnold Schwarzenegger og de californiske politikere står over for en særdeles kritisk tid. Både forskere, kommentatorer og politikere vil da også gerne have ryddet op i den californiske grundlov, så udgiftskrævende forslag sendt til folkeafstemning ikke fremover kan binde politikerne på hænder og fødder.

Det endegyldige resultatet af den økonomiske krise i Californien er endnu ukendt. Men lige nu er den amerikanske drøm i hvert fald sat på standby i en stat, der ellers om nogen har symboliseret den.