30.12.12

Repræsentanternes Hus er et "House Divided"

DELING: Analytikeren og "statistikernes stjerne" Nate Silver har kastet sig ud i en række beregninger af, hvorfor Repræsentanternes Hus er så skarpt opdelt, og hvorfor hverken demokrater eller republikanere er klar til kompromis.

Ifølge Silver reagerer politikerne faktisk meget rationelt, for de har intet incitament til at samarbejde.

På grund af en række ændringer af valgdistrikternes grænser - i øvrigt ændringer besluttet af politikerne selv - er der efterhånden meget få reelle slagmarker tilbage til de 435 pladser i huset. Langt de fleste distrikter er enten sikkert demokratiske eller sikkert republikanske.

Og hvorfor skulle politikerne så gå på kompromis? Den store trussel er ikke selve valgene, men primærvalgene, hvor en mere "ren" kandidat kan vippe den siddende politikerne af pinden, hvis han har dristet sig til at være moderat og samarbejde med modstanderne.

Resultatet er en fastlåst kongres, som har svært ved at håndtere USA's problemer. Beviset på det kan ses ved de nuværende knudrede forhandlingerne om skattesatser og besparelser i USA i 2013. 

Se Silvers argumenter her.

23.12.12

Republikanerne i borgerkrig om skatten

BORGERKRIG: Den republikanske leder af Repræsentanternes Hus John Boehner var overbevist om, at han var på vej til at nå et kompromis internt i det republikanske parti. Med kompromiset ville han kunne gå til præsident Barack Obama, nå en aftale om at undgå den såkaldte "financial cliff" til nytår og vise samarbejde tværs over partiskellene.

Aftalen indebar, at Republikanerne accepterede skattestigninger for alle, som tjener over en million dollars om året. De moderate i partiet var klar, men så spændte den stadigt stærke teparti-bevægelse ben. Boehner måtte bide et svidende nederlag i sig.

Lincolns skat
Det er langt fra første gang, at Republikanerne ender i en næsten religiøs intern krig om skat og i særlig grad indkomstskat.

Præsident Abraham Lincoln var republikaner og manden, som indførte indkomstskat i USA. Pengene skulle finansiere nordstaternes hære i den amerikanske borgerkrig. Skatten blev indført i 1861 på indkomster over 800 dollars og var på massive tre procent.

Men også dengang var partiet delt. Republikaneren Thaddeus Stevens sad som formand for finanskomitéen i Republikanernes Hus. Han erklærede, at det var "en underlig måde at straffe mænd på, bare fordi de var velhavende."

I 1913 kom så USA's 16. tilføjelse til forfatningen, som specifikt tillod en indkomstskat. Forslaget blev stillet af republikaneren Nelson W. Aldrich, som var senator og formand for finansudvalget. Tilføjelsen mødte stærk modstand fra en anden republikansk senator, Henry Cabot Lodge. Det var "konfiskering af ejendom under dække af en skat" og "plyndring af en bestemt klasse."

Afklapsning
Uenigheden i partiet fortsatte de næste mange årtier, men siden valget af Ronald Reagan i 1980 har Republikanerne sluttet stort set enstemmigt op om nej til skattestigninger. En af grundende til præsident George H.W. Bushs valgnederlag i 1992 var da også republikansk skuffelse over, at han havde accepteret skattestigninger.

Nu er det så Boehners tur til at smage partiets vrede, og spørgsmålet er, om han har autoriteten til at fortsætte som leder efter afklapsningen.

I mellemtiden er udfordringen ikke blevet mindre for at nå en aftale, men arbejdet fortsætter på højtryk i Kongressen og Det Hvide Hus - så snart altså gaver, julesange og fed julemad er overstået. Selv politikerne tager et par dages julefred, før lovkanonerne igen brager.

10.12.12

Studielån tynger amerikanerne

DYRE LÅN: I 2008 var det alt for store og dyre huslån til alt for fattige amerikanere, der fik økonomien til at vælte og finanskrisen til at bølge ud over verden.

Nu kan det blive studielånenes tur til at sprede økonomiske chokbølger.

Studielånenes størrelse har nået 956 milliarder dollars. Samtidig har 11 procent af låntagerne det sidste kvartal været bagud med betalingerne. Det er flere end på den almindelige kreditkort-gæld.

Da huslånene i oktober 2007 begyndte at få finanskrisen til at vise sit ansigt, var 16 procent af låntagerne bagud med betalingen.

Samtidig er studiegælden langt sværere at komme af med selv efter en personlig konkurs i forhold til billån eller kreditkortlån.

Staten som långiver
Hvorfor er gælden blevet så høj?

Ligesom med de halvstatslige kreditinstitutter Fannie Mae og Freddy Mac under finanskrisen, har den amerikanske regering oversvømmet markedet med billige studielån til personer, der næppe kan betale tilbage.

I 2011-2012 stod staten bag 93 procent af alle studielån. I 2010 blev der lånt 133 milliarder dollars ud. I 2011 steg det med 17 procent til 157 milliarder dollars.

Imidlertid fortsætter universiteterne med at skrue priserne for uddannelserne op. Forældre og unge - og staten - er villige til at betale, hvad det skal være for at få gang i uni-uddannelserne. De stadigt flere lån sætter fut under markedet.


Unge flytter hjem
Imidlertid skelner staten ikke mellem lån til læge- eller ingeniørstudier og antropologi- eller eskimologistudier. Dermed er der ingen balance mellem investeringer og afkast.


Markedet kan ikke bære ubalancen. Stadig flere unge må efter studierne melde sig i arbejdsløshedskøen eller tage job i grillbarer og ved kassen i supermarkeder. Antallet af unge, som flytter hjem til forældrene og udskyder at stifte familie, stiger voldsomt.

Spørgsmålet er, om en ny lånekrise er på vej - og om, hvorvidt det er et realistisk og værdifuldt mål, at så mange som muligt skal på universitetet.

Den gennemsnitlige personlige gæld på studielån var lige over 23.000 dollars i 2011.

3.12.12

Obama skal finde ny forsvars- og udenrigsminister

TOPPOLITIKERE: Inden for få uger skal den genvalgte præsident Barack Obama besætte to absolutte topposter i sin regering.

Udenrigsminister Hillary Clinton stopper - ifølge nogen fordi hun vil geare op til at være kandidat i præsidentvalget 2016.

Obamas valg står mellem to kandidater: Senator John Kerry, Demokraternes præsidentkandidat i 2004, og Susan Rice, FN-ambassadør og mangeårig diplomat.

John Kerry vil elske at slutte sin politiske karriere som udenrigsminister. Samtidig vil han ikke have nogen problemer med at blive godkendt i Senatet.

Dog foretrækker Obama sandsynligvis Rice. De er fuldstændigt enige politisk og arbejder meget godt sammen. Samtidig vil et valg af Kerry betyde, at der skal være nyvalg til senatsposten i Massachussets. Her vil republikaneren Scott Brown, der snævert blev slået ved valget i november 2012, have en fin chance for at genvinde en plads i Senatet. Den risiko har Obama ikke lyst til at løbe.

Susan Rice er dog langtfra problemløs. Republikanerne har angrebet hende hårdt for nogle skarpe og klart forkerte udtalelser om angrebet på USA's konsulat i Benghazi, som kostede den amerikanske ambassadør livet i september.

Kvindelig forsvarsminister
Valgmulighederne er flere til jobbet som forsvarsminister. Den tidligere republikanske senator Chuck Hagel fra Nebraska, top-embedsmanden Michele Flournoy med en lang karriere i Pentagon bag sig, viceforsvarsminister Ashton Carter og igen senator John Kerry.

Kerry er langt mere interesseret i udenrigsministerjobbet end en karriere i Pentagon. Vælger præsidenten Chuck Hagel, får han en meget kompetent herre og viser tværpolitisk samarbejde.

Favorit er Michele Flournoy, som har et meget godt ry blandt både politikere og militærfolk. Vælger Obama Flournoy, falder endnu en bastion til kvinderne. Pentagon har aldrig før oplevet en kvindelig forsvarsminister.

Kommentatorer forventer, at kandidaterne er på plads et godt stykke tid, før Obamas anden præsidentperiode begynder 20. januar 2013.