En enkelt død er en tragedie, en million døde er statistik. Sådan sagde Josef Stalin i sin tid, og det har han jo ret i.
I USA døde næsten 50.000 mennesker af en overdosis stærke smertestillende piller. Men som altid er det svært at begribe.
Igen er den enkelte død en tragedie. Læs således nekrologen for Madelyn Linsenmeir, mor, søster og datter, der nåede at leve fra 1988-2018, før pillerne slog hende ihjel. Så forstår man omfanget af og lidelserne fra den morfin-epidemi, der hærger USA.
19.11.18
Pelosi på vej til at blive formand - igen
Repræsentanternes Hus skal have ny formand. Den nuværende, republikaneren Paul Ryan, genopstillede ikke. Og så mistede Republikanerne i øvrigt også flertallet.
3. januar, når den nye kongres mødes for første gang, skal huset vælge ny formand. Og det kan meget vel blive en gammel kending - nemlig demokraten fra Californien, Nancy Pelosi, der var formand fra 2007 til 2011.
Erfaren dame
Hun er ikke just en vårhare med sine 78 år. Og mange demokrater, der vandt valg i konservative distrikter, lovede at stemme imod hende som formand. Republikanerne har i næsten to årtier fremstillet Pelosi som djævelen selv, der fremfører en verdensfjern vestkyst-venstreorienteret politik. Derfor er hun en polariserende figur.
Kombinationen af at være umådeligt kontroversiel og ønsket om fornyelse i et parti præget af minoriteter betød, at flere vurderede, Pelosi ville blive stemt ned.
Pisk og gulerod
Men der er en grund til, hun i så mange år har holdt sig på den absolutte top i amerikansk politik. Hun ved, hvordan pisk og gulerod skal fordeles.
De venstreorienterede demokrater holdt således et møde, hvor Pelosi lovede dem magtfulde pladser i udvalg og forskellige lederstillinger i partiet.
Det førte til følgende udtalelse fra lederen af de venstreorienterede, Pramila Jayapal:
"No one can really doubt Pelosi's progressive chops. And I do think, for the next two years, as we lead into 2020, and are coming off this big wave, we need someone who is smart and strategic and has done this."
Altså bliver det med massiv sandsynlighed Pelosi, der skal lede Demokraternes modstand mod præsident Donald Trump. Hun skal blot overbevise et par konservative demokrater, der kan vælge valgteknisk at stemme "til stede", men ikke "for." Så kan de tage hjem til deres konservative distrikter og sige, de ikke stemte for Pelosi, mens hun alligevel bliver valgt som formand.
Obama som formand?
Et liden kuriosum: Der er faktisk ingen krav til, at formanden skal være medlem af Repræsentanternes Hus. I princippet kan Demokraterne vælge eksempelvis Barack Obama - der så lige med et er nummer tre i rækken til at arve præsidentembedet.
3. januar, når den nye kongres mødes for første gang, skal huset vælge ny formand. Og det kan meget vel blive en gammel kending - nemlig demokraten fra Californien, Nancy Pelosi, der var formand fra 2007 til 2011.
Erfaren dame
Hun er ikke just en vårhare med sine 78 år. Og mange demokrater, der vandt valg i konservative distrikter, lovede at stemme imod hende som formand. Republikanerne har i næsten to årtier fremstillet Pelosi som djævelen selv, der fremfører en verdensfjern vestkyst-venstreorienteret politik. Derfor er hun en polariserende figur.
Kombinationen af at være umådeligt kontroversiel og ønsket om fornyelse i et parti præget af minoriteter betød, at flere vurderede, Pelosi ville blive stemt ned.
Pisk og gulerod
Men der er en grund til, hun i så mange år har holdt sig på den absolutte top i amerikansk politik. Hun ved, hvordan pisk og gulerod skal fordeles.
De venstreorienterede demokrater holdt således et møde, hvor Pelosi lovede dem magtfulde pladser i udvalg og forskellige lederstillinger i partiet.
Det førte til følgende udtalelse fra lederen af de venstreorienterede, Pramila Jayapal:
"No one can really doubt Pelosi's progressive chops. And I do think, for the next two years, as we lead into 2020, and are coming off this big wave, we need someone who is smart and strategic and has done this."
Altså bliver det med massiv sandsynlighed Pelosi, der skal lede Demokraternes modstand mod præsident Donald Trump. Hun skal blot overbevise et par konservative demokrater, der kan vælge valgteknisk at stemme "til stede", men ikke "for." Så kan de tage hjem til deres konservative distrikter og sige, de ikke stemte for Pelosi, mens hun alligevel bliver valgt som formand.
Obama som formand?
Et liden kuriosum: Der er faktisk ingen krav til, at formanden skal være medlem af Repræsentanternes Hus. I princippet kan Demokraterne vælge eksempelvis Barack Obama - der så lige med et er nummer tre i rækken til at arve præsidentembedet.
11.11.18
Midtvejsvalget gik, som eksperterne prædikede
Denne gang lykkedes det sørme - forfatterens forudsigelser (og de fleste eksperters) holdt stik.
Senatet har et let styrket republikansk flertal. Det er ikke overraskende. De fleste valg fandt sted i dybt republikanske stater, hvor de demokratiske kandidater var på udebane.
Obama og Clinton tabte (også) stort
I delstaterne gik Demokraterne også frem, men ikke helt så meget som ventet. Særligt vil det ærgre partiet, at det ser ud til, guvernørposterne i Ohio og sandsynligvis i Florida - sidstnævnte er ikke helt afgjort endnu og skaber politisk polemik - går til Republikanerne. Dermed vil den republikanske præsidentkandidat i 2020 få et rygstød i disse afgørende stater, og ved valgene til Kongressen vil det stadig være muligt at tegne valgdistrikter, der favoriserer Republikanerne.
I Repræsentanternes Hus får Demokraterne flertallet. Trump var hurtigt ude og påpege, tilbagegangen her ikke var nær så stor (lige nu et tab på 34 pladser) som under Barack Obama (tab på 64 pladser i 2010) eller Bill Clinton (tab på 53 pladser i 1994).
Og nej, Demokraterne fik ikke så mange pladser, som nogen troede. Men der er stadig tale om den største demokratiske fremgang ved et midtvejsvalg siden 1970'erne og Watergate.
Det demokratisk kontrollerede Repræsentanternes Hus vil blive en dundrende hovedpine for præsident Trump, som kan forvente et utal af undersøgelser og stævninger herfra.
Trump tåler ikke regn
I øvrigt er Trump godt i gang med at skabe andre hovedpiner for sig selv: Ved en mindehøjtidelig i dag i Frankrig for at mindes 100-året for første verdenskrigs afslutning dukkede mange statsledere op. Dog ikke Trump, der ellers var inviteret og rejst til Frankrig. Han blev på hotelværelset, da det regnede. Den desavouering af veteraner, der led, døde og nogle gange bogstaveligt talt druknede i mudderpøle og regn i Flandern er ikke populær, endsige mandig.
Senatet har et let styrket republikansk flertal. Det er ikke overraskende. De fleste valg fandt sted i dybt republikanske stater, hvor de demokratiske kandidater var på udebane.
Obama og Clinton tabte (også) stort
I delstaterne gik Demokraterne også frem, men ikke helt så meget som ventet. Særligt vil det ærgre partiet, at det ser ud til, guvernørposterne i Ohio og sandsynligvis i Florida - sidstnævnte er ikke helt afgjort endnu og skaber politisk polemik - går til Republikanerne. Dermed vil den republikanske præsidentkandidat i 2020 få et rygstød i disse afgørende stater, og ved valgene til Kongressen vil det stadig være muligt at tegne valgdistrikter, der favoriserer Republikanerne.
I Repræsentanternes Hus får Demokraterne flertallet. Trump var hurtigt ude og påpege, tilbagegangen her ikke var nær så stor (lige nu et tab på 34 pladser) som under Barack Obama (tab på 64 pladser i 2010) eller Bill Clinton (tab på 53 pladser i 1994).
Og nej, Demokraterne fik ikke så mange pladser, som nogen troede. Men der er stadig tale om den største demokratiske fremgang ved et midtvejsvalg siden 1970'erne og Watergate.
Det demokratisk kontrollerede Repræsentanternes Hus vil blive en dundrende hovedpine for præsident Trump, som kan forvente et utal af undersøgelser og stævninger herfra.
Trump tåler ikke regn
I øvrigt er Trump godt i gang med at skabe andre hovedpiner for sig selv: Ved en mindehøjtidelig i dag i Frankrig for at mindes 100-året for første verdenskrigs afslutning dukkede mange statsledere op. Dog ikke Trump, der ellers var inviteret og rejst til Frankrig. Han blev på hotelværelset, da det regnede. Den desavouering af veteraner, der led, døde og nogle gange bogstaveligt talt druknede i mudderpøle og regn i Flandern er ikke populær, endsige mandig.
4.11.18
Godt midtvejsvalg!
Så nåede vi dertil igen - endnu et amerikansk valg. Midtvejsvalget 2018.
Det er jo altid dejligt at lade sig ydmyge offentligt. I 2016 erklærede jeg således i lighed med det meste af resten af verden, at Hillary Clinton ville sikre sig præsidentembedet.
Det gik ikke så godt.
Men lad mig da bare gøre forsøget igen.
En sikker forudsigelse er, at Republikanerne ikke har så meget politisk magt på onsdag, som de har i dag. Men det er let at sige, thi det kan næsten kun gå tilbage for partiet.
Demokratiske sejre i delstaterne
I delstaterne vil Demokraterne nok tage op mod ti guvernørposter og gå særdeles pænt frem i antallet af pladser i delstaternes kongresser. Det vil få stor betydning fra 2020. Her gennemfører USA nemlig en folketælling, og ud fra den fastsættes antal kongresmedlemmer for hver stat, og nye valgdistrikter tegnes. I 2010 sad Republikanerne også tungt på magten i delstaterne og har mange stedet forsøgt sig med såkaldt "gerrymandering", hvor distrikterne bliver tegnet på en måde, så Republikanerne sikrer sig flere sæder, end antallet af vælgere egentlig berettiger til. Demokratiske flertal eller guvernører kan forhindre det - eller tage hævn ved selv at udføre gerrymandering.
Republikansk sejr i Senatet
Senatskortet ser ondt ud for Demokraterne. Partiet forsvarer rigtig mange sæder, der befinder sig i stater, som Donald Trump vandt sikkert. En lille fremgang for Republikanerne i Senatet på en senator eller to mere til GOP er ikke usandsynligt. Og det vil præsident Donald Trump utvivlsomt se på som en gigantisk sejr og bekræftelse af, hans politik og opførsel er rigtig.
Spænding i Repræsentanternes Hus
I Repræsentanternes Hus er spændingen stor. Sandsynligheden taler for, at Demokraterne vil sikre sig et flertal. Det vil få enorm betydning for amerikansk politik. Demokraterne vil stævne og indkalde til høringer af præsident Trump og hans stab i et væk. Reelt set vil det også føre til (endnu mere) lammelse af amerikansk politik. Demokraterne vil ikke vedtage noget, der hjælper Trump og omvendt.
Resultat: Et lammet USA
Hele den politiske debat fra 2018-2020 vil derfor fokusere på, at hvis bare vælgerne giver Republikanerne eller Demokraterne fuld kontrol over hele Kongressen og Det Hvide Hus, så sker der noget! Det er nok alt andet lige et argument, Demokraterne kan køre med større succes end Republikanerne, nu da Republikanerne har haft fuld kontrol over den føderale amerikanske regering siden 2016. Men, vil Republikanerne sige, partiet har jo også gennemført både en skattereform og ikke mindst fået indsat to konservative dommere i Højesteret.
Ualmindeligt spændende bliver det - god valgnat!
Det er jo altid dejligt at lade sig ydmyge offentligt. I 2016 erklærede jeg således i lighed med det meste af resten af verden, at Hillary Clinton ville sikre sig præsidentembedet.
Det gik ikke så godt.
Men lad mig da bare gøre forsøget igen.
En sikker forudsigelse er, at Republikanerne ikke har så meget politisk magt på onsdag, som de har i dag. Men det er let at sige, thi det kan næsten kun gå tilbage for partiet.
Demokratiske sejre i delstaterne
I delstaterne vil Demokraterne nok tage op mod ti guvernørposter og gå særdeles pænt frem i antallet af pladser i delstaternes kongresser. Det vil få stor betydning fra 2020. Her gennemfører USA nemlig en folketælling, og ud fra den fastsættes antal kongresmedlemmer for hver stat, og nye valgdistrikter tegnes. I 2010 sad Republikanerne også tungt på magten i delstaterne og har mange stedet forsøgt sig med såkaldt "gerrymandering", hvor distrikterne bliver tegnet på en måde, så Republikanerne sikrer sig flere sæder, end antallet af vælgere egentlig berettiger til. Demokratiske flertal eller guvernører kan forhindre det - eller tage hævn ved selv at udføre gerrymandering.
Republikansk sejr i Senatet
Senatskortet ser ondt ud for Demokraterne. Partiet forsvarer rigtig mange sæder, der befinder sig i stater, som Donald Trump vandt sikkert. En lille fremgang for Republikanerne i Senatet på en senator eller to mere til GOP er ikke usandsynligt. Og det vil præsident Donald Trump utvivlsomt se på som en gigantisk sejr og bekræftelse af, hans politik og opførsel er rigtig.
Spænding i Repræsentanternes Hus
I Repræsentanternes Hus er spændingen stor. Sandsynligheden taler for, at Demokraterne vil sikre sig et flertal. Det vil få enorm betydning for amerikansk politik. Demokraterne vil stævne og indkalde til høringer af præsident Trump og hans stab i et væk. Reelt set vil det også føre til (endnu mere) lammelse af amerikansk politik. Demokraterne vil ikke vedtage noget, der hjælper Trump og omvendt.
Resultat: Et lammet USA
Hele den politiske debat fra 2018-2020 vil derfor fokusere på, at hvis bare vælgerne giver Republikanerne eller Demokraterne fuld kontrol over hele Kongressen og Det Hvide Hus, så sker der noget! Det er nok alt andet lige et argument, Demokraterne kan køre med større succes end Republikanerne, nu da Republikanerne har haft fuld kontrol over den føderale amerikanske regering siden 2016. Men, vil Republikanerne sige, partiet har jo også gennemført både en skattereform og ikke mindst fået indsat to konservative dommere i Højesteret.
Ualmindeligt spændende bliver det - god valgnat!
Subscribe to:
Posts (Atom)
