23.5.09

Demokraterne kan tvinge sundhedsreform igennem

Præsident Barack Obamas reformer fortsætter i USA, og en ting er allerede sikker: USA vil være meget mere ”europæiseret” om fire år.

Næste mål for præsidenten og Demokraterne er en sundhedsreform.

Sundhed har i årtier været et giftigt emne for amerikanske politikere.

I begyndelsen af Bill Clintons første præsidentperiode kastede Hillary Clinton sig aktivt ind i kampen for at nationalisere sundhedssystemet. Hun løb panden imod bred offentlig modstand, en forenet republikansk opposition og stærke lobbyister og brancheorganisationer.

Resultatet var, at der slet ingen sundhedsreform kom, og Demokraterne fik tæsk ved midtvejsvalget i 1994, hvor Newt Gingrichs republikanere stormede frem i Kongressen.

Koalition splintret
I dag er den koalition, som slog Clinton-familien, i opløsning. Offentligheden hælder mod sundhedsreformer, og flere er villige til at acceptere staten som en stor del af løsningen. Republikanerne er svækkede og splittede. Kun lobbyisterne har fordums styrke, men om de ene og alene kan sætte Obama og Demokraterne skakmat er særdeles tvivlsomt.

Alligevel har Demokraterne sikret, at de med garanti får en sundhedsreform igennem.

Partiet har nemlig sørget for, at sundhedsreformen bliver en del af en såkaldt ”reconciliation bill.” Det betyder, at loven bliver påklistret det årlige budget, som kun kræver 50 stemmer i Senatet for at blive vedtaget i det hus.

Grunden til det er, at politikerne ikke ønsker, at budgettet skulle kunne blive offer for en ”filibuster,” så staten ville lukke ned.

Republikanerne spytter af vrede, men kan ikke gøre meget. Således er det nu kun nødvendigt, at 50 demokratiske senatorer stemmer ja. Og da der er 59 af dem med afhopperen Arlen Specter, kommer der en sundhedsreform – selv hvis konservative demokrater som Ben Nelson fra Nebraska stemmer imod.

Republikanerne har i øvrigt selv før brugt ”reconciliation bills” – nogle af George W. Bushs skattelettelser blev vedtaget på den måde.

Ambitiøs
Obamas og Demokraternes plan må siges at være ambitiøs. Sundhed skal være et universelt gode, sikret af staten, om end både private firmaer og staten skal udbyde forsikringer. Samtidig skal sundhedsudgifterne over de næste ti år reduceres med 1,5 procent hvert år.

Det mål skal nås ved mere forebyggende behandling, ved at fjerne offentligt spild og indføre elektroniske journaler.

Republikanerne er målløse over, at Demokraterne tror, de kan reducere udgifterne ved at blande staten endnu mere ind i systemet. Historien beviser det modsatte, mener de.

Partiet har således lanceret deres eget forslag til sundhedsreform, som især indebærer skattefradrag for private sundhedsforsikringer.

I øjeblikket forhandler de to partiet i Kongressen, men mister Demokraterne tålmodigheden med Republikanerne har de nu en ladeport af en udvej: ”En "reconciliation bill.” Sundhedsreform bliver der – indholdet må vi vente på.

Mere lokale nyheder: Bloggen går på en midlertidig pause, da forfatteren skal til – USA. På gensyn.

16.5.09

Vandt Taylor eller Cass Tennessee i 1848?

Det bør naturligvis ikke være muligt at gå gennem livet uden at kende svaret på ovenstående spørgsmål.

Lige så vigtigt er at få afklaret, hvorvidt Ulysses S. Grant fik over tre millioner stemmer ved valget i 1868.

Derfor findes heldigvis siden http://www.uselectionatlas.org/.

Siden er en skatkiste af viden om stemmefordelingen ved ALLE amerikanske valg siden 1789.

De senere valg er meget rigt repræsenteret, og det er muligt at gå ned i byniveau for at følge stemmeafgivningen i hver enkelt by ved primærvalget i 2008.

Derfor kan siden stærkt anbefales, når man skal have fyldt lidt viden på for at nørde over for kammeraterne eller erobre en obskur ost i Trivial Pursuit.

I øvrigt vandt Zachary Taylor Tennessee i 1848 med 52,85 procent af stemmerne, og Ulysses S. Grant fik 3,013,790 stemmer i 1868 og dermed lige over tre millioner.

9.5.09

Romney skyder præsidentvalget i gang

Knap har Barack Obama indtaget Det Hvide Hus, før kampen om præsidentposten i 2012 tager til.
Demokraterne tager det naturligvis stille og roligt. Barack Obama bliver deres kandidat.
Men hos Republikanerne satser Mitt Romney på at komme endog meget tidligt ud af startboksen.
Han har netop solgt sine huse i Utah og Massachussets for at flytte til Wolfeboro i New Hampshire.
New Hampshire er den første stat med et åbent primærvalg i præsidentvalgkampen, og den anden stat til at stemme efter Iowa. En sejr i New Hampshire giver som regel god medvind til en kandidat.
Ved at bo i New Hampshire kan Romney naturligt nok skabe et fantastisk netværk i staten og gøde jorden for en jordskredssejr ved primærvalget om en del år.
Vrøvl og gisninger
Netop ordene "en del år" er afgørende. For det er ganske omsonst at diskutere præsidentkandidater på dette tidspunkt.
Ingen - end ikke Barack Obama - regnede i foråret 2005 med, at Obama ville stille op i 2008, banke den ellers usårlige Hillary Clinton og ride ind i Det Hvide Hus på en finanskrise-bølge med en let sejr over John McCain.
Derfor skal man ikke lægge mere i de tidlige kandidater, diverse medier og blogs vrøvler om, end det det er - vrøvl og gisninger.
Og således har denne blog altså også gjort sit - og vil nok gøre det igen senere i år. Undskyld på forhånd.
Uanset hvad er der dog ikke meget at sige til, at en del amerikanere er godt og grundigt trætte af den valgmaskine, der ruller hele tiden. Men konsulenter og PR-folk skal jo have noget at rive i.

3.5.09

Demokraterne scorer mål på stribe

Der må have været jubelscener i Det Ovale Kontor og diverse demokratiske senatorkontorer i denne uge i Washington D.C.

Først hoppede den republikanske senator i Pennsylvania, Arlen Specter, over til Demokraterne.

Selve skiftet kom overraskende, men grundene er simple: Det er ikke dybtliggende politiske overvejelser, men derimod et simpelt personligt ønske om magt, der førte til afhopningen – og det indrømmende Specter da også selv på pressemødet, om end i noget pænere vendninger.

Han sagde at det simpelthen drejede sig om at blive valgt.

Og det ville han næppe blive i Pennsylvania ved næste senatsvalg – som republikaner.

Den hårde kerne
Mange moderate republikanere forlod partiet i 2008 for at kunne stemme i demokraternes primærvalg under kampen mellem Obama og Hillary Clinton. Derfor er kun den hardcore højrefløj tilbage.

I det kommende republikanske primærvalg vil de støtte Pat Toomey, som let ville have vundet over Specter.

I 2004 var Toomey kun 1,4 procentpoint fra at slå Specter, og en nylig meningsmåling viste, at Toomey ville slå Specter med 51 procent af stemmerne med 30 procent til Specter i et primærvalg.

Toomey vil sandsynligvis have fået læsterlige tæsk ved selve senatsvalget i den mere og mere demokratiske stat Pennsylvania, men det ville ikke have hjulpet Specter.

Derfor er han nu demokrat – hvad han i øvrigt også var indtil 1966.

Som demokrat burde Specter havde gode chancer, hvis ellers han slipper igennem det demokratiske primærvalg. Det burde han gøre. Han har været senator siden 1991 og kan dermed bruge hans senioritet i mange sammenhænge. Det sætter befolkningen pris på.

For Obama og Demokraterne betyder det, at de nu er meget tæt på 60 pladser i Senatet – senatsvalget i Minnesota bliver afgjort til fordel for demokraten Al Franken om få uger. Dermed har Republikanerne ingen muligheder for at blokere demokraternes lovforslag. The Democrats rule supreme.

Liberal dommer trækker sig
Den anden gode nyhed for Obama og Demokraterne kom overraskende. Højesteretsdommer David Souter vil trække sig.

Souter er ganske ung i højesteretssammenhæng – han er 69 år. Den ældste, John Paul Stevens, er derimod 89 år gammel.

Men Souter savner sin hjemstat New Hampshires marker og bakker, og han har aldrig sat pris på livet i hovedstaden. Nu vil han nyde sin pensionisttilværelse, mens han har fysikken til det.

Dermed skal Obama nominere en ny dommer.

Domstolen er delt op i to lige store blokke – en på fire liberale og en anden på fire konservative. 72-årige Anthony Kennedy er den moderate, der ofte afgør kontroversielle sager.

Souter tilhører domstolens liberale fløj. Dermed bliver der ikke ændret på styrkeforholdet umiddelbart. Men det betyder alligevel meget at sætte sit mærke på retten og indsætte en 20 år yngre kandidat, som kan styrke den liberale fløj i fremtiden.

Meget taler for, at Barack Obama vil udpege en kvinde for at cementere demokraternes styrke blandt denne vælgergruppe. Den amerikanske højesteret har i dag et kvindeligt medlem, 76-årige Ruth Bader Ginsburg, som i øjeblikket kæmper mod en formentlig dødelig kræftsygdom.

Med det styrkede flertal i Senatet burde Obamas nominering til ny dommer gå glat igennem Senatet. Alt i alt har det været en rigtig god uge for Det Hvide Hus.