Nytår: 2013 lovede godt for Demokraterne tilbage i januar: En genvalgt Barack Obama og et demokratisk Senat var klar til at trække USA mod venstre.
I oktober steg humøret endnu mere. Teparti-fløjen pressede det samlede republikanske parti til at lukke den amerikanske regering ned, da partierne ikke kunne blive enige om budgettet og gældsloftet. Resultatet var en politisk og PR-mæssig katastrofe for Republikanerne.
Smilet kom dog hurtigt tilbage hos Republikanerne - paradoksalt nok, da Barack Obamas store sejr fra sin første præsidentperiode endelig rullede ud i virkeligheden. Sundhedsreformen er indtil videre endt i et morads af fejl, statsligt roderi og millioner af amerikanere, der føler sig snydt og bedraget.
Tal
Resultatet viser sig i meningsmålingerne. I målinger af, hvilket parti amerikanerne foretrækker til Kongressen, fører Republikanerne nu med 49 procent mod 44 procent til Demokraterne.
36 procent af de republikanske vælgere siger, de er entusiastiske eller meget entuasiastiske over at skulle stemme til Kongressen. Det gælder kun 22 procent af Demokraterne. Entuasiasme-underskuddet kan blive dyrt i tætte senats-valgkampe til midtvejsvalget i november 2014.
Historie
Historien har flere eksempler på, at demokratiske præsidenter er gået længere, end vælgerne vil - og det er blevet straffet de følgende årtier!
I 1936 forsøgte præsident Franklin D. Roosevelt, opmuntret af valgsejr nummer to, at udvide antallet af dommere i Højesteret.Målet var at fjerne et konservativt flertal ved domstolen, som blokerede for nogle af Roosevelts reformer. Men Kongressen sagde nej, og ved midtvejsvalget i 1938 tabte venstreorienterede demokrater stort.
Først i 1964 var der igen demokratisk flertal i Kongressen efter Lyndon B. Johnsons storsejr over Barry Goldwater. Demokraterne fik 295 pladser i Repræsentanternes Hus og et massivt flertal i Senatet på 68 pladser ud af 100.
Opmuntret gik Johnson og Demokraterne i gang med at bygge "The Great Society." Velfærdsstaten blev rullet ud, og love, regler, tilskud og afgifter blev kastet ned over amerikanerne.
Resultatet: Demokraterne tabte de næste fem ud ud seks præsidentvalg.
Meget kan ske endnu. I september og oktober var Republikanerne nede, men nu er Demokraterne slået ud. Hvem der er endelig knockoutet til midtvejsvalget i 2014 er stadig helt åbent.
Læs tidligere indlæg om den kuldsejlede sundhedsreform her og her.
Godt nytår til alle læserne!
23.12.13
Unge amerikanere i klemme i sundhedsreform
Sundhedsreform: Præsident Barack Obama og Demokraterne kæmper for at holde den kuldsejlede sundhedsreform oven vande.
I 2014 melder mange spørgsmål sig. Hvordan vil Skattevæsenet indkræver bøder fra dem, der har nægtet at være en del af sundhedsreformen og købe en forsikring? Skal læge tvinges til at behandle patienter, der kun kan betale for dele af deres behandling? Hvad hvis folk ikke kan, eller nægter at betale, deres forsikringspræmier? Skal de så stadig være dækket? De spørgsmål er endnu ikke besvaret her få uger før, sundhedsreformen ruller ud over USA.
Generationstyveri
Et andet centralt emne er unges stilling. Unge under 30 år skal købe forsikring til ca. 1.700 dollars om året. Tanken er, at unge uden større brug for sygesikringen dermed er med til at dække ældres langt højere udgifter til sundhed.
Men det er at bedrage de unge, siger flere. De unge er hårdt ramt af arbejdsløshed, og når arbejdsgivere også skal til at betale sundhedsforsikring, vil de næppe ansætte de unge.
Der er allerede en betydelig omfordeling mellen unge og gamle i sundhedssystemet. Medicare og Medicaid er i vid udstrækning betalt via en lønsumsafgift. Men om nogle årtier får unge næppe meget ud af deres indbetalinger, for alle forudsigelser peger på, at sundhedsprogrammerne vil gå konkurs og skal skæres kraftigt ned.
Oven i det hele er unges studiegæld ofte tårnhøj og med en rente på mellem fem og ni procent. Til gengæld skal ældre boligejere eksempelvis kun af med en rente på fire procent. Sundhedsreformen er altså endnu et generationstyveri, lyder det. Ældre amerikanere har levet fedt på kreditkort, og det bliver de unge, som skal betale regningen i form af USA's monstrøse statsgæld.
Akutte problemer
Lige nu gælder det dog krisehåndteringen af de store 2013-udfordringer:
Op mod syv millioner amerikanere er nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere - trods løfter om det modsatte. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her.
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.
Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.
Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.
I 2014 melder mange spørgsmål sig. Hvordan vil Skattevæsenet indkræver bøder fra dem, der har nægtet at være en del af sundhedsreformen og købe en forsikring? Skal læge tvinges til at behandle patienter, der kun kan betale for dele af deres behandling? Hvad hvis folk ikke kan, eller nægter at betale, deres forsikringspræmier? Skal de så stadig være dækket? De spørgsmål er endnu ikke besvaret her få uger før, sundhedsreformen ruller ud over USA.
Generationstyveri
Et andet centralt emne er unges stilling. Unge under 30 år skal købe forsikring til ca. 1.700 dollars om året. Tanken er, at unge uden større brug for sygesikringen dermed er med til at dække ældres langt højere udgifter til sundhed.
Men det er at bedrage de unge, siger flere. De unge er hårdt ramt af arbejdsløshed, og når arbejdsgivere også skal til at betale sundhedsforsikring, vil de næppe ansætte de unge.
Der er allerede en betydelig omfordeling mellen unge og gamle i sundhedssystemet. Medicare og Medicaid er i vid udstrækning betalt via en lønsumsafgift. Men om nogle årtier får unge næppe meget ud af deres indbetalinger, for alle forudsigelser peger på, at sundhedsprogrammerne vil gå konkurs og skal skæres kraftigt ned.
Oven i det hele er unges studiegæld ofte tårnhøj og med en rente på mellem fem og ni procent. Til gengæld skal ældre boligejere eksempelvis kun af med en rente på fire procent. Sundhedsreformen er altså endnu et generationstyveri, lyder det. Ældre amerikanere har levet fedt på kreditkort, og det bliver de unge, som skal betale regningen i form af USA's monstrøse statsgæld.
Akutte problemer
Lige nu gælder det dog krisehåndteringen af de store 2013-udfordringer:
Op mod syv millioner amerikanere er nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere - trods løfter om det modsatte. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her.
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.
Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.
Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.
Obama fortæller, at han i begyndelsen af det nye år vil "order unspecified changes to address problems he believes contributed to the fumbled implementation of his signature legislative achievement."
Ikke voldsomt konkret - men flere taler om, at fyringer er nødvendige i sundhedsministeriet og måske af sundhedsministeren selv, Kathleen Sebelius.
8.12.13
New Yorks nye borgmester sætter sit hold
EMBEDSFOLK: Med 72 procent af stemmerne valgte new yorkerne demokraten Bill de Blasio til ny borgmester. Nu er han ved at sætte sit hold af embedsfolk - noget, der tit siger meget om de kommende års styre.
The New York Times har kigget på to af de vigtigste udnævnelser.
Anthony Shorris er blevet viceborgmester med ansvar for dag-til-dag styringen af byen. Avisen roser udnævnelsen. Shorris er en erfaren mand, som har udført sine tidligere job perfekt.
William Bratton er blevet ansvarlig for politistyrken NYPD - en vigtig, men svær post. Bratton skal balancere mellem politiets ønsker, borgernes krav om sikkerhed og borgerrettighedgruppers kamp for retssikkerhed.
Han havde samme post under borgmester Rudy Giuliani, hvor kriminaliteten styrtdykkede. De seneste år har Bratton haft en lignende stilling i Los Angeles, og også her klarede han opgaven udmærket. The New York Times giver derfor borgmesteren medvind med hans udnævnelser indtil videre.
Læs artiklen her.
The New York Times har kigget på to af de vigtigste udnævnelser.
Anthony Shorris er blevet viceborgmester med ansvar for dag-til-dag styringen af byen. Avisen roser udnævnelsen. Shorris er en erfaren mand, som har udført sine tidligere job perfekt.
William Bratton er blevet ansvarlig for politistyrken NYPD - en vigtig, men svær post. Bratton skal balancere mellem politiets ønsker, borgernes krav om sikkerhed og borgerrettighedgruppers kamp for retssikkerhed.
Han havde samme post under borgmester Rudy Giuliani, hvor kriminaliteten styrtdykkede. De seneste år har Bratton haft en lignende stilling i Los Angeles, og også her klarede han opgaven udmærket. The New York Times giver derfor borgmesteren medvind med hans udnævnelser indtil videre.
Læs artiklen her.
2.12.13
Socialismens stille fremmarch i USA?
Siden 2007 har den erklærede socialist Bernie Sanders repræsenteret delstaten Vermont i Senatet. New York har netop valgt den venstreorienterede Bill de Blasio som borgmester med 72 procent af stemmerne. Vælgere i Seattle stemte Kshama Sawant ind i byrådet. Da flyfabrikken Boeing ville have nedskæringer i lønninger og pensioner, talte den socialistiske politiker om "endeløs tørst efter privat profit" og behovet for "arbejderkontrol på fabrikkerne."
Er socialismen på fremmarch i USA? Det mener det venstreorienterede magasin The Nation.
Magasinet peger på en Gallup-undersøgelse fra 2012. Her har 39 procent en positiv opfattelse af socialisme. En 2011-undersøgelse fra Pew viser, at 49 procent af amerikanere under 30 år har en positiv tilgang til socialisme. 46 procent havde det samme til kapitalisme. Blandt sorte var 55 procent positive over for socialisme.
Diskussionen kan så gå på, hvad den socialisme egentlig er, som en del amerikanere opfatter som positivt. Men mange er tilsyneladende åbne over for alternativer.
Det nye USSR?
Republikanere og det store flertal af amerikanere behøver dog ikke frygte et Unionen af Socialistiske Amerikanske Stater inden længe.
De socialistiske valgsejre sker enten i delstater som Vermont eller byer som New York og Seattle. Alle steder står venstrefløjen meget stærkt og har historisk altid gjort det. Et stærkt socialistisk element i Kongressen eller i flere betydende delstater er meget langt væk. At demokrater stadig flygter fra socialistist-stemplet viser også, at et rødt USA ikke er lige om hjørnet.
Mange utilfredse amerikanere går da også i den helt anden retning og styrker det libertarianske politiske segment. I Virginia vandt den libertarianske kandidat Robert Sarvis således 30 procent af stemmerne fra unge under 30.
Er socialismen på fremmarch i USA? Det mener det venstreorienterede magasin The Nation.
Magasinet peger på en Gallup-undersøgelse fra 2012. Her har 39 procent en positiv opfattelse af socialisme. En 2011-undersøgelse fra Pew viser, at 49 procent af amerikanere under 30 år har en positiv tilgang til socialisme. 46 procent havde det samme til kapitalisme. Blandt sorte var 55 procent positive over for socialisme.
Diskussionen kan så gå på, hvad den socialisme egentlig er, som en del amerikanere opfatter som positivt. Men mange er tilsyneladende åbne over for alternativer.
Det nye USSR?
Republikanere og det store flertal af amerikanere behøver dog ikke frygte et Unionen af Socialistiske Amerikanske Stater inden længe.
De socialistiske valgsejre sker enten i delstater som Vermont eller byer som New York og Seattle. Alle steder står venstrefløjen meget stærkt og har historisk altid gjort det. Et stærkt socialistisk element i Kongressen eller i flere betydende delstater er meget langt væk. At demokrater stadig flygter fra socialistist-stemplet viser også, at et rødt USA ikke er lige om hjørnet.
Mange utilfredse amerikanere går da også i den helt anden retning og styrker det libertarianske politiske segment. I Virginia vandt den libertarianske kandidat Robert Sarvis således 30 procent af stemmerne fra unge under 30.
Subscribe to:
Posts (Atom)
