VEJR: Da en perfekt storm ramte USA i 1991, endte det med store skader og også filmen "The Perfect Storm," der fulgte en fiskerbåds desperate kamp mod elementerne.
Nu ramler en tropisk orkan igen ind i et uvejr fra Arktis, og resultatet er en vejrbryg, som i flere dage vil sende orkanagtige vinde og kaskader af vand ned over USA fra Virginia over Ohio og New York til hele New England.
Dermed sætter vejret dagsordenen i vigtige svingstater i stedet for politikere.
Republikaneren Mitt Romney aflyste et valgmøde i Virginia Beach i går. Stormen går ganske vist ikke i land før senere på ugen, men allerede nu rammer kraftige regnvejr Virginia. Romney får næppe 20.000 tilhørere, når regnen pisker ned over de stakkels fremmødte. I stedet tog Romney til Ohio.
Balancegang
Barack Obama skal balancere håndteringen af en krisesituation med den sidste, tilspidsede del af en valgkamp. Obama var i går i Florida, men bliver de kommende dage nødt til at bruge mere tid på stormen end valgkampen.
Det behøver dog ikke koste ham stemmer. Virker han som en kompetent leder med styr på sagerne, kan det hurtigt hive stemmer hjem. Omvendt skal han afgjort ikke håndtere situationen som George W. Bush gjorde, da orkanen Katrina ramte New Orleans og oversvømmende byen i 2005. Her fumlede myndighederne rundt, og resultatet var langt flere skader og en del flere døde, end der burde havde været.
I 2012 koster den kommende orkan opmærksomhed i medierne. Kameraerne bliver rettet mod væltede træer, ødelagte elkabler og stormløb på sygehuse i stedet for skattepolitik og abort.
Endelig bliver det ganske enkelt mere besværligt at stemme, for vejret vil naturligt nok afskrække mange fra at bevæge sig ud for at sætte et kryds. Strømafbrydelse kan betyde, at valgmaskiner ikke fungerer. Konsekvenserne er lige nu uoverskuelige.
En delt afgørelse
I øvrigt ser valgresultatet lige nu ud til at kunne blive som i 2000 - bare med omvendt fortegn.
Det vil sige, at Mitt Romney får flest stemmer, men Barack Obama vinder flest valgmandsstemmer og dermed præsidentposten.
Romneys opbakning i Sydstaterne er massiv, og det kan sikre et flertal af stemmerne på landsplan.
Imidlertid har Romney aldrig ført i antallet af valgmandsstemmer. Obama bevarer en snæver føring i de afgørende svingstater, og han er derfor favorit frem mod valgaftenen.
Bliver resultatet delt, vil Obama ikke have noget politisk mandat fra vælgerne. Med republikansk kontrol i Repræsentanternes Hus, betyder det, at det politiske system i USA vil være låst de næste fire år, og landets store politiske udfordringer bliver næppe løst. Det er dårligt nyt for amerikanerne og for resten af verden, som hurtigt kan blive trukket ned i en økonomisk depression, hvis den amerikanske økonomi knækker.
29.10.12
22.10.12
Romney kan få vicepræsident Biden
FORVIKLINGER: En præsident Romney med vicepræsident Biden?
Det kan blive resultatet, hvis valgmandsstemmerne fordeler sig helt lige i USA - 269-269. Muligheden er lille, men reel, for der er næsten hundredevis af måder, det kan ske på.
Er stillingen lige, skal Repræsentanternes Hus vælge præsidenten. Her vil Republikanerne højst sandsynligt have flertal. Romney bliver præsident.
Vicepræsidenten bliver derimod valgt af Senatet. Her tyder alt på, at Demokraterne vil have flertal, og dermed kan Senatet meget vel udpege Joe Biden til vicepræsident.
Resultatet vil altså være en Romney-Biden-regering.
Spørgsmålet er så, hvad Romney vil gøre. Vicepræsidenterne Gore, Cheney og Biden fik eller får mange opgaver af deres præsidenter. George H. W. Bush brød sig i sin tid ikke meget om Dan Quayle, og han sad og kedede sig på sit kontor i fire år.
Sandsynligvis vil Romney lukke Biden ude fra det politiske arbejde. De kan ikke udstå hinanden og har meget forskellige politiske opfattelser. Biden vil i tide og utide angribe Romneys politik. Det vil blive en særdeles dysfunktionel valgperiode.
Sket før
USA har tidligere haft de to poster besat af politikere fra forskellige partier - selvom opfattelsen af partier og partierne selv først var i fødselsfasen på det tidspunkt.
I 1796 blev føderalisten John Adams valgt til præsident, mens demokraten Thomas Jefferson blev vicepræsident. Dengang blev den kandidat, der fik næstflest stemmer i valgmandskollegiet, vicepræsident.
De to herrer kom meget dårligt ud af det med hinanden, og i 1800 udfordrede Jefferson Adams og vandt præsidentposten. Siden blev forfatningen ændret, så valgmandskollegiet skulle stemme separat for præsident- og vicepræsidentposten.
Det kan blive resultatet, hvis valgmandsstemmerne fordeler sig helt lige i USA - 269-269. Muligheden er lille, men reel, for der er næsten hundredevis af måder, det kan ske på.
Er stillingen lige, skal Repræsentanternes Hus vælge præsidenten. Her vil Republikanerne højst sandsynligt have flertal. Romney bliver præsident.
Vicepræsidenten bliver derimod valgt af Senatet. Her tyder alt på, at Demokraterne vil have flertal, og dermed kan Senatet meget vel udpege Joe Biden til vicepræsident.
Resultatet vil altså være en Romney-Biden-regering.
Spørgsmålet er så, hvad Romney vil gøre. Vicepræsidenterne Gore, Cheney og Biden fik eller får mange opgaver af deres præsidenter. George H. W. Bush brød sig i sin tid ikke meget om Dan Quayle, og han sad og kedede sig på sit kontor i fire år.
Sandsynligvis vil Romney lukke Biden ude fra det politiske arbejde. De kan ikke udstå hinanden og har meget forskellige politiske opfattelser. Biden vil i tide og utide angribe Romneys politik. Det vil blive en særdeles dysfunktionel valgperiode.
Sket før
USA har tidligere haft de to poster besat af politikere fra forskellige partier - selvom opfattelsen af partier og partierne selv først var i fødselsfasen på det tidspunkt.
I 1796 blev føderalisten John Adams valgt til præsident, mens demokraten Thomas Jefferson blev vicepræsident. Dengang blev den kandidat, der fik næstflest stemmer i valgmandskollegiet, vicepræsident.
De to herrer kom meget dårligt ud af det med hinanden, og i 1800 udfordrede Jefferson Adams og vandt præsidentposten. Siden blev forfatningen ændret, så valgmandskollegiet skulle stemme separat for præsident- og vicepræsidentposten.
21.10.12
Obama giver Romney sygdom
PRÆSIDENTVALG: Præsident Barack Obama tilbragte fredagen i Virginia, og her gav han den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney en sygdom: "Romnesia."
Ifølge Obama gør sygdommen, at Romney hele tiden glemmer, hvad han mente for kort tid siden. Derfor kommer han konsekvent med nye og i øjeblikket mere moderate politiske holdninger. Det nyfødte ord har fået demokratiske politikere og skribenter til at fare til tasterne af begejstring.
Ellers er det nu mest Obama, der får hovedpine af Romney. Trods en absolut godkendt indsats af Obama i debat nummer to, er Romney ved at tage føringen i de fleste svingstater.
Romneys føring i Florida og North Carolina er efterhånden uden for den statiske usikkerhed. Samtidig har Romney taget en svag føring i Virginia, og haler ind på Obama i Iowa og Wisconsin.
New Hampshire er helt lige.
Lige i øjeblikket ser Romney ud til at tage Florida, Indiana, North Carolina og Virginia fra listen af de stater, som Obama vandt i 2008. Det er dog stadig ikke nok til at nå over de 270 valgmandsstemmer. Enten skal Romney vinde i mange flere svingsstater - eksempelvis Wisconsin, Iowa, New Hampshire, Colorado og Nevada. Eller også gælder det om at vende situationen i Ohio, hvor Obama har ført i hele valgkampen.
Romney og republikanerne er godt klar over, at Ohio er central. Både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan er ofte i staten. De mange rejser til staten og den første debatsejr har skubbet tingenes tilstand den rette vej for Romney. Mens Obama tit førte i delstaten med fem-ti procentpoint for en måned siden, er føringen nu mellem to og fire procent.
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 286 til Obama, 248 til Romney og fire, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Humor
I øvrigt kan en hurtig Google-billedsøgning under "binders full of women" sikre et søndagsgrin. Romney kom med sætningen under den anden debat, da han erklærede at han som guvernør i Massachussets havde ringbind fyldt med kvindelige kandidater til politiske poster. Den noget kluntede formulering gav straks arbejde for USA's komikere.
Præsidenten står også for humor, men mere på sine egne præmisser. Han besøgte comedy-talkshowet hos Jon Stewart forleden:
Ifølge Obama gør sygdommen, at Romney hele tiden glemmer, hvad han mente for kort tid siden. Derfor kommer han konsekvent med nye og i øjeblikket mere moderate politiske holdninger. Det nyfødte ord har fået demokratiske politikere og skribenter til at fare til tasterne af begejstring.
Ellers er det nu mest Obama, der får hovedpine af Romney. Trods en absolut godkendt indsats af Obama i debat nummer to, er Romney ved at tage føringen i de fleste svingstater.
Romneys føring i Florida og North Carolina er efterhånden uden for den statiske usikkerhed. Samtidig har Romney taget en svag føring i Virginia, og haler ind på Obama i Iowa og Wisconsin.
New Hampshire er helt lige.
Lige i øjeblikket ser Romney ud til at tage Florida, Indiana, North Carolina og Virginia fra listen af de stater, som Obama vandt i 2008. Det er dog stadig ikke nok til at nå over de 270 valgmandsstemmer. Enten skal Romney vinde i mange flere svingsstater - eksempelvis Wisconsin, Iowa, New Hampshire, Colorado og Nevada. Eller også gælder det om at vende situationen i Ohio, hvor Obama har ført i hele valgkampen.
Romney og republikanerne er godt klar over, at Ohio er central. Både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan er ofte i staten. De mange rejser til staten og den første debatsejr har skubbet tingenes tilstand den rette vej for Romney. Mens Obama tit førte i delstaten med fem-ti procentpoint for en måned siden, er føringen nu mellem to og fire procent.
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 286 til Obama, 248 til Romney og fire, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Humor
I øvrigt kan en hurtig Google-billedsøgning under "binders full of women" sikre et søndagsgrin. Romney kom med sætningen under den anden debat, da han erklærede at han som guvernør i Massachussets havde ringbind fyldt med kvindelige kandidater til politiske poster. Den noget kluntede formulering gav straks arbejde for USA's komikere.
Præsidenten står også for humor, men mere på sine egne præmisser. Han besøgte comedy-talkshowet hos Jon Stewart forleden:
15.10.12
Romney haler ind på Obama
FØRING: Præsidentdebatten 3. oktober ændrede billedet i det amerikanske præsidentvalg. Republikaneren Mitt Romney fører nu svagt i de nationale meningsmålinger, og endnu mere afgørende har han taget føringen i flere vigtige delstater.
Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.
Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.
Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.
Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.
Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.
Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.
Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.
Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.
I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.
Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.
Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.
Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.
Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.
Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident. Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen.
Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.
Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.
Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.
Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.
Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.
Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.
Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.
Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.
I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.
Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.
Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.
En aggressiv og entusiastisk Biden spillede lige op med Paul Ryan og bremsede måske den republikanske bølge.
Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.
Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.
Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident. Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen.
9.10.12
Romney og Obama kæmper i de sociale medier
MEDIER: Valgkampens første tv-debat mellem Barack Obama og Mitt Romney ændrede dagsordenen i valgkampen og fik Republikanerne i offensiven.
De "gamle" medier har stadig klar magt, men mens valgkampen i 2008 var opvarmning i de sociale medier, er det politiske ræs på Facebook, Twitter og Instagram gået i femte gear i 2012.
Neteksperterne erkender dog, at det reelt ikke er til at sige, hvad kandidaterne får ud af at hælde deres liv og meninger ud i de sociale medier. Men som en af ekspertne siger, så ved vi bare, at det i hvert fald er rigtig skidt ikke at gøre det.
I bund og grund handler det stadig om at nå ud til så mange mennesker som muligt, og her rammer sociale medier som regel flere end et valgmøde på en skole eller fabrik i Ohio.
Således hiver Obama ofte op mod 70.000 "synes godt om"-klik hjem på Facebook. Romney nøjes med mere beskedne tal, tit under de 1000.
Billeder og videoklip er afgørende, og tonen er som regel mere frisk end i officielle taler og kommentarer. Samtidig er det ikke overraskende de unge, som politikerne håber at nå.
Læs mere i The New York Times her.
De "gamle" medier har stadig klar magt, men mens valgkampen i 2008 var opvarmning i de sociale medier, er det politiske ræs på Facebook, Twitter og Instagram gået i femte gear i 2012.
Neteksperterne erkender dog, at det reelt ikke er til at sige, hvad kandidaterne får ud af at hælde deres liv og meninger ud i de sociale medier. Men som en af ekspertne siger, så ved vi bare, at det i hvert fald er rigtig skidt ikke at gøre det.
I bund og grund handler det stadig om at nå ud til så mange mennesker som muligt, og her rammer sociale medier som regel flere end et valgmøde på en skole eller fabrik i Ohio.
Således hiver Obama ofte op mod 70.000 "synes godt om"-klik hjem på Facebook. Romney nøjes med mere beskedne tal, tit under de 1000.
Billeder og videoklip er afgørende, og tonen er som regel mere frisk end i officielle taler og kommentarer. Samtidig er det ikke overraskende de unge, som politikerne håber at nå.
Læs mere i The New York Times her.
1.10.12
11 guvernørposter er på spil
GUVERNØRVALG: Præsidentvalget i særdeleshed og kongresvalgene i almindelighed får meget opmærksomhed i år. Imidlertid er der også 11 guvernørposter på spil i USA.
I USA's decentrale og føderale struktur har guvernørerne stor magt og indflydelse, så der er tale om afgørende valg.
Republikanerne sidder i øjeblikket på tre af de 11 poster.
I Indiana går republikaneren Mitch Daniels af efter to perioder på posten. Ifølge reglerne må han ikke stille op igen, og en af favoritterne til at blive Romneys vicepræsident bliver nu leder af Purdue Universitet. Republikaneren Mike Pence er favoritten i denne stærkt republikanske stat.
Guvernør Jack Dalrymple kæmper mod demokraten Ryan Taylor i North Dakota. Begge kandidater har luksusproblemer i forhold til mange andre guvernører. Delstaten svømmer nemlig i penge - oliepenge. Et olieeventyr er begyndt, og delstatens overskud vokser dramatisk. Begge kandidater har fremlagt planer for store skattelettelser.
I Utah, en af de mest republikanske stater i USA, er den siddende guvernør Gary Hebert storfavorit efter at have slået et oprør fra teparti-bevægelsen ned i primærvalget.
Demokraterne har lige nu guvernørposten i otte af de 11 delstater.
Delaware vil fortsat have en demokratisk guvernør. Jack Mardell vinder let genvalg.
Guvernør Jay Nixon er demokrat og har været effektiv i at hive arbejdspladser til Missouri under krisen. Samtidig er skatterne holdt i ro. Modstanderen er en lokal forretningsmand, Dave Spence, som selv finansierer sin valgkamp. Nixon er favoritten.
Ligesom North Dakota har Montana et stort budgetoverskud. Montana er et republikansk fort i præsidentvalgene, men på delstatsniveau dominerer konservative demokrater. Hverken demokraten Steve Bullock eller republikaneren Rick Hill kan dog udnævnes til at være favoritter. Vælgerne skal afgøre, hvem der har de bedste idéer til at få brugt overskuddet.
North Carolinas nuværende guvernør er demokraten Bev Perdue. Hun er upopulær og valgte ikke at stille op i år. I stedet kæmper viceguvernør Walton Dalton mod den republikanske tidligere borgmester i storbyen Charlotte, Pat McCrory. Her er ingen klar favorit, og penge fra grupper ude fra staten strømmer ind i valgkampen.
Den mest venstreorienterede delstat i USA er givetvis Vermont. Således har Vermont sendt den socialistiske senator Bernie Sanders til Washington. Guvernør Peter Shumlin er demokrat og med samme politiske ideologi som Sanders. Shumlin bliver genvalgt.
Delstaten Washington er afgjort i præsidentvalget. Obama vinder. Der er ingen senatsvalg, så guvernørvalget udgør den eneste politiske spænding i 2012. Tidligere kongresmedlem for Demokraterne Jay Inslee kæmper mod delstatens republikanske justitsminister Rob McKenna. Inslee er favorit i den blå stat. Den nuværende guvenør, demokraten Christine Gregoire, trækker sig.
New Hampshire valgte først kandidater til guvernørvalget for to uger siden, så valgkampen er først lige begyndt. Demokraterne stiller med formanden for delstatens senat, Maggie Hassan. Republikanernes kandidat er en tidligere tobaks-lobbyist og advokat, Ovide Lamontagne. Han har formået at tabe både senats- og guvernørvalg tidlige i delstaten. Den eneste meningsmåling indtil videre siger ikke meget andet, end at vælgere ikke aner, hvem de to kandidater er.
Kulminernes stat, West Virginia, har en demokratisk guvernør i form af Earl Ray Tomblin. Han har lagt nogen afstand til Obama, hvis energipolitik ikke er populær blandt minearbejderne. Alligevel er Tomblin favorit. Han har slået den republikanske kandidat Bill Maloney ved forrige valg.
I USA's decentrale og føderale struktur har guvernørerne stor magt og indflydelse, så der er tale om afgørende valg.
Republikanerne sidder i øjeblikket på tre af de 11 poster.
I Indiana går republikaneren Mitch Daniels af efter to perioder på posten. Ifølge reglerne må han ikke stille op igen, og en af favoritterne til at blive Romneys vicepræsident bliver nu leder af Purdue Universitet. Republikaneren Mike Pence er favoritten i denne stærkt republikanske stat.
Guvernør Jack Dalrymple kæmper mod demokraten Ryan Taylor i North Dakota. Begge kandidater har luksusproblemer i forhold til mange andre guvernører. Delstaten svømmer nemlig i penge - oliepenge. Et olieeventyr er begyndt, og delstatens overskud vokser dramatisk. Begge kandidater har fremlagt planer for store skattelettelser.
I Utah, en af de mest republikanske stater i USA, er den siddende guvernør Gary Hebert storfavorit efter at have slået et oprør fra teparti-bevægelsen ned i primærvalget.
Demokraterne har lige nu guvernørposten i otte af de 11 delstater.
Delaware vil fortsat have en demokratisk guvernør. Jack Mardell vinder let genvalg.
Guvernør Jay Nixon er demokrat og har været effektiv i at hive arbejdspladser til Missouri under krisen. Samtidig er skatterne holdt i ro. Modstanderen er en lokal forretningsmand, Dave Spence, som selv finansierer sin valgkamp. Nixon er favoritten.
Ligesom North Dakota har Montana et stort budgetoverskud. Montana er et republikansk fort i præsidentvalgene, men på delstatsniveau dominerer konservative demokrater. Hverken demokraten Steve Bullock eller republikaneren Rick Hill kan dog udnævnes til at være favoritter. Vælgerne skal afgøre, hvem der har de bedste idéer til at få brugt overskuddet.
North Carolinas nuværende guvernør er demokraten Bev Perdue. Hun er upopulær og valgte ikke at stille op i år. I stedet kæmper viceguvernør Walton Dalton mod den republikanske tidligere borgmester i storbyen Charlotte, Pat McCrory. Her er ingen klar favorit, og penge fra grupper ude fra staten strømmer ind i valgkampen.
Den mest venstreorienterede delstat i USA er givetvis Vermont. Således har Vermont sendt den socialistiske senator Bernie Sanders til Washington. Guvernør Peter Shumlin er demokrat og med samme politiske ideologi som Sanders. Shumlin bliver genvalgt.
Delstaten Washington er afgjort i præsidentvalget. Obama vinder. Der er ingen senatsvalg, så guvernørvalget udgør den eneste politiske spænding i 2012. Tidligere kongresmedlem for Demokraterne Jay Inslee kæmper mod delstatens republikanske justitsminister Rob McKenna. Inslee er favorit i den blå stat. Den nuværende guvenør, demokraten Christine Gregoire, trækker sig.
New Hampshire valgte først kandidater til guvernørvalget for to uger siden, så valgkampen er først lige begyndt. Demokraterne stiller med formanden for delstatens senat, Maggie Hassan. Republikanernes kandidat er en tidligere tobaks-lobbyist og advokat, Ovide Lamontagne. Han har formået at tabe både senats- og guvernørvalg tidlige i delstaten. Den eneste meningsmåling indtil videre siger ikke meget andet, end at vælgere ikke aner, hvem de to kandidater er.
Kulminernes stat, West Virginia, har en demokratisk guvernør i form af Earl Ray Tomblin. Han har lagt nogen afstand til Obama, hvis energipolitik ikke er populær blandt minearbejderne. Alligevel er Tomblin favorit. Han har slået den republikanske kandidat Bill Maloney ved forrige valg.
Subscribe to:
Posts (Atom)
