Nytår: 2013 lovede godt for Demokraterne tilbage i januar: En genvalgt Barack Obama og et demokratisk Senat var klar til at trække USA mod venstre.
I oktober steg humøret endnu mere. Teparti-fløjen pressede det samlede republikanske parti til at lukke den amerikanske regering ned, da partierne ikke kunne blive enige om budgettet og gældsloftet. Resultatet var en politisk og PR-mæssig katastrofe for Republikanerne.
Smilet kom dog hurtigt tilbage hos Republikanerne - paradoksalt nok, da Barack Obamas store sejr fra sin første præsidentperiode endelig rullede ud i virkeligheden. Sundhedsreformen er indtil videre endt i et morads af fejl, statsligt roderi og millioner af amerikanere, der føler sig snydt og bedraget.
Tal
Resultatet viser sig i meningsmålingerne. I målinger af, hvilket parti amerikanerne foretrækker til Kongressen, fører Republikanerne nu med 49 procent mod 44 procent til Demokraterne.
36 procent af de republikanske vælgere siger, de er entusiastiske eller meget entuasiastiske over at skulle stemme til Kongressen. Det gælder kun 22 procent af Demokraterne. Entuasiasme-underskuddet kan blive dyrt i tætte senats-valgkampe til midtvejsvalget i november 2014.
Historie
Historien har flere eksempler på, at demokratiske præsidenter er gået længere, end vælgerne vil - og det er blevet straffet de følgende årtier!
I 1936 forsøgte præsident Franklin D. Roosevelt, opmuntret af valgsejr nummer to, at udvide antallet af dommere i Højesteret.Målet var at fjerne et konservativt flertal ved domstolen, som blokerede for nogle af Roosevelts reformer. Men Kongressen sagde nej, og ved midtvejsvalget i 1938 tabte venstreorienterede demokrater stort.
Først i 1964 var der igen demokratisk flertal i Kongressen efter Lyndon B. Johnsons storsejr over Barry Goldwater. Demokraterne fik 295 pladser i Repræsentanternes Hus og et massivt flertal i Senatet på 68 pladser ud af 100.
Opmuntret gik Johnson og Demokraterne i gang med at bygge "The Great Society." Velfærdsstaten blev rullet ud, og love, regler, tilskud og afgifter blev kastet ned over amerikanerne.
Resultatet: Demokraterne tabte de næste fem ud ud seks præsidentvalg.
Meget kan ske endnu. I september og oktober var Republikanerne nede, men nu er Demokraterne slået ud. Hvem der er endelig knockoutet til midtvejsvalget i 2014 er stadig helt åbent.
Læs tidligere indlæg om den kuldsejlede sundhedsreform her og her.
Godt nytår til alle læserne!
23.12.13
Unge amerikanere i klemme i sundhedsreform
Sundhedsreform: Præsident Barack Obama og Demokraterne kæmper for at holde den kuldsejlede sundhedsreform oven vande.
I 2014 melder mange spørgsmål sig. Hvordan vil Skattevæsenet indkræver bøder fra dem, der har nægtet at være en del af sundhedsreformen og købe en forsikring? Skal læge tvinges til at behandle patienter, der kun kan betale for dele af deres behandling? Hvad hvis folk ikke kan, eller nægter at betale, deres forsikringspræmier? Skal de så stadig være dækket? De spørgsmål er endnu ikke besvaret her få uger før, sundhedsreformen ruller ud over USA.
Generationstyveri
Et andet centralt emne er unges stilling. Unge under 30 år skal købe forsikring til ca. 1.700 dollars om året. Tanken er, at unge uden større brug for sygesikringen dermed er med til at dække ældres langt højere udgifter til sundhed.
Men det er at bedrage de unge, siger flere. De unge er hårdt ramt af arbejdsløshed, og når arbejdsgivere også skal til at betale sundhedsforsikring, vil de næppe ansætte de unge.
Der er allerede en betydelig omfordeling mellen unge og gamle i sundhedssystemet. Medicare og Medicaid er i vid udstrækning betalt via en lønsumsafgift. Men om nogle årtier får unge næppe meget ud af deres indbetalinger, for alle forudsigelser peger på, at sundhedsprogrammerne vil gå konkurs og skal skæres kraftigt ned.
Oven i det hele er unges studiegæld ofte tårnhøj og med en rente på mellem fem og ni procent. Til gengæld skal ældre boligejere eksempelvis kun af med en rente på fire procent. Sundhedsreformen er altså endnu et generationstyveri, lyder det. Ældre amerikanere har levet fedt på kreditkort, og det bliver de unge, som skal betale regningen i form af USA's monstrøse statsgæld.
Akutte problemer
Lige nu gælder det dog krisehåndteringen af de store 2013-udfordringer:
Op mod syv millioner amerikanere er nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere - trods løfter om det modsatte. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her.
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.
Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.
Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.
I 2014 melder mange spørgsmål sig. Hvordan vil Skattevæsenet indkræver bøder fra dem, der har nægtet at være en del af sundhedsreformen og købe en forsikring? Skal læge tvinges til at behandle patienter, der kun kan betale for dele af deres behandling? Hvad hvis folk ikke kan, eller nægter at betale, deres forsikringspræmier? Skal de så stadig være dækket? De spørgsmål er endnu ikke besvaret her få uger før, sundhedsreformen ruller ud over USA.
Generationstyveri
Et andet centralt emne er unges stilling. Unge under 30 år skal købe forsikring til ca. 1.700 dollars om året. Tanken er, at unge uden større brug for sygesikringen dermed er med til at dække ældres langt højere udgifter til sundhed.
Men det er at bedrage de unge, siger flere. De unge er hårdt ramt af arbejdsløshed, og når arbejdsgivere også skal til at betale sundhedsforsikring, vil de næppe ansætte de unge.
Der er allerede en betydelig omfordeling mellen unge og gamle i sundhedssystemet. Medicare og Medicaid er i vid udstrækning betalt via en lønsumsafgift. Men om nogle årtier får unge næppe meget ud af deres indbetalinger, for alle forudsigelser peger på, at sundhedsprogrammerne vil gå konkurs og skal skæres kraftigt ned.
Oven i det hele er unges studiegæld ofte tårnhøj og med en rente på mellem fem og ni procent. Til gengæld skal ældre boligejere eksempelvis kun af med en rente på fire procent. Sundhedsreformen er altså endnu et generationstyveri, lyder det. Ældre amerikanere har levet fedt på kreditkort, og det bliver de unge, som skal betale regningen i form af USA's monstrøse statsgæld.
Akutte problemer
Lige nu gælder det dog krisehåndteringen af de store 2013-udfordringer:
Op mod syv millioner amerikanere er nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere - trods løfter om det modsatte. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her.
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.
Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.
Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.
Obama fortæller, at han i begyndelsen af det nye år vil "order unspecified changes to address problems he believes contributed to the fumbled implementation of his signature legislative achievement."
Ikke voldsomt konkret - men flere taler om, at fyringer er nødvendige i sundhedsministeriet og måske af sundhedsministeren selv, Kathleen Sebelius.
8.12.13
New Yorks nye borgmester sætter sit hold
EMBEDSFOLK: Med 72 procent af stemmerne valgte new yorkerne demokraten Bill de Blasio til ny borgmester. Nu er han ved at sætte sit hold af embedsfolk - noget, der tit siger meget om de kommende års styre.
The New York Times har kigget på to af de vigtigste udnævnelser.
Anthony Shorris er blevet viceborgmester med ansvar for dag-til-dag styringen af byen. Avisen roser udnævnelsen. Shorris er en erfaren mand, som har udført sine tidligere job perfekt.
William Bratton er blevet ansvarlig for politistyrken NYPD - en vigtig, men svær post. Bratton skal balancere mellem politiets ønsker, borgernes krav om sikkerhed og borgerrettighedgruppers kamp for retssikkerhed.
Han havde samme post under borgmester Rudy Giuliani, hvor kriminaliteten styrtdykkede. De seneste år har Bratton haft en lignende stilling i Los Angeles, og også her klarede han opgaven udmærket. The New York Times giver derfor borgmesteren medvind med hans udnævnelser indtil videre.
Læs artiklen her.
The New York Times har kigget på to af de vigtigste udnævnelser.
Anthony Shorris er blevet viceborgmester med ansvar for dag-til-dag styringen af byen. Avisen roser udnævnelsen. Shorris er en erfaren mand, som har udført sine tidligere job perfekt.
William Bratton er blevet ansvarlig for politistyrken NYPD - en vigtig, men svær post. Bratton skal balancere mellem politiets ønsker, borgernes krav om sikkerhed og borgerrettighedgruppers kamp for retssikkerhed.
Han havde samme post under borgmester Rudy Giuliani, hvor kriminaliteten styrtdykkede. De seneste år har Bratton haft en lignende stilling i Los Angeles, og også her klarede han opgaven udmærket. The New York Times giver derfor borgmesteren medvind med hans udnævnelser indtil videre.
Læs artiklen her.
2.12.13
Socialismens stille fremmarch i USA?
Siden 2007 har den erklærede socialist Bernie Sanders repræsenteret delstaten Vermont i Senatet. New York har netop valgt den venstreorienterede Bill de Blasio som borgmester med 72 procent af stemmerne. Vælgere i Seattle stemte Kshama Sawant ind i byrådet. Da flyfabrikken Boeing ville have nedskæringer i lønninger og pensioner, talte den socialistiske politiker om "endeløs tørst efter privat profit" og behovet for "arbejderkontrol på fabrikkerne."
Er socialismen på fremmarch i USA? Det mener det venstreorienterede magasin The Nation.
Magasinet peger på en Gallup-undersøgelse fra 2012. Her har 39 procent en positiv opfattelse af socialisme. En 2011-undersøgelse fra Pew viser, at 49 procent af amerikanere under 30 år har en positiv tilgang til socialisme. 46 procent havde det samme til kapitalisme. Blandt sorte var 55 procent positive over for socialisme.
Diskussionen kan så gå på, hvad den socialisme egentlig er, som en del amerikanere opfatter som positivt. Men mange er tilsyneladende åbne over for alternativer.
Det nye USSR?
Republikanere og det store flertal af amerikanere behøver dog ikke frygte et Unionen af Socialistiske Amerikanske Stater inden længe.
De socialistiske valgsejre sker enten i delstater som Vermont eller byer som New York og Seattle. Alle steder står venstrefløjen meget stærkt og har historisk altid gjort det. Et stærkt socialistisk element i Kongressen eller i flere betydende delstater er meget langt væk. At demokrater stadig flygter fra socialistist-stemplet viser også, at et rødt USA ikke er lige om hjørnet.
Mange utilfredse amerikanere går da også i den helt anden retning og styrker det libertarianske politiske segment. I Virginia vandt den libertarianske kandidat Robert Sarvis således 30 procent af stemmerne fra unge under 30.
Er socialismen på fremmarch i USA? Det mener det venstreorienterede magasin The Nation.
Magasinet peger på en Gallup-undersøgelse fra 2012. Her har 39 procent en positiv opfattelse af socialisme. En 2011-undersøgelse fra Pew viser, at 49 procent af amerikanere under 30 år har en positiv tilgang til socialisme. 46 procent havde det samme til kapitalisme. Blandt sorte var 55 procent positive over for socialisme.
Diskussionen kan så gå på, hvad den socialisme egentlig er, som en del amerikanere opfatter som positivt. Men mange er tilsyneladende åbne over for alternativer.
Det nye USSR?
Republikanere og det store flertal af amerikanere behøver dog ikke frygte et Unionen af Socialistiske Amerikanske Stater inden længe.
De socialistiske valgsejre sker enten i delstater som Vermont eller byer som New York og Seattle. Alle steder står venstrefløjen meget stærkt og har historisk altid gjort det. Et stærkt socialistisk element i Kongressen eller i flere betydende delstater er meget langt væk. At demokrater stadig flygter fra socialistist-stemplet viser også, at et rødt USA ikke er lige om hjørnet.
Mange utilfredse amerikanere går da også i den helt anden retning og styrker det libertarianske politiske segment. I Virginia vandt den libertarianske kandidat Robert Sarvis således 30 procent af stemmerne fra unge under 30.
24.11.13
Demokrater ændre spillereglerne i Senatet
DEMOKRATI: I hele USA's historie har mindretallet i Senatet haft mulighed for at lave en "filibuster." Her holder en senator en tale i utallige timer (eller så længe han kan). Målet er at få udsat og måske afbrudt afstemningen om et lovforslag.
Demokraterne mener imidlertid, der har været alt for mange filibustre under præsident Barack Obamas regeringstid. Republikanerne er blevet fanatiske og stopper Senatet i at fungere, lyder det fra partiet.
Derfor har Demokraterne, som har flertal i Senatet, vedtaget at reducere antallet af stemmer, det kræver at afbryde en filibuster. I mange sager er grænsen nu på 51 stemmer - et simpelt flertal - mod 60 stemmer før. Mindretallets magt er blevet betydeligt begrænset.
Republikanerne siger, at Demokraterne ødelægger de demokratiske spilleregler i Senatet og betegner beslutningen som et kup, der vil forgifte forholdet mellem partierne og føre til endnu mere stilstand i Washington D.C.
Samtidig peger mange kommentatorer på, at Demokraterne kommer til at fortryde beslutningen, når partiet en dag er i mindretal i Senatet. Så er den afgørende mindretalsbeskyttelse væk på mange områder.
Her er en video om sagen, hvor de ledende senatorer kommer med deres udlægning af sagerne:
Demokraterne mener imidlertid, der har været alt for mange filibustre under præsident Barack Obamas regeringstid. Republikanerne er blevet fanatiske og stopper Senatet i at fungere, lyder det fra partiet.
Derfor har Demokraterne, som har flertal i Senatet, vedtaget at reducere antallet af stemmer, det kræver at afbryde en filibuster. I mange sager er grænsen nu på 51 stemmer - et simpelt flertal - mod 60 stemmer før. Mindretallets magt er blevet betydeligt begrænset.
Republikanerne siger, at Demokraterne ødelægger de demokratiske spilleregler i Senatet og betegner beslutningen som et kup, der vil forgifte forholdet mellem partierne og føre til endnu mere stilstand i Washington D.C.
Samtidig peger mange kommentatorer på, at Demokraterne kommer til at fortryde beslutningen, når partiet en dag er i mindretal i Senatet. Så er den afgørende mindretalsbeskyttelse væk på mange områder.
Her er en video om sagen, hvor de ledende senatorer kommer med deres udlægning af sagerne:
17.11.13
Obama kæmper for sundhedsreformen
SUNDHEDSREFORM: Da præsident Barack Obama blev genvalgt i 2012 med et demokratisk flertal i Senatet som glasur på kagen, var de fleste sikre: Obamas største bedrift fra første valgperiode, sundhedsreformen, ville overleve.
Nu er reformen ved at træde i kraft - og tættere på at dø end nogensinde.
Blandt problemerne er et brudt valgløfte lige så klokkerent som mange af S-R-SF-regeringens.
Ikke en eneste amerikaner vil blive tvunget væk fra en sygeforsikring, han er tilfreds med, lød det i 2009.
Nu er op mod syv millioner amerikanere nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her.
Fælles front smuldrer
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.
Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.
Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.
Republikanerne er igen på vej i offensiven og forsøger at få lagt loven ned. Til præsidentens store bekymring sprang 39 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus med på idéen. Det demokratiske partis sammenhold om reformen slår revner, og Obama har været nødt til at rulle det tunge skyts ud og true med et præsidentielt veto, hvis et flertal i Kongressen stemmer for en ophævelse af loven.
Læs mere om, hvordan Obama forsøger at redde sundhedsreformen, her.
Nu er reformen ved at træde i kraft - og tættere på at dø end nogensinde.
Blandt problemerne er et brudt valgløfte lige så klokkerent som mange af S-R-SF-regeringens.
Ikke en eneste amerikaner vil blive tvunget væk fra en sygeforsikring, han er tilfreds med, lød det i 2009.
Nu er op mod syv millioner amerikanere nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her.
Fælles front smuldrer
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.
Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.
Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.
Republikanerne er igen på vej i offensiven og forsøger at få lagt loven ned. Til præsidentens store bekymring sprang 39 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus med på idéen. Det demokratiske partis sammenhold om reformen slår revner, og Obama har været nødt til at rulle det tunge skyts ud og true med et præsidentielt veto, hvis et flertal i Kongressen stemmer for en ophævelse af loven.
Læs mere om, hvordan Obama forsøger at redde sundhedsreformen, her.
4.11.13
Hillary Clinton: Kompromissøgende og nyskabende
FORANDRING: Hillary Clinton er midt i 60'erne, har i årtier været aktiv i amerikansk politik som førstedame, senator og udenrigsminister og har i alle årene været et hadeobjekt for højreorienterede republikanere.
Ikke desto mindre præsenterer Clinton sig som en nyskabende og kompromissøgende kandidat, som ønsker forandring i Washington D.C. Det sker ved de valgmøder, hun så småt er begyndt at dukke op til, ofte i selskab med tidligere præsident Bill Clinton.
Hillary Clintons mål er at undgå en udfordring fra venstrefløjen som i 2008, hvor Barack Obama overhalede hende indenom med budskaber om forandring i Washington og en ny stil i hovestaden.
Men er det troværdigt?
George W. Bush gjorde det med succes i 2000, selvom han via sin far George H. W. Bush var tæt forbundets med Washingtons magtcirkler.
Clinton er begyndt tidligt med strategien, og derfor kan den nå at rodfæste sig og få succes. Samtidig er posten som udenrigsminister stort set den eneste regeringspost, som giver en aura af tværpolitisk samarbejde for hele landets gode.
Endelig sørger hun for stille og roligt at kæmpe for demokratiske mærkesager som ægteskaber mellem homoseksuelle, kvinders rettigheder osv. Dermed har hun stadig kernevælgerne med sig.
Ikke desto mindre præsenterer Clinton sig som en nyskabende og kompromissøgende kandidat, som ønsker forandring i Washington D.C. Det sker ved de valgmøder, hun så småt er begyndt at dukke op til, ofte i selskab med tidligere præsident Bill Clinton.
Hillary Clintons mål er at undgå en udfordring fra venstrefløjen som i 2008, hvor Barack Obama overhalede hende indenom med budskaber om forandring i Washington og en ny stil i hovestaden.
Men er det troværdigt?
George W. Bush gjorde det med succes i 2000, selvom han via sin far George H. W. Bush var tæt forbundets med Washingtons magtcirkler.
Clinton er begyndt tidligt med strategien, og derfor kan den nå at rodfæste sig og få succes. Samtidig er posten som udenrigsminister stort set den eneste regeringspost, som giver en aura af tværpolitisk samarbejde for hele landets gode.
Endelig sørger hun for stille og roligt at kæmpe for demokratiske mærkesager som ægteskaber mellem homoseksuelle, kvinders rettigheder osv. Dermed har hun stadig kernevælgerne med sig.
27.10.13
Sundhedsreform betyder dyrere forsikringer
SUNDHEDSREFORM: Præsident Barack Obamas sundhedsreform - Obamacare - er ved at slå igennem i USA. Det er langt fra alle tilfredse med, og det gælder særligt for de 14 mio. amerikanere, som selv har valgt deres forsikring i stedet for at have den gennem en arbejdsgiver.
Syv millioner af dem mister deres forsikringer og skal have en ny, lyder beskeden fra forsikringsselskaberne. Og de nye forsikringer er ofte dyrere end de gamle.
Ifølge CBS News havde deres case, en kvinde i 30'erne, indtil for nylig en forsikring med en månedlig betaling på 199 dollars og en selvrisiko på 1.500 dollars.
Nu får hun ti forskellige forsikringer, som lever op til forskellige krav i Obamacare. Den månedlige betaling bliver 279 dollars, selvrisikoen er 6.500 dollars, og kun 70 procent af behandlingsudgifterne bliver dækket efter selvrisikoen.
Forstå værdien
Gerry Kominski er forsker i offentlig sundhedspolitik på universitet UCLA. Ifølge ham er forklaringen på de stigende præmier, at forsikringsselskaber nu skal acceptere kunder med eksisterende sygdomme. Samtidig skal der være flere præventive undersøgelser og behandlinger.
- Du betaler mere for et bedre produkt og får mere beskyttelse - men det forstår du ikke værdien af, før du har brug for det, mener han.
Den udlægning er teparti-fløjen og store dele af Det Republikanske Parti ikke overraskende uenig i. De vil bruge de effekter af sundhedsreformen, som amerikanerne nu mærker, til at forsøge at kuldsejle reformen, før den er endegyldigt indført og næsten umulig at fjerne.
Syv millioner af dem mister deres forsikringer og skal have en ny, lyder beskeden fra forsikringsselskaberne. Og de nye forsikringer er ofte dyrere end de gamle.
Ifølge CBS News havde deres case, en kvinde i 30'erne, indtil for nylig en forsikring med en månedlig betaling på 199 dollars og en selvrisiko på 1.500 dollars.
Nu får hun ti forskellige forsikringer, som lever op til forskellige krav i Obamacare. Den månedlige betaling bliver 279 dollars, selvrisikoen er 6.500 dollars, og kun 70 procent af behandlingsudgifterne bliver dækket efter selvrisikoen.
Forstå værdien
Gerry Kominski er forsker i offentlig sundhedspolitik på universitet UCLA. Ifølge ham er forklaringen på de stigende præmier, at forsikringsselskaber nu skal acceptere kunder med eksisterende sygdomme. Samtidig skal der være flere præventive undersøgelser og behandlinger.
- Du betaler mere for et bedre produkt og får mere beskyttelse - men det forstår du ikke værdien af, før du har brug for det, mener han.
Den udlægning er teparti-fløjen og store dele af Det Republikanske Parti ikke overraskende uenig i. De vil bruge de effekter af sundhedsreformen, som amerikanerne nu mærker, til at forsøge at kuldsejle reformen, før den er endegyldigt indført og næsten umulig at fjerne.
20.10.13
Republikaner: Den galopperende gæld er den virkelige trussel
RØDE TAL: Som forventet nåede amerikanske politikere en aftale om at forhøje det såkaldte gældsloft. USA kan fortsat betale sine regninger, og verdensøkonomien er ikke på vej ind i et kamikazestyrt.
Men USA's gæld galopperer videre i vild vækst. Her er det virkelige problem, skriver den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky i en kommentar i avisen The Washington Times.
Hvert minut stiger gælden med en million dollars. Som senator nægtede Obama at hæve gældsloftet i 2006. Siden dengang er gældsloftets størrelse næsten tredoblet.
Ifølge Paul er det nødvendigt at få gælden under kontrol. Den underminerer USA's magtposition, efterlader en enorm regning til USA's unge og truer økonomiens stabilitet.
Løsninger
Løsninger er der angiveligt flere af. Paul ønsker en tilføjelse til forfatningen, der siger, at statens budget skal balancere. Der må ikke være underskud. Tanken om en tilføjelse til forfatningen har været diskuteret i amerikansk politiet i årtier. Flere delstater har allerede indført den, men at få vedtaget en ændring på føderalt plan bliver svært i det stærkt polariserede Washington D.C.
Et alternativ er "Penny-planen." Her skal den føderale regering hvert år skære en procent af de samlede føderale udgifter seks år i træk. Det skulle føre til balance i regnskabet. Men også den bliver svær at få gennem en delt kongres.
Læs Rand Pauls kommentar her.
Rand Paul er søn af Ron Paul, mangeårigt medlem af Repræsentanternes Hus fra Texas og flere gange præsidentkandidat for Republikanerne med et særdeles libertariansk tilsnit. Sønnen er da også opkaldt efter forfatteren Ayn Rand, som skrev det liberale kampmanifest "Atlas Shrugged."
Men USA's gæld galopperer videre i vild vækst. Her er det virkelige problem, skriver den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky i en kommentar i avisen The Washington Times.
Hvert minut stiger gælden med en million dollars. Som senator nægtede Obama at hæve gældsloftet i 2006. Siden dengang er gældsloftets størrelse næsten tredoblet.
Ifølge Paul er det nødvendigt at få gælden under kontrol. Den underminerer USA's magtposition, efterlader en enorm regning til USA's unge og truer økonomiens stabilitet.
Løsninger
Løsninger er der angiveligt flere af. Paul ønsker en tilføjelse til forfatningen, der siger, at statens budget skal balancere. Der må ikke være underskud. Tanken om en tilføjelse til forfatningen har været diskuteret i amerikansk politiet i årtier. Flere delstater har allerede indført den, men at få vedtaget en ændring på føderalt plan bliver svært i det stærkt polariserede Washington D.C.
Et alternativ er "Penny-planen." Her skal den føderale regering hvert år skære en procent af de samlede føderale udgifter seks år i træk. Det skulle føre til balance i regnskabet. Men også den bliver svær at få gennem en delt kongres.
Læs Rand Pauls kommentar her.
Rand Paul er søn af Ron Paul, mangeårigt medlem af Repræsentanternes Hus fra Texas og flere gange præsidentkandidat for Republikanerne med et særdeles libertariansk tilsnit. Sønnen er da også opkaldt efter forfatteren Ayn Rand, som skrev det liberale kampmanifest "Atlas Shrugged."
12.10.13
Detroit-borgmester skal 28 år i fængsel
DETROIT: Som et symbol på den konkurs-ramte storby Detroits nedtur skal den tidligere borgmester Kwame Kilpatrick nu 28 år i fængsel. Sådan lød dommen torsdag eftermiddag ved en føderal domstol.
Kwame Kilpatrick blev valgt til borgmester i Detroit i 2001. Han var den yngste borgmester nogensinde med 31 år. I september 2008 trak han sig tilbage.
Forud var gået år med beskyldninger om korruption og vennetjenester.
Blandt andet blev Kilpatrick beskyldt for at hyre familie og venner i gode stillinger. 29 af hans venner og familie fik job i byen, og den indsats fik hurtigt tilnavnet "the friends and family plan." En organisation med Kilpatricks kone som eneste medarbejder fik 175.000 dollars i støtte. Kilpatrick hjalp andre bekendte med at slippe ud af retssager ved at lægge pres på anklagerne for at få dem til at droppe sagerne.
Sagen, der gav eks-borgmesteren 28 år bag tremmer, handler om snyd med kontrakter i Detroits vand- og spildevandselskab. Borgmesteren blev dømt for sammen med entrepenøren Bobby Ferguson at have bestukket og modtaget bestikkelse for 4,6 mio. dollars. Samtidig har de forsøgt at forhindre opklaringen af forbrydelsen, udøvet afpresning og lavet skattesvig.
For mange står dommen som symbolet på, at det er et sygt politisk system i Detroit, som har ført byen ud i årtiers nedgang og konkurs.
5.10.13
Detroit - seks årtiers march mod bankerot
DETROIT: For få måneder siden gik Detroit - symbolet på USA som industrimagt - bankerot.
Nu er byen under administration. Men vejen mod bankerotten har været lang og fyldt med både håb, fortvivlelse, gode idéer og rigtigt dårlige idéer.
Mediet Detroit News har lavet en historisk gennemgang over seks årtiers vandring mod bankerotten. Vi går fra 1950'ernes "Rise of the suburbs" over 1980'ernes "crack wars" til 00'ernes "Flash, then crash."
Læs artiklen her.
Nu er byen under administration. Men vejen mod bankerotten har været lang og fyldt med både håb, fortvivlelse, gode idéer og rigtigt dårlige idéer.
Mediet Detroit News har lavet en historisk gennemgang over seks årtiers vandring mod bankerotten. Vi går fra 1950'ernes "Rise of the suburbs" over 1980'ernes "crack wars" til 00'ernes "Flash, then crash."
Læs artiklen her.
30.9.13
Fagforeninger støtter republikaneren Christie
NEW JERSEY: 34 procent.
Så meget fører den republikanske guvernør Chris Christie over sin demokratiske udfordrer Barbara Buono før guvernørvalget i november. Hvordan kan det lade sig gøre i det stærkt demokratiske New Jersey - en stat, som har fostret det venstreorienterede ikon Bruce Springsteen?
En af forklaringerne er, at Christie har formået at splitte fagforeningerne. De står stærkt i New Jersey og har normalt sikret demokratiske sejre ved valg. Men nu støtter de privatansattes fagforeningerne Christie, mens de offentligt ansattes fagforeninger kæmper hårdt mod Christie.
Den republikanske guvernør har skåret i goderne og lønningerne hos de offentligt ansatte. Alt andet lige er det naturligt nok, deres fagforeninger har erklæret krig mod Christie.
Men de privatansattes er altså tilfredse, og grunden er arbejdspladser og vækst.
Fagforeningen International Brotherhood of Electrical Workers Local 102 støtter Christie. Ifølge formanden er grunden, at i 2001 havde medlemmerne 6,5 mio. arbejdstimer. I 2009 - året hvor Christie tog over - var det faldet til tre mio. Nu nærmer tallet sig de fem mio.
Fagforeningen mener, at grunden er besparelser i det offentlige, offentlige budgetter i balance og skattelettelser, som har sat gang i erhvervslivet.
Massive skattestigninger
Allerede i 2006 foreslog jernarbejdernes forbund, at statsansatte skulle gå 15 pct. ned i løn. Forbundet sagde, at dets medlemmer ikke havde fået lønstigninger i to år. Alle lønstigninger var gået til at betale stigende pensions- og sundhedsudgifter kombineret med skattestigninger. New Jersey har en stat, vi ikke har råd til længere, lød det fra fagforeningen.
Forslaget om de statsansattes lønnedgang kom efter 33 skattestigninger under den demokratiske guvernør Jim McGreevey for i alt 3,6 mia. dollars. Den dengang nyvalgte demokratiske guvernør Jon Corzine afviste forslaget, lod de statsansatte beholde deres løn og hævede i stedet momsen fra seks til syv procent. Nu er også jernarbejdernes forbund på Christies side.
Teparti-fløjen hos Republikanerne er dog ikke nødvendigvis begejstrede for Christies tætte forhold til nogle fagforeninger. Strider det ikke mod den rene konservatisme? Og er det ikke mere værd at tabe med ideologien i behold end vinde og indgå kompromiser? Christies svar var klart, da han i sidste måned talte til republikanske ledere i Boston:
- For our ideas to matter, we have to win because, if we don't win, we don't govern.
Så meget fører den republikanske guvernør Chris Christie over sin demokratiske udfordrer Barbara Buono før guvernørvalget i november. Hvordan kan det lade sig gøre i det stærkt demokratiske New Jersey - en stat, som har fostret det venstreorienterede ikon Bruce Springsteen?
En af forklaringerne er, at Christie har formået at splitte fagforeningerne. De står stærkt i New Jersey og har normalt sikret demokratiske sejre ved valg. Men nu støtter de privatansattes fagforeningerne Christie, mens de offentligt ansattes fagforeninger kæmper hårdt mod Christie.
Den republikanske guvernør har skåret i goderne og lønningerne hos de offentligt ansatte. Alt andet lige er det naturligt nok, deres fagforeninger har erklæret krig mod Christie.
Men de privatansattes er altså tilfredse, og grunden er arbejdspladser og vækst.
Fagforeningen International Brotherhood of Electrical Workers Local 102 støtter Christie. Ifølge formanden er grunden, at i 2001 havde medlemmerne 6,5 mio. arbejdstimer. I 2009 - året hvor Christie tog over - var det faldet til tre mio. Nu nærmer tallet sig de fem mio.
Fagforeningen mener, at grunden er besparelser i det offentlige, offentlige budgetter i balance og skattelettelser, som har sat gang i erhvervslivet.
Massive skattestigninger
Allerede i 2006 foreslog jernarbejdernes forbund, at statsansatte skulle gå 15 pct. ned i løn. Forbundet sagde, at dets medlemmer ikke havde fået lønstigninger i to år. Alle lønstigninger var gået til at betale stigende pensions- og sundhedsudgifter kombineret med skattestigninger. New Jersey har en stat, vi ikke har råd til længere, lød det fra fagforeningen.
Forslaget om de statsansattes lønnedgang kom efter 33 skattestigninger under den demokratiske guvernør Jim McGreevey for i alt 3,6 mia. dollars. Den dengang nyvalgte demokratiske guvernør Jon Corzine afviste forslaget, lod de statsansatte beholde deres løn og hævede i stedet momsen fra seks til syv procent. Nu er også jernarbejdernes forbund på Christies side.
Teparti-fløjen hos Republikanerne er dog ikke nødvendigvis begejstrede for Christies tætte forhold til nogle fagforeninger. Strider det ikke mod den rene konservatisme? Og er det ikke mere værd at tabe med ideologien i behold end vinde og indgå kompromiser? Christies svar var klart, da han i sidste måned talte til republikanske ledere i Boston:
- For our ideas to matter, we have to win because, if we don't win, we don't govern.
22.9.13
Obama: Kongressen skal vedtage budget
FINANSLOV: Så er det igen tid til at hæve grænsen på USA's kreditkort, og det udløser de sædvanlige kampe mellem Barack Obama og Demokraterne og Republikanernes i Kongressen.
Barack Obama benytter sin ugentlige tv-tale til at stille krav, men det bliver alligevel en opslidende kamp.
Barack Obama benytter sin ugentlige tv-tale til at stille krav, men det bliver alligevel en opslidende kamp.
16.9.13
John McCain overvejer pension
ALDERDOM: I en alder af 77 år har de fleste mennesker allerede nydt en del år med kortspil, rejser, god vin, kampen mod fysiske skavanker og hvad pensionsalderen ellers indebærer.
Sådan er det ikke i det amerikanske Senat, hvor mange senatorer bliver siddende, til de er et godt stykke over de 80 år. En del dør ganske simpelt i embedet.
John McCain, den republikanske præsidentkandidat i 2008 og i 27 år senator for Arizona, sagde i et nyligt interview med "The Wrap."
- The president and I, he's in his last term, I'm probably in mine, the relationship we have had over the past three years is quite good.
Journalisten spurgte straks ind til, hvad han mente med det. Overvejede han pension? McCain trak lidt i land.
- Nah, I don’t know, I was trying to make a point. I have to decide in about two years so I don’t have to make a decision. I don’t want to be one of these old guys that should’ve shoved off.
McCains senatsplads er i spil ved valget i 2016, og han skal altså beslutte sig inden da.
Et genvalg af McCain i 2016 er langtfra sikkert i disse teparti-tider. McCain har, som han også nævner, et tæt forhold og samarbejde med præsident Barack Obama. Begge satser på en omfattende immigrationsreform. Det er imidlertid ikke noget, der er populært på den konservative højrefløj. Vælger han ikke pensionen frivilligt, kan meget vel blive tvunget på pension af en højreorienteret udfordrer ved primærvalgene.
Præsidentdrømme
John McCain blev for alvor kendt i Danmark som præsident Barack Obamas udfordrer ved præsidentvalget i 2008.
Allerede i 2000 gjorde han en fin figur i primærvalget om titlen som republikansk præsidentkandidat. Her var han George W. Bushs hovedudfordrer. Ifølge flere iagttagere førte kun beskidte tricks fra Bushs side i South Carolina til, at det blev Bush og ikke McCain, som gik op imod Al Gore. Angiveligt lod Bushs stab en historie flyde til medierne om, at McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde. Ikke en populær historie i det socialt konservative South Carolina.
McCain er veteran fra Vietnamkrigen, hvor han var pilot i bombefly. I 1967 blev han skudt ned over Hanoi. Han brækkede begge arme, sit ene ben og blev gennemboret af en bajonet, da han blev taget til fange. Nordvietnamesiske fangevogtere nægtede at give ham medicinsk behandling og valgte i stedet at torturere ham. Først da de fandt ud af, at han var søn af en admiral, fik han behandling. Siden torturen har han ikke kunne løfte sine arme over skulderhøjde.
Ætsende svar
Først i 1973 kom McCain tilbage til USA og kastede sig hurtigt ud i en politisk karriere. Da en modstander kritiserede ham for at stille op til valg i Arizona, selvom han kun havde boet i staten kort tid, kom han med et ætsende svar, som straks lukkede munden på kritikeren.
- Listen, pal. I spent 22 years in the Navy. My father was in the Navy. My grandfather was in the Navy. We in the military service tend to move a lot. We have to live in all parts of the country, all parts of the world. I wish I could have had the luxury, like you, of growing up and living and spending my entire life in a nice place like the First District of Arizona, but I was doing other things. As a matter of fact, when I think about it now, the place I lived longest in my life was Hanoi.
McCain blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1982, og i 1986 fik han en plads i Senatet. Han afløste den i konservative kredse berømmede Barry Goldwater.
Palin
McCain har været kendt for at levere bastante udtalelser, men samtidig være kompromissøgende. I mange sager har han arbejdet tæt sammen med demokrater og leveret brede forlig i Senatet. Men den slags er ikke nødvendigvis populært mere.
Han er også kendt for sin vilje til at tage chancer og løbe risiko. Det måske mest berømte bevis er valget af Sarah Palin som kandidat til posten som vicepræsident i 2008. De første uger var det en chance, som gav gevinst. McCain gik frem, og hans valgkamp viste entusiasme og kampiver. Men som bekendt endte det hele i ren fiasko.
Trods sin høje alder er McCain kun den niendeældste i Senatet. Den ældste er senator Dianne Feinstein, en demokrat fra Californien. Hun er 80 år.
Sådan er det ikke i det amerikanske Senat, hvor mange senatorer bliver siddende, til de er et godt stykke over de 80 år. En del dør ganske simpelt i embedet.
John McCain, den republikanske præsidentkandidat i 2008 og i 27 år senator for Arizona, sagde i et nyligt interview med "The Wrap."
- The president and I, he's in his last term, I'm probably in mine, the relationship we have had over the past three years is quite good.
Journalisten spurgte straks ind til, hvad han mente med det. Overvejede han pension? McCain trak lidt i land.
- Nah, I don’t know, I was trying to make a point. I have to decide in about two years so I don’t have to make a decision. I don’t want to be one of these old guys that should’ve shoved off.
McCains senatsplads er i spil ved valget i 2016, og han skal altså beslutte sig inden da.
Et genvalg af McCain i 2016 er langtfra sikkert i disse teparti-tider. McCain har, som han også nævner, et tæt forhold og samarbejde med præsident Barack Obama. Begge satser på en omfattende immigrationsreform. Det er imidlertid ikke noget, der er populært på den konservative højrefløj. Vælger han ikke pensionen frivilligt, kan meget vel blive tvunget på pension af en højreorienteret udfordrer ved primærvalgene.
Præsidentdrømme
John McCain blev for alvor kendt i Danmark som præsident Barack Obamas udfordrer ved præsidentvalget i 2008.
Allerede i 2000 gjorde han en fin figur i primærvalget om titlen som republikansk præsidentkandidat. Her var han George W. Bushs hovedudfordrer. Ifølge flere iagttagere førte kun beskidte tricks fra Bushs side i South Carolina til, at det blev Bush og ikke McCain, som gik op imod Al Gore. Angiveligt lod Bushs stab en historie flyde til medierne om, at McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde. Ikke en populær historie i det socialt konservative South Carolina.
McCain er veteran fra Vietnamkrigen, hvor han var pilot i bombefly. I 1967 blev han skudt ned over Hanoi. Han brækkede begge arme, sit ene ben og blev gennemboret af en bajonet, da han blev taget til fange. Nordvietnamesiske fangevogtere nægtede at give ham medicinsk behandling og valgte i stedet at torturere ham. Først da de fandt ud af, at han var søn af en admiral, fik han behandling. Siden torturen har han ikke kunne løfte sine arme over skulderhøjde.
Ætsende svar
Først i 1973 kom McCain tilbage til USA og kastede sig hurtigt ud i en politisk karriere. Da en modstander kritiserede ham for at stille op til valg i Arizona, selvom han kun havde boet i staten kort tid, kom han med et ætsende svar, som straks lukkede munden på kritikeren.
- Listen, pal. I spent 22 years in the Navy. My father was in the Navy. My grandfather was in the Navy. We in the military service tend to move a lot. We have to live in all parts of the country, all parts of the world. I wish I could have had the luxury, like you, of growing up and living and spending my entire life in a nice place like the First District of Arizona, but I was doing other things. As a matter of fact, when I think about it now, the place I lived longest in my life was Hanoi.
McCain blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1982, og i 1986 fik han en plads i Senatet. Han afløste den i konservative kredse berømmede Barry Goldwater.
Palin
McCain har været kendt for at levere bastante udtalelser, men samtidig være kompromissøgende. I mange sager har han arbejdet tæt sammen med demokrater og leveret brede forlig i Senatet. Men den slags er ikke nødvendigvis populært mere.
Han er også kendt for sin vilje til at tage chancer og løbe risiko. Det måske mest berømte bevis er valget af Sarah Palin som kandidat til posten som vicepræsident i 2008. De første uger var det en chance, som gav gevinst. McCain gik frem, og hans valgkamp viste entusiasme og kampiver. Men som bekendt endte det hele i ren fiasko.
Trods sin høje alder er McCain kun den niendeældste i Senatet. Den ældste er senator Dianne Feinstein, en demokrat fra Californien. Hun er 80 år.
9.9.13
Demokraterne er i offensiven i Virginia
GUVERNØRVALG: Årets mest spændende guvernørvalg er i delstaten Virginia. Staten er symbolet på republikanernes udfordringer: Virginia er ved at blive urbaniseret og stadig flere latinoer flytter til. De nye vælgere hælder til Demokraterne. Den ellers sikre republikanske bastion er blevet en svingstat, og i år vil Demokraterne cementere deres position i staten.
Kandidaterne er Terry McAuliffe fra Demokraterne. Han er tidligere guvernør i staten og har været formand for Demokraterne på landsplan. Ken Cuccinelli er den republikanske kandidat. Han er i dag justitsminister i Virginia. Den tredje kandidat er libertarianske Robert Sarvis, men i USA's stærke to-partisystem er han reelt uden chancer. Han formår at trække fem-ti procent af stemmerne i meningsmålingerne. Imponerende, men reelt uden betydning.
Republikanernes ser ud til at have en berettiget grund til at frygte for fremtiden i delstaten.
De tre seneste meningsmålinger ser således ud:
Læs et tidligere indlæg om staten og demografiens betydning for valget her.
Kandidaterne er Terry McAuliffe fra Demokraterne. Han er tidligere guvernør i staten og har været formand for Demokraterne på landsplan. Ken Cuccinelli er den republikanske kandidat. Han er i dag justitsminister i Virginia. Den tredje kandidat er libertarianske Robert Sarvis, men i USA's stærke to-partisystem er han reelt uden chancer. Han formår at trække fem-ti procent af stemmerne i meningsmålingerne. Imponerende, men reelt uden betydning.
Republikanernes ser ud til at have en berettiget grund til at frygte for fremtiden i delstaten.
De tre seneste meningsmålinger ser således ud:
- McAuliffe: 46%. Cuccinelli: 38%
- McAuliffe: 45%. Cuccinelli: 38%
- McAuliffe: 48%. Cuccinelli: 42%
Pengesiden giver kun flere rynker i panden hos Cuccinelli. McAuliffe har samlet 12,6 millioner dollars ind mod 7,6 mio. til Cuccinelli. McAuliffe har stadig over seks millioner på valgkontoen mod lige over 2,5 mio. hos den republikanske udfordrer.
Det ser ud til, at Virginia fortsætte sin rejse mod at blive en blå stat. Det er særdeles dårligt nyt for det republikanske parti, som har brug for staten, hvis Det Hvide Hus skal generobres i 2016.
Læs et tidligere indlæg om staten og demografiens betydning for valget her.
2.9.13
Republikanernes værste fjender er republikanere
BORGERKRIG: Det er ikke kun i Syrien, borgerkrigen raser. Det har den gjort i det republikanske parti siden 2008.
Teparti-aktivister kræver en ren og ubesudlet konservativ dagsorden. Moderate republikanere kalder strategien for alt for højreorienteret til at kunne vinde valg.
I 2010 fik teparti-fløjen ret, og Republikanerne rykkede frem ved midtvejsvalget med en klart konservativ dagsorden. I 2012 var det så de moderate republikaneres tur til at få ret. Obama blev genvalgt, men særligt interessant var en række valg til senatet.
Teparti-kandidater vippede republikanske senatorer med årtiers tjeneste i Senatet bag sig af pinden i primærvalg. Det gik eksempelvis ud over Robert Benett og Richard Lugar. Men da teparti-kandidaterne skulle slå den demokratiske modstander, gik det galt. Selv i en stærkt republikansk stat som Indiana var teparti-kandidaten Richard Mourdock for højreorienteret. Demokraten Joe Donnelly vandt, og Demokraterne udbyggede flertallet i Senatet.
To sejre til hver side i to valgår betyder, at borgerkrigen ikke har fundet en vinder endnu - tværtimod.
Deler styrkerne
Den republikanske leder i Senatet er Mitch McConnell fra Kentucky.
En leder i Senatet burde være sikker på sin plads og være en af partiets stærkeste kandidater. Men McConnell bliver udfordret fra højre i primærvalget af Matt Bevin, en karismatisk og velstående teparti-kandidat.
Allerede nu - et år før valget og med mange måneder til primærvalget - har McConnell måtte bruge 700.000 dollars på reklamer. Værst af alt for ham: Han kan ikke rette alt reklameskytset mod den demokratiske modkandidat, Alison Grimes. Pengene skal deles og række til ammunition mod både Bevin og Grimes. En stor udfordring og en ydmygelse for McConnell.
Lindsey Graham fra South Carolina er en af senatets mest konservative stemmer i udenrigspolitikken .Det hjælper ham dog ikke - han er blevet udfordret af flere modstandere i primærvalget, og flere af dem beskriver ham som "en klon af Barack Obama."
Dilemma
Mitch McConnell, Lindsey Graham og John Cornyn fra Texas er ellers eksempler på senatorer, som har prøvet at rette så meget ind som muligt. De møder op hos konservative grupper og plejer netværket, hyrer rådgivere som førte teparti-kandidater til sejr i 2010, og tager - i modsætning til flere republikanere i 2010 og 2012 - højreorienterede modkandidater seriøst fra dag ét.
Det har hjulpet Cornyn. Han har endnu ingen modstandere i primærvalget. Men McConnell og Graham hjalp det ikke.
Dilemmaet er klart: At gå stærkt med højre i primærvalgene kan sikre, at man bliver republikanernes kandidat. Men det gør det samtidig meget svært at slå en moderat demokrat ved senatsvalget. Demokraterne gnider sig lige nu i hænderne og ser frem til at tage flere senatspladser i ellers sikre republikanske stater i 2014.
9.8.13
Slaget om det nye Virginia
NYE VÆLGERE: "Old Virginia" er kælenavnet for en af USA's grundlægger-delstater, Virginia.
Imidlertid er staten indbyggermæssigt ikke så gammel og hvid mere - flere og flere nye vælgergrupper dukker op og ændrer det politiske landskab. Et konkret bevis på det er præsident Barack Obamas sejre i delstaten i 2008 og 2012, de første for en demokrat siden 1964.
Til efteråret er der guvenørvalg, og den demokratiske kandidat Terry McAuliffe har rettet blikket - og grydeskeerne - mod de nye vælgergrupper. Således blev tortillaerne vendt, da han forleden gik i offensiven for at fange latinovælgere i et indkøbscenter.
I 2004 udgjorde latinoerne tre procent af vælgerne i Virginia. I 2012 var de fem procent. Latinoer hælder kraftigt til demokraterne og har derfor gjort valgene tætte i Virginia.
Republikanerne giver dog ikke op. McAuliffes modstander, Ken Cuccinelli, dukker op i lige så stor grad i storbyerne, hvor de nye vælgere har placeret sig. Han mødes med pakistanske grupper, marokkanske, kinesiske, vietnamesiske, latinoer og endda grupper fra Stillehavs-øerne.
Bliver de hjemme?
Begge kandidater står hårdt på kampen for små og mellemstore virksomheder. Men ikke overraskende er de nye etniske vælgergrupper ofte lige så forskellige som hvide vælgere. Abort og homoseksualitet er også temaer ved guvernørvalget, men det er eksempelvis ikke emner, som i større grad interesserer asiatiske vælgere.
Det ændrer dog ikke på, at der er nogle megatrends, som peger i demokraternes retning. Cuccinelli skal da også forsvare hans partis meget indvandrerkritiske holdninger på landsplan i delstaten - og det er en betydelig udfordring.
Terry McAuliffes frygt er, at at minoriterne traditionen tro holder sig hjemme uden for valgårene med præsidentvalg. I 2008 var 70 procent af Virginias vælgere hvide, og her vandt Obama staten. I 2009-guvernørvalget var 78 procent af vælgerne hvide, fordi mange minoriteter blev hjemme. Derfor vandt den republikanske kandidat forholdsvis let guvernørposten.
Der er guvernørvalg i Virginia 5. november 2013.
Imidlertid er staten indbyggermæssigt ikke så gammel og hvid mere - flere og flere nye vælgergrupper dukker op og ændrer det politiske landskab. Et konkret bevis på det er præsident Barack Obamas sejre i delstaten i 2008 og 2012, de første for en demokrat siden 1964.
Til efteråret er der guvenørvalg, og den demokratiske kandidat Terry McAuliffe har rettet blikket - og grydeskeerne - mod de nye vælgergrupper. Således blev tortillaerne vendt, da han forleden gik i offensiven for at fange latinovælgere i et indkøbscenter.
I 2004 udgjorde latinoerne tre procent af vælgerne i Virginia. I 2012 var de fem procent. Latinoer hælder kraftigt til demokraterne og har derfor gjort valgene tætte i Virginia.
Republikanerne giver dog ikke op. McAuliffes modstander, Ken Cuccinelli, dukker op i lige så stor grad i storbyerne, hvor de nye vælgere har placeret sig. Han mødes med pakistanske grupper, marokkanske, kinesiske, vietnamesiske, latinoer og endda grupper fra Stillehavs-øerne.
Bliver de hjemme?
Begge kandidater står hårdt på kampen for små og mellemstore virksomheder. Men ikke overraskende er de nye etniske vælgergrupper ofte lige så forskellige som hvide vælgere. Abort og homoseksualitet er også temaer ved guvernørvalget, men det er eksempelvis ikke emner, som i større grad interesserer asiatiske vælgere.
Det ændrer dog ikke på, at der er nogle megatrends, som peger i demokraternes retning. Cuccinelli skal da også forsvare hans partis meget indvandrerkritiske holdninger på landsplan i delstaten - og det er en betydelig udfordring.
Terry McAuliffes frygt er, at at minoriterne traditionen tro holder sig hjemme uden for valgårene med præsidentvalg. I 2008 var 70 procent af Virginias vælgere hvide, og her vandt Obama staten. I 2009-guvernørvalget var 78 procent af vælgerne hvide, fordi mange minoriteter blev hjemme. Derfor vandt den republikanske kandidat forholdsvis let guvernørposten.
Der er guvernørvalg i Virginia 5. november 2013.
4.8.13
Konkursadvokat sætter skik på Detroit
BANKEROT: Kevyn Orr er nu Detroits Cæsar: Konkursadvokaten har fuld magt over den konkursramte by, og byrådet er reduceret til at kunne "klage" over beslutninger.
Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.
Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.
Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen.
Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.
Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.
Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.
Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.
Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.
Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.
Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen.
Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.
Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.
Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.
Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.
27.7.13
Skuespiller går i krig mod rørledning
OLIE: Tilbage i marts 2013 vedtog Senatet en beslutning om at bygge den såkaldte "Keystone-rørledning." Rørledningen skal føre olie fra oliesand med store oliereserver i Canada til raffinaderierne i Texas.
Siden har præsident Barack Obama sammen med en række miljøorganisationer kastet sig ind i slaget mod rørledningen.
- Vi vil ikke godkende byggeriet, medmindre vi er helt sikre på, at udledningen af CO2 ikke stiger, sagde Obama i sidste måned.
Den garanti er svær at give, og Obama får nu en allieret i form af filmstjernen Robert Redford. Skuespilleren har i årtier slået en række slag for Demokraterne, og han er klart på Obamas side.
Redford peger på, at rørledningen ifølge en ny undersøgelse vil føre til endnu større udnyttelse af det canadiske oliesand og dermed CO2-tungt energiforbrug. Udvinding af olie fra oliesand udleder 81 procent mere CO2 end fra gængse oliekilder. Over hele rørledningens levetid vil den ekstra udledning være på op mod 1,2 milliarder kubikmeter - det samme som fra hele USA's bilpark på et år. Derfor skal præsidenten holde fast, skriver Redford. Du kan læse hans kommentar her.
Tilhængerne lader sig ikke påvirke. Republikanerne, industrien og nogle fagforeninger siger, at rørledningen vil sikre job både under bygningen via leverancer af amerikansk stål og senere gennem nye arbejdspladser i den texanske olieindustri. Samtidig peger de på, at en nyligt offentliggjort statslig rapport siger, at rørledningen hverken vil belaste klimaet eller føre til en stor vækst i udnyttelsen af oliesandet.
I øjeblikket lancerer hver side således hver deres undersøgelser for at få så meget af videnskaben og den politiske kapital på deres side som muligt. En endelig afgørelse ligger stadig en del måneder ude i fremtiden.
Siden har præsident Barack Obama sammen med en række miljøorganisationer kastet sig ind i slaget mod rørledningen.
- Vi vil ikke godkende byggeriet, medmindre vi er helt sikre på, at udledningen af CO2 ikke stiger, sagde Obama i sidste måned.
Den garanti er svær at give, og Obama får nu en allieret i form af filmstjernen Robert Redford. Skuespilleren har i årtier slået en række slag for Demokraterne, og han er klart på Obamas side.
Redford peger på, at rørledningen ifølge en ny undersøgelse vil føre til endnu større udnyttelse af det canadiske oliesand og dermed CO2-tungt energiforbrug. Udvinding af olie fra oliesand udleder 81 procent mere CO2 end fra gængse oliekilder. Over hele rørledningens levetid vil den ekstra udledning være på op mod 1,2 milliarder kubikmeter - det samme som fra hele USA's bilpark på et år. Derfor skal præsidenten holde fast, skriver Redford. Du kan læse hans kommentar her.
Tilhængerne lader sig ikke påvirke. Republikanerne, industrien og nogle fagforeninger siger, at rørledningen vil sikre job både under bygningen via leverancer af amerikansk stål og senere gennem nye arbejdspladser i den texanske olieindustri. Samtidig peger de på, at en nyligt offentliggjort statslig rapport siger, at rørledningen hverken vil belaste klimaet eller føre til en stor vækst i udnyttelsen af oliesandet.
I øjeblikket lancerer hver side således hver deres undersøgelser for at få så meget af videnskaben og den politiske kapital på deres side som muligt. En endelig afgørelse ligger stadig en del måneder ude i fremtiden.
22.7.13
Detroit haster mod konkursen
BANKEROT: I marts skrev bloggen om den vaklende storby Detroit, som var på vej ud over afgrunden.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
15.7.13
Indvandring splitter republikanerne
INDVANDRING: For få uger siden vedtog Senatet en omfattende indvandringsreform.
Nu skal Repræsentanternes Hus tage stilling, men partiet med flertallet - Republikanerne - er dybt splittet.
Nogle ganske få republikanere er for reformen uden at stille spørgsmålstegn. Nogle få vil overhovedet ikke stemme for en lov, der indeholder ordene "omfattende" og "indvandring."
Lov-og orden republikanere er kun interesseret i sikkerhed ved grænsen. Erhvervsvenlige republikanere vil gerne have flere indvandrere og dermed billig arbejdskraft. Nogle religiøst-konservative republikanere ser indvandring som en humanitær hjælp. Andre fællesskabsorienterede ser kritisk på mere indvandring af frygt for løntrykkeri og manglende kulturel sammenhængskraft i USA.
Alt i alt er det en næsten umulig opgave at stable et flertal på benene for Senatets reform.
Den republikanske flertalsleder Eric Cantor foreslår en mulig vej ud af moradset: Flere penge til sikkerhed og hegn ved grænsen og så flere visaer til højtuddannede indvandrere. Samtidig kan børn af illegale indvandrere få statsborgerskab.
Stadig stor pukkel
Den pakke er konservative republikanere også klar til at sluge. Men det gavner ikke den store pukkel af illegale indvandrere, som allerede opholder sig i USA. Det problem er uløst, og rent strategisk vil den hurtigt voksende gruppe af latino-vælgere stadig se skævt til Republikanerne.
I modsætning til Republikanerne er Demokraterne forenet i opbakning til reformen. Før var partiet ofte imod liberalisering af indvandringsreglerne, fordi fagforeningerne ikke ville have billig arbejdskraft ind i landet. Demokraterne har opgivet den holdning til fordel for en multi-kulti tilgang domineret af vælgerne i partiets nye højborge, de amerikanske storbyer.
Nu skal Repræsentanternes Hus tage stilling, men partiet med flertallet - Republikanerne - er dybt splittet.
Nogle ganske få republikanere er for reformen uden at stille spørgsmålstegn. Nogle få vil overhovedet ikke stemme for en lov, der indeholder ordene "omfattende" og "indvandring."
Lov-og orden republikanere er kun interesseret i sikkerhed ved grænsen. Erhvervsvenlige republikanere vil gerne have flere indvandrere og dermed billig arbejdskraft. Nogle religiøst-konservative republikanere ser indvandring som en humanitær hjælp. Andre fællesskabsorienterede ser kritisk på mere indvandring af frygt for løntrykkeri og manglende kulturel sammenhængskraft i USA.
Alt i alt er det en næsten umulig opgave at stable et flertal på benene for Senatets reform.
Den republikanske flertalsleder Eric Cantor foreslår en mulig vej ud af moradset: Flere penge til sikkerhed og hegn ved grænsen og så flere visaer til højtuddannede indvandrere. Samtidig kan børn af illegale indvandrere få statsborgerskab.
Stadig stor pukkel
Den pakke er konservative republikanere også klar til at sluge. Men det gavner ikke den store pukkel af illegale indvandrere, som allerede opholder sig i USA. Det problem er uløst, og rent strategisk vil den hurtigt voksende gruppe af latino-vælgere stadig se skævt til Republikanerne.
I modsætning til Republikanerne er Demokraterne forenet i opbakning til reformen. Før var partiet ofte imod liberalisering af indvandringsreglerne, fordi fagforeningerne ikke ville have billig arbejdskraft ind i landet. Demokraterne har opgivet den holdning til fordel for en multi-kulti tilgang domineret af vælgerne i partiets nye højborge, de amerikanske storbyer.
8.7.13
Senatorer med præsidentdrømme styrer Senatet
SENATET: En kliché i amerikansk politik siger, at når senatorer ser sig selv i spejlet, ser de en præsident.
Som mange andre klichéer har den meget sandhed i sig: Som eksempel forsøgte 28 senatorer i det Senat, som fandtes fra 1985-1986, at kapre præsidentposten.
Som regel er politikerne med de stærkeste præsidentdrømme også dem, som dominerer i Senatet. Det gælder nemlig om at få medieopmærksomhed og styrke positionen i partiet.
Hos Republikanerne er det lige nu let at se, hvem der leger med tanken om en præsidentpost.
Senator Marco Rubio fra Florida styrer indsatsen for en indvandringsreform og kaster sig snart ud i diskussionen om abortlovgivning.
Senator Rand Paul fra Kentucky har sat sig på dagsordenen om overvågning og retten til privatliv.
Samtidig var senator Ted Cruz fra Texas den afgørende spiller i kampen om, hvorvidt Chuck Hagel kunne blive nomineret og valgt som præsident Barack Obamas forsvarsminister.
De tre senatorer har fokuseret skarpt på nationale dagsordener i stedet for snæver varetagelse af små målgruppers interesser i deres hjemstater. Dermed sikrer de sig en bid af den landsdækkende mediekage og profilerer sig over for de kernevælgere i partiet, som skal stemme på dem ved primærvalgene.
Succes
Senatorernes præsidentdrømme bliver bakket op af, at senatorer har været ret succesfulde ved de seneste præsidentvalg.
Tidligere var det guvernørerne og vicepræsidenterne, som sad med de bedste kort, og indtil 2008 var ingen senator gået direkte fra Senatet til Det Hvide Hus siden John F. Kennedy i 1960. Så lykkedes det for Barack Obama, i øvrigt i direkte kamp med senator John McCain i 2008.
Andre succeshistorier er nomineringen af senator Bob Dole for Republikanerne i 1996 og senator John Kerry for Demokraterne i 2004.
Som mange andre klichéer har den meget sandhed i sig: Som eksempel forsøgte 28 senatorer i det Senat, som fandtes fra 1985-1986, at kapre præsidentposten.
Som regel er politikerne med de stærkeste præsidentdrømme også dem, som dominerer i Senatet. Det gælder nemlig om at få medieopmærksomhed og styrke positionen i partiet.
Hos Republikanerne er det lige nu let at se, hvem der leger med tanken om en præsidentpost.
Senator Marco Rubio fra Florida styrer indsatsen for en indvandringsreform og kaster sig snart ud i diskussionen om abortlovgivning.
Senator Rand Paul fra Kentucky har sat sig på dagsordenen om overvågning og retten til privatliv.
Samtidig var senator Ted Cruz fra Texas den afgørende spiller i kampen om, hvorvidt Chuck Hagel kunne blive nomineret og valgt som præsident Barack Obamas forsvarsminister.
De tre senatorer har fokuseret skarpt på nationale dagsordener i stedet for snæver varetagelse af små målgruppers interesser i deres hjemstater. Dermed sikrer de sig en bid af den landsdækkende mediekage og profilerer sig over for de kernevælgere i partiet, som skal stemme på dem ved primærvalgene.
Succes
Senatorernes præsidentdrømme bliver bakket op af, at senatorer har været ret succesfulde ved de seneste præsidentvalg.
Tidligere var det guvernørerne og vicepræsidenterne, som sad med de bedste kort, og indtil 2008 var ingen senator gået direkte fra Senatet til Det Hvide Hus siden John F. Kennedy i 1960. Så lykkedes det for Barack Obama, i øvrigt i direkte kamp med senator John McCain i 2008.
Andre succeshistorier er nomineringen af senator Bob Dole for Republikanerne i 1996 og senator John Kerry for Demokraterne i 2004.
1.7.13
Obama presser på for indvandringsreform
PRÆSIDENTPRES: I sidste uge vedtog Senatet en omfattende indvandringsreform med stemmerne 68 mod 32. Der er altså et bredt flertal tværs over de to partier for pakken.
Loven indeholder mere sikkerhed ved grænsen til Mexico i form af vagter og hegn. Mere kontroversielt blandt konservative amerikanere er en lettere vej til amnesti og statsborgerskab for illegale indvandrere.
Netop sidstnævnte er det, der kan få reformen til at vælte i Repræsentanternes Hus, som nu skal godkende pakken. Det har bloggen før skrevet om - se historierne her.
Konservative republikanere vil have skrappere sikkerhed ved grænsen, før de kan bakke op om amnesti-delen af reformen.
Formanden for Republikanerne i Repræsentanternes Hus, John Boehner, siger:
- I will not move a bill that does not have backing from a majority of the Republicans.
Bolden er hos Huset
Præsident Barack Obama forsøger nu at presse på for at redde situationen.
- I do urge the House to try and get this done before the August recess. There is more than enough time. This thing has been debated amply, and they have got a bunch of weeks to get it done. Now is the time.
Han fortsatte med specifikt at lægge pres på Boehner:
- The ball is in the House’s court. I have called both Speaker Boehner and [Democratic] Leader Pelosi and encouraged them to find a path to get this done, and the framework that the Senate has set up is a sound framework.
Det ser dog svært ud, og et kompromis kan blive at droppe drømmen om en samlet, forkromet reform. I stedet skal politikerne presse enkeltlove igennem, som med forskellige flertal kan opnå det samme som en stor reform.
Dermed kan indvandringsproblematikken i hvert fald delvist blive løst - men ingen politikere kan stå ærefuldt tilbage og føre valgkamp på sagen.
Loven indeholder mere sikkerhed ved grænsen til Mexico i form af vagter og hegn. Mere kontroversielt blandt konservative amerikanere er en lettere vej til amnesti og statsborgerskab for illegale indvandrere.
Netop sidstnævnte er det, der kan få reformen til at vælte i Repræsentanternes Hus, som nu skal godkende pakken. Det har bloggen før skrevet om - se historierne her.
Konservative republikanere vil have skrappere sikkerhed ved grænsen, før de kan bakke op om amnesti-delen af reformen.
Formanden for Republikanerne i Repræsentanternes Hus, John Boehner, siger:
- I will not move a bill that does not have backing from a majority of the Republicans.
Bolden er hos Huset
Præsident Barack Obama forsøger nu at presse på for at redde situationen.
- I do urge the House to try and get this done before the August recess. There is more than enough time. This thing has been debated amply, and they have got a bunch of weeks to get it done. Now is the time.
Han fortsatte med specifikt at lægge pres på Boehner:
- The ball is in the House’s court. I have called both Speaker Boehner and [Democratic] Leader Pelosi and encouraged them to find a path to get this done, and the framework that the Senate has set up is a sound framework.
Det ser dog svært ud, og et kompromis kan blive at droppe drømmen om en samlet, forkromet reform. I stedet skal politikerne presse enkeltlove igennem, som med forskellige flertal kan opnå det samme som en stor reform.
Dermed kan indvandringsproblematikken i hvert fald delvist blive løst - men ingen politikere kan stå ærefuldt tilbage og føre valgkamp på sagen.
24.6.13
Lov om landbrugsstøtte og madkuponer nedstemt: Indvandringsreform bliver næste offer
NEJ: Demokratiske og republikanske ledere var enige: En lov om landbrugsstøtte skulle glide igennem Repræsentanternes Hus, efter at Senatet havde nikket godkendende. Republikanernes leder i Huset, John Boehner, gik på talerstolen og støttede kompromiset.
Resultatet: Loven blev nedstemt.
Men det murrede hos den konservative fløj hos Republikanerne. Herfra lød det: 80 procent af loven handler slet ikke om landbrug, men om en betydelig udvidelse af madkupon-ordningen for fattige.
Lederskabets støtte var ikke nok - ideologisk overbevisning sejrede hos begge partier.
Den konservative fløj hos Republikanerne sagde nej, og 62 stemte imod loven. De fik støtte af en stor bunke demokrater, men af en helt anden årsag: Demokraterne mente, loven om madkuponer ikke gik langt nok.
Resultatet: Loven blev nedstemt.
Fest
Konservative republikanere fester: De siger, det er sejr for økonomisk ansvarlighed, en sejr for skatteyderne og et nederlag for "business as usual" i Washington, hvor Republikanere og Demokrater i årtier reelt sammen har udvidet statsapparatet i USA.
Republikaneren Marlin Stutzman fra Indiana sagde i en pressemeddelelse:
- Hoosiers (indbyggere i delstaten Indiana, red.) sent me here to change the way Washington works and I’m pleased that my colleagues have joined me in rejecting the old path of business as usual. While it might have been called a ‘Farm Bill,’ the American people understand that it was anything but.
Nu retter sejrherrerne blikket mod indvandringsreformen, som senatorerne er ved at nå et kompromis om.
Bloggen har tidligere beskrevet, hvordan Republikanerne i Repræsentanternes Hus ville blive den mur, som stoppede reformen. Efterhånden er muren gået fra en gedigen murstensmur til armeret jernbeton.
John Boehner har mistet politisk kapital og indflydelse med sin fejlslagne støtte til landbrugsstøtte-loven. Han har ikke kræfterne til at vride armene rundt på de konservative medlemmer af sit parti. Tværtimod forsøger han nu at redde resterne af magten ved at gå imod indvandringsreformen og sammenligne den med Republikanernes hadeobjekt nummer et, præsident Barack Obamas sundhedsreform.
Senatet og præsident Barack Obama forsøger at gøre reformen mere spiselig for de konservative: De har tilbudt en fordobling af antallet af grænsevagter og et nyt, næsten 1000 km langt hegn langs grænsen til Mexico.
Men det er ikke nok, svarer de konservative. Der skal langt mere til, hvis de skal være med til at give amnesti til 11 millioner illegale indvandrere.
Masser af små huller
Den eneste mulige løsning lige nu er, at drømmen om en samlet, forkromet reform bliver droppet. I stedet skal politikerne bore små huller i muren af armeret jernbeton og presse enkeltlove igennem, som med forskellige flertal kan opnå det samme som en stor reform.
Dermed kan indvandringsproblematikken i hvert fald delvist blive løst - men ingen politikere kan stå ærefuldt tilbage og føre valgkamp på sagen. Spørgsmålet er, om de kan leve med det og sætter løsningen af landets problemer over medieoverskrifter og eget genvalg. I nutidens mediedemokrati er det langt fra en overvejelse, som er afgjort på forhånd.
9.6.13
Obamas politiske mål begravet i skandaler
POLITISK BEGRAVELSE: Præsident Barack Obama havde mange mål for sin sidste præsidentperiode, da den tog sin begyndelse i januar 2013.
En indvandringsreform skulle på plads og underskrives til efteråret. En stor aftale om budgettet var et mål, hvor balancen mellem indtægter og udgifter som minimum skulle balancere mere end i dag. Samtidig skulle sundhedsprogrammet Medicare sikres et sundere finansielt grundlag.
Nu ruller skandalerne - og Obamas politiske mål ruller ud over kanten og ned i en grav, som han selv og de politiske modstandere i fællesskab har gravet ud.
Præsidenten er svækket efter afsløringerne af skattevæsenet IRS' gøren og laden. ITS har specifikt gået efter at ramme højreorienterede teparti-grupper. På den udenrigspolitiske front svækker Benghazi-sagen i stigende grad Det Hvide Hus. Her omkom bl.a. den amerikanske ambassadør i Libyen efter et terrorangreb, hvor amerikanske myndigheder ifølge nogle kilder forkludrede sagerne.
Aflytninger
Værre endnu er dog afsløringerne af de omfattende aflytningsprogrammer, hvor amerikanske myndigheder har fået fingre i så godt som alle telefonopkald til og fra amerikanere, og hvor særligt nyhedsbureauer og medier har fået særlig statslig opmærksomhed. Det rammer en mand som Obama hårdt, der før præsidentvalget i 2008 netop proklamerede, at han ville genoprette borgerrettigheder og friheder, som var gået tabt under George W. Bush.
Nogle senatorer har støttet Obama, mens eksempelvis tidligere vicepræsident Al Gore på Twitter rettede et åbent angreb mod præsidenten:
- Is it just me, or is secret blanket surveillance obscenely outrageous, lød det på kvidre-tjenesten fra 2000-præsidentkandidaten.
Billed - og PR-mæssigt blev det ikke lettere af, at Obama i fredags havde et møde med den kinesiske præsident Xi Jinping - et land, som USA ofte og med rette har kritiseret for at knuse borgerne under statsmagten. Obama og Co. har en stor udfordring i at få debatten og arbejdet drejet væk fra skandalesporet og tilbage på et politisk spor.
En indvandringsreform skulle på plads og underskrives til efteråret. En stor aftale om budgettet var et mål, hvor balancen mellem indtægter og udgifter som minimum skulle balancere mere end i dag. Samtidig skulle sundhedsprogrammet Medicare sikres et sundere finansielt grundlag.
Nu ruller skandalerne - og Obamas politiske mål ruller ud over kanten og ned i en grav, som han selv og de politiske modstandere i fællesskab har gravet ud.
Præsidenten er svækket efter afsløringerne af skattevæsenet IRS' gøren og laden. ITS har specifikt gået efter at ramme højreorienterede teparti-grupper. På den udenrigspolitiske front svækker Benghazi-sagen i stigende grad Det Hvide Hus. Her omkom bl.a. den amerikanske ambassadør i Libyen efter et terrorangreb, hvor amerikanske myndigheder ifølge nogle kilder forkludrede sagerne.
Aflytninger
Værre endnu er dog afsløringerne af de omfattende aflytningsprogrammer, hvor amerikanske myndigheder har fået fingre i så godt som alle telefonopkald til og fra amerikanere, og hvor særligt nyhedsbureauer og medier har fået særlig statslig opmærksomhed. Det rammer en mand som Obama hårdt, der før præsidentvalget i 2008 netop proklamerede, at han ville genoprette borgerrettigheder og friheder, som var gået tabt under George W. Bush.
Nogle senatorer har støttet Obama, mens eksempelvis tidligere vicepræsident Al Gore på Twitter rettede et åbent angreb mod præsidenten:
- Is it just me, or is secret blanket surveillance obscenely outrageous, lød det på kvidre-tjenesten fra 2000-præsidentkandidaten.
Billed - og PR-mæssigt blev det ikke lettere af, at Obama i fredags havde et møde med den kinesiske præsident Xi Jinping - et land, som USA ofte og med rette har kritiseret for at knuse borgerne under statsmagten. Obama og Co. har en stor udfordring i at få debatten og arbejdet drejet væk fra skandalesporet og tilbage på et politisk spor.
3.6.13
Nedskæringer giver ingen dramatik - og økonomien buldrer
BESPARELSER: 1. marts 2013 begyndte en række automatiske besparelser i hele det amerikanske statsbudget fra forsvar til skolemad. I alt er der indtil barberet op mod fem procent af budgetterne.
En katastrofe, mente Demokraterne dengang. USA ville ryge tilbage i en økonomisk recession, og socialt ville nedskæringerne være brutale.
En god ting, mente Republikanerne. Det vil få den private sektor til at fylde mere og give vækst.
Indtil nu tyder mest på, at Republikanerne får ret. Arbejdsløsheden falder, økonomien vokser med sunde to procent, og overskuddene i virksomhederne er store.
Det hele bunder i ordet "sequester."
Tilbage i begyndelsen af 2012 aftalte de amerikanske politikere, at de skulle lave en plan for at nedbringe underskuddet på statens budget efter præsidentvalget. Hvis ikke de blev enige, ville en række automatiske besparelser begynde. Det hele fik navnet "sequester."
Ingen blodig fremtid
Tanken var, at politikerne ville være så rædselsslagne over grønthøstermetoden, at de ville nå et kompromis. Men det skete ikke, og nu ruller besparelserne altså, tilsyneladende uden at det går ud over den økonomiske vækst.
Det er vand på konservative økonomers mølle, mens Demokraterne er blevet underligt stille. I månederne op til marts råbte præsident Barack Obama op om den blodige fremtid efter 1. marts, men nu har præsidenten ikke brugt ordet sequester siden april.
Forsvaret er ikke fritaget for besparelser, og det var Demokraternes måde at forsøge at tvinge Republikanerne til kompromis. Men protesterne fra forsvaret har været små, og heller ikke områder med lukningstruede baser råber op i høj grad. Derimod er det gået værre for demokratiske kernevælgere, som må se uddannelsesprojekter lukke ned.
Besparelserne fortsætter, og der bliver skåret mere ind til benet, så måske går partierne til forhandlingsbordet om nogle måneder. Men paradoksalt skal Demokraterne lige med et håbe på mindre økonomisk vækst og dermed pres på Republikanerne, hvis det skal være realistisk at lande en aftale.
En katastrofe, mente Demokraterne dengang. USA ville ryge tilbage i en økonomisk recession, og socialt ville nedskæringerne være brutale.
En god ting, mente Republikanerne. Det vil få den private sektor til at fylde mere og give vækst.
Indtil nu tyder mest på, at Republikanerne får ret. Arbejdsløsheden falder, økonomien vokser med sunde to procent, og overskuddene i virksomhederne er store.
Det hele bunder i ordet "sequester."
Tilbage i begyndelsen af 2012 aftalte de amerikanske politikere, at de skulle lave en plan for at nedbringe underskuddet på statens budget efter præsidentvalget. Hvis ikke de blev enige, ville en række automatiske besparelser begynde. Det hele fik navnet "sequester."
Ingen blodig fremtid
Tanken var, at politikerne ville være så rædselsslagne over grønthøstermetoden, at de ville nå et kompromis. Men det skete ikke, og nu ruller besparelserne altså, tilsyneladende uden at det går ud over den økonomiske vækst.
Det er vand på konservative økonomers mølle, mens Demokraterne er blevet underligt stille. I månederne op til marts råbte præsident Barack Obama op om den blodige fremtid efter 1. marts, men nu har præsidenten ikke brugt ordet sequester siden april.
Forsvaret er ikke fritaget for besparelser, og det var Demokraternes måde at forsøge at tvinge Republikanerne til kompromis. Men protesterne fra forsvaret har været små, og heller ikke områder med lukningstruede baser råber op i høj grad. Derimod er det gået værre for demokratiske kernevælgere, som må se uddannelsesprojekter lukke ned.
Besparelserne fortsætter, og der bliver skåret mere ind til benet, så måske går partierne til forhandlingsbordet om nogle måneder. Men paradoksalt skal Demokraterne lige med et håbe på mindre økonomisk vækst og dermed pres på Republikanerne, hvis det skal være realistisk at lande en aftale.
27.5.13
Indvandringsreform mangler stemmer i Senatet
INDVANDRING: Det amerikanske Senat arbejder videre på den mere og mere komplicerede indvandringsreform, som nu fylder 1000 sider. Modstanderne er allerede begyndt at kalde den "indvandringens ObamaCare" efter præsident Barack Obamas paragraftunge sundhedsreform.
Senatets retsudvalg har netop stemt for pakken med stemmerne 13-5. Flere republikanere støttede op.
En af bannerførerne for reformen er den demokratiske senator Robert Menendez fra New Jersey.
Han er glad for, at retsudvalget fik sagerne videre i systemet - men frygter, at der ikke er de nødvendige 60 stemmer i Senatet, som er nødvendige for en sikker vedtagelse. Helst ser han et stærkt og bredt flertal på 70 senatorer, som kan presse modstandere i Repræsentanternes Hus.
Senatets reformpakke indeholder en række kompromiser: Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Huset vakler
Imidlertid skal reformen også igennem Repræsentanternes Hus. Her siger formanden, republikaneren John Boehner, at han ikke har stemmerne til at få en indvandringsreform vedtaget. Modstanden er stor i andetkammeret: Konservative republikanere mener, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanternes Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Menendez håber, at et flertal på over 70 senatorer fra begge partier kan presse reformen igennem Repræsentanternes Hus, men modstanden vokser blandt Republikanernes græsrødder, og reformen kan sagtens falde på gulvet endnu.
Kongressen arbejder hårdt med reformen frem mod ferietiden i juli. Om modstanderne eller tilhængerne har overtaget, vil med stor sandsynlighed vise sig i løbet af juni.
Senatets retsudvalg har netop stemt for pakken med stemmerne 13-5. Flere republikanere støttede op.
En af bannerførerne for reformen er den demokratiske senator Robert Menendez fra New Jersey.
Han er glad for, at retsudvalget fik sagerne videre i systemet - men frygter, at der ikke er de nødvendige 60 stemmer i Senatet, som er nødvendige for en sikker vedtagelse. Helst ser han et stærkt og bredt flertal på 70 senatorer, som kan presse modstandere i Repræsentanternes Hus.
Senatets reformpakke indeholder en række kompromiser: Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Huset vakler
Imidlertid skal reformen også igennem Repræsentanternes Hus. Her siger formanden, republikaneren John Boehner, at han ikke har stemmerne til at få en indvandringsreform vedtaget. Modstanden er stor i andetkammeret: Konservative republikanere mener, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanternes Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Menendez håber, at et flertal på over 70 senatorer fra begge partier kan presse reformen igennem Repræsentanternes Hus, men modstanden vokser blandt Republikanernes græsrødder, og reformen kan sagtens falde på gulvet endnu.
Kongressen arbejder hårdt med reformen frem mod ferietiden i juli. Om modstanderne eller tilhængerne har overtaget, vil med stor sandsynlighed vise sig i løbet af juni.
21.5.13
Immigrationsreform bevæger sig vaklende fremad
INDVANDRING: Skatteskandaler, Benghazi-sagen og diverse andre politiske ydmygelser og slåskampe optager meget af Kongressens og præsident Barack Obamas tid. Men der bliver også lavet substantiel politik - en immigrationsreform er på vej gennem Kongressen. Imidlertid kan politikerne stadig risikere at tabe en sag på gulvet, som lige nu ellers ser ud til at blive det eneste reelle politiske arbejde i Obamas anden præsidentperiode.
Begge Kongressens to kamre er ved at lave hvert deres udkast til reform. I Senatet har republikanere og demokrater sat sig sammen og nået et kompromis. Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Repræsentanternes Hus udgør den grænsebom, som kan lukke ned for reformen. Her mener konservative republikanere, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanterhus Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Kompromis
Vedtager Repræsentanternes Hus deres forslag, skal Senatet og Repræsentanternes Hus mødes og nå et kompromis. Venstreorienterede demokratiske senatorer siger imidlertid, at de vil stemme nej til et forslag, som indeholder Husets skrappere regler.
En mulig løsning, som republikanere i Repræsentanternes Hus bakker op om, er at dele lovpakken op i flere små dele, som så kan lirkes igennem diverse udvalg med skiftende flertal. Men her siger Demokraterne nej. De ønsker en samlet pakke og sejr, som partiet kan gå til midtvejsvalg på i 2014.
Udfordringer er der rigeligt af. Før sommerferien ved vi, om der bliver lavet politik, eller om Obamas anden præsidentperiode forsumper i skandaler.
Begge Kongressens to kamre er ved at lave hvert deres udkast til reform. I Senatet har republikanere og demokrater sat sig sammen og nået et kompromis. Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Repræsentanternes Hus udgør den grænsebom, som kan lukke ned for reformen. Her mener konservative republikanere, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanterhus Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Kompromis
Vedtager Repræsentanternes Hus deres forslag, skal Senatet og Repræsentanternes Hus mødes og nå et kompromis. Venstreorienterede demokratiske senatorer siger imidlertid, at de vil stemme nej til et forslag, som indeholder Husets skrappere regler.
En mulig løsning, som republikanere i Repræsentanternes Hus bakker op om, er at dele lovpakken op i flere små dele, som så kan lirkes igennem diverse udvalg med skiftende flertal. Men her siger Demokraterne nej. De ønsker en samlet pakke og sejr, som partiet kan gå til midtvejsvalg på i 2014.
Udfordringer er der rigeligt af. Før sommerferien ved vi, om der bliver lavet politik, eller om Obamas anden præsidentperiode forsumper i skandaler.
13.5.13
Studerende fortryder studievalg
UDDANNELSE: Kan universitetet betale sig, lød seneste spørgsmål her på bloggen.
Svaret var ja - hvis du tager den rette uddannelse.
Det lader til at være gået op for de amerikanske studerende - men måske en anelse for sent.
En ny undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey & Co viser, at 53 procent af den årgang, som dimitterer i år, nu ville have valgt et andet hovedfag eller et andet universitet.
En tredjedel af de studerende mener ikke, de er forberedt i tilstrækkelig grad til nutidens brutale jobmarked.
Information
De studerende peger på, at de ikke fik nok information, da de i sin tid traf studievalget. Universiteterne bør informere om jobmuligheder og mulige lønniveauer.
Ikke alle universiteter er klar til det. Deres forretningsmodel er at få optaget så mange studerende som muligt. At fortælle mulige studerende om massearbejdsløshed den dag, de studerende står med eksamenspapirerne i hånden, spiller ikke med på den strategi.
USA's politikere mener derfor, de bør regulere sagerne.
To demokratiske og en republikansk senator arbejder på at få vedtaget en lov med det meget forklarende navn "Student Right to Know Before You Go Act." Universiteter, som modtager støtte fra staten, skal fortælle mulige kommende studerende om jobmuligheder osv. Den republikanske initiativtager til lovforslaget er den magtfulde senator Marco Rubio fra Florida, som er et præsidentemne i 2016.
Svaret var ja - hvis du tager den rette uddannelse.
Det lader til at være gået op for de amerikanske studerende - men måske en anelse for sent.
En ny undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey & Co viser, at 53 procent af den årgang, som dimitterer i år, nu ville have valgt et andet hovedfag eller et andet universitet.
En tredjedel af de studerende mener ikke, de er forberedt i tilstrækkelig grad til nutidens brutale jobmarked.
Information
De studerende peger på, at de ikke fik nok information, da de i sin tid traf studievalget. Universiteterne bør informere om jobmuligheder og mulige lønniveauer.
Ikke alle universiteter er klar til det. Deres forretningsmodel er at få optaget så mange studerende som muligt. At fortælle mulige studerende om massearbejdsløshed den dag, de studerende står med eksamenspapirerne i hånden, spiller ikke med på den strategi.
USA's politikere mener derfor, de bør regulere sagerne.
To demokratiske og en republikansk senator arbejder på at få vedtaget en lov med det meget forklarende navn "Student Right to Know Before You Go Act." Universiteter, som modtager støtte fra staten, skal fortælle mulige kommende studerende om jobmuligheder osv. Den republikanske initiativtager til lovforslaget er den magtfulde senator Marco Rubio fra Florida, som er et præsidentemne i 2016.
6.5.13
Kan universitet betale sig?
STUDIER: Tag en universitetsuddannelse - eller "go to college," som det hedder i USA.
Det har i årtier været nøglen til en fremtid med jobsikkerhed og god løn. Men sådan er det ikke nødvendigvis mere.
De seneste 30 år er prisen for at gå på et amerikansk universitet steget med 1.120 procent - langt mere end inflationen. Det har ført til en bunke amerikanere, som går personligt konkurs pga. studiegæld. Bloggen har tidligere skrevet om det voksende bjerg af studiegæld - læs om det her.
Men en ting er gælden - en anden ting er, om der rent faktisk er arbejdspladser og god løn bagefter. Det er der ikke nødvendigvis i post-finanskrise-USA.
Naturvidenskab = succes
En undersøgelse viser, at 50 procent af dimittenderne fra 2011 var arbejdsløse eller havde et job, hvor en universitetsuddannelse ikke var nødvendig. Og her var lønnen ofte derefter - for lav til at betale studielånet tilbage.
Samtidig er uddannelsernes kvalitet ikke nødvendigvis høj. 45 procent af de studerende mener ikke, de er blevet dygtige nok til kritisk analyse, skrivning osv. efter to år på universitet.
Kan uddannelserne så stadig betale sig?
Svaret er et betinget ja.
Kan du komme ind på eliteskolerne - Ivy League - er jobbene der stadig med en god løn.
Samtidig gælder det om at satse på hårde, naturvidenskabelige fag. Uddannelser i engelsk, psykologi eller statskundskab giver langt fra jobsikkerhed.
Læs mere her.
Det har i årtier været nøglen til en fremtid med jobsikkerhed og god løn. Men sådan er det ikke nødvendigvis mere.
De seneste 30 år er prisen for at gå på et amerikansk universitet steget med 1.120 procent - langt mere end inflationen. Det har ført til en bunke amerikanere, som går personligt konkurs pga. studiegæld. Bloggen har tidligere skrevet om det voksende bjerg af studiegæld - læs om det her.
Men en ting er gælden - en anden ting er, om der rent faktisk er arbejdspladser og god løn bagefter. Det er der ikke nødvendigvis i post-finanskrise-USA.
Naturvidenskab = succes
En undersøgelse viser, at 50 procent af dimittenderne fra 2011 var arbejdsløse eller havde et job, hvor en universitetsuddannelse ikke var nødvendig. Og her var lønnen ofte derefter - for lav til at betale studielånet tilbage.
Samtidig er uddannelsernes kvalitet ikke nødvendigvis høj. 45 procent af de studerende mener ikke, de er blevet dygtige nok til kritisk analyse, skrivning osv. efter to år på universitet.
Kan uddannelserne så stadig betale sig?
Svaret er et betinget ja.
Kan du komme ind på eliteskolerne - Ivy League - er jobbene der stadig med en god løn.
Samtidig gælder det om at satse på hårde, naturvidenskabelige fag. Uddannelser i engelsk, psykologi eller statskundskab giver langt fra jobsikkerhed.
Læs mere her.
29.4.13
Onlinebutikker skal betale skat
MOMS: Normalt udløser politiske debatter om skattestigninger slag af episke dimensioner i Kongressen og i de amerikanske medier. Denne gang spiller anti-skatteorganisationer deres vanlige rolle, men republikanske politikere spiller ikke med.
Det drejer sig om moms - nærmere bestemt moms ved køb i onlinebutikker.
Momsen i USA går til de enkelte delstater og er som regel mellem fire og syv procent. Momsen er troligt indsamlet og betalt af butikker på gader og stræder igennem flere årtier.
Ifølge reglerne skal alle butikker betale, uanset om de er placeret på Broadway eller World Wide Web. Men onlinebutikker har reelt sluppet uden om at betale moms, fordi det var for teknisk besværligt med de forskellige delstaters systemer.
Fair
Derfor er en lovpakke på vej gennem Kongressen, som pålægger onlinebutikker at sørge for momsindbetalinger. Til gengæld lover delstaterne at stå for det rent tekniske ved at levere et program, som kan ordne sagerne forholdsvis automatisk. Bureaukratiet burde holde sig på et minimum.
Mest centralt er ønsket om en fair og retfærdig fordeling af skattebyrden. De fysiske butikker beklager sig over unfair konkurrence, og det er den bold, Republikanerne griber og løber videre med. Politikerne kan reelt ikke finde noget godt argument mod at få onlinebutikker til at betale en skat, de i virkeligheden altid burde have betalt.
Forventningen er, at moms for onlinebutikker vil betyde øgede skatteindtægter for 24 milliarder dollars for delstaterne.
Det drejer sig om moms - nærmere bestemt moms ved køb i onlinebutikker.
Momsen i USA går til de enkelte delstater og er som regel mellem fire og syv procent. Momsen er troligt indsamlet og betalt af butikker på gader og stræder igennem flere årtier.
Ifølge reglerne skal alle butikker betale, uanset om de er placeret på Broadway eller World Wide Web. Men onlinebutikker har reelt sluppet uden om at betale moms, fordi det var for teknisk besværligt med de forskellige delstaters systemer.
Fair
Derfor er en lovpakke på vej gennem Kongressen, som pålægger onlinebutikker at sørge for momsindbetalinger. Til gengæld lover delstaterne at stå for det rent tekniske ved at levere et program, som kan ordne sagerne forholdsvis automatisk. Bureaukratiet burde holde sig på et minimum.
Mest centralt er ønsket om en fair og retfærdig fordeling af skattebyrden. De fysiske butikker beklager sig over unfair konkurrence, og det er den bold, Republikanerne griber og løber videre med. Politikerne kan reelt ikke finde noget godt argument mod at få onlinebutikker til at betale en skat, de i virkeligheden altid burde have betalt.
Forventningen er, at moms for onlinebutikker vil betyde øgede skatteindtægter for 24 milliarder dollars for delstaterne.
22.4.13
Amerikanerne arbejder deltid - mod deres vilje
ARBEJDSLØSHED: Den gode nyhed: Marts 2013 var den 30. måned i træk med jobvækst i USA.
Den dårlige nyhed: Mange af de nye arbejdspladser er dårligt lønnede og usikre deltidsstillinger.
7,6 mio. amerikanere ønsker at skifte deres deltidsjob ud med et på fuld tid, men kan ikke finde stillingerne. Tæller man de ufrivilligt deltidsansatte med i arbejdsløshedskøen, er den reelle amerikanske arbejdsløshed nærmere 13,8 procent end de officielle 7,6 procent.
Samtidig er stillingerne som regel dårligere betalt og med færre goder end de job, folk kom fra. Siden væksten i økonomien vendte tilbage for fire år siden, har langt de fleste af de nye job været lavtbetalte arbejdspladser i servicesektoren som butiksarbejde, restaurant osv. Et ud af 13 amerikanske job er nu i restauranter og køkkener. 19,1 procent af amerikanerne arbejder deltid med 16,9 procent før krisen-
Derfor er de amerikanske husstandes indkomster stagneret siden 2008, og de har endda været svagt faldende det seneste kvartal.
Situationen vil næppe bedre sig de kommende år. I 2014 træder en del af præsident Barack Obamas sundhedsreform i kraft. Reformen betyder, at virksomheder med over 50 fuldtidsansatte skal betale sundhedsforsikring for de ansatte. Ellers vanker der sanktioner. Her har flere virksomheder meldt ud, at de vil forsøge at holde sig under de 50 fuldtidsjob og satse mere på deltidsansatte for at undgå reglerne.
14.4.13
Republikanere gør klar til primærvalg i New Hampshire
SENATET: Republikanske senatorer fra det nordøstlige USA er ved at ende som mamutterne: Klimaet passer dem ikke længere, og de er ved at uddø.
Op til 1960'erne var New England-staterne sikkert republikanske, men siden dengang er staterne blevet en højborg for venstreorienterede demokrater. Staten Vermont genvælger endda gang på gang en erklæret socialist i form af senator Bernie Sanders.
Kun New Hampshire giver stadig gode muligheder for republikanske politikere. Staten har en klar libertariansk hældning, og derfor har partiet håb om at slå den demokratiske senator Jeanne Shaheen i 2014. Flere kandidater er interesserede i at gøre forsøget, efter at topfavoritten, tidligere senator John Sununu, for nylig sagde nej tak.
Blandt de nye favoritter er delstatens senatsleder Jeb Bradley, tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Frank Guinta og den konservative aktivist og forretningsmand Fred Tausch.
Brown til New Hampshire?
Nogle har endda talt om, at den tidligere senator fra Massachusetts Scott Brown vil hoppe til New Hampshire og gøre et nyt forsøg herfra. Han vil kunne samle penge ind i så store mængder, at Jeanne Shaheen må blive bekymret. Heldigvis for hende er Brown muligvis mere interesseret i Massachusetss' guvernørpost i 2014.
Demokraterne er allerede begyndt at bokse mod kandidaterne med tale om, at de er "forfejlede teparti-aktivister."
Demokraterne er da også i kamphumør, for partiet er overbevist om, at Jeanne Shaheen ikke bliver let at slå. Hun er ganske populær og har netop offentliggjort, at hun i første kvartal samlede 1,2 mio. dollars ind til sin kommende valgkamp. Et imponerede beløb i et forholdsvist billigt mediemarked som New Hampshire.
Op til 1960'erne var New England-staterne sikkert republikanske, men siden dengang er staterne blevet en højborg for venstreorienterede demokrater. Staten Vermont genvælger endda gang på gang en erklæret socialist i form af senator Bernie Sanders.
Kun New Hampshire giver stadig gode muligheder for republikanske politikere. Staten har en klar libertariansk hældning, og derfor har partiet håb om at slå den demokratiske senator Jeanne Shaheen i 2014. Flere kandidater er interesserede i at gøre forsøget, efter at topfavoritten, tidligere senator John Sununu, for nylig sagde nej tak.
Blandt de nye favoritter er delstatens senatsleder Jeb Bradley, tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Frank Guinta og den konservative aktivist og forretningsmand Fred Tausch.
Brown til New Hampshire?
Nogle har endda talt om, at den tidligere senator fra Massachusetts Scott Brown vil hoppe til New Hampshire og gøre et nyt forsøg herfra. Han vil kunne samle penge ind i så store mængder, at Jeanne Shaheen må blive bekymret. Heldigvis for hende er Brown muligvis mere interesseret i Massachusetss' guvernørpost i 2014.
Demokraterne er allerede begyndt at bokse mod kandidaterne med tale om, at de er "forfejlede teparti-aktivister."
Demokraterne er da også i kamphumør, for partiet er overbevist om, at Jeanne Shaheen ikke bliver let at slå. Hun er ganske populær og har netop offentliggjort, at hun i første kvartal samlede 1,2 mio. dollars ind til sin kommende valgkamp. Et imponerede beløb i et forholdsvist billigt mediemarked som New Hampshire.
31.3.13
Obama vil have asfalt og skinner
ASFALT OG SKINNER: Præsident Barack Obama er lige nu på rundtur i USA. Målet er asfalt, skinner og havne: USA's infrastruktur skal forbedres.
Der er allerede hældt mange milliarder dollars i veje og jernbaner, siden Obama fik sin første økonomiske hjælpepakke vedtaget ved sin tiltræden i 2009.
Siden dengang er der ifølge præsidenten blevet bygget over 500.000 km vej, 10.000 km jernbane og udskiftet eller repareret 20.000 broer.
En forening for amerikanske civilingeniører har netop givet den amerikanske infrastruktur den bedste karakter i 12 år. Karakteren kommer dog ikke i vejret fra et voldsomt imponerende niveau. Karakteren er gået fra D til D+ - efter danske forhold et stort 02-tal.
Derfor vil Obama hælde flere penge i infrastruktur. Det er en klassisk måde for stater at holde gang i økonomien på i kriseperioder, og i opsvinget nyder både private firmaer, borgerne og staten godt af de bedre forhold for trafikken.
Den nye plan for yderlige investeringer i infrastrukturen vil koste 21 milliarder dollars. Samtidig skal det være mere attraktivt for den private sektor at investere i motorveje. Præsidenten lover, at yderligere udgifter til infrastruktur ikke vil forværre underskuddet på USA's budget - men han kom ikke med nogle konkrete bud på, hvordan det skal lykkes.
Se en af talerne - denne er fra Miami, Florida:
Der er allerede hældt mange milliarder dollars i veje og jernbaner, siden Obama fik sin første økonomiske hjælpepakke vedtaget ved sin tiltræden i 2009.
Siden dengang er der ifølge præsidenten blevet bygget over 500.000 km vej, 10.000 km jernbane og udskiftet eller repareret 20.000 broer.
En forening for amerikanske civilingeniører har netop givet den amerikanske infrastruktur den bedste karakter i 12 år. Karakteren kommer dog ikke i vejret fra et voldsomt imponerende niveau. Karakteren er gået fra D til D+ - efter danske forhold et stort 02-tal.
Derfor vil Obama hælde flere penge i infrastruktur. Det er en klassisk måde for stater at holde gang i økonomien på i kriseperioder, og i opsvinget nyder både private firmaer, borgerne og staten godt af de bedre forhold for trafikken.
Den nye plan for yderlige investeringer i infrastrukturen vil koste 21 milliarder dollars. Samtidig skal det være mere attraktivt for den private sektor at investere i motorveje. Præsidenten lover, at yderligere udgifter til infrastruktur ikke vil forværre underskuddet på USA's budget - men han kom ikke med nogle konkrete bud på, hvordan det skal lykkes.
Se en af talerne - denne er fra Miami, Florida:
25.3.13
Senatet vil have rørledning
ENERGIPOLITIK: I sidste uge vedtog det amerikanske Senat et budget, og blandt de vedhæftede tilføjelser var en beslutning om at bygge den såkaldte "Keystone-rørledning." Rørledningen skal føre olie fra oliesand med store oliereserver i Canada til raffinaderierne i Texas.
Stemmerne i Senatet fordelte sig med 62 for og 37 imod. Alle Republikanere var for, mens flere Demokrater stemte imod.
Rørledningen er da også kontroversiel på miljøfløjen.
Først og fremmest mener grønne organisationer, at rørledningen vil føre til endnu større udnyttelse af det canadiske oliesand og dermed CO2-tungt energiforbrug. Billig energi herfra vil begrænse væksten i vedvarende energi. Endelig mener miljøfolkene, at antallet af nye amerikanske job ved bygningen af rørledningen er blevet overdrevet af tilhængerne, og at meget af olien vil gå til eksport.
Republikanerne, industrien og nogle fagforeninger siger til gengæld, at rørledningen vil sikre job både under bygningen via leverancer af amerikansk stål og senere i den texanske olieindustri. Samtidig peger de på, at en nyligt offentliggjort statslig rapport siger, at rørledningen hverken vil belaste klimaet eller føre til en stor vækst udnyttelsen af oliesandet.
Der er dog ikke grønt lys for rørledningen med afstemningen. Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har vedtaget en mere erhvervsvenlig version, og de to love bliver svære at forene. Endelig har præsident Barack Obama og Det Hvide Hus det sidste ord, fordi rørledningen krydser grænsen mellem Canada og USA.
Stemmerne i Senatet fordelte sig med 62 for og 37 imod. Alle Republikanere var for, mens flere Demokrater stemte imod.
Rørledningen er da også kontroversiel på miljøfløjen.
Først og fremmest mener grønne organisationer, at rørledningen vil føre til endnu større udnyttelse af det canadiske oliesand og dermed CO2-tungt energiforbrug. Billig energi herfra vil begrænse væksten i vedvarende energi. Endelig mener miljøfolkene, at antallet af nye amerikanske job ved bygningen af rørledningen er blevet overdrevet af tilhængerne, og at meget af olien vil gå til eksport.
Republikanerne, industrien og nogle fagforeninger siger til gengæld, at rørledningen vil sikre job både under bygningen via leverancer af amerikansk stål og senere i den texanske olieindustri. Samtidig peger de på, at en nyligt offentliggjort statslig rapport siger, at rørledningen hverken vil belaste klimaet eller føre til en stor vækst udnyttelsen af oliesandet.
Der er dog ikke grønt lys for rørledningen med afstemningen. Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har vedtaget en mere erhvervsvenlig version, og de to love bliver svære at forene. Endelig har præsident Barack Obama og Det Hvide Hus det sidste ord, fordi rørledningen krydser grænsen mellem Canada og USA.
18.3.13
Bush: Fem veje ud af krisen for USA
AMBITIONER: Jeb Bush, søn af eks-præsident George H. W. Bush og lillebror til tidligere præsident George W. Bush, er en af kandidaterne i det republikanske felt af præsidentkandidater i 2016.
Derfor skal forbindelserne allerede nu plejes i tidlige primærvalgsstater som Iowa og New Hampshire. Men så tidligt i kampen gælder det også om at indtage politiske positioner og komme med sin vision for USA.
Barack Obama gjorde det før præsidentvalget i 2008 med bogen "The Audacity of Hope." Nu tager Jeb Bush tilløb med en klumme om USA's glorværdige fremtid, hvis landet vælger en konservativ vej.
USA's århundrede
Jeb Bush mener, USA har masser af muligheder for at gøre dette århundrede til USA's århundrede.
Nye boreteknologier vil give et energioverskud. Fremskridt inden for genteknologi og landbrug kan gøre USA til en sulten verdens kornkammer. 3D-printere, selvkørende biler og effektiv bekæmpelse af flere og flere sygdomme er ligeledes byggestene i fremtidens USA. Endelig vil USA i modsætning til Europa og Kina stadig have en ung befolkning i 2050, især hvis USA får styr på indvandringen.
Imidlertid kan underskuddet på statsbudgettet og vaklende offentlige skoler afspore Bushs drømme om en glorværdig fremtid. Konservative løsninger og republikanske sejre ved præsidentvalgene er påkrævede. For at kunne vinde skal Republikanerne kunne sige, hvad de står for - ikke kun for, hvad partiet er imod.
1-5
Bush ser fem veje, som USA skal køre ad:
1) USA skal have en regering, der tillader store virksomheder at gå fallit, og at iværksættere samtidig kan stige op fra gulvet. Regeringen skal ikke vælge vinderne og taberne på forhånd.
2) Kvalitetsuddannelse. USA skal lære af de steder i verden, hvor uddannelse fungerer og "benchmarke" efter det. Forældre skal have langt mere indflydelse i den lokale skole.
3) Det skal en gang for alle slås fast, at succes er en god ting. Rollemodeller skal fremhæves og vise, hvordan deres succes spreder velstand i hele samfundet.
4) Der skal styr på indvandringen. Indvandring skal komme USA's økonomi til gode. Legale indvandrere skal hurtigt nærme sig statsborgerskab. Jeb Bush åbner også for, at illegale indvandrere kan få statsborgerskab, men legale indvandrere skal prioriteres.
5) Endelig skal konservative vise vejen og aktivt engagere sig i lokalsamfundet som forældre, kirkegængere, rollemodeller og via velgørenhed. Det vil fungere bedre end tusinder af statslige velfærdsprogrammer, mener Bush.
Modigt
Især Bushs holdninger til indvandring er modige i et republikansk parti, der længe har talt for en hård linje i indvandringspolitikken. Men de kan åbne op for, at Republikanerne igen kan få fat i latinovælgere, og det er nødvendigt for at vinde valg i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvordan de ældre, hvide græsrødder og teparti-bevægelsen reagerer på Bushs politiske visioner.
Klummen har fundet vej til offentligheden via The Wall Street Journal. Læs den her.
Derfor skal forbindelserne allerede nu plejes i tidlige primærvalgsstater som Iowa og New Hampshire. Men så tidligt i kampen gælder det også om at indtage politiske positioner og komme med sin vision for USA.
Barack Obama gjorde det før præsidentvalget i 2008 med bogen "The Audacity of Hope." Nu tager Jeb Bush tilløb med en klumme om USA's glorværdige fremtid, hvis landet vælger en konservativ vej.
USA's århundrede
Jeb Bush mener, USA har masser af muligheder for at gøre dette århundrede til USA's århundrede.
Nye boreteknologier vil give et energioverskud. Fremskridt inden for genteknologi og landbrug kan gøre USA til en sulten verdens kornkammer. 3D-printere, selvkørende biler og effektiv bekæmpelse af flere og flere sygdomme er ligeledes byggestene i fremtidens USA. Endelig vil USA i modsætning til Europa og Kina stadig have en ung befolkning i 2050, især hvis USA får styr på indvandringen.
Imidlertid kan underskuddet på statsbudgettet og vaklende offentlige skoler afspore Bushs drømme om en glorværdig fremtid. Konservative løsninger og republikanske sejre ved præsidentvalgene er påkrævede. For at kunne vinde skal Republikanerne kunne sige, hvad de står for - ikke kun for, hvad partiet er imod.
1-5
Bush ser fem veje, som USA skal køre ad:
1) USA skal have en regering, der tillader store virksomheder at gå fallit, og at iværksættere samtidig kan stige op fra gulvet. Regeringen skal ikke vælge vinderne og taberne på forhånd.
2) Kvalitetsuddannelse. USA skal lære af de steder i verden, hvor uddannelse fungerer og "benchmarke" efter det. Forældre skal have langt mere indflydelse i den lokale skole.
3) Det skal en gang for alle slås fast, at succes er en god ting. Rollemodeller skal fremhæves og vise, hvordan deres succes spreder velstand i hele samfundet.
4) Der skal styr på indvandringen. Indvandring skal komme USA's økonomi til gode. Legale indvandrere skal hurtigt nærme sig statsborgerskab. Jeb Bush åbner også for, at illegale indvandrere kan få statsborgerskab, men legale indvandrere skal prioriteres.
5) Endelig skal konservative vise vejen og aktivt engagere sig i lokalsamfundet som forældre, kirkegængere, rollemodeller og via velgørenhed. Det vil fungere bedre end tusinder af statslige velfærdsprogrammer, mener Bush.
Modigt
Især Bushs holdninger til indvandring er modige i et republikansk parti, der længe har talt for en hård linje i indvandringspolitikken. Men de kan åbne op for, at Republikanerne igen kan få fat i latinovælgere, og det er nødvendigt for at vinde valg i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvordan de ældre, hvide græsrødder og teparti-bevægelsen reagerer på Bushs politiske visioner.
Klummen har fundet vej til offentligheden via The Wall Street Journal. Læs den her.
11.3.13
Republikanere slår hånden af Christie
STRATEGI: Republikanerne står stadig delt som parti: Er vejen frem samarbejde og pragmatisme, eller er den rene ideologiske vare og hård oppositionspolitik løsningen?
"American Conservative Union" er en magtfuld organisation, som blandt andet står bag den årlige "Conservative Political Action Conference." Her får fremtrædende republikanske politikere en vigtig scene at hive opmærksom hjem på.
Imidlertid har ACU valgt ikke at invitere New Jerseys republikanske guvernør Chris Christie. Ifølge en fløj i partiet samarbejder han for meget med Demokraterne, og under præsidentvalgkampen spændte han ben for den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney. Christie stod nemlig frem sammen med præsident Barack Obama få dage før valget og krævede føderal hjælp til de delstater, som netop var ramt hårdt af en orkan.
Den holdning bliver skarpt angrebet af partiets pragmatiske fløj, som ser Chris Christie som Republikanernes eneste håb i 2016 - og i øvrigt en politiker, som arbejder for alles bedste.
Politiske resultater
Hvad har han så gjort i New Jersey? Han arvede et underskud på en milliard dollars fra sin demokratiske forgænger, Jon Corzine. Nu er budgettet i balance. I sit første år som guvernør fik han vedtaget en pensionsreform med støtte fra begge partier. Reformen sparede allerede i det første år 267 millioner dollars. Han angreb lærernes fagforening og fik ændret en række forhold, som spændte ben for en effektiv offentlig skole. Samtidig er både ejendomsskatter og indkomstskatter blevet sænket, og budgettet er barberet.
Som politiker er han berømmet for klare og skarpe udtalelser og ikke den vanlige forsigtige vat-tale, som mange politikere er ramt af.
En klar konservativ profil, som samtidig kan samarbejde. Det betyder, at 74 procent af indbyggerne i det ellers stærkt demokratiske New Jersey bakker op om republikanske Christie. Samtidig har han netop fået opbakning fra en stærkt latino-organisation som den hidtil eneste republikaner.
Statsmand
Pragmatikerne i partiet mener ikke, Christie kan klandres for at falde Romney i ryggen. Romneys kampagne var håbløs, og han ville have tabt alligevel. Vigtigst af alt: Christie gik sammen med Obama for at hjælpe New Jersey og ignorerede politiske forbehold. Det er symbolet på en statsmand, lyder det.
En ting er de politiske resultater. Noget andet er fremtiden. I flere meningsmålinger er Christie kun et procentpoint efter Hillary Clinton i målinger af præsidentfeltet i 2016. Andre republikanske kandidater er langt bagude. Men er Republikanerne klar til at gå ad den pragmatiske vej? Det tyder ACU's valg ikke på.
4.3.13
Detroit kører ud over afgrunden
RABUNDUS: Detroit - bilernes by - er på vej ud over den finansielle afgrund. Derfor vil guvernøren i delstaten Michigan, Rick Snyder, nu udpege en administrator, som skal sanere byens finanser.
Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.
En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Læs flere eksempler her.
Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.
Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.
- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.
Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.
Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.
Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.
Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.
En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Læs flere eksempler her.
Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.
Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.
- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.
Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.
Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.
Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.
25.2.13
USA's delstater marcherer fra hinanden
Forsøg: Texas går stærkt mod højre. Californien går stærkt til venstre.
Sådan kan situationen beskrives i USA lige nu, hvor det ikke er centralregeringen, der går forrest med de politiske eksperimenter. Det er derimod de enkelte delstater.
Eksperimenterne går både mod stærkt konservative løsninger som i Texas og stærkt venstreorienterede løsninger som i Californien. Nu skal virkeligheden altså vise, hvad der virker bedst.
Læs om de forskellige staters strategier og muligheden for at gennemføre dem her.
Her kan du læse generelt om staternes tilstand i 2013.
Eksperimenterne har nået Det Hvide Hus. I sin State of the Union-tale erklærede præsident Barack Obama, at han ville arbejde sammen med de stater, som kom med de "bedste idéer til at skabe job, begrænse udgifterne til energi og sikre bedre uddannelse i de offentlige skoler. "
18.2.13
Obama vil rykke USA mod venstre
Ideologi: I 2008 diskuterede mange, om Obama var centrum-politiker, centrum-venstre eller venstreorienteret.
Konsensus i den brede offentlighed havnede efterhånden på centrum-venstre, men den netop afholdte State of the Union-tale viser, at Obama drømmer om at rykke længere ud på venstrefløjen.
Således leverede han et hårdt angreb på begrebet "enhver er sin egen lykkes smed."
- There are communities in this country where no matter how hard you work, it is virtually impossible to get ahead.
Løsningen er regeringsindgreb, lød det fra præsidenten:
- And that's why we need to build new ladders of opportunity into the middle class for all who are willing to climb them.
Han turde ikke erklære det direkte, men talen var en krigserklæring mod ulighed - og minder i målene meget om Lyndon B. Johnsons krig mod fattigdom i 1960'erne.
Afslutte konservativ tidsalder
Obama drømmer om at sætte en demokratisk dagsorden, som Johnson gjorde dengang - og endegyldigt afslutte den konservative æra, USA har gennemlevet siden Ronald Reagans valgsejr i 1980.
Johnson lavede en række statslige indgreb: The Civil Rights Act, Medicaid, Medicare og Head Start. Samtidig gennemførte han omfattende programmer for byfornyelse og uddannelse.
Obama vil føre arven videre, men verden i dag er en helt anden - og det samme er præsidenterne.
Johnson elskede og var bragende dygtig til at få Kongressen til at gøre, som han ønskede. Obama finder det arbejde smagløst. Johnsons tiltag var populære, men i dag ser amerikanerne med mistro på staten. Og ikke mindst, så havde Johnson penge på kistebunden, mens Obama har ført USA til de største budgetunderskud nogensinde.
Obama turde da heller ikke åbent hylde staten:
- It is not a bigger government we need, but a smarter government.
Men hvad kan nationerne overhovedet gøre i dag? Globalisering, som har betydet mange tabte industrijob i USA, er ikke noget, en amerikansk præsident umiddelbart kan ændre meget ved. Samtidig er Washington låst i skyttegravskrig mellem Republikanere og Demokrater. Obama ligner ikke en præsident, der som Johnson kan vride armen rundt på alle, så de til sidst arbejder sammen.
Obama drømmer om at sætte en varig arv, men forhindringerne er næsten uoverstigelige. Det Hvide Hus har brug for meget originale tanker, hvis Obama skal få virkeliggjort sine drømme.
Konsensus i den brede offentlighed havnede efterhånden på centrum-venstre, men den netop afholdte State of the Union-tale viser, at Obama drømmer om at rykke længere ud på venstrefløjen.
Således leverede han et hårdt angreb på begrebet "enhver er sin egen lykkes smed."
- There are communities in this country where no matter how hard you work, it is virtually impossible to get ahead.
Løsningen er regeringsindgreb, lød det fra præsidenten:
- And that's why we need to build new ladders of opportunity into the middle class for all who are willing to climb them.
Han turde ikke erklære det direkte, men talen var en krigserklæring mod ulighed - og minder i målene meget om Lyndon B. Johnsons krig mod fattigdom i 1960'erne.
Afslutte konservativ tidsalder
Obama drømmer om at sætte en demokratisk dagsorden, som Johnson gjorde dengang - og endegyldigt afslutte den konservative æra, USA har gennemlevet siden Ronald Reagans valgsejr i 1980.
Johnson lavede en række statslige indgreb: The Civil Rights Act, Medicaid, Medicare og Head Start. Samtidig gennemførte han omfattende programmer for byfornyelse og uddannelse.
Obama vil føre arven videre, men verden i dag er en helt anden - og det samme er præsidenterne.
Johnson elskede og var bragende dygtig til at få Kongressen til at gøre, som han ønskede. Obama finder det arbejde smagløst. Johnsons tiltag var populære, men i dag ser amerikanerne med mistro på staten. Og ikke mindst, så havde Johnson penge på kistebunden, mens Obama har ført USA til de største budgetunderskud nogensinde.
Obamas holder den traditionelle State of the Union-tale
Obama turde da heller ikke åbent hylde staten:
- It is not a bigger government we need, but a smarter government.
Men hvad kan nationerne overhovedet gøre i dag? Globalisering, som har betydet mange tabte industrijob i USA, er ikke noget, en amerikansk præsident umiddelbart kan ændre meget ved. Samtidig er Washington låst i skyttegravskrig mellem Republikanere og Demokrater. Obama ligner ikke en præsident, der som Johnson kan vride armen rundt på alle, så de til sidst arbejder sammen.
Obama drømmer om at sætte en varig arv, men forhindringerne er næsten uoverstigelige. Det Hvide Hus har brug for meget originale tanker, hvis Obama skal få virkeliggjort sine drømme.
10.2.13
USA's postvæsen skærer ned
BREVE: Siden 1792 har The United States Postal Service (USPS) ført breve og pakke rundt i USA. Hverken borgerkrig, vildnis, prærier og nedskæringsivrige politikere har kunne røre postvæsenet, men nu er benene sparket væk under virksomheden af internettet.
Seneste udvikling er, at postvæsenet nu fjerner levering af breve om lørdagen. For stadig at leve op til lovens krav om levering seks dage om ugen, fortsætter USPS med at levere pakker om lørdagen. Smart - for her er der stadig penge at tjene.
Det er det afgjort ikke på breve. Sidste år tabte USPS 16 milliarder dollars. Internet og e-mail har fjernet langt de fleste almindelige breve og regninger. Leveringer af aviser og magasiner falder, efterhånden som internet og tv dominerer mediefladen.
Det er kun godt og vel et år siden, at postvæsenet meldte, 252 af 487 posthuse ville lukke. Samtidig bliver der skåret godt i arbejdsstyrken. USPS er dog stadig USA's næststørste civile arbejdsplads lige efter supermarkedskæden Walmart.
Historie tilbage til 1792
Samtidig spænder politikerne ben for, at nye forretningsmuligheder kan opdyrkes. Kongressen har forhindret USPS i at udvikle sikre e-mailadresser og tilbyde flere services til digitale forhandlere. Til gengæld er USPS indtil nu blevet tvunget til at køre med seks-dages brevlevering, og det har kostet kassen.
USA's postvæsen har en glorværdig historie. Det blev grundlagt af koryfæerne George Washington og James Madison i 1792. Postnetværket blev stærkt udvidet, og aviser kunne komme med posten for en meget lav pris. Samtidig sikrede lovgiverne brevhemmeligheden. Hele befolkningen fik adgang til billig information om samfundet via postvæsenet - og ytringsfriheden var sikret via brevhemmeligheden.
Historikeren Alexis de Tocqueville var i begyndelsen af 1800-tallet imponeret over, hvordan USPS fik sendt tykke bundter af aviser fra New York og Philadelphia til Detroit, som dengang var en tynd befolket udpost i ødemarken. Han mente, at USPS var den eneste organisation, der havde evnerne til at få den information og debat om samfundet rundt, som det unge amerikanske demokrati var afhængig af.
At fjerne lørdagsleveringen vil ifølge USPS selv spare to milliarder dollars om året.
Seneste udvikling er, at postvæsenet nu fjerner levering af breve om lørdagen. For stadig at leve op til lovens krav om levering seks dage om ugen, fortsætter USPS med at levere pakker om lørdagen. Smart - for her er der stadig penge at tjene.
Det er det afgjort ikke på breve. Sidste år tabte USPS 16 milliarder dollars. Internet og e-mail har fjernet langt de fleste almindelige breve og regninger. Leveringer af aviser og magasiner falder, efterhånden som internet og tv dominerer mediefladen.
Det er kun godt og vel et år siden, at postvæsenet meldte, 252 af 487 posthuse ville lukke. Samtidig bliver der skåret godt i arbejdsstyrken. USPS er dog stadig USA's næststørste civile arbejdsplads lige efter supermarkedskæden Walmart.
Historie tilbage til 1792
Samtidig spænder politikerne ben for, at nye forretningsmuligheder kan opdyrkes. Kongressen har forhindret USPS i at udvikle sikre e-mailadresser og tilbyde flere services til digitale forhandlere. Til gengæld er USPS indtil nu blevet tvunget til at køre med seks-dages brevlevering, og det har kostet kassen.
USA's postvæsen har en glorværdig historie. Det blev grundlagt af koryfæerne George Washington og James Madison i 1792. Postnetværket blev stærkt udvidet, og aviser kunne komme med posten for en meget lav pris. Samtidig sikrede lovgiverne brevhemmeligheden. Hele befolkningen fik adgang til billig information om samfundet via postvæsenet - og ytringsfriheden var sikret via brevhemmeligheden.
Historikeren Alexis de Tocqueville var i begyndelsen af 1800-tallet imponeret over, hvordan USPS fik sendt tykke bundter af aviser fra New York og Philadelphia til Detroit, som dengang var en tynd befolket udpost i ødemarken. Han mente, at USPS var den eneste organisation, der havde evnerne til at få den information og debat om samfundet rundt, som det unge amerikanske demokrati var afhængig af.
At fjerne lørdagsleveringen vil ifølge USPS selv spare to milliarder dollars om året.
3.2.13
Obama skyder lerduer
Våben: Hvordan sparker man bedre en debat om våbenkontrol i gang end ved selv at gå ud og skyde?
Om få dage kommer Obama og Demokraterne med deres udspil til strengere våbenkontrol - og hele sagen bliver således skudt i gang med en præsident og et gevær:
Om få dage kommer Obama og Demokraterne med deres udspil til strengere våbenkontrol - og hele sagen bliver således skudt i gang med en præsident og et gevær:
27.1.13
Republikansk guvernør: Vi skal stoppe med at være "det dumme parti"
SELVRANSAGELSE: Selvransagelsen er godt i gang i det republikanske parti efter Mitt Romneys nederlag, det mislykkede forsøg på at erobre flertallet i Senatet og et noget mindre flertal i Repræsentanternes Hus efter novembervalget.
I denne uge var der "vinterkongres" hos Republikanerne, og her var Louisianas guvernør Bobby Jindal en af talerne.
Jindal anses som en mulig præsidentkandidat i 2016, og partiet lytter derfor grundigt efter, når han har noget at sige.
Jindals budskab var, at Republikanerne ikke skal ændre partiets værdier - men derimod stort set alt andet.
- We've got to stop being the stupid party. It's time for a new Republican Party that talks like adults. We had a number of Republicans damage the brand this year with offensive and bizarre comments. I'm here to say we've had enough of that.
Jindal var bekymret over, at partiet sidste år tabte stort hos kvinder, latinoer og sorte. Republikanerne kan ikke vinde igen uden at gøre indhug her.
Guvernørens opsang rettede sig især mod kandidater, som meget skarpt udtalte sig mod indvandrere, abort og så direkte katastrofale meldinger som senatskandidaten Todd Akin fra Missouri. Han formåede at erklære, at al abort skulle være ulovligt, også ved voldtægter. Her ville kvinders kroppe nemlig forhindre graviditet.
Varm luft
Men at kritisere er let - konkrete løsninger er langt sværere. Jindal kom i hvert fald ikke med dem. Hans videre taler var floskelfyldt:
- Conservatives must shift their focus from Capitol Hill number crunching to the place where conservatism thrives - in the real world beyond the Washington Beltway.
Kun på kampen om statsunderskuddet var der konkret besked - og næppe noget, der huede kernevælgerne:
- Today's conservatism is completely wrapped up in solving the hideous mess that is the federal budget, the burgeoning deficits, the mammoth federal debt, the shortfall in our entitlement programs. We seem to have an obsession with government bookkeeping. This is a rigged game, and it is the wrong game for us to play.
Varm luft prægede også meldingerne fra republikanske strateger:
- I think you're going to see a very renewed, aggressive effort by this party to put on a different face. We are going to go into areas that we do not go into and see folks that we do not see, erklærede strateg Sally Bradshaw til Associated Press.
Konsulenten Ari Fleischer fortalte Associated Press, at der måske er brug for en mere "demokratisk" kommunikationsstrategi:
- Republicans talk policy and Democrats talk people. Republicans can learn a little bit from Democrats on how to make those people connections with our policies.
I denne uge var der "vinterkongres" hos Republikanerne, og her var Louisianas guvernør Bobby Jindal en af talerne.
Jindal anses som en mulig præsidentkandidat i 2016, og partiet lytter derfor grundigt efter, når han har noget at sige.
Jindals budskab var, at Republikanerne ikke skal ændre partiets værdier - men derimod stort set alt andet.
- We've got to stop being the stupid party. It's time for a new Republican Party that talks like adults. We had a number of Republicans damage the brand this year with offensive and bizarre comments. I'm here to say we've had enough of that.
Jindal var bekymret over, at partiet sidste år tabte stort hos kvinder, latinoer og sorte. Republikanerne kan ikke vinde igen uden at gøre indhug her.
Guvernørens opsang rettede sig især mod kandidater, som meget skarpt udtalte sig mod indvandrere, abort og så direkte katastrofale meldinger som senatskandidaten Todd Akin fra Missouri. Han formåede at erklære, at al abort skulle være ulovligt, også ved voldtægter. Her ville kvinders kroppe nemlig forhindre graviditet.
Varm luft
Men at kritisere er let - konkrete løsninger er langt sværere. Jindal kom i hvert fald ikke med dem. Hans videre taler var floskelfyldt:
- Conservatives must shift their focus from Capitol Hill number crunching to the place where conservatism thrives - in the real world beyond the Washington Beltway.
Louisianas republikanske guvernør Bobby Jindal gav en opsang, men få konkrete anvisninger mod fremtidens veje.
Kun på kampen om statsunderskuddet var der konkret besked - og næppe noget, der huede kernevælgerne:
- Today's conservatism is completely wrapped up in solving the hideous mess that is the federal budget, the burgeoning deficits, the mammoth federal debt, the shortfall in our entitlement programs. We seem to have an obsession with government bookkeeping. This is a rigged game, and it is the wrong game for us to play.
Varm luft prægede også meldingerne fra republikanske strateger:
- I think you're going to see a very renewed, aggressive effort by this party to put on a different face. We are going to go into areas that we do not go into and see folks that we do not see, erklærede strateg Sally Bradshaw til Associated Press.
Konsulenten Ari Fleischer fortalte Associated Press, at der måske er brug for en mere "demokratisk" kommunikationsstrategi:
- Republicans talk policy and Democrats talk people. Republicans can learn a little bit from Democrats on how to make those people connections with our policies.
Subscribe to:
Posts (Atom)
