Afgørelse: Ytringsfrihed til alle er højrefløjens reaktion på den amerikanske Højesterets beslutning fra januar om, at det nu står alle frit for at lancere store og dyre reklamekampagner om politiske emner på alle tidspunkter.
Store virksomheder vil tromle den politiske debat, lyder svaret fra venstre side af det politiske spektrum.
Højesterets begrundelse for afgørelsen er, at vælgerne skal have mulighed for at høre så mange stemmer og meninger som muligt, før de sætter deres kryds.
Et par eksempler på de noget polemiske reklamer, amerikanerne nu kan forvente at se endnu mere til. Disse er nogle af de mest grove om valg af dommere i 2008.
Dermed er det nu reelt muligt for en lobbyist at fortælle en politiker: Stemmer du ikke, som vi ønsker, smider vi fem millioner dollars i en reklamekampagne vendt mod dig til næste valg.
Afgørelsen vil få stor betydning ved valg til kongressen, men måske endnu mere afgørende betydning ved valg til de enkelte delstaters politiske organer.
Her kan en halv million dollars enten for eller imod en kandidat gøre en enorm forskel i en valgkamp, hvor politikere sjældent har mere end 50.000-100.000 dollars til rådighed under hele deres valgkamp.
Demokraterne raser og mener, at Republikanerne vil vinde stort på denne sag takket være partiets gode forhold til de store virksomhed.
Republikanerne svarer igen med, at Demokraterne sikkert uden problemer kan hive tilsvarende summer ud af fagforeningerne, Hollywoods berømtheder og firmaer, som leverer sundhedsydelser – sidstnævnte er i stor udstrækning blevet gode venner med Demokraterne under forhandlingerne om den så godt som kuldsejlede sundhedsreform.
USA har længe været kendt for hårde politiske tv-reklamer, men reklamerne altid skulle være tilknyttet til en politiker, og store virksomheder måtte ikke føre reklamekampagner tæt på valgdatoer.
Nu er der næppe tvivl om, at amerikanerne til oktober og november skal zappe rigtig mange gange på deres fjernsyn, hvis de vil undgå at se en lavine af politiske tv-reklame efter den retlige afgørelse.
Barack Obama er ikke tilfreds med afgørelsen.
Om ikke andet må de amerikanske medier, der vakler, efter at internettet har sparket fødderne væk under deres økonomiske model, glæde sig over, at her måske er en ny indtægtskilde.
Glæden for mediehusene kan dog vare kort – Demokraterne varsler i hvert fald nye regler, der vil forsøge at indføre en form for hastighedskontrol på den reklamevej, hvor hastigheden ellers lige er blevet fuldstændig fri.
Læs mere i denne artikel fra The New York Times.
Store virksomheder vil tromle den politiske debat, lyder svaret fra venstre side af det politiske spektrum.
Højesterets begrundelse for afgørelsen er, at vælgerne skal have mulighed for at høre så mange stemmer og meninger som muligt, før de sætter deres kryds.
Et par eksempler på de noget polemiske reklamer, amerikanerne nu kan forvente at se endnu mere til. Disse er nogle af de mest grove om valg af dommere i 2008.
Dermed er det nu reelt muligt for en lobbyist at fortælle en politiker: Stemmer du ikke, som vi ønsker, smider vi fem millioner dollars i en reklamekampagne vendt mod dig til næste valg.
Afgørelsen vil få stor betydning ved valg til kongressen, men måske endnu mere afgørende betydning ved valg til de enkelte delstaters politiske organer.
Her kan en halv million dollars enten for eller imod en kandidat gøre en enorm forskel i en valgkamp, hvor politikere sjældent har mere end 50.000-100.000 dollars til rådighed under hele deres valgkamp.
Demokraterne raser og mener, at Republikanerne vil vinde stort på denne sag takket være partiets gode forhold til de store virksomhed.
Republikanerne svarer igen med, at Demokraterne sikkert uden problemer kan hive tilsvarende summer ud af fagforeningerne, Hollywoods berømtheder og firmaer, som leverer sundhedsydelser – sidstnævnte er i stor udstrækning blevet gode venner med Demokraterne under forhandlingerne om den så godt som kuldsejlede sundhedsreform.
USA har længe været kendt for hårde politiske tv-reklamer, men reklamerne altid skulle være tilknyttet til en politiker, og store virksomheder måtte ikke føre reklamekampagner tæt på valgdatoer.
Nu er der næppe tvivl om, at amerikanerne til oktober og november skal zappe rigtig mange gange på deres fjernsyn, hvis de vil undgå at se en lavine af politiske tv-reklame efter den retlige afgørelse.
Barack Obama er ikke tilfreds med afgørelsen.
Om ikke andet må de amerikanske medier, der vakler, efter at internettet har sparket fødderne væk under deres økonomiske model, glæde sig over, at her måske er en ny indtægtskilde.
Glæden for mediehusene kan dog vare kort – Demokraterne varsler i hvert fald nye regler, der vil forsøge at indføre en form for hastighedskontrol på den reklamevej, hvor hastigheden ellers lige er blevet fuldstændig fri.
Læs mere i denne artikel fra The New York Times.
No comments:
Post a Comment