Politikerne gør klar til at fuske med valgkredse

VALG: Mens det meste fokus retter sig mod valget til kongressen i november, skal der også vælges 36 guvernører. Det kan få stor betydning for sammensætningen af Repræsentanternes Hus i 2012.

I USA er det nemlig delstatens kongres og guvernøren i fællesskab, der enes om, hvordan valgdistrikterne skal se ud. I 2010 afsluttes den folketælling, der finder sted hvert 10. år i USA, antallet af delegerede til Repræsentanternes Hus bliver ændret tilsvarende, og nye distrikter skal altså tegnes.

Har Demokraterne så kontrol over både kongressen og guvernørposten i en delstat, så er det let at sammensætte valgkredse, der betyder, at flest muligt demokrater bliver valgt. Det har fået navnet "gerrymandering."

For Demokraterne vil det eksempelvis kunne betale sig at samle de republikansk-dominerede områder i to distrikter. Så kan Demokraterne nyde et lille, men sikkert flertal i de andre seks distrikter - i stedet for at have otte distrikter, hvor hvert parti har en vinderchance.

At kunne tegne kortet om, kræver dog at et parti kontrollerer både delstatskongressen og guvernørposten. Ellers må de to instanser gå på kompromis, og det ender som regel med flere distrikter, som begge partier kan vinde.

I en delstat som Alaska er der ikke meget at rafle om. Her er kun et valgdistrikt. Men i Florida med i øjeblikket 25 distrikter - og sikkert flere efter folketællingen - kan det blive afgørende for sammensætningen af Repræsentanternes Hus.

Læs mere om gerrymandering her.