16.7.17

Republikanerne nyder godt af "gerrymandering"

I 2010 skyllede en republikansk flodbølge over USA. Vælgerne rasede over præsident Barack Obamas sundhedsreform, og opildnet af teparti-aktivister gennemførte Republikanerne en succesrig valgkamp med kamp mod en stærkt voksende stat i fokus.

Resultatet var republikansk flertal i Kongressen og ikke mindst en massiv mængde guvernørposter og flertal i de enkelte delstaters kongresser.

Samme år var fandt der en folketælling sted i USA, som det gør hvert 10. år. Folketællingen afgør, hvor mange repræsentanter hver enkelt delstat skal have i Kongressen, antal valgmænd, folketællingen er grundlag for utallige støtteordninger, statistikker og så videre.

Ikke mindre vigtigt er det, at efter hver folketælling kan delstaterne efter eget valg frit "tegne" de nye kongresdistrikter. Republikanerne udnyttede sammenfaldet af valgsucces og gentegning af distrikterne. Mange valgdistrikter fik meget sære udseender. Målet var simpelt: De fleste af modstandernes vælgere skulle samles i få valgdistrikter, hvor Demokraterne så ville vinde stort. Flertallet af valgdistrikter skulle have et lille, men sikkert republikansk flertal. Processen kaldes "gerrymandering", og målet er at få relativt flere medlemmer af Kongressen, end valgresultatet egentligt berettiger til.

Gerrymandering truet af Højesteret
Effekten har været omdiskuteret, men to nye rapporter forsøger at skabe overblik over sagen. Her er konklusionen klar: Der ville stadig være republikansk flertal i Repræsentanternes Hus selv uden gerrymandering, men flertallet ville kun være på 2-3 medlemmer mod 45 i dag. Republikanerne har vundet stort på gerrymandering.

Præsident Barack Obama og hans daværende justitsminister Eric Holder har gjort kampen mod gerrymandering til deres hovedprojekt efter præsidenttiden. Om den kamp lykkes, afhænger meget af midtvejsvalget i 2018, valget i 2020 og den medfølgende folketælling. Uden flertaller, ingen gerrymandering-ændringer - og kan Demokraterne modstå fristelsen til at "gerrymandere" til deres fordel, hvis det parti står med flertallene?

Dog kan det hele ændre sig, hvis Højesteret kender de meget grove tilfælde af gerrymandering for ulovlige. En sag og afgørelse her kan muligvis være på vej inden 2018.

9.7.17

Industrijob forsvandt - nu forsvinder butiksarbejdspladserne

I valgkampen var det industriarbejdspladserne, præsident Donald Trump lovede at hente tilbage til USA. Og der er da ganske rigtigt også forsvundet mange millioner af dem, selvom mange argumenterer for, det mere skyldes automation end frihandel.

Mange af de industriansatte fik job i forretninger og butikslivet. Men nu skyller en jobdræbende disruptionbølge indover de små og mindre byers forretningsliv, hvor onlinehandelen dræber de små butikker. Imens er det kun de store byer, der får marketing- og lagerjobs af Amazon og de andre onlinegiganter.

Altså: Endnu engang lider "Small-town America". Læs historien her. 

2.7.17

Trump: Ophæv Obamacare uden at vedtage ny lov

Vedtagelsen af den republikanske sundhedsreform, AHCA, vakler i Senatet. 

Flere konservative senatorer mener ikke, loven går langt nok i at afskaffe statens rolle i sundhedsvæsenet. Og flere moderate republikanske senatorer mener, loven går for langt i at afskaffe statens rolle i sundhedsvæsenet. På det grundlag er det svært at skabe et kompromis. Lettere bliver det ikke af, at kun 17 procent af amerikanerne bakker op om AHCA, mens 55 % er imod. Det viser en meningsmåling fra NPR/PBS.

Derfor: Trump to the rescue




The Donald er inspireret af Nebraska-senator Ben Sasse, som foreslår at afskaffe Obamacare, så loven udløber senest i 2018. Republikanerne har så indtil da til at skrue en ny lov sammen.

30 millioner færre forsikrede
Fremgangsmåden bliver nok svær at overbevise de moderate senatorer om. Ifølge en rapport fra Brookings Institute vil Sasses fremgangsmåde føre til, at 30 millioner amerikanere mister sundhedsforsikringen i 2019. 82 procent af dem er arbejderfamilier - altså Donald Trumps kernevælgere.

Derfor fortsætter armlægningen i Senatet, og kritikken af Trumps håndtering af sagen er massiv. Vi er milevidt fra de nærmest årelange agendasættende fremgangsmåder, som Barack Obama brugte til sin sundhedsreform ACA i 2009, Ronald Reagan til sin skattereform i 1981 eller Lyndon B. Johnson til sin pakke med borgerrettigheder i 1965.

Den republikanske Maine-senator Susan Collins har ikke været imponeret af Trumps håndtering af Kongressen. Andre kilder fortæller, at Trump reelt ikke ved, hvad der står i loven, og bruger mere tid på at angribe medierne på Twitter end på at påvirke stemmeafgivningen i Senatet.