Præsident Barack Obamas reformer fortsætter i USA, og en ting er allerede sikker: USA vil være meget mere ”europæiseret” om fire år.
Næste mål for præsidenten og Demokraterne er en sundhedsreform.
Sundhed har i årtier været et giftigt emne for amerikanske politikere.
I begyndelsen af Bill Clintons første præsidentperiode kastede Hillary Clinton sig aktivt ind i kampen for at nationalisere sundhedssystemet. Hun løb panden imod bred offentlig modstand, en forenet republikansk opposition og stærke lobbyister og brancheorganisationer.
Resultatet var, at der slet ingen sundhedsreform kom, og Demokraterne fik tæsk ved midtvejsvalget i 1994, hvor Newt Gingrichs republikanere stormede frem i Kongressen.
Koalition splintret
I dag er den koalition, som slog Clinton-familien, i opløsning. Offentligheden hælder mod sundhedsreformer, og flere er villige til at acceptere staten som en stor del af løsningen. Republikanerne er svækkede og splittede. Kun lobbyisterne har fordums styrke, men om de ene og alene kan sætte Obama og Demokraterne skakmat er særdeles tvivlsomt.
Alligevel har Demokraterne sikret, at de med garanti får en sundhedsreform igennem.
Partiet har nemlig sørget for, at sundhedsreformen bliver en del af en såkaldt ”reconciliation bill.” Det betyder, at loven bliver påklistret det årlige budget, som kun kræver 50 stemmer i Senatet for at blive vedtaget i det hus.
Grunden til det er, at politikerne ikke ønsker, at budgettet skulle kunne blive offer for en ”filibuster,” så staten ville lukke ned.
Republikanerne spytter af vrede, men kan ikke gøre meget. Således er det nu kun nødvendigt, at 50 demokratiske senatorer stemmer ja. Og da der er 59 af dem med afhopperen Arlen Specter, kommer der en sundhedsreform – selv hvis konservative demokrater som Ben Nelson fra Nebraska stemmer imod.
Republikanerne har i øvrigt selv før brugt ”reconciliation bills” – nogle af George W. Bushs skattelettelser blev vedtaget på den måde.
Ambitiøs
Obamas og Demokraternes plan må siges at være ambitiøs. Sundhed skal være et universelt gode, sikret af staten, om end både private firmaer og staten skal udbyde forsikringer. Samtidig skal sundhedsudgifterne over de næste ti år reduceres med 1,5 procent hvert år.
Det mål skal nås ved mere forebyggende behandling, ved at fjerne offentligt spild og indføre elektroniske journaler.
Republikanerne er målløse over, at Demokraterne tror, de kan reducere udgifterne ved at blande staten endnu mere ind i systemet. Historien beviser det modsatte, mener de.
Partiet har således lanceret deres eget forslag til sundhedsreform, som især indebærer skattefradrag for private sundhedsforsikringer.
I øjeblikket forhandler de to partiet i Kongressen, men mister Demokraterne tålmodigheden med Republikanerne har de nu en ladeport af en udvej: ”En "reconciliation bill.” Sundhedsreform bliver der – indholdet må vi vente på.
Mere lokale nyheder: Bloggen går på en midlertidig pause, da forfatteren skal til – USA. På gensyn.
Næste mål for præsidenten og Demokraterne er en sundhedsreform.
Sundhed har i årtier været et giftigt emne for amerikanske politikere.
I begyndelsen af Bill Clintons første præsidentperiode kastede Hillary Clinton sig aktivt ind i kampen for at nationalisere sundhedssystemet. Hun løb panden imod bred offentlig modstand, en forenet republikansk opposition og stærke lobbyister og brancheorganisationer.
Resultatet var, at der slet ingen sundhedsreform kom, og Demokraterne fik tæsk ved midtvejsvalget i 1994, hvor Newt Gingrichs republikanere stormede frem i Kongressen.
Koalition splintret
I dag er den koalition, som slog Clinton-familien, i opløsning. Offentligheden hælder mod sundhedsreformer, og flere er villige til at acceptere staten som en stor del af løsningen. Republikanerne er svækkede og splittede. Kun lobbyisterne har fordums styrke, men om de ene og alene kan sætte Obama og Demokraterne skakmat er særdeles tvivlsomt.
Alligevel har Demokraterne sikret, at de med garanti får en sundhedsreform igennem.
Partiet har nemlig sørget for, at sundhedsreformen bliver en del af en såkaldt ”reconciliation bill.” Det betyder, at loven bliver påklistret det årlige budget, som kun kræver 50 stemmer i Senatet for at blive vedtaget i det hus.
Grunden til det er, at politikerne ikke ønsker, at budgettet skulle kunne blive offer for en ”filibuster,” så staten ville lukke ned.
Republikanerne spytter af vrede, men kan ikke gøre meget. Således er det nu kun nødvendigt, at 50 demokratiske senatorer stemmer ja. Og da der er 59 af dem med afhopperen Arlen Specter, kommer der en sundhedsreform – selv hvis konservative demokrater som Ben Nelson fra Nebraska stemmer imod.
Republikanerne har i øvrigt selv før brugt ”reconciliation bills” – nogle af George W. Bushs skattelettelser blev vedtaget på den måde.
Ambitiøs
Obamas og Demokraternes plan må siges at være ambitiøs. Sundhed skal være et universelt gode, sikret af staten, om end både private firmaer og staten skal udbyde forsikringer. Samtidig skal sundhedsudgifterne over de næste ti år reduceres med 1,5 procent hvert år.
Det mål skal nås ved mere forebyggende behandling, ved at fjerne offentligt spild og indføre elektroniske journaler.
Republikanerne er målløse over, at Demokraterne tror, de kan reducere udgifterne ved at blande staten endnu mere ind i systemet. Historien beviser det modsatte, mener de.
Partiet har således lanceret deres eget forslag til sundhedsreform, som især indebærer skattefradrag for private sundhedsforsikringer.
I øjeblikket forhandler de to partiet i Kongressen, men mister Demokraterne tålmodigheden med Republikanerne har de nu en ladeport af en udvej: ”En "reconciliation bill.” Sundhedsreform bliver der – indholdet må vi vente på.
Mere lokale nyheder: Bloggen går på en midlertidig pause, da forfatteren skal til – USA. På gensyn.