28.7.10

Jeb Bush som præsident?

BUSH-DYNASTI: Er Jeb Bush på vej som mulig præsidentkandidat? Claus Elholm gør sig overvejelser i JP's blogunivers her.

25.7.10

Politikerne gør klar til at fuske med valgkredse

VALG: Mens det meste fokus retter sig mod valget til kongressen i november, skal der også vælges 36 guvernører. Det kan få stor betydning for sammensætningen af Repræsentanternes Hus i 2012.

I USA er det nemlig delstatens kongres og guvernøren i fællesskab, der enes om, hvordan valgdistrikterne skal se ud. I 2010 afsluttes den folketælling, der finder sted hvert 10. år i USA, antallet af delegerede til Repræsentanternes Hus bliver ændret tilsvarende, og nye distrikter skal altså tegnes.

Har Demokraterne så kontrol over både kongressen og guvernørposten i en delstat, så er det let at sammensætte valgkredse, der betyder, at flest muligt demokrater bliver valgt. Det har fået navnet "gerrymandering."

For Demokraterne vil det eksempelvis kunne betale sig at samle de republikansk-dominerede områder i to distrikter. Så kan Demokraterne nyde et lille, men sikkert flertal i de andre seks distrikter - i stedet for at have otte distrikter, hvor hvert parti har en vinderchance.

At kunne tegne kortet om, kræver dog at et parti kontrollerer både delstatskongressen og guvernørposten. Ellers må de to instanser gå på kompromis, og det ender som regel med flere distrikter, som begge partier kan vinde.

I en delstat som Alaska er der ikke meget at rafle om. Her er kun et valgdistrikt. Men i Florida med i øjeblikket 25 distrikter - og sikkert flere efter folketællingen - kan det blive afgørende for sammensætningen af Repræsentanternes Hus.

Læs mere om gerrymandering her.

18.7.10

Bjørnemor vil baske Reid

SLAG FRA HØJRE: ”Mama grizzlies” kalder Sarah Palin de kvindelig teparti-aktivister, og det er netop sådan en bjørnemor, der skal op imod den magtfulde formand for Senatet Harry Reid ved midtvejsvalget til november.

Den demokratiske senator Reid er vældig upopulær i Nevada, men Demokraterne håber på, at Republikanernes valg af den ærkekonservative Sharron Angle skræmmer så mange midtervælgere væk, at Reid bevarer magten.

Men hvem er denne Angle? Den 60-årige bedstemor for ti børnebørn har hele sit liv bekæmpet statsmagten.

Da hendes søn i 1983 blev beordret til at gå et år om i folkeskolen, ville hun tage ham i hjemmeskole. Det nægtede staten og domstolene. Sharron Angle etablerede straks en de jure enmandsskole for sit barn. Kort tid efter havde skolen 24 elever.



Som det sig hør og bør har Sharron Angle kastet sig ud i reklame-kampen.


To år efter stod hun i spidsen for flere hundrede forældre, da en protestbevægelse fik politikerne i delstaten til at give omfattende ret til hjemmeskole. Staten har nu en af USA’s stærkeste traditioner for hjemmeskoler.

I 1998 blev hun valgt til delstatens kongres og blev hurtigt berømt – eller berygtet – for konsekvent at stemme nej til enhver skatteforhøjelse eller ny udgift.

I 2003 stemte hun nej til en stor forhøjelse af momsen, og guvernøren kunne ikke vedtage forslaget, der krævede to tredjedeles flertal. Guvernøren fik Nevadas højesteret til alligevel at vedtage skatteforhøjelsen.

To år efter blev fem af domstolens syv dommere så stemt ud efter en folkelig bevægelse ledet af Angle førte kampagne mod dem.

Hun har politiske synspunkter, der bedst kan beskrives som noget excentriske. Hun vil forbyde flour i drikkevand og vil give massage til fanger for at få dem rehabiliteret.

Samtidig håber Demokraterne at kunne tage midtervælgerne fra hende, da hun går ind for privatisering af pensionssystemet og at afskaffe undervisningsministeriet.

At hun tilhører højrefløjen hos Republikanerne er der næppe tvivl om, og præsident Barack Obama har kaldt hende ”ekstrem, selv for en republikaner.”

Men hun har entusiastiske tilhængere, der gerne donerer penge. Sammen med Sarah Palin og Rand Paul er hun blevet de facto leder af teparti-bevægelsen. Nu venter det politiske etablissement spændt på, om teparti-aktivisterne kan sejre i andet end primærvalg – eller om de har skudt sig selv i foden ved at vælge meget højreorienterede kandidater, der skræmmer vælgerne og sikrer demokratisk flertal i Kongressen.

Meningsmålingerne siger i øjeblikket 44 procent til Harry Reid og 37 procent til Sharron Angle.

14.7.10

Sarah Palin og "Mamma Grizzlies"

REKLAME: Til stor begejstring for teparti-aktivisterne, til almindelig rædsel for de gamle republikanske ledere og til en vis tilfredshed hos Barack Obama (da det alt andet lige vil gøre hans genvalg lettere) tyder en nylig reklame på, at Sarah Palin gøder vejen for at forsøge at blive præsident i 2012.

Således røg denne reklame for nogen tid siden ud på Youtube:



Reklamen henvender sig ret tydeligt til de republikanske kvinder, som allerede i stort tal slutter op om Palin.

Får Palin opbakning fra måske to tredjedele af kvinderne ved primærvalgene behøver hun ikke mange mandlige stemmer, før hun hiver 30-40 procent hjem i en stat som Iowa og dermed sikkert vinder staten. I sydstaterne kan det gå endnu bedre. De kristne højborge er ikke begejstrede for den anden formodede favorit, mormonen Mitt Romney.

Palin kan dermed sikre sig en nominering, men de uafhængige vælgere afskyer Palin - ogå således kan vejen blive banet for en overraskende let sejr for Barack Obama i 2012.

11.7.10

Nancy Pelosi raser mod Obama

VREDE: Mens sommervarmen kvæler Danmark, er temperaturen på Nancy Pelosis temperament også godt oppe i det røde felt.

Formanden for Repræsentanternes Hus sidder i dag på et solidt flertal, men en republikansk bølge truer med at skylle Pelosi ned fra magtens tinder og sende Demokraterne i mindretal.

Alle medlemmer af kammeret er på valg i november, og her har Republikanerne ifølge flere iagttagere gode chancer for at få flertal.

I Senatet, hvor kun en tredjedel er på valg og hvoraf flertallet af dem er republikanere, vil Demokraterne flertal mindskes, men partiet vil med stor sandsynlighed stadig have over 60 pladser.

Demokraterne er nervøse over fremtiden i Repræsentanternes Hus, men præsident Barack Obama tager tingene roligt.

Det vækker vrede hos Pelosi, der gerne ser, at præsidenten gør mere for at bevare det demokratiske flertal - og hendes magtbastion.

Pelosi mener selv, at hun har større andel i de demokratiske sejre de sidste to år end præsidenten, blandt andet ved at tvinge en sundhedsreform igennem, efter at Obama næsten gav op. Hun kræver det at bevare flertallet i Repræsentanternes Hus op i toppen af Obamas prioriteter og skummer ifølge nære medarbejdere af raseri over den ikke voldsomt engagerede præsident.

- She’s so frustrated with the president she could spit, fortæller en lobbyist tæt på Pelosi ifølge Newsweek.


Ryger flertallet, vil Pelosi sandsynligvis miste magten hos Demokraterne til sin nuværende løjtnant Steny Hoyer. Men selv hvis Demokraterne bevarer et beskedent flertal, er hendes magtbase som formand i fare. Den demokratiske politiker fra Californien må kæmpe uden stor opbakning fra præsidenten for sin magt de kommende måneder.


8.7.10

Republikanerne ignorerer deres leder

MAGTESLØS: Michael Steele, formand for Republikanerne og partiets valgte leder, bliver i stigende grad ignoreret af andre toprepublikanere, som ikke længere stoler på formandens evner.

I stedet har Mississippis guvernør Haley Barbour til en vis grad udnævnt sig selv som de facto leder af partiet, mens andre grupper samler de penge ind, som selve hovedkontoret åbenbart ikke magter.

Situationen bliver ikke bedre af, at Steele i sidste uge kom for skade at erklære, at krigen i Afghanistan var Barack Obamas krig og ikke en krig "som USA havde lyst til at engagere sig i."

Den udtalelse førte til voldsom kritik fra egne rækker.

Sådan opridser The Washington Post situationen i en artikel om fronter, der trækkes op i det republikanske parti og om en formand, der får meget svært ved at blive genvalgt. Læs artiklen her.

4.7.10

Ingen penge til begravelser i Illinois

BANKEROT: Bedemanden får ingen penge for sine begravelser af fattige - 1103 dollars per begravelse - af delstaten Illinois og overvejer derfor, om han overhovedet har råd til at blive ved.

Skolerne dræner deres swimmingpools for at undgå at betale for opvarmning af vandet, og statsansatte psykologer må selv ud og låne penge for at fortsætte deres arbejde.

Californien har længe stået på det yderste af en stejl klippe på randen af et finansielt sammenbrud, men nu er Illinois kommet løbende bagfra og har så godt som kastet sig ud fra klippen.

Delstatens underskud nærmer sig 12 milliarder dollars - halvdelen af det samlede budget.

Gælden eksploderer, og rentebetalingerne sluger mere og mere af det hårdt pressede budget.

Illinois - delstaten, som præsident Barack Obama repræsenterede i Senatet - har ikke været heldig med den politiske ledelse gennem den seneste tid. To af de sidste seks guvernører sidder i fængsel, og en tredje er på vej dertil - alle anklaget for forskellige former for korruption.

Delstatsparlamentet gør ikke meget for at rette op på miseren. Politikerne tog på sommerferie uden at gennemføre hverken skattestigninger eller nedskæringer. Ingen af delene tør de i et valgår.

I stedet fortsætter Illinois med at låne til stadig større renter, men kan alligevel ikke betale alle regninger. Delstatens store universitet, University of Illinois, fik sidste år 45 procent af deres lovede budget betalt af staten. Resten måtte universitetet selv ud at låne på baggrund af løfter fra staten om senere at betale for lånene.

Illinois problem er meget lig hele USA's. Befolkningen afskyer skat og er skarpt imod enhver skatteforhøjelser.

Samtidig er de velfærdsydelser, der bliver vedtaget, vældigt populære og så godt som umulige at rulle tilbage. Men der er ikke betalt for goderne.

Ifølge eksperter får Illinois - ligesom resten af USA - meget svært ved at komme ud af krisen uden både store offentlige nedskæringer og særligt betydlige forhøjelser af skatterne.

Skatterne kan måske nå europæiske niveauer - et niveau som udgifterne allerede er godt på vej til at tangere.

USA som en vesteuropæisk velfærdsstat med høje skatter - i mange amerikaneres øjne symbolet på dekadence, stagnation, afhængighed og undertrykkelse - kan blive en nødtvungen løsning for et folk, der i mange år har levet over evne.

Læs mere om problemerne i Illinois hos The New York Times her.

Læs her om delstaterne økonomiske krise.

Californiens problemer er beskrevet her.