Bloggen går på...pause?

I lidt over et årti har jeg haft fornøjelsen af at levere indspark, tanker og perspektiver om amerikansk valg, amerikansk politik og lidt amerikansk kultur her på bloggen.

Det hele begyndte med en ny formand for Republikanerne. 

Vi har været forbi Barack Obamas genvalg. 

Min enorme fejltagelse sammen med så mange andre i 2016 - og indrømmelsen af fejlen bagefter. 

Obama fik i sin tid også et par højesteretsdommere igennem.  Newt Gingrich, den store højrefløjsstjerne stjerne fra 90'erne, lignede lige med et en favorit som præsidentkandidat i 2012. Californiens byer var ved at gå fallit. 

Socialismen marcherer frem i frihedens land.  Republikanerne gik - kortvarigt - efter hiphopsegmentet. Bush-brødrene gav hinanden problemer.  Mordraten eksploderede. George W. Bush begyndte at male. Våbenlobbyen vaklede. 

Vi kunne fejre Osama bin Ladens død. Vi fik coronapandemien. Og en rigsretssag er underligt nok langt fra at være årets største historie. 

Og så fik vi min sidste forudsigelse - med 48 ud af 50 stater korrekt og kun Florida helt galt. Ganske acceptabelt, synes jeg.

Det har været sjovt - men også taget tid. Tid, jeg nu prioriterer anderledes. Så selvom amerikansk demokrati både står stærkere og mere udfordret end nogensinde før, må andre medier formidle disse spændende perspektiver.

Håber du har nydt at læse med - og hvem ved, måske bloggen genopstår til midtvejsvalget i 2022 eller præsidentvalget i 2024. 

Biden vandt valget - men identitetspolitikken faldt

Det gik bedre i mine forudsigelser i år end i 2016 - se dem fra 2020 her.  Kun Florida og North Carolina - samt en enkelt valgmandsstemme i Maine - gik skævt for undertegnede. 

North Carolina blev som ventet meget tæt, og kun den overraskende sikre sejr til Trump i Florida overraskede mig betydeligt.

Ganske sikker sejr

Joe Biden er valgt som præsident i USA med i øvrigt stort set omvendt fortegn i valgmandsstemmer som i 2016. Og derfor er det også helt forkert, når mange nu siger, at valget var tæt, og Demokraterne skal selvransage. Nej, de skal ej. Det er meget, meget svært at vælte en siddende præsident. Kun fire præsidenter har oplevet det de seneste hundrede år, den seneste George H. W. Bush i 1992. 

Indrømmet - marginalerne i staterne er ikke store. Georgia, som Joe Biden ser ud til at vinde med 10.000 stemmer som den første demokrat siden 1992, og Arizona og Wisconsin med 20.000 stemmer, er tætte. Men igen - i 2000 vandt George W. Bush Florida med 537 stemmer, og Al Gore vandt samme år New Mexico med 366 stemmer. Det kan ske. Men når man ser i den nationale stemmeafgivning er sejren klar med 50,6 % af stemmerne til Joe Biden og 47,7 % til Trump. Behageligt nok for tilhængere af demokrati var fremmødet det højeste i procentandel af vælgere siden 1900.

Republikansk senat

Men nej, jordskredssejr er det heller ikke. Særligt at Republikanerne ser ud til at bevare flertallet i Senatet - vi skal godt nok lige igennem to vanvittige senatsvalg i Georgia til januar for at være elt sikker på det - er en bét for Demokraterner. Forbliver republikaneren Mitch McConnell formand, og vil han blokere alt lige fra ministre over dommere til lovforslag fra Biden?

Trump fik mange minoritetsstemmer

Samtidig er mange demokrater i chok over minoriteters stemmeafgivning.

26 % af Trumps stemmer kommer fra en eller anden for for hudfarvemæssig minoritet. Det er den højeste andel for en republikaner siden 1960. Trumps støtte hos sorte kvinde steg fra 4 % til 8 % og blandt sorte mænd fra 13 % til 18 %. Hos homoseksuelle steg støtten fra 14 til 28 %. Og hvide kvinder, der måske ellers skal frygte at blive grebet i fissen, gav 55 % af deres stemmer til Trump. 

Valget beviser, at ja, amerikanerne er trætte af Trumps barnlige bølleadfærd. Men tallene herover viser, amerikanerne ikke er klar til at omfavne identitetspolitikken. For mange vælgere er det altså ikke hudfarve eller køn, der er afgørende i livet. Det er økonomien, privatlivet og måske ens grundlæggende livsfilosofi og ideologi. 

Økonomi frem for identitetspolitik

Josh Hawley, ung republikansk senator fra Missouri, bliver bredt set som af partiets kommende stjerner og mulig præsidentkandidat i 2024. Hans tyggen på tallene gav en klar konklusion:

We are a working class party now. That’s the future

— Josh Hawley (@HawleyMO) November 4, 2020

Demokraterne skal passe på de kommende år. Formår de ikke at tale ind i de økonomiske bekymringer hos mindretallene, kan de altså ikke føle sig sikker på sorte arbejderstemmer eller kvindelige latinoer. Wokeness, konstante anklager om racisme og sexisme samt cancel culture fungerer ikke uden for New York og San Francisco. 

Det - indrømmet særdeles - højreorienterede medie Free Beacon morer sig i alt fald meget over identitetspolitikeres rasen over det, de anser som svigt fra folk, der stemmer forkert, fordi de ikke stemmer efter deres hudfarve eller køn. 

Republikanerne kommer dog heller ikke sovende til fremtidige sejre. Hvis de vil bevare og udbygge stemmetallene blandt arbejderklassen af alle farver, så skal politikken tilpasses, så det ikke bare er McConnells virksomhedsdonorer, der får deres dagsorden igennem. Hvordan sikrer Republikanerne den balance? 

Trumps tid er nu forbi, omend de kommende måneder før 20. januar godt kan blive både slidsomme og hårde for det amerikanske demokrati. Og det er muligt at tage væddemål på, om Trump mon stikker af til Rusland eller Saudi-Arabien med Air Force One om formiddagen. 

Men Republikanerne og Trumps politik om økonomisk nationalisme er bestemt ikke et uddøende politisk dyr, og Demokraterne er ikke sikre på demografisk dominans i USA, simpelthen fordi der bliver færre hvide. 

Biden vinder valget

 

I 2016 gik det grueligt galt for spåkone-forfatteren her. Ligesom så mange andre overså jeg fuldstændig Hillary Clintons kollaps i rustbæltet. Men det er værd at notere sig, at meningsmålingerne dengang faktisk ramte ret godt både nationalt og i de fleste stater - bortset fra rustbæltet. Og grunden til det var, at der ikke blev foretaget målinger, fordi alle regnede staterne for sikre. Ingen forudså det kollaps, FBI-chef James Comeys afsløring af "flere e-mails" førte til. I morgen vil mange sige "hvordan kunne I overse dette?", når valgets overraskelse er kendt. Name of the game and benefit of hindsight.  

Nå - fejlen blev indrømmet og beklaget. Og jeg kan da glæde mig over, at jeg fik ret i forudsigelsen her om den nye, stærkt konservative Højesteret. Knap så meget fik jeg ret i, at Republikanerne ville bevare flertallet i Kongressen frem mod 2020, men Senats-flertallet har dog givet partiet sin Højesteret.

Det er tid til at lade sig enten hylde eller ydmyge igen. Her er buddet på valgresultatet 2020:

Click the map to create your own at 270toWin.com

Lad os tage svingstaterne.

Rustbæltet vender tilbage til Demokraterne. Joe Biden er den perfekte kandidat til at vinde dem tilbage. En afbalanceret, værdig, centrumorienteret hvid gentleman er lige, hvad vælgerne ønsker her. Michigan og Wisconsin vender tilbage med et brag. Pennsylvania lidt mindre sikkert, men den bliver blå igen. Det er tydeligt, det er den eneste stat, Biden er lidt bekymret over. Mens Donald Trump er faret fra stat til stat, er Biden igen og igen vendt tilbage til Pennsylvania. The Keystone State er simpelthen nøglestenen ved dette valg.

Trump beholder sandsynligvis Iowa og Ohio. Det er de mest Trump-venlige stater i området. Ohio er blevet en konservativ stat, mens landbruget i landvælgerne står stærkt i Iowa. Men ender det med jordsskredssejr for Biden, kan han godt tage disse stater med som unødvendige, men fine juveler i kronen. 

Det samme gør sig i øvrigt gældende for Texas. Igennem flere valg har det lydt at nu taber Republikanerne Texas. Men nej, det sker ikke endnu. Måske om 10-15 år. Og så vil det blive ufatteligt svært for Republikanerne at vinde præsidentvalg.

Det sikre republikanske syden står for fald - men North Carolina og Georgia er der, jeg er mest i tvivl. De kan gå begge veje og det bliver på marginalerne. North Carolina har mistet en del universitetsstuderende i år pga corona og hjemsendte studerende, men alligevel viser de seneste 15 målinger snæver Biden-føring. Tager alle 15 målinger fejl? Næppe.  Derfor skifter delstaten side, og Biden og hans store popularitet hos sorte vælgere sikrer sig Georgia til Demokraterne for første gang siden Bill Clinton i 1992. Og nå ja, så skal Biden nok få en valgmandsstemme med sig fra Nebraska, der deler stemmerne ud per kongresdistrikt. 

Florida bliver en smuk gevinst for Biden. Delstatens store ældre befolkningsgruppe svigter Trump. 

Nogle har talt om New Hampshire, Maine, New Mexico og Nevada som svingstater, men det sker ikke. De er sikkert demokratiske, og New England er et demokratisk fort. Der kommer intet rødt ind over den nordlige voldgrav.

Anbefalingen herfra er at gå i seng ved 20-21-tiden. Så stå op ved 3-tiden og se valg. Med årets utallige brevstemmer sker der intet dramatisk før deromkring. Og uanset hvad kan det sagtens forventes, at vi først får resultatet om flere dage på grund af brevstemmerne. 

Vi kan også ende med, at Trump på baggrund af mange republikanske stemmer på valgdagen vil forsøge at erklære sig som vinder og så stoppe optællingen af brevstemmer via retssystemet. Men den strategi vil næppe lykkes trods flertallet i Højesteret. Valgene afholdes af delstaterne og amterne, og her sidder mange valgte med samfundssind fra begge partier, der vil afvikle valgene og tælle stemmerne, som de bør.

God og spændende valgdag/nat/uge. 

Joe Bidens føring er støbt i beton

For en uge siden stod der ifølge electoral-vote.com  356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde. For to uger siden var resultatet 356-164. 

Dags dato viser optællingen 378-144 til Joe Biden. 16 valgmandsstemmer står som uafgjorte.

Kort og godt: Joe Bidens betydelige forspring er cementeret og rykker sig ikke rigtigt - faktisk kun lidt yderligere fremad. 

Den blå mur er genopbygget

Vigtigst af alt for Biden er, at Den Blå Mur, som faldt i 2016, er blevet genopbygget og er stærk - sandsynligvis endda stærkere end såvel The Wall i Game of Thrones og Den Kinesiske Mur, der begge blev gennembrudt.

I Wisconsin fører Biden med syv procentpoint. I Michigan med ni procentpoint. I Pennsylvania med syv procentpoint. Og i Minnesota - den eneste blå mur-stat, Clinton formåede at fastholde i 2016 med et procentpoints forspring - fører Biden ligeledes med ni procentpoint. Alle delstater er reelt uden for statistisk usikkerhed, og de stater alene vil sikre Biden sejren.

Samtidig er han endda i så god stand, at han fører med nogenlunde stabile tre procentpoint i Florida. I North Carolina, Arizona og Iowa er der svag, men statistisk usikker føring til demokraten. Og så fører Biden endda i Iowa og...Texas! Begge steder går meningsmålingerne dog til først den ene, så den anden kandidat. Det samme gælder dog træls nok for præsident Trump også i Ohio. Han kan ikke undvære nogen af de stater. 

Meget høj stemmeprocent 

57,4 millioner stemmer er allerede afgivet og kan altså ikke ændres, uanset hvad der sker. Så hvis de er afgivet på basis af, hvordan meningsmålingerne lige nu ser ud, er det en klar Biden-fordel.

Allerede nu er der afgivet så mange stemmer, at det svarer til 41,7 % af det samlede antal kryds, der blev sat i 2016. Alt tyder på, at valgdeltagelsen i USA bliver rekordhøj. Det er noget af et sundhedstegn for et demokrati, som flere og flere ellers stiller spørgsmålstegn ved. 

Hvilket parti skal Republikanerne være efter Trump?

En uge er gået, og meget lidt har rykket sig i antal valgmandsstemmer og meningsmålingerne. Imens afgives millioner af stemmer hver dag, så sker der overraskelser, får de mindre og mindre betydning. Donald Trumps problemer er overvældende. 

Ifølge den velrenommerende side electoral-vote.com står der lige nu 356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde.  I sidste uge var resultatet 356-164. Den eneste forskel er, at Ohio er kommet usikkert tilbage i folden hos Trump. 

Den blå mur er genopstået. Delstaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin ser ud til at være sikkert tilbage hos Demokraterne. Arizona ser ud til at være 11 nye sikre valgmandsstemmer for Demokraterne. I Iowa, North Carolina, Georgia og Florida fører Biden svagt. Trump fører i ingen - ingen -af svingstaterne.

Republikanerne efter Trump?

I krogene er Republikanerne i gang med at diskutere, hvad der skal ske med partiet efter Trump-æraen. Skal Donald Trump Jr. eller Ivanka Trump overtage og føre kulten videre? Eller skal partiet med ledere som John Kasich tilbage til Bush- og Reagan-æraen med klassisk konservatisme og vilje til kompromis?

Krass Sasse-kritik

Senator Ben Sasse - også en mulig republikansk præsidentkandidat i 2024 - er i hvert fald ikke i tvivl.

Senatoren, der er på valg i år for Nebraska, har taget bladet fra munden og skarpt kritiseret præsidenten i et digitalt town hall med 14.000 deltagere. 

Sasse beskylder Trump for at støtte diktatorer og white supremacists, ødelægge forholdet til allierede, smadre det føderale budget, behandle kvinder elendigt og håndtere pandemien som en PR-sag - blandt megen anden kritik. 

Præsidenten er ikke overraskende meget lidt begejstret.

The least effective of our 53 Republican Senators, and a person who truly doesn’t have what it takes to be great, is Little Ben Sasse of Nebraska, a State which I have gladly done so much to help. @SenSasse was as nice as a RINO can be until he recently won the Republican....

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) October 17, 2020

Genvalgt skal Sasse nok blive i den stærkt republikanske delstat. Men at en siddende senator, der er på valg, nu tør kritisere den kultlignende anfører for partiet viser, at meget få efterhånden tror på en Trump-sejr. Nu gælder det om at vinde kampen om, hvilket republikansk parti der skal genopbygges på den anden side.

Trumps tal kollapser

ALT tyder på, at Joe Biden vinder præsidentvalget, og tilmed at han vinder det stort. For dem, der sætter pris på amerikansk demokrati i almindelighed og demokrati rundt omkring i særdeleshed må det være opmuntrende læsning. Thi en usikker afgørelse på valgnatten og de efterfølgende uger vil kunne rive nationen fra hinanden.

Trump og kaos

Frem til september var intet umuligt for Trump, selvom han hele tiden var lidt bagud. Men så kom først offentliggørelsen af hans skattepapirer og en katastrofal debat mod Joe Biden. Her begyndte opbakningen til præsidenten at dale. Siden fulgte så hans dans med coronavirusssen. Så kollapsede tallene bag og opbakningen til Donald J. Trump. Alle tre sager ville have sænket enhver tidligere præsident, og end ikke Teflon-Donald er immun (!).

Ifølge den velrenommerende side electoral-vote.com står der lige nu 356-164 i valgmandsstemmer til Joe Biden med 18 uafgjorte. Der skal 270 til at vinde. 

Trump, der ellers om nogen kan bedrage andre og sig selv, ved nok godt inderst inde, at det ser meget sort ud for ham. Han kan have tre håb: Store ændringer i opbakningen, at meningsmålingerne tager fejl - eller kaos og usikkerhed om resultatet. At Trump stort set kun nævner sidstnævnte med "falske" stemmer og så videre og siger nej til mulig gamechanger som en debat nummer to viser tydeligt, at han kun tror på sidstnævnte håb. 

Hvad med 2016?

Mange siger så: Jamen, se hvad der skete i 2016! Der vandt Trump trods stor føring til Hillary Clinton.

MEN: Det er det værd at huske, at meningsmålingerne sagde, at hun ville vinde nationalt med 3,2 procentpoint. Hun vandt med 2,1. At alle institutter så stort set overså det demokratiske kollaps i enkelte ellers klassisk blå delstater som Michigan og Wisconsin er en helt anden sag. Men The New York Times har været så flink at beregne, hvad der ville ske i 2020, hvis meningsmålingerne skulle have samme fejlstørrelse og retning som 2016.

Resultatet: Joe Biden vinder med valgmandsstemmerne 319 mod 219.  

Valget er i gang - men resultatet kommer næppe på valgdagen

Det vælter ind med den ene oktober-overraskelser efter den anden: Trumps skattepapirer bliver offentliggjort, og i debatten gør Trump et aggressivt og ret miserabelt indtryk - og generelt var debatten ikke noget lysende eksempel på demokratiets styrker. Men alt det er nu glemt, efter præsident Donald J. Trump blev indlagt med covid-19. Sådan kan man også begrave (!) dårlige historier.

Valget er i gang

Men uanset hvor store kommende overraskelser bliver, får de mindre og mindre betydning for valgets resultat. For to millioner amerikanere har allerede brevstemt, og for hver dag bliver det stadig flere stemmer, der således er låst og på plads, uanset hvad der sker. 

I Virginia har 482.674 allerede brevstemt fulgt af Wisconsin med 395.082 stemmer og North Carolina med 304.809. Vælgere i 26 delstater har bedt om 66.351.696 brevstemmer, og i 15 delstater har anmodninger om brevstemmer allerede nu overskredet det samlede antal brevstemmer i de delstater ved valgdagen i 2016. 

61 % af amerikanerne siger, de gerne vil stemme før valgdagen i år mod 41 % i 2016. Pandemien ændrer valgvanerne. 

Delstaterne Florida, Iowa, Maryland, North Carolina, New Jersey og Pennsylvania offentliggør vælgerregistreringer, og her kommer 54,5 % af brevstemmerne fra demokrater, 21,4 % fra republikanere og 23,4 % fra uafhængige.  

Demokratiske brevstemmer

Alt går, som eksperter forventer: Demokrater brevstemmer massivt. Republikanerne vil møde op på valgsteder 3. november.

Det kan betyde, at når stemmesedler fra valgsstederne tælles op først, kan Donald Trump stå som en stor sejrherre 3. november. Men når brevstemmerne kommer i puljen, vil Biden trække fra og kan ende med en jordskredssejr (som meningsmålingerne antyder lige nu). 

Men vil Trump og hans tilhængere stille og roligt kunne se på, at sejren smuldrer på grund af de brevstemmer Trump hele tiden kalder for fup og svindel? Intet tyder på det. 

Ingen afgørelse på valgnatten

Der påhviler de i store dele af USA forkætrede medier en stor opgave i at forklare befolkningen, at medmindre det bliver et massivt jordskredsvalg, kender vi ikke vinderen om aftenen den 3. november. Der kan gå dage eller endog uger - som der i øvrigt altid gjorde i amerikanske præsidentvalg før moderne teknologi.

Heldigvis viser en ny meningsmåling, at 66 % af vælgerne ikke forventer at kende vinderen på valgnatten. Det gør kun 20 %. Donald Trump - hvis han ellers har luft til at tale til den tid - vil ikke blive taget alvorligt af det store flertal af vælgere, hvis han erklærer sig som vinder på baggrund af valgnattens optællinger. Det er meget heldigt for demokratiets tilstand og mulige heling. 

Den store udfordring i at få resultatet at vide kommer fra Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Disse svingstater tillader ikke brevstemmer at blive optalt før valgdagen. Det står i modsætning til svingstaterne  North Carolina og Florida, der tillader brevstemmer at blive optalt, når de ankommer. 

Det kan give betyde, at Trump står til at vinde Pennsylvania og Michigan, fordi de republikanere, der stemmer personligt på valgdagen, bliver optalt først. Imens kan Biden stå til klare sejre i North Carolina og Florida. En omvendt verden - men sidstnævnte vil også være en MEGET tydelig indikation af, at den endelige vinder vil være Biden. For vinder han Florida og North Carolina, vinder Trump ikke Wisconsin og Michigan.

Er Texas i spil?

Texas er i spil, lyder det - igen - i år. Trump fører kun i delstaten med 1-3 procentpoint, og eksempelvis tidligere præsident- og senatskandidat Beto O'Rourke fører valgkamp for Biden i delstaten. 

Ingen demokrat har vundet Texas i 44 år. Vi skal tilbage til Jimmy Carter i 1976 for at opleve det. Beto O'Rourke peger på, det nu er tid igen. Delstaten blev en majoritetsstat for minoriteterne i 2005, og to millioner nye vælgere er registreret, siden O'Rourke tabte senatsvalget mod Ted Cruz i 2018. 

Biden vil ikke gentage Clintons fejl 

I 2016 brugte Hillary Clinton en del kræfter i Georgia og Arizona, fordi delstaterne så lovende ud for hende. Hun tabte begge stater - og ikke mindst tabte hun snævert i den ellers sikre demokratiske "blå mur" i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin. Mange mener, at havde hun brugt kræfterne der frem for Georgia og Arizona, ville hun nu kæmpe for sit genvalg. 

Den fejl vil Joe Biden ikke gentage, og derfor kommer han næppe til at bruge kræfter i Texas - hverken i dyre annoncer eller besøg i en coronatid. Biden spiller sikkert. 

Vinder Biden Texas, vil han alligevel vinde valget uanset hvad, for så hiver han mange andre stater hjem. Texas vil blot være flødeskum på en jordskredssejr. 

Ruth Bader Ginsburg er død - grimt slagsmål om ny dommer venter

Oktober-overraskelsen har længe været et begreb i amerikanske præsidentvalg. Her bliver alt kastet op i luften og nulstillet. FBI-chef James Comeys genåbning af email-sagen mod Hillary Clinton er det klare eksempel fra 2016, hvor en ellers sikker sejr gled Clinton af hænde. I 2000 blev George W. Bushs spirituskørsel afsløret få dage før valget.

September-overraskelse

I et vanvittigt 2020 skal der nok komme flere overraskelser før valget. Men vi har allerede fået en september-overraskelse - højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. 

En overraskelse er det egentlig ikke - bloggen her har mange gange skrevet om hendes helbredsproblemer. 

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet. Senere har Republikanerne tilføjet Brett Kavanaugh til det konservative flertal. 

Nu kan flertallet cementeres i årtier frem med en ny, ung og stærkt konservativ dommer i stedet for det venstreorienterede feministiske ikon. Mitch McConnell har i hvert fald ingen planer om at vente, selvom der kun er lidt over 40 dage til valget. 

Vil det lykkes?

Der er næppe tvivl om, at Republikanerne vil gøre forsøget. Spørgsmålet er, om det kan lykkes. Vil moderate senatorer som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins risikerer deres egen karriere ved at stemme for en kontroversiel dommerkandidat så tæt på et valg?

Utvivlsomt ærgrer mange demokrater sig over, Ginsburg ikke fulgte en opfordring fra Barack Obama til at trække sig tilbage engang i løbet af Obamas anden præsidentperiode - og mon ikke også Ginsburg selv ærgrede sig på valgaftenen i 2016? 

Udvide Højesteret?

Nogle demokrater håber nu, at partiet efter en præsidentvalgsejr og flertal i Senatet udvider Højesteret til 11 eller 13 dommere og således etablerer et nyt venstreorienteret flertal i domstolen med en håndfuld nyudnævnte dommere. Men ramaskriget vil være massivt, og domstolene bliver en lige så dysfunktionel og splittet del af amerikansk demokrati som Kongressen. 

Kan republikken overleve en politiseret dømmende magt?

Florida gør det næsten umuligt for tidligere straffede at stemme

 Ikke alle amerikanske delstater tillader tidligere straffede personer at stemme. En af dem er Florida. I 2018 stemte vælgerne dog for at give dem stemmeretten tilbage. 

Det kunne Republikanerne ikke lide, for folk fra fængsler er som regel minoriteter og dermed demokrater, mener partiet. 

Partiet fik vedtaget, at ja, tidligere straffede får stemmeret - men først når de har betalt alle bøder og retssagsomkostninger. Ikke let for personer, der lige er kommet ud af fængsel og sikkert ikke har et job. 

En føderal dommer sagde så, den lov ikke duede, for man må ikke kræve skatter af amerikanere, for at de kan stemme.

Politisering af retssystemet

Nu har har en appeldomstol med stemmerne 6-4 afgjort, at kravet ikke er en skat, så Floridas republikanere har fået deres lov og jubler. 775.000 mulige demokratiske vælgere er strøget af listerne, og det øger klart Donald Trumps muligheder for at vinde i delstaten.

I øvrigt er fem af de dommere, der støttede Republikanernes lov, udpeget af Trump. Den sjette er udpeget af George W. Bush. De fire, der stemte imod, er demokratisk udpegede. 

Hvad det betyder for domstolene og tilliden til dem, at de reelt er blevet partipolitiske instrumenter, er en helt anden og stadig større udfordring for det amerikanske demokrati. 

Vil Kina kræve Taipei for vaccine?

Rusland har angiveligt udviklet en coronavirus-vaccine, der i vanlig russisk stil er testet på værnepligtige.

 

Meget få tror på, den vaccine virker.

 

Donald Trump tror og lover, at en vaccine vil være den store oktober-overraskelse i USA og sikre ham genvalg.

 

Men hvad hvis oktober-overraskelsen bliver, at Kina udvikler en vaccine? I modsætning til Rusland har landet utallige dygtige forskere, hvoraf mange i øvrigt er uddannet på amerikanske universiteter.

 

Politico har skrevet en massiv artikel om netop denne chance – eller mere risiko.

 

Hvad vil kineserne gøre?

Noget for noget

 

De kan simpelthen vælge at sige, at landet nægter at sælge vaccinen til USA. I stedet immuniserer landet først sine egne indbyggere, og så giver Kina ellers vacciner til latinamerikanske og afrikanske i modydelser for kinesisk adgang til naturressourcer. Hvordan vil amerikanerne reagere på det?

 

En anden mulighed er, at kineserne siger: Okay, vi vil sælge jer 100 millioner doser for 20.000 dollars per dosis. USA ruineres, og 300 millioner amerikanere skal nu slås om doserne. Måske Trump vil udlove et styk vaccine for en stemme?

Ofre Taipei?
 

Det er også muligt, at Kina siger, fint vi sælger jer 300 millioner doser for en fair pris på et par hundrede dollars. Til gengæld skal vi have lov til at erobre Taiwan, uden at USA blander sig. Eller måske skal Senatet vedtage, at der bliver forbud mod amerikansk told på kinesiske varer.

Hvis først en million amerikanere er døde af covid-19, vil det blive næsten umuligt for en amerikansk præsident at modstå presset. Og mon ikke Trump vil ofre Taipei for fire års længere immunitet mod retsforfølgelse, når præsidentembedet ikke længere beskytter.  

Trump fik også sin konvent-kroning

I modsætning til Joe Biden - og i modsætning til gængs god stil og tradition i USA - benyttede præsident Donald Trump de officielle præsidentielle imposante omgivelser til at modtage nomineringen som Republikanernes præsidentkandidat. Han stod foran Det Hvide Hus med over 1.000 - i øvrigt tætsiddende og umaskerede - støtter, der tiljublede ham. Ikke helt som han havde ønsket det med 30.000+ loyale fans, men lidt må række under en pandemi.

Lov og orden

Det helt store tema var lov og orden. Trump tror og håber, de nye raceuroligheder i USA ikke længere er til fordel for Demokraterne, men derimod for ham og Republikanerne, fordi folk begynder at frygte plyndringer og vilkårlig vold. Det lykkedes for Richard Nixon i 1968. Nu ser vi snart, om det også fungerer i 2020.

Biden-angreb

Derudover var der naturligvis masser af angreb på Joe Biden. Hverken anklager om ukrainsk korruption, Sleepy Joe eller demens har virket særligt godt. Nu forsøger partiet at fremstille Biden som en trojansk hest for radikale socialister. Den vej har Republikanerne gået stort set siden Franklin D. Roosevelt, så lad os se, om det fungerer i 2020.

Vaccine og covid?

Endelig var der også masser af tale om en vaccine, der nærmer sig. Selvom de 180.000 døde amerikanere dårligt blev nævnt under konventet, og det underliggende budskab var, at Trump har besejret virussen, skulle det positive vaccine-budskab frem. Lad os se, om det fungerer i 2020. Kræver i hvert fald, der kommer en vaccine. 

Nu er konventerne forbi og dermed er præsidentvalget efter fire års tilløb (!) rigtigt i gang. Allerede om 18 dage kan de første vælgere begynde at brevstemme. Uha, det bliver spændende. 

Biden fik den digitale konventkrone

Alt gik helt perfekt ved Demokraternes partikonvent. Kamala Harris blev hyldet som vicepræsidentkandidat, mens Joe Biden holdt en blændende tale og slog sit image som Mr. Empathy fast. Han vil kæmpe for et mildere og mere menneskeligt USA og præsidentembede. 

De mange andre taler var nostalgiske og slog på, hvor godt og velfungerende USA var under forskellige demokratiske administrationer.

Kun let vrede over, at stjerneskuddet Alexandria Ocasio-Cortez kun fik 90 sekunders taletid, var der at høre fra de venstreorienterede. Nogle midtersøgende kritiserede hende så for at tale for Bernie Sanders' nominering, men det var hendes rolle, for Demokraterne skal nominere flere kandidater.

Første digitale konvent 

Det var det første digitale konvent nogensinde, og mange mener, det var langt bedre end de vanlige brølende partisoldater og akavede pauser fra scenen efter klapsalver, der ikke altid kommer. Værterne var gode, klipningen tjep og æggende, indslagene både robuste og sjove og talerne effektive. 

I valgkampen 2024 skal der nok komme flere fysiske indslag igen, og sikkert også en eller anden form for fysisk konvent. Mennesker HAR brug for at mødes. Det vil corona ikke ændre på, når først den store sundhedskrise er ovre. Men partierne har klart fået nye våben i deres digitale arsenal. 

Nu må vi se, om Republikanerne er lige så gode. De går i gang i dag.

Biden skal krones

I dag begynder det demokratiske konvent, hvor Joe Biden officielt skal kåres som Demokraternes præsidentkandiddat. 

Normalt ville et enormt messecenter, denne gang i Milwaukee, Wisconsin, være fyldt med demokrater med skumgummihænder, skilte fra hjemstaten og dalende balloner. 

Men det er næppe vejen frem, mens USA lider under coronakrisen - da slet ikke med en 77-årig præsidentkandidat i højrisikogruppen. 

Derfor er demokraternes konvent blevet digitalt og finder sted rundt om i landet og med taler leveret i pixels. Det bliver en nyskabende seance. 

Det er mange år siden, konventer var politisk spændende, og kandidaterne blev fundet i cigarrøgfyldte baglokaler. De seneste årtier har det været et fire dage lang politisk valgmøde, som medierne fandt mere og mere uinteressante at dække. De klassiske konventer kan sagtens være fortid fra nu af. 

Talerne

Taler er der dog nok af hos Demokraterne. Den sidstnævnte hver dag holder dagens hovedtale. Det er tale om enten en Biden eller en Obama, så partiet rækker ud over nostalgi for årene 2009-2017. 

Mandag

• Senator Bernie Sanders (I-VT)
• Senator Catherine Cortez Masto (D-NV)
• Guvernør Andrew Cuomo (D-NY)
• Guvernør Gretchen Whitmer (D-MI)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Jim Clyburn (D-SC) - manden der gav førstehjælp til Joe Bidens valg ved at sikre Biden sejren i primærvalget i South Carolina
• Medlem af Repræsentanternes Hus Bennie Thompson (D-MS)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Gwen Moore (D-WI)
• Tidligere guvernør John Kasich (R-OH) - den eneste republikanske taler på konventet og stærk "never-Trump" republikaner
• Senator Doug Jones (D-AL) - en tragisk skæbne venter ham i Alabama til november, hvor den i partiet populære mand vil tabe stort
• Senator Amy Klobuchar (DFL-MN)
• Tidligere first lady Michelle Obama

Tirsdag

• Tidligere justitsminister Sally Yates
• Senator og leder af Demokraterne i Senatet Chuck Schumer (D-NY)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat i 2004 John Kerry
• Medlem af Repræsentanternes Hus Alexandria Ocasio-Cortez (D-NY)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Lisa Blunt Rochester (D-DE)
• Tidligere præsident Bill Clinton
• Joe Bidens kone, Jill Biden

Onsdag

• Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi (D-CA)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat Hillary Clinton
• Senator Elizabeth Warren (D-MA)
• Guvernør Tony Evers (D-WI)
• Guvernør Michelle Lujan Grisham (D-NM)
• Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Gabrielle Giffords (D-AZ)
• Senator og kommende vicepræsidentkandidat Kamala Harris (D-CA)
• Tidligere præsident Barack Obama

Torsdag

• Senator Cory Booker (D-NJ)
• Guvernør Gavin Newsom (D-CA)
• Borgmester Keisha Lance Bottoms (D-Atlanta)
• Tidligere borgmester Pete Buttigieg (D-South Bend)
• Tidligere borgmester Mike Bloomberg (D-New York City)
• Tidligere præsidentkandidat Andrew Yang
• Senator  Tammy Baldwin (D-WI)
• Senator  Tammy Duckworth (D-IL)
• Senator  Chris Coons (D-DE)
• Joe Biden - der skal levere sin vigtige tale, hvor han endelig får opfyldt sin livslange drøm om at være Demokraternes præsidentkandidat

Stjernestøv

Som det kan ses, er det en lang liste af enten tidligere præsidentkandidater, der skal tages hensyn til. Eller også er der notabiliteter fra svingstater, Demokraterne vil vinde. Eller også rulles voldsomt populære demokrater som Michelle Obama eller Bill Clinton ud for at kaste stjernestøv.

Fire nulevende demokratiske præsidentkandidater er ikke med. Jimmy Carter, Walter Mondale og Michael Dukakis er dog alle ældre og ret svagelige, så der er ingen overraskelse. Men uden coronakrise havde der nok været plads til Al Gore og hans klimavisioner. Det blev der  ikke i år. 

Moderat og midtsøgende

Fire af talerne er farvede personer, og 18 er kvinder. Det er ikke vores bedsteforældres konvent. Samtidig er der imponerende mange moderate demokrater og få venstreorienterede. Bidens strategi for valget tegner tydeligere og tydeligere: Det er den moderate, rolige og midtersøgende vej. Biden er overbevist om, det er det, amerikanerne ønsker efter fire års kaos med Trump.

Står byerne for fald?

Byerne er blevet demokraternes bastion, og også i resten af verden står de venstreorienterede stærkt i byerne, mens den konservative reaktion kommer fra landet. Splittelsen er massiv.

Men måske coronapandemien vil sprede befolkningen ud?

Med hjemmearbejde vil bykernerne skrumpe, for folk skal ikke længere ind på kontorerne. Der er ikke brug for restauranter til frokosterne eller hoteller til de forretningsrejsende. Flere vil blive freelancere og selvstændige, for hvorfor være ansat, når du alligevel aldrig ser kollegerne og har alt kontorudstyr derhjemme? 

Udviklingen kan styrke Demokraterne, fordi deres stærkt koncentrerede vælgere i byerne vil flytte til mindre byer med lavere huslejer. Flere stater bliver dermed svingstater. Der er sådan set ikke tale om en ny udvikling, men blot en accelering af en allerede igangværende udvikling, mener forfatteren.  

Eller - måske vil det slet ingen ting ændre. Forfatteren tager sine forbehold og siger, at udviklingen mod større byer og flere udgifter til services og fornøjelser er megatrends, der har eksisteret i århundreder, pandemier eller ej. 

Trump udskyder ikke valg - mere sandsynligt han trækker sig

De seneste dage er meget politisk debat blevet suget op af Trumps udmelding om, at måske burde amerikanerne udskyde valget på grund af pandemien og præsidentens påståede udfordringer med brevstemmer.

Det blev straks skudt ned af samtlige politiske ledere i Kongressen, også republikanske. Trump trak i land, og der er ingen grund til at bekymre sig. Trump kan IKKE egenhændigt udskyde valget, og det kan det republikanske flertal i Senatet heller ikke.

En mere sandsynlig udgang er faktisk, at Trump trækker sig før valget i november. Det skriver den politiske kommentator John Harris om her. 

Argumenterne er flere.

Hader at tabe - og at være præsident
Trump hader at tabe. Hvis han trækker sig nu og siger, America is great again, så skal han aldrig opleve et valgnederlag. I et år, hvor Texas ser ud til at være i spil, kan det være tillokkende.

Trækker Trump sig, vil det bliver lige så historisk en udmelding som Lyndon B. Johnsons i 1968. Trump elsker at gøre sig selv historisk og smadre status quo.

Han har heller intet politisk program at kæmpe for i en anden valgperiode. Modsat kandidater som Bernie Sanders eller Newt Gingrich har Trump ingen politiske overbevisninger og var i øvrigt demokrat det meste af sit liv. Det Republikanske Parti er blot Trumps middel til at nå målet om at være præsident. Hvorfor kæmpe så hårdt og måske lide et ydmygende nederlag, hvis han alligevel ingen politiske ambitioner har?

Og apropos det politiske håndværk er Trump hverken interesseret i briefinger, rapporter, lobbyisme, møder - eller endog det at tage beslutninger. Så er præsident af Amerikas Forenede Stater et dumt job at have.

Det eneste, Trump har kunne lide ved at være præsident, er valgmøderne, hvor loyale tilhængere tiljubler ham. De er nu fortid på grund af pandemien.

Ivanka 2024? 
Taber han valget stort, bliver Trump ligegyldig, og måske endda tiltalt for diverse forbrydelser i amtstiden. Trækker han sig nu, vil tilhængerne siger, han aldrig tabte og fortsætte støtten. Twitter vil stadig være et magtredskab for Trump. Og måske har han politisk kapital til at hjælpe favoritdatter Ivanka Trump med at blive præsident i 2024...

Hvorfor så egentlig ikke bare stoppe nu, når legen alligevel går så skidt?

De moderate demokrater er bange

I 2018 vandt Demokraterne til manges overraskelse flertallet i Repræsentanternes Hus.

Sejre kom ikke via en bølge af opbakning til en stærkt venstreorienteret dagsorden. Den kom i stedet takket være de mange moderate demokratiske kandidater, som vandt i ellers moderat konservative distrikter.

En af de kandidater er Elissa Slotkin fra Michigan, som Politico vil følge gennem valgkampen. Første del af serien er her. 

Hun er gårdejer, tidligere CIA-ekspert og før valget i 2018 udtrykte hun reelt ingen politiske holdninger. Flere af hendes venner skrev bekymret til hende, da hun på Facebook offentliggjorde sit kandidatur. Var hun blevet hacket?

Hun passer perfekt til distriktet og gik til valg på smør på brøddet-temaer som sundhedsforsikring og arbejdspladser. Derimod ville hun ikke være del af krigen mod Donald Trump eller den identitetspolitiske fløj hos Demokraterne.

Men det har været svært. Hun endte med at være del af rigsretssagen mod Trump og stemte for hans afsættelse. Hun har også stærkt kritiseret Trumps vattede reaktion på, at Rusland giver dusører for døde amerikanske soldater.

Vil det gå godt i et distrikt, der med 7 % flertal stemte for Donald J. Trump i 2016? Det finder vi snart ud af. Men Slotkin er bekymret. 

Demokraterne samler sig bag Biden

I 2016 vandt Donald J. Trump delstaterne Michigan med 10.704 stemmer og Wisconsin med 22.177 stemmer. I de samme delstater fik den grønne kandidat Jill Stein 51.463 stemmer i Michigan og 31.006 stemmer i Wisconsin. Havde Hillary Clinton fået bare en del af de stemmer, havde hun vundet de to stater

Mange af Steins stemmer var utilfredse Bernie Sanders-stemmer, der nægtede at stemme på Hillary Clinton. Enten fordi de afskyede hende, eller mere sandsynligt at de følte sig snydt og ikke ville støtte establishment-kandidaten Clinton.

Vil den samme mængde protestvælgere spænde ben for Joe Biden i 2020? Mange frygter det, men frygten er overdrevet.

Uanset hvem demokratiske vælgere stemte på i primærvalget, støtter de i massiv grad Biden. 87 % af Sanders' vælgere har eksempelvis valgt at støtte Biden. 4 % er underligt nok gået til Donald Trump, mens 8 % vil støtte en tredje kandidat. I øvrigt har tidligere højtplacerede dele af Sanders' valgstab netop meddelt, de vil lave en super PAC, der skal få Sanders' latinostøtter til at bakke op om Biden.

Build back better

Med de venstreorienterede vælgere bag sig, er Bidens nuværende strategi med at bevæge sig svagt mod centrum det rette valg. Han forsøger at få nogle af de arbejdervælgere tilbage, der forlod partiet i 2016.

Det sker med en økonomisk plan,  der blandt andet lover regeringsordrer på 400 milliarder dollars til amerikanske produkter, og kravene til, hvornår et produkt er "Made in America" skal strammes op. Biden udtrykte støtte til fagforeninger og lover, at ikke alle Trumps nye toldsatser bare skal afskaffes fra dag ét. Der er også godbidder til de venstreorienterede. 300 milliarder dollars skal investeres i klimateknologi, bioteknologi og kunstig intelligens.

At pakken så har fået det skrækkelige navn "Build Back Better" er en helt anden ting...men der er da alliteration.

De evangeliske vælgere holder fast ved ukristne Trump

For et halvt års tid siden havde bloggen et indlæg om, at nu forlod de evangeliske vælgere snart den mest u-kristne præsident siden den åbent deistiske Thomas Jefferson.

Men nej - forfatteren tager fejl. 82 % af de hvide, evangeliske vælgere vil stadig stemme på Donald J. Trump. 

Vi må konkludere, præsidenten kunne tage en bibel, trampe på den i en mudderpøl og banke nogle ihjel med bogen på en åben gade, og de evangeliske ville stadig stå bag Trump. Det må også konkluderes, politik tilsyneladende trumfer religion hos disse vælgere, der ellers påstår Jesus' budskab om tilgivelse og mildhed står centralt.

Donald J. Trump fører også med 15 procentpoint blandt hvide katolske vælgere. Det vil sige disse vælgere foretrækker Trump frem for Joe Biden, der rent faktisk er en dybt troende katolik. Bevares, Biden støtter retten til abort, men det gjorde Trump nu også, indtil han igen blev republikaner kort før valget i 2012.

De hvide evangeliske vælgere er den helt sikre base for Trump, som han ikke må miste, hvis han skal genvælges. Bare uheldigt for ham, at der dog er lidt skred i sagerne. I april syntes 78 % af dem godt om hans embedsførelse. Nu er der 72 %. Men som sagt har han stadig 82 % af deres stemmer.

Kælder-kampagnen virker

Joe Bidens valgkamp har fået øgenavnet "bunker-kampagnen" eller "kælder-kampagnen."

Biden sidder hjemme i sin kælder i Delaware og kaster videoer ud. Når han går ud i det offentlige, er det med maske og begrænset rejseaktivitet i bedste Covid-19-stil.

Vil det virke?, spørger de politiske nørder.

For over hundrede år siden var veranda-valgkampe standarden. Her mødte tilhængere af præsidentkandidaterne op ved deres hjem og fik en tale og en fest med. Kandidaten rejste ikke rundt i landet. Det var under hans værdighed.

Siden fik vi de store valgturneer og valgmøder, kulminerende med Donald Trumps diktator-lignende hyldestmøder.

Politik er dog en resultatorienteret forretning, og Joe Biden leverer resultaterne, viser meningsmålingerne. Det begejstrer Demokraterne. 

Strategi vs. mavefornemmelser
Som talsperson for kampagnen T.J. Ducklo siger:

“Since Joe Biden got in this race 14 months ago, he has offered a consistent vision for where this country needs to go and a clear contrast with Donald Trump on how he will get us there. You see it not just in how Vice President Biden speaks — offering a vision to unite this country, rather than Donald Trump's divisive and erratic behavior — but in how he acts. Unlike Donald Trump, our campaign isn't going to put our supporters in grave danger just because rallies are fun. We are campaigning aggressively, but smartly.”

Budskabet er klart: Hvem ønsker du i det Hvide Hus efter fire års kaos? En der leder efter maven, er brutal i sprog og opførsel, uden strategi og elsker de store, men i pandemier farlige møder? Eller en, der er afbalanceret, strategisk, rolig og omfavner normalitet?

Demokraterne mener, de har fundet det valg, amerikanerne foretrækker. Og meningsmålingerne giver lige nu partiet ret, også hvad angår Covid-19. For fortsætter sundhedskrisen, hvem vil amerikanerne så have til at styre landet og med hvilken ledelsesstil?

Og når Trump samtidig formår at skabe den ene krise for sig selv efter den anden, ser Biden og demokraterne intet behov for at slå på manden på valgmøder. Det klarer han så fint selv.

Tossernes parade

Der er kamp om de 435 pladser i Repræsentanternes Hus og 35 pladser i Senatet, og hver post kan give alt fra 0 til 15 kandidater fra hvert parti i primærvalgene. Det betyder alt andet lige, at tosser ryger igennem systemet fra tid til anden.

Demokraterne har været uheldige i Nebraska med deres senatorkandidat. Chris Janicek bager til daglig cupcakes, men i sin valgkamp bruger han også tid til at skrive til de kvindelige dele af sin valgstab, hvilke seksuelle eventyr han vil udføre med dem. Til fester er han stor fan af jokes om sorte og andre racer.

Demokraterne har fjernet enhver finansiel og logistik støtte, men uanset hvad har det ingen betydning. Republikaneren Ben Sasse vinder stort, uanset hvem Demokraterne stiller med. Nu må partiet så bare leve med generel ydmygelse på grund af den liderlige bagermester.


Republikanerne hygger med Marjorie Taylor Greene, der dog lige skal vinde et primærvalg i GA-14, et valgdistrikt i Georgia der er 27 procentpoint mere republikansk end demokratisk. Den republikanske kandidat vinder altså her, men Republikanerne ønsker næppe Greene i Kongressen. Hun har aldrig mødt en konspirationsteori, hun ikke kan lide og er storfan af islamofobi, racisme og anti-semitisme.

Opbakning til statuer af konføderationens helte er hendes store valgkampstema. Hun mener, CSA-statuerne burde gøre alle sorte stolte. Det må siges at være et ledigt standpunkt i 2020.

Ingen oberst Trump i spidsen for USA

At emnet overhovedet er blevet diskuteret, siger meget om, hvor USA og det amerikanske eksperiment med demokrati befinder sig. Men mange har debatteret, om Trump mon vil gå af efter et valgnederlag, eller vil han med støtte fra politi, de amerikanske væbnede styrker og militser holde sig ved magten?

Svaret må være, at det kommer ikke til at ske. De amerikanske forsvarsstyrker er simpelthen så indgroet i den demokratiske tradition, at de aldrig vil kuppe sig til magten endsige støtte et kup. 

Vi har tilmed fået eksplicitte beviser for det den seneste tid. 

Forsvarsminister Mark Esper, der bestemt ikke huer Trump med hans ordentlighed og selvstændighed, vil undersøge, hvad det skete, da Nationalgarden pludselig blev indsat i Washington D.C.

Generalstabschef Mark Milley har fortrudt, at han fulgtes med Trump til hans PR-stunt i en kirke, mens Milley var iført militæruniform.

Og 500 tidligere studenter og militære ledere fra West Point tager skarp afstand fra tanken om militæret som Trumps forlængede arm:

"The abhorrent murder of George Floyd has inspired millions to protest police brutality and the persistence of racism. Sadly, the government has threatened to use the Army in which you serve as a weapon against fellow Americans engaging in these legitimate protests. Worse, military leaders, who took the same oath you take today, have participated in politically charged events. The principle of civilian control is central to the military profession. But that principle does not imply blind obedience. Politicization of the Armed Forces puts at risk the bond of trust between the American military and American society. Should this trust be ruptured, the damage to the nation would be incalculable. America needs your leadership."

Højest profilerede BZ'er

Kort og godt: Går Trump efter et valgnederlag ikke af 20. januar 2021, bliver han ganske simpelt USA's højest profilerede BZ'er, og Secret Service vil fysisk fjerne ham fra Det Hvide Hus. Den ydmygelse ønsker Trump næppe, og derfor fortalte han da også Fox News forleden, at han vil forlade posten, hvis han taber. 

Men igen - at præsidenten overhovedet behøver at udtale sig om sligt, siger meget om, hvor splittet og dysfunktionelt USA er lige nu. 

Tag på valgmandstur gennem de 50 delstater

Hjemmesiden 270towin.com har lanceret en herlig nørdet gennemgang af alle 50 amerikanske delstater ved valget, deres valghistorie og hvorfor staterne stemmer, som de gør. Der er vidunderlig baggrund og god paratviden at hente i hele gennemgangen, der begynder med de mest sikre valgmandsstemmer - Washington D.C, hvor Demokraterne altid vinder med Saddam Husseinske stemmetal på over 90 % af stemmerne.

Herfra går vi til Wyoming og West Virginia - hvor Republikanerne står stærkest - og så videre og så videre. Alle stater er ikke klar med beskrivelse endnu. Kortet bliver jævnlig opdateret med én stat mere hver uge frem til valget i november.

Hop med i dag og tag to stater hver uge - så burde du kunne nå det.

https://www.270towin.com/news/2019/11/18/the-road-to-270-washington-dc_900.html

Kernevælgerne er fundamentet

Den gængse opfattelse af valgkampe er, det gælder om at hive nye vælgere ind i folden med gode argumenter og skarpe pointer.

Men mere end nogensinde før gælder det i USA om at aktivere ens kernevælgere. Både Trump- og Biden-kampagnen erkender, antallet af svingvælgere i år måske er 5 procent. I 2016 var det 21 procent måneden før valget.

Republikanerne i almindelighed og Trump i særdeleshed er længe gået efter at aktivere allerede overbevist republikanere ved at hive abortmodstandere, våbentilhængere og kirkegængere til valgstederne, mens partiet forsøger at forhindre unge, sorte og så videre i at stemme.

Biden-kampagnen har erkendt, det nok også gælder om at få kernevælgerne ud at stemme i stedet for at overbevise Trump-vælgere om at stemme på Biden. Det bliver sværere for Demokraterne, for fattige med timelønnet arbejde - demokratiske kernevælgere - har nu engang sværere ved at tage fri for at stemme end pensionerede, velhavende hvide i Wyoming.

Udviklingen med færre svingvælgere kan også give endnu mere beskidte valgkampe. Der er ingen grund til at behandle modparten pænt, hvis målet ikke er at få vælgere til at skifte side. Her gælder det i stedet om at være så brutal som mulig, så vrede , frygt og had hos egne vælgere får dem af sted på valgdagen.

Sherif-stjerne på 87 kæmper videre

Sheriffen Joe Arpaio blev vidt berygtet i Arizona for at tvinge fanger til at gå i pink undertøj, rense vejrabatter iført lænker og for åben raceopdeling i sit arbejde med kriminalitet. Han blev også berygtet for de utallige retssager, han førte Maricopa County ind i, for at bruge 100 millioner dollars på andre måder, end skatteborgerne havde givet lov til - og for stærkt at gå ind for Trump i et i stigende grad demokratisk område.

Det blev ikke ved med at gå godt for for Arpaio, der tabte valget som sheriff med næsten 13 procentpoint i 2016 til en demokrat.

Siden blev Arpaio dømt for foragt for retten, men blev kontroversielt benådet af præsident Trump. Og i 2018 forsøgte han så at blive senatskandidat, men tabte primærvalget.

Den 87-årige Arpaio giver dog ikke sådan op. Nu stiller han op til sit gamle job som sheriff, men skal dog lige gennem et republikansk primærvalg først. Uanset hvad er Demokraterne dog begejstrede. 

Men Arpaio som kandidat er der nemlig mange stemmer at hente for Demokraterne hos vælgere, der ellers ikke ville have stemt- simpelthen fordi han er så polariserende.

Fyret læge anklager Trump-regeringen for corona-fiasko

Dr. Rick Bright ledte en styrelse, der stod i spidsen for USA's indsats mod corona-pandemien. Men Bright sagde sandheden for ofte til pressen, og præsident Trump sparkede ham ud. Bright indgav straks en whistleblower-erklæring og allerede i sidste uge udtalte han sig foran Kongressen.

Det gav fem store konklusioner

• Trumps regering var fuldstændigt uforberedt over for pandemien
• Regeringen ignorerede flere advarsler og kunne have nået at forberede sig
• Donald Trump vil undvære testfasen for medicin, der måske/måske ikke kan behandle Covid-19 som  hydroxychloroquine 
• Det er bestemt ikke sikkert, der kommer en vaccine inden for de næste 12-18 måneder
• Ingen i regeringen leder reelt indsatsen mod pandemien. Beslutningerne er spredt ud hos mange individer med de udfordringer, det giver 

En kilde mister altid nogen troværdighed, når han lige er blevet fyret af dem, han udtaler sig imod. Det slog Republikanerne da også meget på i deres spørgsmål til Bright, og derudover kritiserede Republikanerne Demokraterne for overhovedet at spilde tid på sådan en høring midt under pandemien. Til gengæld var der meget lidt diskussion om substansen fra Republikanerne, som ikke tog stilling til Brights pointer.

Sørge-succes og dødsstjerne-død

For nogle går det godt i den virale SoMe-verden. For andre skidt.

The Lincoln Project er en gruppe republikanere, der er godt trætte af Donald J. Trump og drømmer om partiet, som det var under Eisenhower og Ford. De lavede reklamen "Mourning in America," som klarede sig ganske fint på YouTube.




Den klarede sig dog endnu bedre, da præsidenten valgte at gå amok over den. Det førte til voldsomt mange pengedonationer til gruppen, der nu har fået råd til at lave reklamer vendt mod nogle af Trumps udsatte allierede i Senatet.



Efter disse omgange må sejren siges at gå til The Lincoln Project, omend retorikken i ovenstående reklame næppe ville gøre sig i en dansk kontekst.

Men Trump-kampagnen vil ikke stå tilbage - Dødsstjernen vil snart ramme Joe Biden, lød det fra Trumps kampagneleder Brad Parscale.

For nearly three years we have been building a juggernaut campaign (Death Star). It is firing on all cylinders. Data, Digital, TV, Political, Surrogates, Coalitions, etc.

In a few days we start pressing FIRE for the first time. pic.twitter.com/aJgCNfx1m0

— Brad Parscale - Download our Trump 2020 App today! (@parscale) May 7, 2020

Som det ses i kommentarfeltet, undrer mange sig over, om Trumps folk overhovedet har set Star Wars. Dødsstjernen er et imponerende våben, men det bliver ødelagt af  heltemodige oprørere, og imperiet kollapser. Det er vel næppe det budskab, Trump vil ud med? Her må vi sige, dødsstjerne-dramaet tabte i SoMe-land.

Corona-målinger får Trump til at true kampagneleder med retssag

49 %. 47 %.  46 %. 45 %. 40 %.

Sådan ser fem meningsmålinger ud for Donald J. Trump i svingstaten North Carolina. Det første tal er fra begyndelsen af april. Det sidste er fra slutningen.

Hvad kan grunden til denne rutsjebanetur dog være?

Gamle målinger
En oplagt forklaring vil være, vi her ser en "corona-måling." Amerikanerne er bestemt ikke imponerede af præsidentens krisehåndtering endsige hans forslag om at indtage desinficerende midler for at bekæmpe pandemiens fodsoldater, viruspartiklerne.

I en anden svingstat som Iowa fører Trump dog stadig med 51 % mod 41 % til Joe Biden.

Det burde vel højne humøret hos Trump?

Nej. I sidste uge gik Trump amok på sin kampagneleder, Brad Parscale, og truede endda med at anlægge retssag mod ham. 

Hvad den retssag skulle gå ud på, står ikke klart.

Interne rædselstal
Hvad der står klart er, at Trump fik en bunke interne målinger, der viser, det ikke kun er North Carolina det står slemt til i. De gode tal i Iowa skyldes, den sidste offentlige meningsmåling herfra er fra 5. marts.

Trump mener, han med sin krisehåndtering burde ligge på de popularitetstal, som George H. W. Bush havde lige efter Golfkrigen - 89 %!

Det er amerikanerne imidlertid ikke enig i, og Trump raser og føler sig presset.

Valgaftenen 2020 kan vare flere uger

Normalt er amerikanske valgaftener lækkerbiskener for nørderne: Burgere, pølser, Coca-Cola og Budweiser (samt måske en Papst Blue Ribbon til hipsterne) bliver konsumeret, resultaterne ruller ind fra øst mod vest, og sent om natten dansk tid er afgørelsen klar.

Det var sådan, jeg oplevede valgaftenen i 2016 på Vega i København. En begejstret ambassadør Rufus Gifford åbnede festen og så frem til Hillary Clintons sejr. Da resultaterne i Michigan og North Carolina begyndte af aftegne sig, fik jeg sagt til en ven "Hvad fanden?! Trump kan sgu vinde!" Gifford luskede hjem.

Intet livedrama
Men det live-drama er vi ikke garanteret at få i år.

Mange stater udvider lige nu mulighederne for at brevstemme på grund af coronakrisen. Men de brevstemmer bliver ikke nødvendigvis talt op på valgdagen, hvis reglerne siger, brevet bare skal være postet på valgdagen. Måske går der reelt flere uger, før alle breve er registreret.

En ting er selve brevforsendelsen. En anden er optællingen. Brevtællingsmaskiner skal opsættes, massive mængder kuverter skal indkøbes og sendes ud, frivillige skal trænes. Men vigtigst af alt skal politikere og myndigheder allerede nu sige, at valgets afgørelse kan trække ud, og det er der gode forklaringer på.

Gær til konspirationsteorier
Ved befolkningen ikke det på valgdagen, vil konspirationsteorierne - særligt på den tabende side- tage fart, utvivlsomt styrket af udtalelser fra den nuværende besidder af Det Hvide Hus.

Skaden på amerikansk demokrati - og jublen i Moskva og Beijing - over en sådan udvikling vil være massiv.

To aldrende herrer skal føre digital valgkamp

I øjeblikket er det vel nemmest at sige, at der er to slags job i USA og i verden: De, der kan gøres hjemmefra med alle de fordele, det medfører. Og de, der ikke kan - med risiko for smitte eller endnu større risiko for fyring til følge.

At være præsidentkandidat har typisk aldrig været et job, du kunne gøre hjemmefra - i hvert fald ikke siden de cigarrøg-tunge baglokaler, hvor kandidaterne blev valgt, forsvandt ud af historien.

Coronakrisen skaber betydelige udfordringer for præsidentkandidaterne Joe Biden og Donald Trump. Den helt klassiske valgkamp med valgmøder med tusindvis af deltagere og kys til babyer er helt udelukket, i hvert fald henover sommeren og med stor sandsynlighed frem til november 2020.

Absolut ikke digitalt indfødte
Dermed skal to absolut ikke digitalt indfødte finde ud af at udkæmpe det, der måske bliver den første næsten rent digitale valgkamp i verdenshistorien.

Mange har allerede rystet overbærende på hovedet, når Joe Biden uinspirerende laver videoer fra hans stue.

Her har Donald Trump et forspring, idet han som præsident er på tv i tide og utide. Han formår dog at gøre tv-stationerne vrede, fordi han drejer de daglige coronakrise-pressemøder over i valgkampsudtalelser eller deciderede video, der lovpriser hans håndtering af coronakrisen. Nogle tv-stationer går simpelthen over til kommentatorer, når Trump eller vicepræsident Mike Pence taler. Stationerne sender så kun fra pressemøderne, når læger og embedsmænd udtaler sig.

Konventer som virus-petriskåle
En stor udfordring bliver de traditionsrige partikonventer, hvor Biden og Trump skal kåres.

Normalt er partiernes konventer fyldt med balloner, taler, mennesker i mærkelige hatte og generelt politisk nørderi. Det er her, kandidaterne satser på at få masser af tv-dækning og geniale klip til tv-reklamerne, når partierne hylder deres kandidater.

 I år vil konventerne være større petriskåle for corona end krydstogtskibe.

Demokraterne har allerede udskudt deres konvent i Milwaukee fra juli til august, kun en uge før Republikanernes. Og vicepræsident Joe Biden har vendt muligheden af at gøre hele konventet digitalt.

Om Donald Trump kan sige nej til at lade sig hylde af jublende tilhængere, mens han udgyder sine tankestrømme, er nok usikkert. Men med tanke på Republikanernes noget højere gennemsnitsalder er det en farlig strategi. Og nægter han at aflyse, mens Demokraterne måske har holdt et digitalt konvent, vil det se meget skidt ud, hvis de republikanske partisoldater få uger efter konventet må på sygehuset med covid-19. Og de selvsamme partisoldater vil jo så i øvrigt næppe bruge oktober og november på at ringe på dørklokker og dele foldere ud.

Biden og Trump skal kæmpe i syv stater

Medmindre de to kandidater bliver fældet af Covid-19, bliver årets præsidentvalg 2020 valget mellem Joe Biden for Demokraterne eller Donald J. Trump fra Republikanerne.

Men for de fleste amerikanere er valget afgjort. De bor nemlig i de 43 stater, hvor vi allerede kender vinderen.

Selv om Joe Biden dør og bliver erstattet af en kaktus, vil Californien, Vermont og New Jersey stemmer for denne kaktus, så længe der er et (D) for Demokraterne ud for dens navn.

Så længe der er et republikansk (R) ud for Donald Trump på stemmesedlerne, vil Utah, Mississippi og West Virginia stemme for Trump - og det er ligegyldigt, om han så hver dag op til valget stikker fingrene op i kvinders kønsdele.

Syv stater betyder noget
På nuværende tidspunkt er der reelt kun syv stater, hvor der er usikkerhed om udfaldet. Og dermed er det her, spændingen, pengene og dramaet samler sig.

Det er Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina, Georgia og Florida.

Florida og Wisconsin er gamle kendinge i svingstat-flokken. Særligt Florida har længe været og forbliver "The Mother of all Swing States" med 29 valgmandsstemmer.

"Den blå mur"
Pennsylvania og Michigan har siden 1992 været sikre demokratiske stater og blev set som Demokraternes "blå mur," der ville holde Republikanerne fra Det Hvide Hus. Men højest overraskende vandt Trump dem begge i 2016. Staterne er helt uundværlige for begge kandidater.

Derimod er Demokraterne på offensiven i North Carolina, Georgia og Arizona. De to sidstnævnte er ikke vundet af Demokraterne i umindelige tider, mens North Carolina blev vundet af Barack Obama i 2008. I Georgia vil en stor sort vælgerbefolkning bakke stærkt op om Biden, og med en sund økonomi og mange unge er Georgia i stigende grad ved at være en sydstat, der ikke er republikansk bastion. Bliver 2020 året, hvor Demokraterne  kan vinde den? Også North Carolina er med en stærk it-sektor i stigende grad  en stat, hvor venstreorienterede programmører og datanørder sætte dagsordenen.

Virginia er blå - Ohio er rød
Derimod er gamle svingstat-kendinge som Virginia, New Hampshire, Missouri og Ohio ude af gamet. De første to har de seneste år udviklet sig til sikre demokratiske stater. Det samme gør sig gældende med modsat fortegn for de to sidstnævnte. Virginia er især blevet demokratisk, fordi vældigt mange føderale ansatte fra Washington D.C. er flyttet til staten med deres venstreorienterede holdninger. I Ohio har de mange fabriksarbejdere og amerikanere uden længere uddannelse vendt sig fra det klassiske arbejderparti Demokraterne og er i vrede gået til Trump.

Med 18 valgmandsstemmer er Ohio en god fjer i hatten for Republikanerne. Virginia står for 13 valgmandsstemmer, Missouri 10 og New Hampshire leverer 4. Dermed vinder Republikanerne umiddelbart på den nye fastlåsning i de fire stater.

Senatsvalgene i Arizona, North Caroline og Georgia
Tre af de nævnte stater er der i øvrigt ligeledes usikre senatsvalg i, og de bliver dermed særligt vigtige. For kontrollerer Biden eller Trump ikke Senatet, får de meget lidt af deres politik gennemført, endsige udnævnt og godkendt ministre eller dommere. De tre stater er Arizona, North Carolina og Georgia.

Dom gør nærmest præsidenten enevældig

Mens coronakrisen ligger verden ned, skete en af de måske største politiske begivenheder i USA ubemærket for en måneds tid siden.

Stævninger duer ikke
Den amerikanske appeldomstol for D.C. afgjorde, at Det Hvide Hus' advokat Don McGahn ikke behøver at adlyde en stævning fra Kongressen. Demokraterne i Repræsentanternes Hus havde stævnet ham, fordi de gerne ville have at vide, hvad han fortalte undersøgeren Robert Mueller i sin tid.

Dommen, afsagt med stemmerne 2-1, siger, at det ikke er op til den dømmende magt at afgøre en kamp mellem den udøvende og den lovgivende magt. Det vil mange nok være uenig i, men dommen er afsagt.

I dommens præmisser står, at Kongressen i stedet for at tvinge et fremmøde frem via retssystemet kan forhandle med præsidenten om at få hans medarbejdere til at udtale sig. Eller også kan Kongressen fjerne finanser fra præsidenten, forhindre udnævnelser - eller lave rigsretssager.

Nuvel - men det tyder på, de veje er svære at gå, når præsidentens parti kontrollerer Senatet og gør alt, hvad præsidenten siger.

Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes
Retssagen er nu anket til Højesteret, hvor alt arbejde i øvrigt er gået i stå i coronakrisen.

Bakker Højesteret en eller anden gang dommen op, har Kongressen reelt mistet retten til at stævne folk for altid. Dermed kan Repræsentanternes Hus aldrig mere efterforske en præsident, selv ikke når Huset tror, præsidenten har begået en handling, der kræver rigsretssag.

Det er næppe, hvad skribenterne af forfatningen regnede med. De så klart Kongressen som den vigtigste del af den amerikanske regering. Det var kun her, retten til at vedtage love, udskrive skatter, fordele penge, indføre told og forhandle traktater med fremmede lande lå. Præsidentens opgave var udelukkende at udføre Kongressens valg.

Mister Kongressen retten til at kontrollere præsidenten, vil Kongressen fremover være en skygge af sig selv. Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes. 

Præsidentens navn på corona-kommunikation
I øvrigt skal I da ikke helt slippe for en coronakrise-nyhed. Den altid PR-orienterede præsident Donald J. Trump har fundet et stort fokusområde i krisen. Er det at sikre nok respiratorer? Er det at få skabt et "Manhattan Project" for vaccineforskning?

Nej.

Det er derimod at sikre, at det bliver Trumps underskrift, der står på de hundreder af millioner af checks, der er på vej til amerikanerne som helikopterpenge under coronakrisen. 

Og da det amerikanske svar på seruminstituttet, CDC, sendte et postkort ud med gode råd, var det under overskriften "President Trump's Coronavirus Guidelines For America."

Arbejdsløsheds-mareridt - grafer nærmest eksploderer

At coronakrisen udover en sundhedskrise også er den måske største økonomiske krise i moderne historie - endda større end både finanskrisen og den store depression - fik vi syn for sagn for i dag.

Antallet af amerikanere, der søger understøttelse, steg til 3,3 millioner i denne uge. Det er langt den største stigning på så kort tid nogensinde og ser helt vildt ud på en graf. Selv finanskrisen ligner blot et lille hop grafisk.

A record 3.3 million Americans file for unemployment benefits as the coronavirus takes a toll on the economy: https://t.co/zsUx5YVqZG pic.twitter.com/gI6aehLFBF

— USA TODAY Graphics (@usatgraphics) March 27, 2020

Det økonomiske efterspil kan meget vel blive så dyrt, vi simpelthen ikke kan forstå det nu. Og på kort sigt er det da også sundhedskrisen, det gælder.

Her har Donald Trump fået meget kritik for at fyre dele af det amerikanske antivirus-beredskab. Angiveligt med det argument, at han som forretningsmand ikke vil betale folk, der ikke laver noget.

På et pressemøde afviste han, det forholdt sig sådan. Men desværre for ham kunne journalister hurtigt grave forholdsvis friske videoklip fra februar 2020 frem, hvor han faktisk er stolt af nedskæringerne.

Sådan fusede "The Bern" ud

Bernie Sanders er stadig med i kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat. Rent matematisk kan han stadig vinde. Så skal han have 62 % af stemmerne i alle tilbageværende primærvalg. Det får han ikke. Joe Biden bliver Demokraternes præsidentkandidat - hvis Biden ellers overlever coronakrisen...

Hvordan kunne det gå så galt for Sanders? Det dykker The New York Times ned i ved at tale med mange kilder blandt Sanders' valgstab. Se artiklen her. 

En kort opsummering er:

• Sanders gjorde aldrig noget for at udvide sin base udover unge og stærkt venstreorienterede. Han forsøgte ikke at nå sorte vælgere, latinoer eller moderate demokrater. Sidstnævnte angreb han tværtimod igen og igen for at underminere ham og hans politik. Det er ikke måden at tiltrække dem som vælgere.
• Sanders' ansatte brugte nogle gange mere tid på office politics, territorialkampe og uenigheder end på valgkamp. Kun to personer kunne reelt træffe beslutninger: Sanders selv eller Sanders' kone.
• Sanders kunne ikke få sig selv til at kritisere Biden, fordi ægteparret Sanders kan lide Biden personligt.
• Sanders rakte ikke nok ud til andre politikere for at skabe alliancer. Sanders får værdifuld opbakning fra venstrefløjsikonet og stjerneskuddet Alexandria Ocasio-Cortez. Men det var Ocasio-Cortez' rådgivere, der måtte tag fat i Sanders' rådgivere for at få ham til at tage kontakt til Ocasio-Cortez. Det var slemt nok for Biden at gøre med en med samme politiske værdier som ham. Han kunne ikke få sig selv til at gøre det med moderate demokrater.
• Før valget i South Carolina var Sanders så sikker på sin sejr, at han førte valgkamp i Massachussets og Minnesota for at tvinge Elizabeth Warren og Amy Klobuchar ud. I stedet tabte han begge stater. På sin vej meget lig Hillary Clinton, der i 2016 brugte en del tid i Georgia og North Carolina og ingen tid i Michigan eller Pennsylvania. Hun endte med at tabe alle fire stater. 

Sanders og nogle af hans støtter mener selv, at sammenbruddet skyldes, at flere demokrater trak sig kort efter valget i South Carolina. De moderate rottede sig sammen mod ham. Som han sagde til ABC News forleden:

"What the establishment wanted was to make sure that people coalesced around Biden and try to defeat me."

Igen får alle andre end ham selv skylden. Og nej, han er ikke selv skyld i hele nederlaget. Men meget af forklaringen ligger der. 

Trump, Biden, Brostrøm og Corona-krise-kommunikation

I Danmark kender rosen af Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms evner som kommunikator ingen grænser: Han er en helt, og alle bør lytte til ham og følge ham.

Nuvel - kommunikationsmæssigt håndterer han det godt. Men det er trods alt kun en håndfuld uger siden, han erklærede, Corona ingen større trussel var for Danmark. Ingen kunne vide udviklingen. Men medierne har al ret til at stille eksperterne kritiske spørgsmål. Eksperterne er ikke guder.

Det er ingen tvivl om, det er Danmarks- og verdenshistorie på allerhøjeste niveau, vi står i nu. Krisen vil have enorm betydning for vores liv på kort sigt samt massiv økonomisk betydning på mindst mellemlang sagt. Og hvad med den poltiske betydning på lang sigt? På den anden side af krisen vil vi evaluere i årevis: Håndterede vi det godt nok? Gik vi for mildt frem - eller alt for hårdt?

Det måske vigtigste spørgsmål bliver nok, hvilken præcedens det sætter for vestlige demokratier, at det er så forholdsvis let at sætte demokratiske rettigheder ud af spil. Det kan blive en meget farlig inspiration i fremtiden.

Sundhedskommunikationen er kommet op på højeste klinge i disse uger - også på højest niveau af amerikansk politik.

Donald Trump kom med sin Corona-tale:



Talen fik sådanne overskrifter med sig:

• Margaret Carlson, New York Daily News: Diagnosis: incompetence: Trump's Oval Office speech on coronavirus
• David Smith, The Guardian (UK): "He's gonna get us all killed": sense of unease after Trump coronavirus speech
• Peter Bergen, CNN: Trump's coronavirus speech was a disaster
• Max Boot, Washington Post: Who could have predicted Trump would be such a bad crisis manager? Everyone, actually.

Dagen efter kom tidligere vicepræsident og med stor sandsynlighed den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden med sin Corona-tale:



Det gav disse overskrifter::

• David Gergen, CNN: In speech, Biden shows how a normal president responds in crisis
• Jennifer Rubin, Washington Post: Joe Biden already sounds as if he's the president
• Tim Murphy, Mother Jones: Joe Biden's Coronavirus Speech Was Everything Trump's Wasn't
• Jason Easley, PoliticusUSA: Even Republicans Praise Biden's Coronavirus Speech As Presidential

Så er anmeldelserne vist meget enige. Af de tre nævnte mænd i teksten herover mestrer Søren Brostrøm og Joe Biden sundheds-krisekommunikation på allerhøjeste niveau. Donald Trump gør ikke. Men som Max Boot fra Washington Posts jo også skriver i avisens  overskrift : "Who could have predicted Trump would be such a bad crisis manager? Everyone, actually."

Om de to godt op i 70'erne-mænd så i øvrigt kommer igennem Corona-krisen er jo en helt anden sag...

Biden overrasker stort

Pludselig skurrede gearkassen i Bernie Sanders' valgmaskine. Supertirsdagen så ud som den dag, hvor hans valgkamp ville skifte direkte fra 3. til 5. gear i kampen for at blive Demokraternes præsidentkandidat. For en uge siden stod han til at høste flere hundrede delegerede mere end de nærmeste modkandidater. Efter tirsdagen ville alle skulle forsøge at fange ham.

Så vandt Joe Biden overraskende stort i South Caroline. Og som en næsten endnu større overraskelse trak både Pete Buttigieg og Amy Klobuchar sig som præsidenkandidater før Supertirsdagen og gav deres støtte til Biden.

Meningsmålingerne viste nu en klart opadgående kurve før Supertirsdagen for Joe Biden, og panikken hos Sanders tog til. En så hurtig samling af demokraternes moderate fløj havde strategerne ikke forudset.

Tsunami

Den opadgående kurve viste sig at være en tsunami. Biden vinder i 10 ud af 14 stater og får et flertal af delegerede med sig. Det havde ingen regnet med for bare få dage siden. Biden er nu klar favorit til at skulle udfordre Donald Trump. Om det så bliver Burisma og Hunter frem for e-mails og Benghazi, der fælder demokraten i 2020, må vi vente og se.

Tsunamiens styrke blev understreget af resultatet i Massachussets, en stat alle regnede med delstatens indfødte senator, Elizabeth Warren, ville vinde. Men i den ellers meget venstreorienterede stat blev Sanders nummer to og en meget overraskende førsteplads gik til Biden. Warren blev nummer tre.

Biden havde aldrig besøgt delstaten eller brugt så meget som en dollar i den. Meget imponerende og en massiv bét for Warren, der nu må overveje fremtiden. Og hun behøver ikke vælge at kaste sin støtte på Sanders. Til gengæld for løfter fra Biden kan hun vælge at cementere hans forspring.

Også i Texas kunne Biden notere sig en meget overraskende sejr. 

Michael Bloomberg fik fem delegerede med sig, de fire fra Amerikansk Samoa. Det var i øvrigt et caucus med i alt 351 deltagere, så Bloombergs sejr her baserer sig på 175 stemmer. Han har brugt 500 millioner dollars, så med et prisskilt på 100 millioner dollars for hver delegeret var der ingen vej frem for ham. Han har netop trukket sig og støtter Biden. Bloomberg har sagt, hans største mål er at sikre, at Trump kun får en periode. Bloomberg kan nu kaste milliarder af dollars ind i Bidens valgkamp, enten direkte eller inddirekte.

En uge er lang tid 

Kun i endnu mere venstreorienterede Californien tog Sanders en betydelig sejr.

Interessant nok er det i Colorado og Californien, Bernie Sanders’ to største sejre, at der var flest brevstemmer. Altså har mange stemt før Bidens store sejr i South Carolina og før Buttigieg, Klobuchar (og tidligere præsidentkandidat og daværende demokratisk stjerneskud Beto O’Rourke, i øvrigt) støttede op om Biden.

For en uger siden lignede Joe Biden en død mand. Nu er han klar favorit. Endnu engang fik vi bekræftet, at en uge er MEGET lang tid i politik. 

1,7 % indfødte indianere, tak - gerne kvindelige

Der er med rette blevet grint godt og grundigt af de meget komplicerede regler og beregninger, som stakkels ”almindelige mennesker" blev udsat for i Iowas caucus-afstemninger. Se for eksempel det for ikke matematisk orienterede menneskers rædselsvækkende resultatskema her.

Men der er ikke kun ved et caucus, at der skal gang i matematikken og de komplicerede regler. Politisk korrekthed kan således give betydelige udfordringer i den virkelige verden. North Carolina er et godt eksempel.

Næst efter Californien og Texas har delstaten flest delegerede på den snarlige Supertirsdag. I alt skal 122 delegerede deles ud. Det sker således:

• 38 deles proportionelt i hele staten – simpelt nok       
• 72 skal vælges i delstatens 13 kongresdistrikter        
• De distrikter, der ved de seneste præsidentvalg har stemt mere demokratisk end andre, får flere delegerede. En demokrat, der vinder Mecklenburg County, kan altså få flere delegerede end en, der vinder Rowan County

Nå – men hvad så når vi ved, hvor mange delegerede hver kandidat får? Kan alle være delegeret?

Nej! For at opfylde nogle må man formode politisk korrekte mål skal:

• 44 % af de delegerede være sorte        
• 9 % skal være latinoer        
• 1,6 % skal være indfødte indianere        
• 32 % skal være under 36 år gamle        
• 7 % skal være over 65 år gamle        
• 50 % skal være mænd        
• 50 % skal være kvinder  

Hvordan dette flerdimensionelle puslespil skal samles ved ingen vist. Hvad hvis der kun dukker mandlige indfødte op? Hvad hvis 40 % af de fremmødte er over 65? Problemerne er legio. 

Og hvordan har demokraterne dog kunne få sig selv til at kræve 50 % mænd og 50 % kvinder blandt de delegerede. Hvad med de non-binære?!