Evangeliet om fred, tilgivelse og fordragelighed har lydt i kirker over hele verden den seneste uge. Men i USA er de evangeliske vælgere mere splittede end nogensinde.
Siden 1980'erne og frem har de evangeliske vælgere strammet grebet om Det Republikanske Parti. Ingen republikaner kunne blive præsident uden at levere de budskaber, stemmer og dommere, de evangeliske vælgere ville have. Gruppen har præget USA i en religiøs konservativ retning kulminerende med valget i 2004, hvor George W. Bush blev genvalgt trods en upopulær Irak-krig ved at love kamp mod homoseksuelle ægteskaber. Dengang stemte ellers venstreorienterede Californien rent faktisk for et forbud ved en folkeafstemning.
Siden rykkede de sociale holdninger i USA sig kraftigt på meget kort tid. Der er klart flertal for homoseksuelle ægteskaber i USA. Støtten til transseksuelle og andre grupperinger vokser - omend støtten til deres nogle gange meget kraftige identitetspolitiske markeringer kan være en anden sag. Abort skiller stadig, men der er flertal i befolkningen for adgang til det.
En splittet religiøs bevægelse
Stadig flere yngre evangeliske vælgere føler sig ikke hjemme hos Republikanerne. De er religiøse, ja. Men de går mere op i tilgivelse og støtte til de fattige - nogle vil mene klassiske læresætninger fra profeterne i Mellemøsten. Forbud og forfølgelse af andres livsstil interesserer dem ikke. Et klart skisma mellem yngre og ældre religiøse vælgere er ved at åbne sig.
Og nu udfordrer præsident Donald J. Trump. Indtil nu har de evangeliske vælgere bakket op om Trump. Men hvorfor egentlig? Trump store begejstring for kvinder (og mere eller mindre ufrivillig berøring af dem fra Trumps side), fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.
Kort før jul skrev Christianity Today, et stort evangelisk medie, at Trump burde fjernes fra posten som præsident. Han havde forbrudt sig mod loven og Jesus' lære.
Den afgørende moral - eller mangel på samme
Hovedessensen er i to afsnit og handler om den rigsretssag, Senatet skal behandle i januar:
"But the facts in this instance are unambiguous: The president of the United States attempted to use his political power to coerce a foreign leader to harass and discredit one of the president’s political opponents. That is not only a violation of the Constitution; more importantly, it is profoundly immoral.
The reason many are not shocked about this is that this president has dumbed down the idea of morality in his administration. He has hired and fired a number of people who are now convicted criminals. He himself has admitted to immoral actions in business and his relationship with women, about which he remains proud. His Twitter feed alone—with its habitual string of mischaracterizations, lies, and slanders—is a near perfect example of a human being who is morally lost and confused."
Christianity Today sammenligner situationen med rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998, hvor magasinet ligeledes opfordrede til at fjerne præsidenten på grund af hans manglende moral. Det samme gør sig gældende i dag, fortsætter klummen:
"Unfortunately, the words that we applied to Mr. Clinton 20 years ago apply almost perfectly to our current president. Whether Mr. Trump should be removed from office by the Senate or by popular vote next election—that is a matter of prudential judgment. That he should be removed, we believe, is not a matter of partisan loyalties but loyalty to the Creator of the Ten Commandments.
To the many evangelicals who continue to support Mr. Trump in spite of his blackened moral record, we might say this: Remember who you are and whom you serve. Consider how your justification of Mr. Trump influences your witness to your Lord and Savior. Consider what an unbelieving world will say if you continue to brush off Mr. Trump’s immoral words and behavior in the cause of political expediency. If we don’t reverse course now, will anyone take anything we say about justice and righteousness with any seriousness for decades to come? Can we say with a straight face that abortion is a great evil that cannot be tolerated and, with the same straight face, say that the bent and broken character of our nation’s leader doesn’t really matter in the end?"
Magasinet siger, klummen blev meget vel modtaget. Mediet mistede abonnenter, men fik tre nye for hver mistet abonnent.
Om Trump er abonnent er mere usikkert. Men imponeret var han ikke. Christianity Today blev udråbt til et "far-left magazine...which has been doing poorly."The fact is, no President has ever done what I have done for Evangelicals, or religion itself!"
Så var det på plads. Og kort efter erklærede 200 religiøse ledere, at klummen var dybt fejlagtig, og Trump var vejen frem for de religiøse vælgere.
Så trak en meget velanset redaktør sig fra et andet religiøst medie i protest mod dets omfavnelse af Trump.
Og en CNN- redaktør mener, det hele blot er begyndelsen på et stort opgør blandt de evangeliske vælgere.
Nederlag på kort sigt - vundet krigen på lang sigt
På kort sigt vil et sådant opgør svække Trump. Mister han blot få andele af disse vælgere, bliver det svært at gentage de snævre sejre i stater som Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
På lang sigt kan det betyde, at en ellers homogen og stærk vælgergruppe splittes og svækkes. Det vil alt andet lige gøre Republikanernes vej til valgsejre meget sværere.
Men på endnu længere sigt vil årtier med religiøs dominans fortsætte i USA. For særligt under Trump har de konservative religiøse vælgere fået lige de dommere indsat i det føderale retssystem, som de ønsker sig. Flere klassisk venstreorienterede dommerkredse er faldet til højrefløjen i denne valgperiode. De nye dommere er i 40'erne eller 50'erne og sidder på livstid. Fire-fem årtier frem i tiden vil de slå megen politik, venstrefløjen måske kan få gennem Kongressen og Det Hvide Hus, ned.
De evangeliske vælgere taber måske slagene lige nu. Men i to-tre generationer frem i tiden er krigen vundet. Mon sejren bliver det værd?
23.12.19
Test dig selv: Er du til Warren, Biden eller Trump?
Når du skal have en pause fra gløgg, æbleskiver og familie de kommende dage, kan du jo bruge lidt tid på de altid underholdende kandidattests. Her få uger før primærvalget i Iowa er det sidste chance for at teste dine holdninger med alle de demokratiske kandidater. Eller måske viser det sig, du faktisk hører hjemme hos Republikanerne?
Testen her indeholder ikke - som vanligt - blot kandidaters svar på 20 udvalgte spørgsmål. Nej, den analyserer simpelthen alle kandidaters taler, udtalelser i debatter, pressemeddelelser og officielle holdningspapirer. Også kandidaternes personlighed tæller med.
Sæt i gang!
https://www.isidewith.com/elections/2020-presidential-quiz
Testen her indeholder ikke - som vanligt - blot kandidaters svar på 20 udvalgte spørgsmål. Nej, den analyserer simpelthen alle kandidaters taler, udtalelser i debatter, pressemeddelelser og officielle holdningspapirer. Også kandidaternes personlighed tæller med.
Sæt i gang!
https://www.isidewith.com/elections/2020-presidential-quiz
15.12.19
USA anerkender folkemordet på armenerne
Tidligere på ugen vedtog Kongressen officielt, at USA anerkender Tyrkiets - eller dengang Osmannerrigets - folkemord på armenerne i 1915.
Fra 2.133.190 til 387.800 armenere
Tyrkiet har i over hundrede år effektivt forhindret, at verdens første reelle folkemord blev anerkendt som sådan. Men det armenske folketal gik fra 2.133.190 til 387.800. De fleste døde ved uden vand og proviant at blive tvunget ud på dødsmarcher til den syriske ørken fra deres hjem i Anatolien og det nuværende Armenien. Undervejs udplyndrede, voldtog og myrdede bander løs i flygtningestrømmene med opbakning fra osmanniske embedsfolk og hæren. Titusinder af små armenske børn blev revet fra forældrene og opflasket som muslimer, der glemte alt om deres baggrund.
Folkemord var det. Og det anerkender så godt som alle historikere også i dag.
Ikke overraskende er Tyrkiets præsident Erdogan rasende over vedtagelsen. At der snart følger økonomiske sanktioner med på grund af NATO-landet Tyrkiets nylige køb af russiske våben gør næppe den pressede Erdogan mere smilende. Tyrkiets økonomi vakler.
Trump-modstand
Men præsident Donald Trump har stor kærlighed til autokrater og bakker naturligvis Erdogan op. Han forsøgte at få blokeret anerkendelsen i Kongressen. Men et afstemningsresultat på 405-11 i Repræsentanternes Hus gjorde det umuligt, og i Senatet blev resolutionen - som Trump ikke kan nedlægge veto mod - fremført af begge partier i form af den demokratiske senator Bob Menendez fra New Jersey og Ted Cruz fra Texas.
Trump forsinkede vedtagelsen ved at lade senator Kevin Cramer blokere vedtagelsen en uges tid. Men mere kunne han ikke gøre. Og nu anerkender landets mest magtfulde land altså det armenske folkemord. En umådeligt positiv udvikling hvis vi vil lære af historien.
Danmark anerkender i øvrigt ikke folkemordet.
Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?
At det er værd at lære af historien, er en kendt Adolf Hitler-anekdote en klar anerkendelse af. Militære ledere udtrykte bekymring, da massemordene udført af det nazistiske Tyskland begyndte at tage alvorlig fart i 1941. Hvad ville omverdenen sige og gøre?
"Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?," spurgte han sine generaler, som intet godt modsvar havde. Den tyske dræbermaskine kørte videre.
Fra 2.133.190 til 387.800 armenere
Tyrkiet har i over hundrede år effektivt forhindret, at verdens første reelle folkemord blev anerkendt som sådan. Men det armenske folketal gik fra 2.133.190 til 387.800. De fleste døde ved uden vand og proviant at blive tvunget ud på dødsmarcher til den syriske ørken fra deres hjem i Anatolien og det nuværende Armenien. Undervejs udplyndrede, voldtog og myrdede bander løs i flygtningestrømmene med opbakning fra osmanniske embedsfolk og hæren. Titusinder af små armenske børn blev revet fra forældrene og opflasket som muslimer, der glemte alt om deres baggrund.
Folkemord var det. Og det anerkender så godt som alle historikere også i dag.
Ikke overraskende er Tyrkiets præsident Erdogan rasende over vedtagelsen. At der snart følger økonomiske sanktioner med på grund af NATO-landet Tyrkiets nylige køb af russiske våben gør næppe den pressede Erdogan mere smilende. Tyrkiets økonomi vakler.
Trump-modstand
Men præsident Donald Trump har stor kærlighed til autokrater og bakker naturligvis Erdogan op. Han forsøgte at få blokeret anerkendelsen i Kongressen. Men et afstemningsresultat på 405-11 i Repræsentanternes Hus gjorde det umuligt, og i Senatet blev resolutionen - som Trump ikke kan nedlægge veto mod - fremført af begge partier i form af den demokratiske senator Bob Menendez fra New Jersey og Ted Cruz fra Texas.
Trump forsinkede vedtagelsen ved at lade senator Kevin Cramer blokere vedtagelsen en uges tid. Men mere kunne han ikke gøre. Og nu anerkender landets mest magtfulde land altså det armenske folkemord. En umådeligt positiv udvikling hvis vi vil lære af historien.
Danmark anerkender i øvrigt ikke folkemordet.
Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?
At det er værd at lære af historien, er en kendt Adolf Hitler-anekdote en klar anerkendelse af. Militære ledere udtrykte bekymring, da massemordene udført af det nazistiske Tyskland begyndte at tage alvorlig fart i 1941. Hvad ville omverdenen sige og gøre?
"Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?," spurgte han sine generaler, som intet godt modsvar havde. Den tyske dræbermaskine kørte videre.
9.12.19
Nordkorea: Gaven der bliver ved med at give
Julen er en dejlig tid fyldt med gaver - og nogle gange kommer gaverne fra uventede sider.
Således lover Nordkorea gaver til USA, men det er nok mere tale om en hadegave end det, der står blandt de øverste punkter på den amerikanske ønskeliste, nemlig en atomvåbenfri koreansk halvø.
Fra den nordkoreanske viceudenrigsminister lyder det:
"The dialogue touted by the U.S. is, in essence, nothing but a foolish trick hatched to keep North Korea bound to dialogue and use it in favor of the political situation and election in the U.S. It is up to Washington what Christmas gift it will select to get."
Det må man forstå således, at gaven kan være sokker. Men mere sandsynligt er det en atomprøvesprængning eller test af missilteknologi. Sådan gik det i hvert fald sidst, Nordkorea lovede gaver.
Den 4. juli 2017 testede Nordkorea med succes sit første interkontinentale ballistiske missil. Dengang beskrev den nordkoreanske leder det som "en pakke af gaver" i anledning af USA's Uafhængighedsdag.
Som den ualmindeligt sjove forsker Ian Bremmer beskriver løftet om nordkoreanske julegaver:
Således lover Nordkorea gaver til USA, men det er nok mere tale om en hadegave end det, der står blandt de øverste punkter på den amerikanske ønskeliste, nemlig en atomvåbenfri koreansk halvø.
Fra den nordkoreanske viceudenrigsminister lyder det:
"The dialogue touted by the U.S. is, in essence, nothing but a foolish trick hatched to keep North Korea bound to dialogue and use it in favor of the political situation and election in the U.S. It is up to Washington what Christmas gift it will select to get."
Det må man forstå således, at gaven kan være sokker. Men mere sandsynligt er det en atomprøvesprængning eller test af missilteknologi. Sådan gik det i hvert fald sidst, Nordkorea lovede gaver.
Den 4. juli 2017 testede Nordkorea med succes sit første interkontinentale ballistiske missil. Dengang beskrev den nordkoreanske leder det som "en pakke af gaver" i anledning af USA's Uafhængighedsdag.
Som den ualmindeligt sjove forsker Ian Bremmer beskriver løftet om nordkoreanske julegaver:
North Korea: “Entirely up to the US what Christmas gift it will select to get.” pic.twitter.com/iXp8u53f9e— ian bremmer (@ianbremmer) December 6, 2019
2.12.19
Det er hårdt at være nummer ét
Primærvalg i USA er som maratonløb. Bruger du for mange kræfter i begyndelsen, kan du få en flot placering i meningsmålingerne. Men hvad nytter det, hvis alle forsøger at spænde ben for dig, så du, kort før,
de første krydser sættes, snubler og kommer over målstregen som nummer fire?
Først førte Joe Biden sikkert. Fører gør han stadig - men noget mere usikkert. Alle rettede skytset mod ham. Og en kort overgang var Elizabeth Warren foran i nogle meningsmålinger.
Så fik hun mediernes søgelys mod sig og kritik for sine - vil nogle mene - for venstreorienterede politiske idéer om gratis sygehusvæsen og uddannelse.
Warren vaklede. Og Pete Buttigieg med sin stærke private historie - krigsveteran, borgmester i byen South Bend i den ellers stærkt republikanske delstat Indiana og gift med en mand - har overtaget rollen som hovedudfordrer til Joe Biden.
Vridemaskinen
Nu er det så hans tur til at blive vredet rundt.
Han står svagt blandt sorte vælgere. Det blev ikke bedre, da han for nylig erklærede, at han havde sympati for sorte, fordi som en homoseksuel mand forstår Buttigieg diskrimination. I øvrigt klarede sorte børn sig dårligt i skolen, fordi de mangler gode rollemodeller.
Det førte til en artikel i The Root med den smukke titel "Pete Buttigieg Is a Lying MF."
Ifølge magasinet Politico går det ikke meget bedre med latinoerne.
Buttigieg ser lige nu ud til at klare sig vældig godt i de særdeles hvide stater Iowa og New Hampshire.
Men ryger han ned i bunden i de mere blandede Nevada og South Carolina, vil mange tvivle på, om han klarer sig godt på Supertirsdagen, hvor stater som North Carolina, Texas og Californien stemmer.
Hård udvælgelse
Alt i alt er det hårdt at ligge nummer ét, når der stadig er over en måned til de første afgørelser i Iowa og New Hampshire.
Der er dog også gode ting at sige om det hårde spotlys mod de førende kandidater. Alt andet lige bør det føre til, at skandaler og svagheder afsløres nu, og så kan de demokratiske primærvælgere nå at skifte hest og dermed stå med den stærkest mulige kandidat til at slå Donald Trump i 2020.
de første krydser sættes, snubler og kommer over målstregen som nummer fire?
Først førte Joe Biden sikkert. Fører gør han stadig - men noget mere usikkert. Alle rettede skytset mod ham. Og en kort overgang var Elizabeth Warren foran i nogle meningsmålinger.
Så fik hun mediernes søgelys mod sig og kritik for sine - vil nogle mene - for venstreorienterede politiske idéer om gratis sygehusvæsen og uddannelse.
Warren vaklede. Og Pete Buttigieg med sin stærke private historie - krigsveteran, borgmester i byen South Bend i den ellers stærkt republikanske delstat Indiana og gift med en mand - har overtaget rollen som hovedudfordrer til Joe Biden.
Vridemaskinen
Nu er det så hans tur til at blive vredet rundt.
Han står svagt blandt sorte vælgere. Det blev ikke bedre, da han for nylig erklærede, at han havde sympati for sorte, fordi som en homoseksuel mand forstår Buttigieg diskrimination. I øvrigt klarede sorte børn sig dårligt i skolen, fordi de mangler gode rollemodeller.
Det førte til en artikel i The Root med den smukke titel "Pete Buttigieg Is a Lying MF."
Ifølge magasinet Politico går det ikke meget bedre med latinoerne.
Buttigieg ser lige nu ud til at klare sig vældig godt i de særdeles hvide stater Iowa og New Hampshire.
Men ryger han ned i bunden i de mere blandede Nevada og South Carolina, vil mange tvivle på, om han klarer sig godt på Supertirsdagen, hvor stater som North Carolina, Texas og Californien stemmer.
Hård udvælgelse
Alt i alt er det hårdt at ligge nummer ét, når der stadig er over en måned til de første afgørelser i Iowa og New Hampshire.
Der er dog også gode ting at sige om det hårde spotlys mod de førende kandidater. Alt andet lige bør det føre til, at skandaler og svagheder afsløres nu, og så kan de demokratiske primærvælgere nå at skifte hest og dermed stå med den stærkest mulige kandidat til at slå Donald Trump i 2020.
Subscribe to:
Posts (Atom)
